Træhuse slipper mere CO2 ud end betonhuse

Tror du, at du bor miljørigtigt, fordi du har bygget et træhus, så kan du godt tro om igen.

Huse bygget af letbeton slipper mindre CO2 ud i atmosfæren over den 70-års-periode, som er husets livscyklus, end tilsvarende træhuse, viser en ny rapport fra Teknologisk Institut. Instituttet har for første gang herhjemme vurderet CO2-effekten ved at undersøge hele livscyklussen for to identiske boliger.

»Set i det lys er konklusionen entydig: Boligen med letklinkerbetonvægge belaster vores klima mindre end huset, der er udført med lette vægge,« siger seniorkonsulent Claus V. Nielsen, Teknologisk Instituts betoncenter.

019 Illustration: Nikolaj Meding

»I de første faser er betonen bagud i CO2-regnskabet, men så snart vi inddrager faserne drift og nedrivning, vender billedet. Letklinkerbeton har en god evne til varmeakkumulering, hvilket medfører mindre energiforbrug til opvarmning, ventilation og afkøling per år. Og da vi regner med, at en bolig har en gennemsnitlig levetid på 70 år, bliver det til en stor besparelse,« siger Claus Nielsen.

Han oplyser, at der alene i nedrivningsfasen er ni kilo CO2 per kvadratmeter at hente i letbetonhusenes favør. Forskellen i CO2-udslip mellem træhuse og letbetonhuse er op til 250 kg pr. kvm., dvs. ved et hus på 180 kvadratmeter koster træhuset 45 ton CO2 mere.

Letklinkerbeton består af brændte lerkugler, sand og dansk cement.

»Mange fokuserer fejlagtigt udelukkende på, at træerne i skoven optager CO2, mens cementfremstilling forbruger energi. Reelt bør man betragte hele byggeriets livscyklus, og her vinder betonen på den lange bane,« fastslår Claus V. Nielsen.

Livscyklus omfatter byggeriets samlede levetid. Fra råstofudvinding, oparbejdning til byggematerialer, produktion af byggematerialer til opførelse af byggeriet, byggeriets driftsperiode og endelig energiforbrug til nedrivning og knusning og det CO2-optag, der foregår i nedknust beton i kontakt med atmosfærisk luft.

Teknologisk Institut har udarbejdet sin rapport for Letbetonelementgruppen BIH, som har måttet se træhusene tage markedsandele.

»Træhusenes andel af det samlede nybyggeri er vokset med omkring 15 procent de seneste fem år. Det skyldes, at de har et bedre miljøimage i befolkningen. Vi synes, at det var på tide at få nogle fakta på bordet i en debat, som er præget af følelser,« siger Erik Fredborg, teknisk chef hos elementproducenten Expan.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For at cementere denne jern-overskrift mangler vi jo blot at have en idé om hvor stor forskellen reelt er.

  • hvor meget CO2 udleder disse huse per kvadratmeter igennem hele deres levetid?

Det mangler ligesom for at os lægfolk, der ikke går og husker sådanne vigtige tal i hovedet, kan få nogen som helst form for vurdering af hvad tallene reelt betyder.

Gemmer der sig bag artiklens sensationelle overskrift en gang marginal-myreknepperi, eller er der noget om snakken? Kom med nogle tal så vi kan vurdere det!

  • 0
  • 0

Første og bedste hit på Google: http://www.geol.ku.dk/doc/MSC06_Beregning_...

De mener at en almindelig familie opvarmer for 100Gj/år á ~54kg CO2 (fjernvarme). Årlig CO2 udledning: 54(kg CO2/Gj)*100Gj=5400Kg CO2

Udledning i husets levetid: 5400(kg/år)*70år=378000kr (378 tons).

Udledning i levetid per kvadratmeter: 378000(kg CO2) / 100m2 = 3780kg/m2

Besparelse opgivet til 9kg/m2 Procentvis besparelse: 9(kg/m2) / 3780(kg/m2) * 100% = 0,23%

Vov, det batter. - det er den slags der virkelig giver pondus bag cementproducentens opbagning til undersøgelsen i artiklen!

Men hov, jeg synes det er spændende alligevel. Det som er spændende er at ens forestilling om hvor godt træ er, skal revurderes. Her var måske faktisk noget som journalisten kunne have gjort til brugbart indhold i sin artikel.

Tabloid overskriften viser sig jo at have hold i lige præcis meget lidt (0,23 % i eksemplet).

Jeg kan jo have regnet forkert eller min kilde fra Google kan have gjort det. - men hey, når i ikke selv gider gøre jer ulejligheden, hvad kan man så forvente?

  • 0
  • 0

Hvis det er rigtigt at forskellen er 0,23 % er det jo langt mindre en nøjagtigheden ved alle beregningsprogrammer for varmeforbrug. Det betyder i bedste fald at træhuse og letbeton huse er lige gode når det kommer til udlednig af CO2 over en livscyklus betragtning. Lau Raffnsøe

  • 0
  • 0

Kære Mikkel Christensen,

Tak for dine og alle andre læseres utålmodighed og dine høje forventninger til, hvad vi kan skaffe frem af kvalitetsinformation i løbet af nul komma fem her på ing.dk. Jeg kan love dig, at vi gør, hvad vi kan.

I det konkrete tilfælde kunne vi ikke helt leve op til forventningerne, men artiklen er nu opdateret med nye tal. God fornøjelse.

Venlig hilsen Rolf Ask Clausen redaktionschef, Ingeniøren

  • 0
  • 0

Betons varmeakkumulerende egenskaber kan etableres billigere ved at anvende pressede jordsten som varmemæssigt tillige er bedre end brændte sten. De er udformet som mursten men ikke brændt og bruger dermed mindre energi til fremstilling og senere nedknusning. Et træskelet sørger for at taget beskytter mod regnvejr under opmuringen. Opmuring foregår med lermørtel (sand og ler). Bæreevnen er rigeligt til alm. paracelhuse. Dog ikke anbefalet omkring vådrum. Vores fyringssæsong starter ca sidste uge i oktober og slutter i april. Resten er passiv sol og personlig varme. Og så får man et rigtigt godt indeklima da svingninger i luftfugtigheden også udlignes ved akkumulering/frigivelse. Vi har boet i huset siden det blev opført i 2004.

  • 0
  • 0

Den smule CO2 fra træhuse betyder INTET. Værre er det med de udstrålinger, der er fra betonvægge. Det er farlige stråler for kroppen. Mere venlighed og kærlighed til alle mennesker og til alle dyr kan redde verden for større udsendelse af CO2. CO2 er en meget VIGTIG nødvendighed for åndedrættet. Og vi har netop kun vores næse for at filtrere vor indåndingsluft og udånding gennem denne, hvorfor vi bør lukke munden, når vi ikke taler, men "blot" trækker vejret. Og lad os så få frisk luft ind i vore boliger.

Kærlig hilsen Per

  • 0
  • 0

Kære Mikkel Christensen,

Tak for dine og alle andre læseres utålmodighed og dine høje forventninger til, hvad vi kan skaffe frem af kvalitetsinformation i løbet af nul komma fem her på ing.dk. Jeg kan love dig, at vi gør, hvad vi kan.

Problemet er at der i stigende grad kommer artikler, som virker mangelfulde på en sådan måde, at skribenten enten ingen naturvidenskabelig baggrund har (almindelig journalist), eller i den grad har valgt at være ligeglad.

Sammen med en hurtig (tabloid?) overskrift virker det let som om man har udeladt tal, der automatisk vil gøre historien mindre interessant (men immervæk tal der er helt essentielle for en troværdig formidling).

Med de nye tal er vi så oppe på 6,6% forskel, i den for betonhuset optimale situation. Det ville være rart at kende den gennemsnitlige situation - den er vel så kun et par procent?

Jeg synes i skulle lave en undersøgelse af om det rent faktisk er den nyhedsformidling som jeres læsere ønsker ? og hvis det rent faktisk er tilfældet skal i da have lov til det. Jeg tror bare at der er mange (som mig) der læser ingeniøren, fordi de er interesserede i at skidt er skilt fra kanel at kompetente skribenter. Kan i ikke levere det, er jeres værdi reduceret svarende til et af de efterhånden mange RSS feeds, som folk har kørende i deres Firefox.

  • 0
  • 0

Jeg skal ikke beklikke DTI´s kompetance, men resultatet af en undersøgelse er altid afhængig af forudsætningerne. En af forudsætningerne er tydeligvis, at et træhus behøver nedkøling om sommeren grundet manglene akkumoleringsevne. Dér er Villy Jørgensen inde på noget rigtigt. Rigtig mange nyopførte træhuse får en tung inderkerne og ikke sjældent af særdeles Co2-neutrale materialer som ler. Alene dér tror jeg at forudsætningerne ville ændre slutresultatet fuldstændig. Hvis den tunge inderkerne også består af en træfyret stenovn (fordi bygherrer af træhuse ofte er lidt mere miljøbevidste end betonhusbyggere), så vælter billedet fuldstændigt over til den modsatte konklussion. I nedrivningsfacen vil størstedelen af et træhus gå tilbage til naturen på samme måde som det ville, hvis huset slet ikke var blevet bygget. Enten som Co2-neutralt brændsel, eller ved at rådne op, som så meget andet uudnyttet træ i vore skove. (Hvad med det træ som netop ikke blev nyttiggjort da man valgte at bruge fossil brændsel til at bygge betonhuset og som derfor frigav sit indhold af Co2 70 år tidligere end ellers ? Er det med i regnestykket, eller forsvandt det bare som dug for solen ??? Undersøgelsen er jo bestilt af den ene part i "sagen", som derfor også har bestemt premisserne. Målet har selvfølgelig været, at score markedsandele ved at så tvivl om det fornuftige i at bygge af naturens egne materialer. Ikke nogen nem opgave, som DTI alligevel har løst tilstrækkeligt godt til at overbevise en journalist. Andre med en smule indsigt i hvad Co2 egentlig er for noget, kniber det nok mere med at overbevise.

  • 0
  • 0

Mit eget grundlag for ovenstående var også forkert. Jeg troede, ligesom alle andre i denne debat, at der var tale om rigtige træhuse !!! Ved at læse pressemeddelelsen (link under artiklen) viser det sig, at sammenligningen går på 2 huse med samme klimaskærm (som kan være hvad som helst) men hvor indervæggene var h.h.v. letbeton og gibsvægge på et træskelet. Dermed er der efter min mening overhovedet ikke tale om træhuse, men om huse hvor træ indgår i ganske beskedne mængder, nemlig som skelet til at hæfte gibsen på. Konklussionen burde derfor rettelig have været, at huse med tung inderkerne klarer sig bedre end huse med en let inderkerne. Ler er betragteligt tungere end letbeton og væsentligt billigere både i anskaffelse og "produktion" (grav og du skal finde). Men det kan BIH naturligvis ikke bruge i deres propaganda. Med i regnestykket burde også have været bøvl, lokal miljøbelastning for håndværkeren, elforbrug og bortskaffelse af affald fra alle de ombygninger et hus gennemgår i løbet af 70 år i h.h.v. det ene og det andet materiale. Jeg har prøvet at lave et nyt dørhul i såvel gibsvægge, lervægge og letbeton. Jeg vil overhovedet ikke have med sidstnævnte at gøre.

  • 0
  • 0

Værre er det med de udstrålinger, der er fra betonvægge. Det er farlige stråler for kroppen. Mere venlighed og kærlighed til alle mennesker og til alle dyr kan redde verden for større udsendelse af CO2. CO2 er en meget VIGTIG nødvendighed for åndedrættet. Og vi har netop kun vores næse for at filtrere vor indåndingsluft og udånding gennem denne, hvorfor vi bør lukke munden, når vi ikke taler, men "blot" trækker vejret. Og lad os så få frisk luft ind i vore boliger.

Klasseindlæg!!! :-D

  • 0
  • 0

Tak for dine og alle andre læseres utålmodighed og dine høje forventninger til, hvad vi kan skaffe frem af kvalitetsinformation i løbet af nul komma fem her på ing.dk. Jeg kan love dig, at vi gør,

Kære Rolf Ask Clausen

Jeg tror ikke læserne af ing.dk eller avisen har ret store forventninger til, hvad i kan skaffe på nul komma fem. Artiklen havde nok ikke mistet ret meget værdi, ved at komme en dag senere. Jeg tror derimod der er en forventning om, at der bliver leveret artikler med fokus på tekniske informationer og faktuelle oplysninger. Hvad skulle ellers få os til at vælge denne frem for andre aviser.

Når man læser Lars Helbros andet indlæg, kunne det se ud som om, det er fejlet i dette tilfælde. Ikke kun med tallene, men også med at forklare, hvad der helt grundlæggende er regnet på.

  • 0
  • 0

Kære Asbjørn Nielsen,

Vi er helt enige, ing.dk skal levere "artikler med fokus på tekniske informationer og faktuelle oplysninger".

Men vi kommer ikke uden om at læserne i praksis også forventer hurtighed. Det kan vi se ganske tydeligt både i debatindlæggene og på læsemønstrene.

Det betyder, at vi i nogle tilfælde må prioritere blot at fortælle - som her - at der er kommet en ny beregning, og så henvise til rapporten.

Venlig hilsen Rolf Ask Clausen

  • 0
  • 0

Der er mange andre aviser der prioriterer sensationer. Mange læser ing.dk fordi de netop forventer den modsatte prioritering.

Denne artikel, som efterhånden ligner reklame for cement-firmaet formidlet gennem artiklen, kunne lede tankerne hen på historien om informationerne, finansieret af Phillip Morris, som ing.dk også ente med at være (ufrivillig) promotor for (se leder i ing nr 42).

Det er altså vigtigt at der først og fremmest er styr på facts. Desuden bruger i stadig den gamle overskrift ("Træhuse slipper mere CO2 ud end betonhuse"), selvom vi jo efterhånden er enige om at den er misvisende.

Nuvel, jeg skal ikke blande mig i jeres prioriteringer. Men jeg tror virkelig at vi er mange læsere som godt kan vente de par minutter, det tager at sætte sig lidt nærmere ind i tingene (hint: her ville det så være passende at alle i andre læsere strakt tilkendegiver jeres støtte til sagen ;) ).

  • 0
  • 0

Citat: "Tror du, at du bor miljørigtigt, fordi du har bygget et træhus, så kan du godt tro om igen." Jeg må give Asbjørn Nielsen medhold.

Så kære Rolf Ask Clausen. Også jeg jeg forventer mere af ing.dk, end at man vælger "blot at fortælle". Debatten herover viser jo med stor uønskelig tydelighed, at langt de fleste æder "fortællingen" råt, uden at tjekke baggrundsmaterialet. Det forpligter en seriøs avis. I denne "fortælling" har i uforvarende rendt en brancheorganisations, tilsyneladende temmelige useriøse, ærinde. Jeg synes ærligt talt, at der havde været en bedre historie i at afsløre evt. misbrug af DTI´s troværdighed. Jeres version er jo reelt værre end den pressemeddelelse den er skrevet udfra.

  • 0
  • 0

Kære læsere,

Vi er helt enige. I kan forvente et højt niveau af os.

Det eneste forbehold, jeg er nødt til at tage, er, at vi kun kan gøre det så godt, som det er muligt i den virkelige verden og på markedsvilkår. Hvilket lægger visse begrænsninger.

Ingeniøren er så heldig at have nogle af landets mest kritiske og vidende læsere. Læserne vil i forening ofte have eller kunne skaffe mere præcis viden, end vi på redaktionen har mulighed for. Det giver en helt anden virkelighed for vores artikler end "gamle dage" - og er en overordentlig spændende og svær udfordring. Tænk hvis vi på en mere direkte måde kunne udnytte denne viden til alles bedste! Ved snarlig lejlighed vil jeg prioritere at tage dette emne mere principielt op på vores blog IngTernt.

Læsere er velkomne til at maile mig direkte med jeres konstruktive betragtninger og forslag desangående - rac@ing.dk.

Mange hilsner Rolf Ask Clausen redaktionschef, Ingeniøren

  • 0
  • 0

CO2 er en ny religion med syndere og bod og dommedagsprofetier. Lad dog folk bo i et træhus hvis de vil det.

  • 0
  • 0

Kære Rolf Ask Rasmussen

Det er da glædeligt at vi kan forvente et højt niveau fra ingeniøren - men vi forventer nok også en sund skepsis.

Artiklen er et eksempel på hvordan alt for meget indhold i alle mulige medier bliver til - på baggrund af pressemeddelelser eller telegrammer. I dette tilfælde er resumeet suppleret med et opkald til sponsoren Expan.

Det havde set meget bedre ud hvis artiklen også havde forholdt sig skeptisk til at BIH har bestilt en rapport hos TI. Det havde set meget bedre ud hvis rapporten også var blevet forelagt forfattere af det hav af rapporter der dokumenterer det modsatte (google kan producere dem i rå mængder) Det havde set meget bedre ud hvis man også havde forholdt sig til forudsætningerne i rapporten f.eks. det faktum at 70% af C02 emissionen i forbindelse med udvinding og produktion i "træhuset" udgøres af gips, et tal der er opnået ved at plaster alle vægge til med 2 lag gips + vindgips (det kunne være man skulle finde et alternativ til gips).

Desværre ender denne form journalistik, som Lars Helbo skriver, alt for ofte med at de fleste læsere i god tro sluger det hele råt. Ingeniøren løber dermed producentens ærinde, præcis det der er bagtanken med pressemeddelelsen.

Det er min oplevelse at det sanrere er reglen end undtagelsen i medierene idag at man hellere vil lave den sensationelle overskrft end lave reel research. Når jeg diskuterer dette med venner er svaret oftest "jamen jeg troede kun at det er ting jeg ved noget om hvor medierne tager fejl og ikke undersøger tingene ordentligt". (Er der andre der har samme oplevelse?)

Så ja Rolf Ask Rasmussen Ingeniøren har kritiske læsere der stiller høje krav, men det er ikke krav til at Ingeniøren er er først med sensationshistorien, så havde vi valgt ekstrabladet. Kravet er kritisk dækning og sund skepsis. Så giv mig endelig nyheden en dag senere det er helt i orden.

  • 0
  • 0

Hej Alle. Jeg ser intet problem i, at der refereres til en ny publikation i et fagtidsskrift. Information er herlig :-)

En hurtig kommentar omkring emnet Varmeakkumulation, faseforskydning etc. ”Passivhaus” "fader" Dr Feist i Darmstadt forskede i emnet allerede i 1986 og har i 1997 udgivet en lille rapport, der viser, at i et velisoleret hus i dansklignende klima (HDD), så er virkningen af tunge vægge/ byggematerialer under 2% af totalenergiforbruget over et år og i sommertiden er indetemperaturforskellen mellem tung og let væg under ½ grad på en sommerdag. Fachinformation PHI-1997/2 Der Euinfluss der speichermasse auf den Jahresheizwärmebedarf von Passivhäusern. Telefon 00949- 6151-82699-0 http://www.passiv.de/04_pub/BestellF/faxb.pdf

Og her en kort beskrivelse på nettet. http://www.passivhaustagung.de/Passivhaus_... og http://www.passivhaustagung.de/Passivhaus_... Artiklerne er et sammendrag fra informationsdage i Darmstadt. Her er konklusionen fra linket ovenfor: "Der Einfluss der inneren Wärmekapazität auf den Jahresheizwärmebedarf eines Reihenmittelhauses"

„Fazit: Die interne Speicherkapazität eines Wohngebäudes hat einen nur geringen Einfluss auf den Jahresheizwärmebedarf. Sie wirkt allerdings ausgleichend auf Temperaturschwankungen und kann dadurch die Behaglichkeit auch im Winter verbessern. In jedem Fall ist es vorteilhaft für die Behaglichkeit im Sommer, die dem Raum zugängliche wirksame interne Wärmespeicherkapazität auf ausreichende Werte zu erhöhen. Die innere Wärmekapazität ist allerdings nicht die bedeutendste Einflussgröße für die sommerliche Behaglichkeit: Die Möglichkeiten für eine erhöhte Lüftung, die Verschattung hoher solarer Einträge und die Begrenzung der inneren Wärmelasten sind wichtigere Einflussgrößen. Eine fehlende sommerliche Verschattung großer Verglasungen kann z.B. auch durch eine sehr große interne Speicherkapazität nicht ausgeglichen werden.

mvh/Anders

  • 0
  • 0

Og det bliver bare værre med effekriviteten af energi glas, der i dag fåes i versioner, der bidrager positivt til varmeforsyningen.

  • 0
  • 0

Tillad mig at være en lille smule of-topic. Jeg er ret tæt på at bestille hvilken type døre og vinduer jeg skal have i mit nye hus. (energiklasse 2) Jeg får priserne en af dagene. Der hvor jeg er lidt i tvivl er facaderne mod syd. Energirammen er overholdt med standard 2 lags ruder. Jeg kan købe 3 lags med krypton og højisolerende rammer, med uværdi på ca. 0,8 for HELE elementet. (Glas alene er på 0,5) Med en højere isolationsværdi begrænser jeg jo udstrålingen, men jeg begrænser også indstråling. Er der noget vundet ved at bruge 3 lags på sydvendte ruder?

  • 0
  • 0

Hej Anders

Jeg er enig i at information er herlig, men problematikken her er at et partsindlæg fremstilles som den endegyldige sandhed uden sund skepsis, der er intet modsvar. I dette tilfælde kunne et link til pressemeddelelsen have været nok, artiklen i sig selv bidrager med absolut ingenting! Skal jeg være fræk kan jeg sige det sådan at hvis jeg havde skrevet efter i folkeskolen, og det var blevet opdaget, havde jeg fået 00.

Hvis ingeniørens redaktion skal have et forslag til at gøre det bedre, som Rolf efterspørger, så introducer begrebet "den skæve vinkel" for hver artikel der skrives så lav en modartikel der stiller spørgsmålstegn til det oprindelige materiale det vil ikke blot øge troværdigheden men formegentlig også både øge og skærpe debatten.

  • 0
  • 0

Første og bedste hit på Google: http://www.geol.ku.dk/doc/MSC06_Beregning_...

De mener at en almindelig familie opvarmer for 100Gj/år á ~54kg CO2 (fjernvarme). Årlig CO2 udledning: 54(kg CO2/Gj)*100Gj=5400Kg CO2

Udledning i husets levetid: 5400(kg/år)*70år=378000kr (378 tons).

Udledning i levetid per kvadratmeter: 378000(kg CO2) / 100m2 = 3780kg/m2

Besparelse opgivet til 9kg/m2 Procentvis besparelse: 9(kg/m2) / 3780(kg/m2) * 100% = 0,23%

Vov, det batter.

Hvorfor er det netop de 9(kg/m2) du vælger at bruge? Når der lige efter står 250(kg/m2) hvis man udregner med dette tal, vil der være en faktor 27,7 i forskel, hvilket giver en forskel på ca 6,38 % frem for de 0,23%

Jeg undrer mig bare.

Ud over dette har jeg læst denne artikel http://www.teknologisk.dk/specialister/22890 Dette er flere argumenter for at vælge beton, da det er blevet lettere at producerer miljørigtigt

jeg må ærligt indrømme jeg ikke har læst alle debat indlæggende, kun de første par stykker og det sidste, og jeg er enig, hvis det var muligt at skaffe pressemeddelsen eller undersøgelses rapporten.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten