Trådløse teknologier kæmper om at blive ‘dimsernes netværk’
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Trådløse teknologier kæmper om at blive ‘dimsernes netværk’

Illustration: MI Grafik

Hvis alt fra produktionsanlæg til kaffemaskiner skal kobles på nettet de kommende år, vil det kræve trådløse netforbindelser, der kan sende og modtage millioner af beskeder, reagere lynhurtigt, og som kan række helt ind i hjem og virksomheder. Netop de behov forsøger et utal af trådløse teknologier nu at udfylde.

Det er en kamp mellem etablerede telegiganter, voksende teknologivirksomheder og håbefulde maker-samfund, hvor datarater, dækningsgrad og ikke mindst batterilevetid er de foretrukne våben. Samtidig er det en kamp, der ikke nødvendigvis vil have en klar vinder, spår branchen selv.

Bluetooth er i dag standard for overførsel af lyd til højttalere osv., men findes også i en energi- besparende version, der er mere brugbar til IoT. Illustration: MI Grafik

»Teknologierne udvikler sig hele tiden, og man forventer en meget stor efterspørgsel, selvom den ikke nødvendigvis er der endnu,« påpeger professor ved Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer Petar Popovski.

Kampen står primært mellem særlige versioner af de eksisterende mobilnetværk og helt nye, langtrækkende teknologier, som allerede i dag breder sig over Danmark og en lang række andre lande. På hver af disse to sider står der flere beslægtede teknologier.

Rekordhurtig godkendelse

Mest bemærkelsesværdigt er de to standarder LoRa og Sigfox, der begge hører under kategorien Low Power Wide Area Networks (LPWAN), på hastig fremmarch, mens teleselskaber verden over promoverer det såkaldte Narrowband IoT, der skal fungere på selskabernes eksisterende sendemaster.

Endelig giver mobilnettenes kommende 5G-standard løfter om lynhurtig reaktionstid, høj datahastighed og hidtil uset pålidelighed.

Wifi bruges f.eks. til 'smart home'-teknologier, overvågningsameraer, samt streaming af lyd og billede til og fra mobiltelefoner og højttalere. Illustration: MI Grafik

»I 2017 synes jeg, diskussionen fokuserer meget på Narrowband IoT og på Low Power Wide Area Networks, som begge bevæger sig meget hurtigt nu. Narrowband IoT er nok den hurtigst godkendte standard nogensinde,« siger Petar Popovski med henvisning til branchens internationale standardorganisation 3GPP’s ofte langtrukne proces.

Standarderne kæmper om at få del i det hastigt voksende marked for nettilkoblede ‘ting’. Bare på det seneste år er antallet af Internet of Things (IoT)-enheder steget med 31 pct., vurderer analyseinstituttet Gartner. Det betyder, at der i dag er omkring 8,4 mia. IoT-enheder i verden. Et tal, der ifølge Gartners analyse vil overstige 20 mia. enheder inden 2020.

Lang rækkevidde og batterilevetid

De mange nye enheder vil især have brug for lang rækkevidde og lang batterilevetid, for trackere og andre sensorer står i kø for eksempelvis at kunne spore genstande, der rejser hundredvis af kilometer, uden at løbe tør for batteri eller signal.

Narrowband-IoT benytter eksisterende udstyr fra mobilnetværk til at modtage data fra især sensorer og målere, men teknologien understøtter også tovejskommunikation. Målere til vand og varme sender allerede i dag data over NB-IoT i et test- område i København. Illustration: MI Grafik

Og det er netop her, de nye LPWAN-netværk gør sig gældende. I Danmark er særligt to netværk i den kategori udbredt for nylig. Det gælder Sigfox, der for nylig blev erklæret åbent med næsten landsdækkende signal, og LoRa, der bliver brugt i flere smart city-projekter, for eksempel i Aarhus, hvor kommunen forventer at kunne dække hele kommunens areal med LoRa-forbindelse fra begyndelsen af april.

De to netværk ligner hinanden i frekvensbånd, energiforbrug og rækkevidde og adskiller sig primært fra hinanden ved, at Sigfox udbydes af en enkelt udbyder i hvert land, mens LoRa-standarden kan udrulles af alle. Dermed kan en virksomhed skabe sit eget netværk eller benytte et, der er offentligt tilgængeligt.

LoRa fungerer som et langtrækkende access-point, som alle kan sætte op for at modtage forholdsvis små datamængder fra sensorer eller sporingschips monteret på udstyr, man ikke vil miste. Illustration: MI Grafik

Den startup-venlige løsning

Det har gjort LoRa oplagt til start­ups og andre udviklere, vurderer Mads Darø Kristensen, senior softwareudvikler fra Alexandra Instituttet. Han har blandt andet hjulpet virksomheder med at lave forsøg med LoRa-netværk.

»Med LoRa kan man for 10.000 kr. købe en gateway, der kan dække en radius på 6-7 km, som du kan monitorere fra. Det er en ‘bring your own infrastructure’-tilgang, som gør det meget prototypevenligt,« siger han.

»Nogle store byer begynder nu at installere 50 LoRa-gateways. Gennem det seneste år er det stormet frem, så kampen mellem teknologierne skal først til at stå nu,« vurderer Mads Darø Kristensen.

Sigfox drives af én udbyder i hvert land, som forsøger at udbrede et internationalt netværk, alle kan abonnere på. Er velegnet til sensorer med små datamængder, som kommunikerer forholdsvis sjældent. F.eks. patientovervågning, hvor det automatisk noteres, hvornår pleje- og sundhedspersonale har besøgt en patient, eller hvor rumtemperaturen på stuen monitoreres. Illustration: MI Grafik

De to LPWAN-netværk er dog ikke uden begrænsninger. De er eksempelvis designet til forholdsvis begrænsede datamængder. I LoRa er den begrænsede datamængde med til at holde batteriforbruget nede, mens Sigfox-udbydere som danske IoTDenmark sætter begrænsninger for størrelsen og antallet af beskeder pr. enhed på Sigfox-netværket. Derudover bruger begge det ulicenserede spektrum, som skal deles med alt fra dørklokker til babyalarmer.

De gode, gamle mobilnetværk

Modsat de nye netværk har mobilnetværkene i årtier været udbydere af forbindelser til sensorer og andre maskiner. Hos forbrugerne er det især alarmsystemer, der ofte indeholder et simkort til et GSM-netværk. GSM-nettet er dog så småt ved at blive afløst af endnu en ny standard.

Den såkaldte Narrowband IoT-standard er kun et halvt år gammel, men teleselskaber verden over tester og implementerer den allerede flittigt. Blandt dem er TDC, der indtil videre tester teknologien i det centrale København, men breder den ud til et andet testområde senere på året. TDC selv fremhæver blandt andet, at deres løsning baserer sig på selskabets eksisterende LTE-master og derfor kan få god dækning, så snart selskabet aktiverer det, og at Narrowband IoT fungerer på selskabets licenserede frekvenser, hvor TDC kan garantere serviceniveauet.

Derfor vurderer flere parter i branchen også, at netop Narrowband IoT har en fremtid sideløbende med LPWAN-net.

Har diverse udbydere tænkt modstandsdygtighed over for jamming samt kryptering ind i deres standarter.
Med den bølge af ransomware der er netop nu er det en ting jeg vil have i de ting der får Iot indbygget.

  • 2
  • 1

Grafikken viser 800 og 900 Hz, men der skal vist ikke jodles, så der skulle nok stå MHz....

  • 2
  • 1