Træ er tilbage: Fra skammekrogen til hovedrollen bag nye højhuse
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Træ er tilbage: Fra skammekrogen til hovedrollen bag nye højhuse

Engang var træ som konstruktionsmateriale et oplagt populært valg. Så kom de store brande i blandt andet London, hvorfor tegl, beton og stål vandt indpas som de vigtigste konstruktionsmaterialer i vores hjem og bygninger.

Men nu er træ på vej tilbage i vores huse - og vel at mærke ikke kun som etageadskillelse, etagedæk, indervægge, lofter og så videre. Men som konstruktionsmateriale.

Den udvikling indenfor materialevalg er et glimrende eksempel på, hvordan fakta, viden og metoder ofte har det med at udvikle sig eller ligefrem henfalde som radioaktive stoffer.

I hvert fald når man spørger Kasper Lynge, udviklingschef for bygningsteknik og bygningsdesign ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

»Udviklingen sker først, når vi lærer af vores fejl«

I præcis 100 år har universitet uddannet ingeniører. Noget af den viden som de studerende terpede og afprøvede under studiet var brugbar i flere årtier efter. Andet var nærmest forældet endda før, at inkjet-printet af eksamensbeviset var tørt.

»Valget og brugen af træ til byggeri viser om noget, hvordan vores viden og metoder forandrer sig. Nu er træ et interessant valg igen, fordi materialevalget påvirkes af mange andre faktorer end de på byggepladsen. Bæredygtighed og livscyklus spiller en større og større rolle,« siger Kasper Lynge og pointerer:

»Man skal selvfølgelig tænke sig om, når man afviger fra gængs byggetradition netop for ikke at begå fortidens fejl en gang til. Udviklingen sker først, når vi lærer af vores fejl. «

Læs også: Fremtidens højhuse er lavet af træ - for klimaets skyld

I forhold til betonelementbyggeri og traditionelt teglstensbyggeri er byggeri med massivtræ hurtigere og kræver mindre mandskab, færre lastbiltransporter og mindre kraner, fordi elementerne vejer omkring 20 procent af et tilsvarende betonelement. Den lave vægt betyder også, at fundamenterne kan gøres mindre, hvilket igen sparer beton.

Vægtbesparelsen hænger sammen med brugen af CLT - krydslamineret træ. Materialet minder om det krydsfiner, de fleste af os kender. Det er blot meget større plader, op til 30 cm i tykkelsen og i pladestørrelser på tre gange 16 meter.

CLT-pladerne kan bruges på samme måde som betonelementer, men de vejer langt mindre og kræver mindre energi at transportere. Man kan bygge højere på dårligere jordbundsforhold, og man kan bygge oven på eksisterende byggeri, som har overskuds-bæreevne.

Desuden er der miljøfordelen. Produktionen af 1 ton beton medfører 0,5-1 ton CO2-udledning, mens træ fungerer som et CO2-lager, når det bruges i byggeri i stedet for at forrådne i skovene eller brænde på kraftværker og i brændeovne.

Træ-tendensen kan ses i Aarhus

Træ-tendensen kan ses lokalt i Aarhus. Her er boligorganisationen AL2bolig ved at opføre 4.100 kvadratmeter etagebyggeri i træ på Lisbjerg Bakke nord for Aarhus.

Byggeriet tegnes af Vandkunsten arkitekter, og de 40 boliger vil blive fordelt over seks blokke i tre og fire etager. Det bliver det første træbyggeri af sin art herhjemme.

Internationalt kan tendensen ses særligt i Storbritannien, Canada og Norge, som er langt fremme med den fornyede brug af træ. Her skyder højhuse af træ til himmels.

Norge har allerede nu et træhus, som er 51 meter højt og har 64 lejligheder. Et etagebyggeri på 81 meter af træ forventes desuden af stå klart i 2018.

Brugen af viden bliver hele tiden udfordret

Eksemplet med træ viser ifølge Kasper Lynge, udviklingschef for bygningsteknik og bygningsdesign ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, ydermere betydningen af, at udviklingen og brugen af viden er åben og hele tiden kan blive udfordret.

»Det er vigtigt, at der er et samspil med eksempelvis erhvervslivet. Man kan jo eksempelvis sagtens have viden, som er helt korrekt, men ikke længere relevant, fordi den ikke længere er efterspurgt. Vi har derfor meget glæde af, at de studerende i kortere eller længere perioder er ude hos firmaerne, samt vores generelle tætte samarbejde med erhvervslivet,« siger Kasper Lynge.

Nogenlunde samme pointe i et lidt bredere vidensteoretisk perspektiv falder andetsteds på universitetet.

Læs også: Tømrede tårne vokser ind i himlen

»Mange videnskabshistorikere vil i dag mene, at det ikke er metoden, der definerer, hvad videnskab er, men snarere den måde som videnskabsfolk deler og viderefører hinandens arbejde på. Heraf opstår også en ide om at viden – for at være god viden – er og skal være i konstant forandring, «siger Kristian Hvidtfeldt Nielsen, fysiker, ph.d. i vindkraftens teknologihistorie og lektor i videnskabshistorie ved Aarhus Universitet.

Kogebogsdimensionering er fortid

Rykker vi nordpå har civilingeniør, ph.d. og adjungeret professor ved Aalborg Universitet, Jørgen Nielsen om nogen også været vidne til forandringerne indenfor byggeriet i to århundreder. Særligt udviklingen indenfor de anvendte metoder falder ham i hu. Nogle af dem til det værre – de fleste af dem til det bedre.

Tag eksempelvis såkaldt kogebogsdimensionering. For vi skal ikke frygteligt mange årtier tilbage, hvor der stadig eksisterede en del erfaringsbaserede regler for feltstørrelser, murtykkelser i forskellige situationer og hvordan murværk skulle dimensioneres.

»De er nu erstattet af moderne videnskabeligt baserede regnemetoder,« konstaterer Jørgen Nielsen.

Kigger vi på broerne og hallerne blev de konstrueret i stål med nittede forbindelser. Nu bruges svejsede eller boltede forbindelser.

»Måske er der ikke længere håndværkere, som kan lave en nittet forbindelse,« funderer Jørgen Nielsen.

PC´en ændrer meget

Han mindes også at ved analyse af en statisk ubestemt konstruktion, skal man løse to ligninger med to ubekendte for en to gange statisk ubestemt konstruktion. Tre ligninger for en tre gange statisk ubestemt og så videre og så videre.

Allerede for en fem gange statisk ubestemt konstruktion var det et betydeligt regnearbejde at gennemføre analysen – og få det gjort uden fejl.

»I min studietid var en sådan analyse af en fem gange statisk ubestemt rammekonstruktion en opgave, som vi fik en uge til, hvor det væsentlige var at få opstillet ligningssystemet og løse det. Omfanget af analysearbejdet havde indflydelse på valget af konstruktioner. Men evnen til at løse et antal ligninger i hånden er ikke så vigtig mere,« bemærker han.

Den udvikling hænger naturligvis sammen med vores i dag allestedsnærværende elektroniske hjælpemidler, som for blot omkring 45 år siden blev betragtet som science fiction.

»Brug af logaritmetabeller og regnestokke var hverdagen for ingeniører i flere hundrede år frem til omkring 1970. Men over en meget kort årrække forsvandt de med fremkomsten af først lommeregnere og siden PC-computeren. I dag kender unge mennesker ikke logaritmetabeller og regnestokke,« siger Jørgen Nielsen.

Meget relevant - læs følgende:

1. jan 2017, ing.dk: Tømrede tårne vokser ind i himlen:
Citat: "...
Træelementer brænder dårligt
I Østrig fokuserede flere producenter af træelementer på CLT og fik sat gang i de nødvendige undersøgelser og brandprøvninger. Testene viste, at massivtræelementer ikke bare lige går op i røg, fortæller arkitekt Mikael Koch, der er direktør for brancheforeningen Træinformation:
»Massivtræelementer er faktisk meget svære at få ild i. Det er typisk inventaret, der giver brandbelastningen. Og hvis der går ild i elementet, så vil flammerne få overfladen på elementerne til at forkulle, og det danner et beskyttende lag. Derfor er brandforløbet gradvist, forudsigeligt, nemt at beregne – og uden risiko for pludselige kollaps, som du kan opleve med beton og stål.«
I de første byggerier var de fleste konstruktioner alligevel pakket ind i gips eller andre brandhæmmende materialer. Og oven på gulvene blev der støbt et betonlag.
..."

  • 5
  • 0

Træhuse kan designes til at modstå jordskælv - indrømmet; det er nok ikke aktuelt lige nu i Danmark:

Video: 9. jul 2009, ing.dk: Træhus på syv etager modstår jordskælv:
Citat: "...
Det italienske træforskningsinstitut Ivalsa har udsat et træhus på 20 meter for rystelser, der er lige så kraftige som Kobe-jordskælvet i Japan. Huset bliver stående, fordi skruer, søm og bolte opsuger energien i rystelserne.
..."

9. jul 2009, ing.dk: Derfor kan høje træhuse klare kraftige jordskælv.

30.06.2009, trae.dk: Træhuse bedst til at modstå jordskælv.

  • 2
  • 0