Træ uden naturens svagheder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Træ uden naturens svagheder

Ensrettede fibre giver stærke og økonomiske træbjælker Af Henrik Lilholt Helsingfors, Ingeniøren Stærke bjælker af dårligt træ lyder som en god idé for træfolk. Men den er vanskelig at gennemføre i praksis. Det finske svar hedder Kertobjælken.

Grundideen er at skære træet op til finer, der så limes sammen til bjælker med fibrene i samme retning. Derved udnyttes styrken optimalt i længderetningen i modsætning til normale krydsfinerplader, hver fibrene i de enkelte finerlag skiftevis vender hver sin vej.

  • Det giver et homogent materiale uden det naturlige træs svagheder fra knaster m.v. Samtidig er træet i Kertobjælken fuldstændig frit for indre spændinger, og dermed forbliver bjælkerne helt lige uden at slå sig. Det nedsætter kassasionsprocenten på byggepladsen, siger Lars Flemming Jørgensen fra firmaet Kristian Stærk, der arbejder tæt sammen med den finske producent Finnforest.

  • Kerto er konkurrencedygtig til bjælker mellem 4 og 12 meter, og den skal konkurrere i gabet mellem savskåret træ og limtræ, siger Lars Flemming Jørgensen. Det er for eksempel tagspær, gulvbjælker til stilladser og forskalling ved støbning af beton.

Men Kerto er også brugt til store halkonstruktioner i Finland, og i Danmark er Ikasthallen bygget med Kerto-bjælker.

Ideen er egentlig amerikansk, hvorefter finnerne har videreudviklet metoden. Fabrikken ved Lohjasøen 60 km. fra Helsingfors er den eneste i Europa, der producerer Kertobjælken.

Metoden er ikke beskyttet af patenter, men hidtil har ingen andre ville give sig i kast med de produktionsmæssige finesser. Og derefter begynde at overbevise ingeniører og arkitekter om produktets lyksageligheder.

Kertobjælken kan leveres i tykkelser fra minimum 27 mm til maksimalt 75 mm, 1,8 meter høje og 23 meter lange. Brudstyrken er ca. 50 procent højere end almindeligt uklassificeret konstruktionstræ, og beregning af konstruktioner sker efter samme regler som for limtræ.

Kertobjælkens ulempe i forhold til f. eks. limtræ. er, at den ikke er så pæn i rå tilstand. På siderne kan man se sorte limsamlinger, hvor finerpladerne er stødt sammen.

Kerto kan heller ikke bøjes ligesom limtræ, men fabrikken kan skære ud til pilhøjde eller i diverse skæringer.

Fra grantræ til Kerto Kertobjælken starter som finske grantræer. Tømmerstokkene bliver først afbarket og skåret til i længden.

Inde på selve fabrikken er første station et varmt bad, hvor stokkene ligger i blød i 40 grader varmt vand. Det sker for at lette opskæringen.

I en maxi-drejebænk sørger et skær på få sekunder for at forvandle de ca. 30 centimeter tykke tømmerstokke til én lang 3,2 mm tyk finerplade.

Inden pladerne går til tørring, bliver de ujævne endestykker er klippet fra.

Pladerne limes sammen med en fenolbaseret vandfast lim, der sprøjtes ud over pladerne via en række dyser. Herefter bliver pladerne stakket til den ønskede tykkelse, så samlingerne ligger forskudt. Det er et kritisk sted i produktionen, for hvis ikke samlingerne ligger forskudt, falder styrken drastisk.

Det sidste trin er varmpressen, hvor pladerne trykkes sammen til 1,8 meter brede paneler ved 140 grader celcius og et tryk på 1,5 MPa. Den høje varme betyder samtidig, at fugtindholdet kommer ned på 8 - 10 pct.

fugt, hvor almindelig savskåret træ er oppe på 18 pct.

På et stor rundsav bliver den 1,8 meter høje bjælke skåret op i de forskellige bjælkehøjder.

Der går ca tre kbm. træstokke til én kubikmeter Kertobjælke Resten af træmassen bruges til spånplader eller papir.

  • Men vi kan tillade os at bruge en ringere trækvalitet end til savskåret træ. fordi svaghederne fordeles over hele profilet i stedet for at være koncentreret i en enkelt knast, siger eksportchef Pekka Korkeila fra Finnforest.

Ved at bruge de stærkere kertobjælker til taglægter er det muligt at øge afstanden mellem spærrene.

  • Selv om Kerto er ca. 40 pct dyrere end konstruktionstræ, vil det ofte kunne give et billigere totalprojekt, siger Lars Flemming Jørgensen. Han slår på, at den større styrke betyder lettere konstruktioner, der er lettere at håndtere på byggepladsen - eventuelt uden kran.

Den totale produktion af Kerto-produkter er på 41 - 42.000 kbm. om året.

USA aftager ca. 20.000 kbm, Tyskland ca. 7000 kbm, hjemmemarkedet 5000 kbm, Frankrig 4000 kbm, Skandinavien tegner sig andre 4000 kbm.

Finnforest-koncernen har 1300 ansatte, og den ejes af de finske skovejere.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først