Træflis skal varme københavnerne efter milliardombygning af Amagerværket
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Træflis skal varme københavnerne efter milliardombygning af Amagerværket

Amagerværkets kulfyrede blok 3 skal inden 2020 bygges om til at fyre med træflis – og ikke til fyring med træpiller, som ellers har været god skik i kraftværkskredse, fordi en del af det kulfyrede værk så kan genbruges.

»Vi har først og fremmest valgt træflis, fordi det giver den bedste businesscase,« siger teknisk direktør Per Jacobsen fra Hofor, som ejer værket. Værket skal kvitte kullene for at kunne levere grøn fjernvarme til blandt andre Københavns Kommune.

Det overraskende valg er netop blevet godkendt på principniveau af Hofors bestyrelse, mens det nøjagtige anlægsdesign skal på plads over det næste halve års tid. Derfor er det heller ikke muligt at liste en pris ud af Per Jacobsen, men der er ingen tvivl om, at projektet befinder sig i milliardklassen.

Per Jacobsen forklarer, at anlægsudgifterne til et flisfyret værk godt nok er væsentligt større end for et træpillefyret værk, fordi en større del af værket skal bygges om. Men da træflis typisk er 20 pct. billigere end træpiller for den samme brændværdi, giver det den bedste forrentning over tid.

Han tilføjer, at røggaskonsendering yderligere forbedrer businesscasen, idet den øger virkningsgraden for varmeproduktionen med omkring 25 pct. i forhold til et træpillefyret anlæg.

Ud over den økonomiske fordel har Hofor også vurderet, at der ud fra en bæredygtighedsbetragtning er større perspektiv i flis end i træpiller.

»Fremstilling af træpiller sluger cirka 20 pct. af energien i pillen. Samtidig fylder træflis meget, og derfor vil flisen typisk komme fra Europa, hvor der er tradition for bæredygtig skovdrift,« siger chefkonsulent Anders Evald fra Hofor.

Læs også: Stort energitab ved at fremstille træpiller

Værket skal ifølge planerne bruge 1,5 mio. ton træflis årligt med 45 pct. vandindhold, hvilket sandsynligvis bringer anlægget op blandt de største flisfyrede værker i Europa.

»Vi vil selvfølgelig gerne bruge dansk flis, men vi skal bruge så store mængder, at dansk flis nok ikke rækker,« siger Anders Evald.

Han oplyser, at Hofor er med i den internationale organisation af kraftværker, SBP, der er ved at lægge sidste hånd på bæredygtighedskriterier for biomasse – i mangel på EU-regler eller nationale regler om bæredygtighed.

Bygger ny, avanceret kedel

Hofor har samtidig besluttet sig for at bygge en for danske forhold usædvanlig kedeltype på værket, nemlig en såkaldt fluid-bed kedel, hvor brændslet så at sige svæver over forbrændingszonen.

»Kedlen kan forbrænde træflis direkte, men kan også anvende andre lignende typer brændsel, og det giver en stor fleksibilitet i brændselsvalget og dermed større forsyningssikkerhed,« forklarer Per Jacobsen.

Der findes kun en enkelt ovn af denne type i Danmark, mens Sverige og Finland ofte bruger dem.

Et helt særligt kapitel er logistikken omkring træflis; dens håndtering og opbevaring.

Amagerværket ligger ved Øresund, og derfor kan flisen sejles ind og opbevares på den eksisterende kulplads ud for Amagerværket.

Pladsen skal udstyres med en række kæmpestore haller, hvor flisen kan opbevares tørt for at undgå dannelse og spredning af skadelige svampesporer.

I rumfang svarer de 1,5 mio. ton træflis til 200.000 kbm flis – altså en bunke på 100 gange 100 meter i tyve meters højde.

»Alt efter skibsstørrelse regner vi med, at der mindst skal ankomme et skib om dagen med træflis for at holde dampen oppe,« siger Anders Evald.

Nye miljøanlæg påkrævet

Selvom Amagerværkets blok 3 i forvejen er udstyret med både afsvovlings- og DeNOx-anlæg, så forventer Hofor, at også miljøanlæggene skal skiftes:

»Der er trods alt tale om et anlæg fra 1989, som er ved at være udtjent, så vi vælger også at udskifte miljøanlæggene. De bliver så designet til de nye EU-krav i de såkaldte Bref-noter,« siger Per Jacobsen.

Læs også: Nye miljøkrav truer dansk omstilling fra kul til halm og træ

Hofor vil ikke afsløre den præcise effekt på anlægget nu, selvom man ved, at det skal levere grundlast til hovedstadens fjernvarmenet, hvor Amagerværket i dag står for 30 pct. af varmen.

Varmeeffekten skal derfor besluttes sammen med CTR og andre varmeproducenter, der leverer ind på nettet.

»Men der er ingen tvivl om, at Amagerværket bliver et varmekraftværk, forstået sådan, at det primært er et varmeproducerende værk,« påpeger Per Jacobsen.

Amagerværkets Blok 3, som i dag er kulfyret, har en eleffekt på 250 MW og en varmekapacitet på 330 MJ pr. sekund. Blok 1 på Amagerværket blev ombygget til træpiller i 2001 og har en effekt på 68 MW el og 250 MJ varme pr. sekund.

Sidst på året regner Hofor med at være klar med det færdige design, den endelige størrelse og pris. Med disse ting på plads lægger man op til den endelige investeringsbeslutning i selskabets bestyrelse. Hofor ejes af Københavns Kommune.

Emner : Biomasse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kan jo blot undres over hvori miljøgevinsten ligger når man sejler træflis til danmark fordi man har valgt at lade det stormfældede træ ligge og rådne i skovbunden ?

Så vidt jeg husker væltede de 2 seneste storme ca. 530.000m3 træ, var det ikke en ide at benytte sig af dette før man henter flis langvejs fra , hvis det er for miljøets skyld og ikke blot kassetænkning.

  • 2
  • 2

Jeg er udmærket godt klar over at alt det træ nok ikke kommer fra Danmark... Sikkert fra en skov i Rusland et sted..?

Men til sammenligning med de 1,5mio tons træ om året, hvor meget træ bliver der i de danske skovbrug produceret årligt?
Hvor mange boliger bliver forsynet med el og varme fra de 1,5 mio tons?

  • 3
  • 0

I artiklen står 1,5 mill. tons fylder 200.000 m3. Det må være noget usædvanlig tung flis, idet det samme volume masiv beton vil veje ca. 460.000 tons, altså ca. 3 x mindre end flis-rumvægten.
Træpiller er "energitunge" (indsamle træ til fabrik, raspe, tørre, presse og hakke til piller) at producere, men skal vel også hentes langvej fra ude i skoven. Træflis er affaldstræ fra skoven eller savværk som er "hakket op" på lokalt i skoven eller på fabrik, måske også en tørreproces) og så igen transportomkostninger (forbrug af energi og andre omk.) til forbrugeren, gerne leveret som bulk (skib, måske lastvognstog) til et kraftvarmeværk med adgang til en havn. Hvad er skibet (lastvognen) lastet med på retursejladsen/køreturen???

@Naturskove, det kunne være, at det er for dyrt (energi samt "arme & ben) i Danmark at indsamle stormskadet træ til opbearbejdning til piller eller flis. Træet gør jo også godt på skovbunden til naturlig nedbrydning.

  • 3
  • 0

Tak til Sanne Wittrup for en rigtig god artikel. Af de CO2 reducerende projekter med hensyn til kraft-varme produktion synes dette at være et af de mere lovende. Det bliver spændende at se det færdige projekt og til den tid et miljøregnskab, og om miljøregnskabet overhovedet kan gøres bedre?

Forbrændingsteknologien er genial, princippet i fluid bed er at opvarme sand til f.eks. 800 grader C og så lægge brændslet oven på og yderligere at blæse varm luft op gennem sandlaget så man egentlig får et brændende fluid. Og man kan stort set brænde alt af i en fluid bed reaktor.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 5
  • 0

Ja, og så holder konceptet også til fyring med kul, så vi ikke afskærer os fra denne mulighed.
I lyset af Krim balladen og Europas afhængighed af Russisk gas, er det efter min mening en god idé.

  • 1
  • 0

Det er rigtigt, at miljøministeren efter første orkan lovede, at en del træ burde blive liggende til den stærkt nødlidende biodiversitet i de danske skove, og der var tale om statsskove her. Men allerede efter næste orkan - Bodil - så blev dette trukket gevaldigt tilbage og hvis man ser sig omkring i skovene, så er der allerede fjernet en meget stor del af i hvert fald løvtræet på Sjælland. Der er således slet ikke tale om en general overordnet beslutning om at lade træet ligge " og rådne i skovbunden " og slet ikke i de privatejede skove. Desværre ikke og dette sammenholdt med dagens beslutning om at droppe brændeafgiften, vil sætte et yderligere pres på de danske skove som aldrig før og livet her vil så godt som forsvinde. Men så kan vores efterkommere jo tage en tablet med på skovtur med gamle optagelser af fortidens dyr i skoven og fuglestemmer. Og så lever det op til regeringens motto: Med øget vækst skal skaderne fra vækst bekæmpes...

  • 2
  • 1

..»Vi har først og fremmest valgt træflis, fordi det giver den bedste businesscase,« siger teknisk direktør Per Jacobsen fra Hofor,..

Alarmlampen blinker hos mig, når valg af en teknisk løsning baseres på økonomi alene.
I en fluid - bed står der en "storm" op af bed'en, og brændslet skal "flyde" på overfladen mens det brænder af. Altså skal brændslet have en vis vægt for et blive liggende.

Er træflis ikke for let, og svæver bort inden det er forbrændt??

  • 0
  • 0

Alarmlampen blinker hos mig, når valg af en teknisk løsning baseres på økonomi alene.

Det burde være alment kendt, at for at foretage en ombygning som denne, så skal der foreligge et projektforslag.
Projektbekendtgørelsen og de tilhørende beregningsforudsætninger fastlægger de samfunds- virksomheds- og brugerøkonomiske forhold.
F.eks. indgår miljøbelastning, skatteforvridning osv. osv. også.
Der er altså ikke grund til nogen "alarmlamper"

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten