Træ-maling spild af tid: Træet klarer sig fint uden beskyttelse
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Træ-maling spild af tid: Træet klarer sig fint uden beskyttelse

Træbeskyttelse er lig med penge ud af vinduet og timevis af spildtid med penslen i hånden. Det er populært sagt konklusionen på en evalueringsrapport fra det norske byggeforskningsinstitut og det norske forsvars ejendomstjeneste, Forsvarsbygg.

Rapporten har undersøgt en af Nordens største garnisoner, Rena-lejren i det sydøstlige Norge, der siden 1997 har huset 2.000 soldater.

Lejrens 25.000 kvadratmeter udendørs facader er alle beklædt med ubehandlet fyr, og nu, mere end ti år efter bygningerne stod færdig, må man sige, at det ligner en klog beslutning at droppe træbeskyttelsen.

Alle Rena-lejrens facader er af ubehandlet træ. Der er dog betonfundamenter til at holde træet fra jorden. (Foto: Forsvarsbygg)

Konstruktionen har været en anelse mere omstændelig på grund af højere krav til træet, men efterfølgende har det tjent sig ind ved et minimum af vedligeholdelse og ingen udgifter til træbeskyttelse.

»Førstegangsmaling koster stort set 250 kroner per kvadratmeter. Derefter kan vi regne 100 kroner per kvadratmeter for vask og maling hvert sjette til ottende år. Det er udgifter, vi slipper for,« siger Åge Mohaugen, der er ansvarlig for drift og vedligeholdelse, til Teknisk Ukeblad.

Der har dog været skader, der skulle udbedres. Men de skyldes primært, at soldaterne har påkørt bygningerne med sneplove. Hertil kommer mindre problemer med fugt og svamp som følge af enkelte eksempler på dårligt håndværk.

Rena-lejren har ikke engang holdt sig til anbefalingerne om kun at bruge kerneved. Ifølge arkitekten bag projektet, Arvid Rønsen Ruud, kunne træbranchen ikke levere den ønskede kvalitet, skriver Teknisk Ukeblad.

Afhængigt af konstruktionen, materialevalget og klimaet kan huse af ubehandlet træ holde i hundrede år, men der findes naturligvis også tilfælde, hvor træbeskyttelse betaler sig.

Man må også påregne, at ubehandlet træ får et gråligt skær på grund af skimmelsvamp, hvilket dog ikke betyder noget for bygningernes levetid.

Alligevel bruger nordmændene op mod en milliard kroner om året på overfladebehandling, skriver Teknisk Ukeblad. Hvor mange timer, de bruger på vedligeholdelse af deres træværk, står hen i det uvisse.

Dokumentation

Rapporten fra det norske byggeforskningsinstitut

Det er meget muligt, at huset kan tåle at blive beklædt med skimmelsvamp, men det kan da næppe være sundt for de mennesker som færdes omkring husene?

  • 0
  • 0

Er der mon ikke også en smule forskel på klimaet ?

Jeg mener at have lært at det er alt det der snaskvejr ligeomkring frysepunktet der er det største problem for levetiden af udsat træ og i Norge har de såvidt jeg ved rigtige vintre.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

I Norge har de også masser af havnært 'smaskvejr' om vinteren.

Men jeg tror at den virkelige konklusion er, at de beskyttelsesmidler træet fra naturen af indeholder er de bedste. Derfor er træolie, der jo er udvundet netop af træ, muligvis stadig et godt bud.
Fyrretræ behandlet med en lindolie/trætjære blanding er utroligt holdbart og mærkevarerne som Gori overlegent.

  • 0
  • 0