Traditionel elforsyning sendes til tælling
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Traditionel elforsyning sendes til tælling

Eksisterende elsystemer dur ikke længere og afløseren findes ikke. Selv små fejl kan betyde dårligere elkvalitet og udkobling af forbrugere og føre til hyppigere, længere og større strømafbrydelser. I USA er der bevilget flere hundrede millioner dollar til forskning, og herhjemme er problemstillingen sat på dagsordenen i både Øst- og Vestdanmark. Adrenalinen pumper i elforsyningens kontrolrum. Øjne og ører er konstant rettet mod instrumenter, lamper og alarmklokker. Det kan gå helt galt når som helst, og ingen ved hvornår forsyningen i så fald kan genoprettes. I mellemtiden må virksomheder, banker, trafiksignaler og private husholdninger mv. klare sig med nødforsyningsanlæg eller helt undvære elektricitet.

Og det bliver værre fremover. Årsagen er et gigantisk skifte: I mere end et halvt hundrede år er elforsyningens komponenter, systemer, dimensioneringskriterier og procedurer designet og udviklet mod en struktur, hvor produktion sker på centrale enheder og hvor forbruget ligger i "bunden" af systemet. Som en kage Det forklares lidt firkantet som en bryllupskage med produktion i det øverste lag og transmissions- og distributionssystemer samt forbrugere i de underliggende lag. Men nye teknologier har gjort små decentrale enheder som biogasanlæg, kraftvarmeværker, vindmøller o.s.v. lige så rentable som de store centrale kraftværker. Og politiske beslutninger peger samme vej. I Vestdanmark er kapaciteten nu fifty-fifty mellem store centrale enheder og små decentrale enheder, og i stadig flere situationer foregår hele produktionen nu på distributionsniveau - i bunden af bryllupskagen. Underdirektør Paul-Frederik Bach fra det systemansvarlige selskab, Eltra, siger: Det betyder at vi har fået en ny opgave, hvor vi skal finde ud af hvilken vej strømmen løber i vores net. Afhængig af pris, tid, vejr og hvilke systemkomponenter der er til rådighed, vil strømmen snart løbe en vej, snart en anden. Set gennem konditorens briller ved vi ikke længere om brudeparret skærer bryllupskagen fra bunden eller fra toppen, og hvor gæsterne vil tage fat. Der skal umådelig lidt til at udløse en dominoeffekt som kan vælte hele læsset, siger Paul-Frederik Bach. Det er nødvendigt med et redesign af elsystemet, så det kan håndtere nye geografiske strukturer, nye teknologiske forhold og nye politiske rammebetingelser, mener han. Svenskere og amerikanerne har allerede "set mørket". Hvor man i Sverige tænker i jævnstrømsbaner, der vil kræve udskiftning af samtlige systemer, har man i USA bevilget flere hundrede millioner dollar til projekter som skal sætte visioner i gang, så væsentlige dele af vekselstrømssystemet kan genbruges. I et af projekterne arbejder f.eks. 26 universiteter sammen i ét konsortium. Det kan resultere i robuste, intelligente netværk - et webbaseret elforsyningssystem, hvor én enkelt banal fejl aktivt udkompenseres, så den ikke forårsager en dominoeffekt.
Konditoren kan altså ikke nøjes med at designe en ny kage til

frem tiden. Den skal også digitaliseres. Vestdanmark står midt i suppedasen, og i Østdanmark er problemstillingen på dagsordenen. I samarbejde med netselskaberne vil vi udvikle fremtidens systemer til styring af elforsyningssystemet, siger transmissionschef Preben Jørgensen fra Elkraft System.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først