Trådløse målere skal afsløre passivhuses energiforbrug

Hvor meget kan du skrue ned for ventilationen i et passivhus, før det går ud over indeklimaet? Og tænder folk for gulvvarmen, hvis der i forvejen er tilpas varmt på badeværelset? Det er to af de spørgsmål, som et netop igangsat forskningsprojekt, Komforthusene ved Vejle, skal give svar på.

»Vi gennemfører den hidtil mest minutiøse måling af energiforbrug og indeklima i danske passivhuse,« fortæller civilingeniør og adjunkt på Aalborg Universitet, Tine S. Larsen, der leder projektet.

Inden jul ventes otte af de ti huse færdige, mens konsortierne bag de sidste to boliger er løbet ind i juridiske problemer, og derfor er færdiggørelsen forsinket.

Passivhusene spækkes med trådløse følere, der skal sætte Tine S. Larsen og hendes kolleger i stand til at følge indeklima og energiforbrug minutiøst. (Foto: Komforthusene) Illustration: Komforthusene

Netop nu arbejder forskere og håndværkere på højtryk med at installere de mange trådløse målere, der skal opsamle data til projektet. I hvert hus opsættes der op mod 20 sensorer, hvoraf fire-fem måler indeklimaet, temperatur, fugt og CO2, mens andre måler på henholdsvis ventilationsanlæg og energiforbrug til blandt andet gulvvarme. Endelig skal fem-seks målere registrere elforbruget grupperet på blandt andet hårde hvidevarer og ventilatorer.

»Alle data samles i et energistyringssystem, så vi kan sidde herhjemme på universitetet og følge forbrug, luftmængder og indeklima i det enkelte hus og løbende sammenligne data med de beregninger, som konsortierne bag husene på forhånd har foretaget,« forklarer Tine S. Larsen.

Tiden en væsentlig faktor

De øvrige partnere i projektet - ikke mindst beboerne i de ti huse - får også adgang til mange af dataene, dog i en mere læsevenlig version. Og når projektet er afsluttet, pilles samtlige målere ned igen. Men først venter der tre års kontinuerlig måling. Og netop tiden er en væsentlig faktor, fortæller hun:

»Det første år vil udtørringen af husene fortsat være i gang, og derfor er det vigtigt, at vi får data fra yderligere to sæsoner at regne ud fra.«

I forbindelse med projektet er der givet dispensation fra lovkravet om luftskifte på en halv gang i timen, eller 0,35 liter i sekundet pr. kvadratmeter. Ellers ville det ikke være muligt at undersøge de fulde effekter af behovsstyret ventilation.

Og netop disse resultater er blandt dem, som forskerne venter mest ivrigt på:

»Jeg er spændt på at se, hvor meget ventilationen reelt vil køre, og på at sammenligne ventilation med indeklima. Kan du reducere ventilationen, til når behovet er størst, kan du også reducere energiforbruget. Men skruer du omvendt for langt ned, stiger CO2-niveauet, og det må ikke gå ud over indeklimaet. Den balance bliver spændende at finde,« siger Tine S. Larsen.

Kontante argumenter

Det overordnede mål med projektet er da også at omsætte teknisk viden til kontante argumenter, som bygherrer og udførende kan bruge til at øge udbredelsen af passivhuse og lavenergi-byggeri generelt:

»I Sverige steg salget af lavenergihuse kraftigt efter et tilsvarende forskningsprojekt, og jeg tror på, at vores resultater kan få samme effekt og overbevise danskerne om, at det er en god forretning at tænke i lavenergi,« siger hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Først skal husene vel sælges ?

Nå, når det er sket bliver det selvfølgeligt spændende at følge forbrug og drift i det hele taget.

Her vil det bl.a. være relevant at se på det forøgede elforbrug, som passivhuse har, i forhold til andre opvarmningsformer, og ikke mindst hvad CO2-udslippet eller det primære energiforbrug bliver.

Først når vi har disse sammenligninger kan det jo beregnes hvad det koster at spare en vis mængde primær energi ved at vælge passivhus konceptet.

  • 0
  • 0

Her vil det bl.a. være relevant at se på det forøgede elforbrug, som passivhuse har, i forhold til andre opvarmningsformer, og ikke mindst hvad CO2-udslippet eller det primære energiforbrug bliver..

Hej Flemming Det forøgede elforbrug er da ligemeget - det handler om det primære energiforbrug, som du også ganske rigtigt skriver efterfølgende.

Hvis ejerne af et sådant "el-hus" til ventilation og varmeveksling samt evt. varmepumpe på afkastluften vælger at købe "Modstrøm" elektricitet, så er CO2-udslippet 0 ;-)

Først når vi har disse sammenligninger kan det jo beregnes hvad det koster at spare en vis mængde primær energi ved at vælge passivhus konceptet.

Hvordan vægter beboernes oplevelse og glæde ved forventet bedre indeklima - bl.a. ingen træk ind ?

Der er sikkert en lang række andre fordele ved passivhus konceptet og disse fordele skal lægges med ind (værdisættes) i beregningerne.

  • 0
  • 0

Hej Niels Peter.

Jeg er da helt enig i at hvis el-forbruget er co2-neutral, ja så kan vi for min skyld bo i uisolerede el-opvarmede huse.

Som jeg ser det er vi imidlertid meget langt fra at have co2-neutralt el, specielt et elforbrug som her, der ikke tidsmæssigt kan afpasses el-produktionen (vindkraft). At vi kan købe el fra Modstræm og lign. er da fint, men hvor mange flere vindmøller er indtil nu sat i drift af den grund ? Med andre ord har det medført et ændret el-produktionsmønster ?

  • 0
  • 0

At vi kan købe el fra Modstræm og lign. er da fint, men hvor mange flere vindmøller er indtil nu sat i drift af den grund ? Med andre ord har det medført et ændret el-produktionsmønster ?

Det er jo et spørgsmål om efterspørgsel og udbud. Når hver fjerde dansker mener at global opvarmning ikke er menneskeskabt og derfor er ligeglade med om strømmen kommer fra kulkraft så bliver vi jo bare ved med at fyre op i kulovnene.

Hvorfor flere vindmøller? Hvad med noget som faktisk kan erstatte kulkraft?

Men jo flere som køber strøm igennem feks modstrøm jo mere gunstigt bliver markedet for CO2 neutral el produktion og måske endda lagring af el fra VE kilder.

Ja og så er modstrøm jo forholdsvis nyt og er oppe og kæmpe med giganter som Dong.

  • 0
  • 0

Som jeg ser det er vi imidlertid meget langt fra at have co2-neutralt el, specielt et elforbrug som her, der ikke tidsmæssigt kan afpasses el-produktionen (vindkraft).

Hej Flemming Vi er langt fra - og tæt på - det afhænger jo af hvor de kommende investeringer i sektoren kommer. Jeg er på "nedtrapning" i debatten, men en ting jeg specielt har mærket mig, er vigtigheden af, at kunne udveksle elproduktionen øst - vest (HVDC forbindelser). EA Energianalyse nævner det perifert i deres rapport, men det er et emne, som fortjener langt mere analyse.

Øst - vest ideen udnytter at fronterne generelt kommer ind fra vest. Derfor vil en stor produktion på Horns Rev gennem en Storebæltsforbindelse kunne forsyne et i øvrigt vindstille Østsjælland osv. Det haster derfor med Storebælt!

En anden og vigtig NORDel besluttet forbindelse er 600 MW HVDC til Norge, så vandmagasinerne kan udnyttes til udjævning.

Det er selvfølgelig også vigtigt at konsolidere fjernvarmen inden for dens idag værende forsyningsområder - HVIS det vel at mærke er kraftvarme, som er grundlaget.

Dum affaldsvarme (ikke kraftvarme) og central solvarme ødelægger grundlaget for elproduktion - og for reguleringer i elproduktionen.

Affaldskraftvarmeværker er udmærkede reguleringsenheder i effektmæssig sammenhæng. Analysen/implementeringen indbragte mine tidligere kolleger (Weel & Sandvig) Elforsk prisen 2007.

  • 0
  • 0

Hej

Generelt enig, dog er der så en divergens mellem ovenstående og den undersgøelse som bl.a Energinet.DK deltog i forbindelse med solvarme på decentrale n-gasfryede værker, hvor konklusionen var at central solvarme på disse værker ØGEDE fleksibiliteten. Et andet seted hvor central solvarme er et emne er de biomassefyrede VARMEværker, så den sparede biomasse kan indgå i KRAFTvarme på andre og typisk større værker.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten