Træ er hygiejnisk

Træ er mindst lige så hygiejnisk som plast og rustfrit stål, viser nye forsøgsresultater fra Teknologisk Institut. I fødevareindustrien er træ blevet fortrængt af stål og plast, men uden de store beviser. Teknologisk Institut har nu vist, at træ til transportpaller og emballage er mindst ligeså egnet til emballering af saltfisk som stål og plast. Desuden viser foreløbige resultater, at træ også er velegnet til okse- og svinekød.

Forklaringen er ifølge Instituttet, at træet suger bakterierne ind i træet, hvorved de går til grunde, mens plast og stål efterlader bakterierne på overfladen. Resultaterne fra det nordiske projekt , hvor Teknologisk Institut er med, fremlægges på en konference til april næste år.