Trådløs pacemaker på størrelse med et riskorn skal sidde i hjertet

En ny, trådløs miniature-pacemaker-type har siden maj måned i år været under klinisk test flere steder i Europa. Hvis forsøgene falder ud som forventet, bliver pacemakeren et stort fremskridt for patienter, som har brug for den såkaldte CRT-behandling (Cardiac Resynchronization Therapy). Også for patienter, som ikke hidtil har kunnet komme i betragtning med den nuværende behandling.

Mini-pacemakeren giver nemlig færre komplikationer, og den er nemmere og hurtigere at sætte på plads i kroppen i forhold til de nuværende modeller. De foreløbige resultater er lovende.

Traditionelle pacemakere har ledninger med elektroder, som anbringes i hjertet for at give den nødvendige stimulation. Patienter, der skal have CRT-behandling får hele tre elektroder sat ind for at give pacemakeren mulighed for at påvirke begge sider af hjertet.

Men man skal helst ikke have et fremmedlegeme siddende i selve pulsåren (femoral aorta), som er den eneste regulære indgang til hjertets venstre ventrikel. Derfor må kirurgerne føre den ene elektrode igennem først det højre hjertekammer og derefter ud af hjertet igen og fortsætte gennem vanskeligt tilgængelige blodkar på hjertets yderside, indtil den kan fæstnes udvendigt ved den såkaldte coronary sinus, skriver firmaet Cambridge Consultants, som har medvirket i udviklingen af den nye pacemaker.

Det er en vanskelig procedure, og selv når den lykkes, er der risiko for, at der opstår betændelse omkring elektroderne, eller de kan løsne sig, skriver magasinet Technology Review.

Farvel til elektroder

Den nye pacemaker Wics (Wireless Cardiac Stimulation System) er kun lidt større end et riskorn, 2,6 mm i diameter og 13,5 mm på den lange led, og det sættes på plads ét sted - inde i hjertet. Her kan man nøjes med at stimulere ét sted, og det virker bedre, fordi stimuleringen minder mere om de naturlige signaler fra hjertet.

Pacemakeren, som er udviklet af iværksætter-firmaet EBR Systems i Sunnyvale, Californien, behøver ikke ledninger, fordi den får tilført energi i form af pulser af ultralyd, som den omsætter til små elektriske stimuli. Ultralyden sendes fra et andet apparat, som indopereres et andet sted i brystkassen. Dette apparat har den nødvendige sensorelektronik, CPU, og dertil en transducer, som sender ultralyds-signaler til den lille pacemaker.

De to apparater er udviklet i samarbejde med ovennævnte Cambridge Consultants, som har erfaring med chips, der ikke må bruge ret meget strøm. I senderen sidder for eksempel firmaets ASIC-chip, som består af en XAP4-processor, en ganske lille 16-bit processor med kun 64 kB kode samt to specielt udviklede mixed-signal processorer.

De kliniske forsøg med Wics-pacemakeren foregår i øjeblikket på store hjertecentre i Frankrig, Tyskland, Holland og Schweiz. Forsøget omfatter i alt 100 patienter og kaldes derfor WISE-CRT.

Dokumentation

EBR's hjemmeside
Cambridge Consultants hjemmeside
Cambridge Consultants XAP4-processor
WISE-CRT's hjemmeside