Trådløs USB-nøgle giver harddisken vinger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Trådløs USB-nøgle giver harddisken vinger

Harddisken får USB-vinger med ny USB-nøgle fra Dubai-startupvirksomheden Infinitec.

Men frem for at lave en nye USB-nøgle med X antal GB hukommelse har opfinderne David McKern og Ahmad Zahran, vendt det hele på hovedet og udviklet en meget lille computer udstyret med Wi-Fi (IEEE 802.11n), og lagt den ned på en USB-nøgle.

Efter en kort opsætning kan Infinitecs USB-nøgle parres med en given mappe på computeren - og derefter vil den enhed, som nøglen sættes i, tro, at der er tale om en flashnøgle med mappens indhold, mens filerne i virkeligheden stadig ligger på pc'en og hentes, når der er brug for dem.

Illustration: Infinitec

Dermed kan medieafspillere med videre, der understøtter flash-nøgler, men ikke er forberedt til trådløse netværk, alligevel hente filer over en trådløs forbindelse.

Det er muligt selv at konfigurere, hvor stor kapaciteten for nøglen skal være, da der er visse systemer, der kun kan læse flashdiske af en bestemt størrelse. Den maksimale kapacitet afhænger kun af, hvor stor harddisken på pc'en er.

Konceptet minder lidt om Eye-Fi's trådløse SD-kort, som vi omtalte forleden, men med SD-kortet er ideen at overføre filer til pc'en, når kortet er fyldt op. Her overføres filerne fra pc'en, når der er brug for dem.

Den trådløse USB-nøgle er officielt sat til at blive sendt på markedet den 1. marts til en pris på omkring 700 kroner.

Det eneste, som man skal passe på, er at anvende det rigtige filsystem, da visse medieafspillere kun understøtter FAT og FAT32 - og ikke nyere filsystemer.

Dokumentation

Infinitec
Engadget: Infinitec demonstrates IUM ad hoc streaming device, makes it look like a flash drive

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Well, mon ikke de minimum bruger 64 ell. 128 bit WEP eller WPA.
Under alle omstændigheder så er det jo brugerens ansvar og ikke producentens at iagttage at sikkerheden er på plads ;-)

Mange hilsner

-J

  • 0
  • 0

Gad vide om de har tænkt på sikkerheden.

Jo, der er formentlig tænkt på en bagdør så man kan genskabe data hvis brugere har mistet nøglen.

For god ordens skyld, så kan man ikke håndtere de kritsike sikkerhedsaspekter i selve storage inkl. tilgangen hertil. Her kan man kun addresse ligt-aspekter som redundans mod datatab og availability.

Dem som tror noget andet prøver at kompensere for sikkerhedsfejl andetsteds ved at lave overkill uden effekt.

  • 0
  • 0

Gad vide om de har tænkt på sikkerheden.

Ja,hvis harddisken får vinger,tænk at have sådan en flyvende rundt i stuen,det må gøre ondt at få den i hovedet

  • 0
  • 0

Efter en kort opsætning kan Infinitecs USB-nøgle parres med en given mappe på computeren

Som det fremgår af artiklen, så er der reelt tale om en hel computer, der er lagt ned på en lille USB-enhed, og som tilgår et datastore via et lokalt wi-fi-netværk. Det fremgår ikke, hvor meget der kan konfigureres på denne lille computer. I værste fald kunne man forestille sig, at den mappe, der skal tilgåes, skal være fuldstændigt offentligt tilgængelig, fordi der i så lille en computer ikke er kapacitet til at lave mere avancerede løsninger.

Det eneste, som man skal passe på, er at anvende det rigtige filsystem, da visse medieafspillere kun understøtter FAT og FAT32 – og ikke nyere filsystemer.

Denne afsluttende sætning antyder, at teknologien er ganske primitiv. Jeg frygter derfor, at der heller ikke er tænkt på at sikre den trådløse netværksadgang på nogen som helst måde.

  • 0
  • 0

Hej

Må det ikke nogen gange bare være simpelt og uproblematisk uden væsentlig sikkerhed ?
Her tænker jeg at netværksforbindelsen på WiFi naturligvis skal kunne passe med den kryptering der anvendes, og det skal den såment nok også være...

Men at der ikke er nogen spørgsmål om "må den trådløse dims få adgang?" kan vel også ses som en kvalitet ?
Hvis der hverken spørges i SetTop boxen (f.eks) eller på den computer der afgiver data... Så kan det da være fint nok ?
Mister man så den USB dims, så er det faktisk ligeså dumt som havde man mistet en ukrypteret USB nøgle, men opdager man det kan man dog lukke i den computer der afgiver data.

Jeg synes dette produkt lyder fint til en masse situationer - og i Keep-it-simple stillen ?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten