Træ optager og lagrer CO2, og det er fornybart. Det organiske materiale er let for håndværkeren at håndtere og bearbejde under byggeriet. Og så er det et smukt byggemateriale, som bidrager til et sundt indeklima med en behagelig atmosfære.
Træ er på mange måder et glimrende byggemateriale. Men brugen af træ på vejen mod et mere bæredygtigt byggeri med mindre fokus på beton bliver udfordret af krav til f.eks. lydisolering og fugt i Bygningsreglementet. Dertil kommer mangel på erfaringer med større træbyggerier i branchen, der kan gøre det kompliceret at gennemskue både økonomien og bæredygtigheden i større træbyggeprojekter.
»I Danmark har vi i mange år været verdensmestre i at bygge med betonelementer, men træ er jo som byggemateriale langt ældre herhjemme. I takt med at vi igen bliver mere og mere opmærksomme på træ i byggeriet, så opdager vi også de udfordringer, der kan være ved materialet,« siger Lars Hededal, teamleder for Bygherrerådgivning, Byggeledelse og Arbejdsmiljø Vest i arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco.
Sweco har erfaring fra flere store træbyggerier og Danmark og Norden, herunder det 85,4 meter høje Mjøstårnet uden for Oslo, som i skrivende stund er verdens højeste træbygning. Her har Sweco bl.a. stået for projektering, akustik og brandsikring. Aktuelt er bygge- og rådgivervirksomheden involveret i tre af de største træbyggerier herhjemme i København, Aarhus og Odense.
Artiklen fortsætter under billedet.
En af udfordringerne ved at bruge træ som byggemateriale til f.eks. dæk og bærende vægge er at sikre det termiske indeklima. Den lavere densitet i materialet sammenlignet med beton gør det sværere at overholde energirammer i bygnings- reglementet.
»Siden oliekrisen i 1973 har vi strammet vores fokus på energi i bygningsreglementet, og dermed har vi gennem lovgivning formået at nedbringe vores samlede energibehov i bygningerne herhjemme. Det er er vi blevet rigtig dygtige til, men nu er vi også kommet til den erkendelse, at det ikke giver mening kun at fokusere på energi – det handler også om CO2-aftrykket,« siger Lars Hededal.
»Det kræver noget masse at kunne overholde energirammerne, og det kan man ikke nødvendigvis i en let træbygning. Så kan vi f.eks. lægge et betonslidlag oven på trædækket for at overholde energirammen, men så mister du en del af det bæredygtige i regnskabet. Det er et af de issues, vi får med det nye bygningsreglement i 2023,« siger han.
I marts 2021 blev regeringen og et flertal af Folketingets øvrige partier enige om at indfase CO2-krav i Bygningsreglementet fra 2023. Ændringen af Bygningsreglementet kommer i kølvandet på en testfase med den frivillige bæredygtighedsklasse siden 2020, der indeholder krav om LCA-beregning (livscyklusanalyse) for byggeriet.
Fra 2023 stilles der krav om LCA-beregning samt en CO2-grænseværdi på 12 kg CO2e/m2/år for byggerier større end 1.000 m2 set over en 50- årig periode. For byggerier under 1.000 m2 lyder kravet på en LCA-beregning – dette dog kun frem til 2025, hvor der ifølge aftalen også skal sættes en CO2-grænse for mindre byggerier.
En undersøgelse af 20 træbyggerier herhjemme gennemført af Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet i 2021 bekræfter, at der findes flere barrierer for brugen af træ i byggeriet herhjemme. De omhandler fugt, lydisolering og brandsikring.
Mange af de praktiske erfaringer kommer i dag fra boksbyggerier baseret på præfabrikerede moduler. Blandt fordelene er sikring mod fugt, da modulerne allerede er overdækkede fra fabrikken, men præfabrikationen gør det også lettere at overskue økonomien i projektet. I modsætning dertil kan større træbyggerier komme i fugtproblemer, da de er sværere at inddække mod det danske klima undervejs i byggeriet.
»Hvis man som bygherre gerne vil prøve at bygge i træ, er boksbyggerier en god måde at starte på, fordi man har stor erfaring med det i branchen. Det er et godt og billigt produkt, som ser ud til at have en relativt lav CO2-påvirkning, og som branchen over en længere årrække er blevet god til at optimere på både økonomi- og materialesiden,« siger forskningsassistent Alexandra Wittchen, som er medforfatter til rapporten.
Undersøgelsen af de 20 træbyggerier viser, at projektering af lydisolering generelt ikke er et problem ved byggerier med præfabrikerede boks- eller fladeelementer. Her kan der f.eks. let bygges dobbeltlag ind i vandrette lejlighedsskel, som mindsker overførslen af lyd mellem to etager. Udfordringerne kommer ved mere komplekse byggerier med bærende konstruktioner i CLT (krydslamineret træ), eller skeletkonstruktioner med konstruktionstræ eller limtræ.
Det er også erfaringen hos Sweco, at både trinlyde mellem etager og flangelyde mellem tilstødende bygningsdele i det vandrette plan kan blive en udfordring at løse i træbyggerier, uden at det koster på enten økonomi eller bæredygtighed.
»Det kan blive omkostningstungt at ændre betonlaget over trædækket ved f.eks. at montere flere lag gips. Det kræver flere arbejdsgange, og da lønninger er dyre, skal bygherren være opmærksom på, at det kan udfordre økonomien i byggeriet,« siger Lars Hededal.
De 44 træboliger i Timianhaven i Solrød er et eksempel på CLT-byggeri, hvor det har været nødvendigt at tilføje 50 mm tykke genbrugsbetonfliser for at undgå forplantning af trinlyde mellem etagerne samt for at sikre bygningens statiske egenskaber.
Artiklen fortsætter under billedet.
Arkitekt og partner Kim Dalgaard fra Tegnestuen Vandkunsten fortæller, at akustikken generelt er den helt store joker i træbyggerier, som er mere komplekse end boksbyggerier.
»I Danmark har vi både skrappere brand- og akustikkrav sammenlignet med de nabolande, vi normalt sammenligner os med. Vi er præget af, at det er beton, som er benchmark’et for kravene (i bygningsreglementet, red.),« siger Kim Dalgaard.
Han efterlyser en bredere forståelse af, hvad et godt lydmiljø er, og en harmonisering af kravene fra vores nabolande, som har større erfaring med træbyggeri end vi har.
»Der er en grund til, at vi ikke bygger koncertsale i beton. De fleste mennesker roser lydmiljøet i et træhus for selve kvaliteten af lyden, som ikke kun handler om lydniveauet, men også selve oplevelsen af, at lyden er bedre. Derfor kunne man måske se lidt mere holistisk på de her spørgsmål i bygningsreglementet, hvor det ikke nødvendigvis er det bedst opnåede resultat med ét materiale, der bliver benchmark for alle andre. Beton vil jo også have svært ved at leve op til de nye LCA-krav,« siger Kim Dalgaard.
Ifølge undersøgelsen af de 20 case-byggerier af træ er det svært at finde brandrådgivere med tilstrækkelig erfaring i brandsikring af træbyggerier. Tilgangen til branddimensionering herhjemme bygger i høj grad på, at brandrådgiveren trækker på tidligere kendte løsninger.
De adspurgte i undersøgelsen fortæller, at det er muligt at bygge op til fire etager med de præaccepterede løsninger. Samtidig mangler der også rådgivere med erfaringer fra andet end byggerier baseret på præfabrikerede træelementer som f.eks. boksbyggerier.
»Der er relativt få rådgivere med kompetencer til at godkende træbyggeri i brandklasse 4, og branchen nævner det som et problem at bygge træbyggerier, der kræver denne godkendelse, bl.a. dem over fire etager. Derudover mangler der flere rådgivere med kompetencer inden for livscyklusanalyse (LCA, red.). Det gælder både for at kunne lave LCA’en og efterfølgende vurdere, om den er i orden, inden man får en byggetilladelse,« siger Alexandra Wittchen.
Udfordringerne til trods oplever Lars Hededal dog generelt, at flere bygherrer er klar til at investere lidt mere pr. kvadratmeter for at opbygge viden og erfaringer med træbyggeri. Og så kan træ gemme på fordele, som vi endnu mangler at få frem i lyset.
»Når man skal montere en kabelbakke i et betondæk, skal du have gang i en slaghammer for at bore i dækket og montere plug og skrue. Der er det jo meget lettere at løse med træ, og der kan være flere gevinster ved træ, som vi ikke har identificeret endnu,« siger Lars Hededal.
