Trådløs stråling: Borgerforslag kræver helbredssikre grænseværdier
Rettelse: Ioniserende stråling er rettet til ikke-ioniserende stråling i omtalen af forsøg.
Når Folketingsåret åbner i dag, vil man kunne møde en gruppe demonstranter fra EHS-foreningen for Elektro Hyper Sensitive foran Christiansborg.
Deres skilte med ’Nej tak til mere elektrosmog’ skal øge befolkningen og politikernes opmærksomhed omkring dét, som foreningen betegner som en alvorlig sundhedsfare ved det trådløse samfund, hvor vi udsættes for radiobølger og mikrobølger stort set over alt i vores hverdag.
Foreningen indsamler frem til og med den 31. oktober underskrifter til sit borgerforslag, der skal få Folketinget til at diskutere indførelsen af nye lavere grænseværdier for stråling fra mobilmaster og mobiltelefoner.
Forslaget indeholder ikke selv et forslag til, hvor grænseværdien, der er fastsat for mange år siden, i stedet bør ligge. Men det lægger op til, at et uafhængigt internationalt forskningspanel gennemgår al forskning på området, og at man ud fra den nye viden fastsætter nye individuelle grænseværdier for bestemte befolkningsgrupper, herunder børn.
Underskriftsindsamlingen har været i gang siden 4. maj, og i skrivende stund er der indsamlet 1604 underskrifter af de nødvendige 50.000 for, at borgerforslaget bliver til noget.
Sundhedsstyrelsen anerkender symptomer – men ikke årsag
EHS-foreningen repræsenterer folk, der ifølge foreningen lider af hovedpine, tinnitus, hjerteflimmer, koncentrationsbesvær, synsforstyrrelser og sitren i kroppen. De mener selv, at det skyldes den trådløse baggrundsstråling.
Ingeniøren har bedt Mette Øhlenschlæger, der er chef for Enheden for Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SST), forklare, de danske sundhedsmyndigheders vurdering af stråling fra mobiltelefoner, trådløse netværk og anden ikke-ioniserende stråling.
Læs også: Høring om mobilstråling: Lav prestige i forskningsfeltet blokerer for ny viden om risikoen
»Sundhedsstyrelsen anerkender fuldt ud, at der er mennesker, der er syge på en måde, som, de mener, kan skyldes en sammenhæng mellem eksponering fra mobiltelefoner og anden trådløs kommunikation. Vi må bare sige, at det har hidtil ikke været muligt videnskabeligt at bekræfte en sammenhæng mellem EHS og eksponering fra mobiltelefoner og anden trådløs kommunikation,« siger Mette Øhlenschlæger.
WHO betegnede i 2011 stråling fra mobiltelefoner, trådløse netværk og anden ikke-ioniserende stråling som muligvis kræftfremkaldende. I Danmark anlægger Sundhedsstyrelsen et forsigtighedsprincip, hvor den bl.a. anbefaler brug af headset/håndfrit sæt, eller at man sætter højtaleren på, når man taler, så man undgår at holde mobilen tæt ind til øret. Ligesom styrelsen advarer om, at mobilen automatisk skruer op for sendestyrken i tog, bus og biler, fordi metallet afskærmer for radiobølgerne, så det øger strålingen. Sundhedsstyrelsen advarer også mod brugen af mobilcovers, der skal beskytte mod stråling, for det betyder, at mobilen normalt også der vil skrue op for sendestyrken. Sundhedsstyrelsen forsker ikke selv i mobilstråling, men følger den internationale forskning og samarbejder med de nordiske landes strålebeskyttelsesmyndigheder. Kilde: Læs mere om forsigtighedsprincippet på Sundhedsstyrelsens hjemmesideForsigtighedsprincip for mobilstråling
Hun forklarer, at der er lavet studier – både blindede studier og dobbeltblindede studier, så hverken forsøgsdeltagere eller forskere har vidst, hvornår de blev udsat for ikke-ioniserende stråling. Og forsøgsdeltagerne har både været med og uden EHS-symptomer.
»Og man har ikke kunnet konstatere en sammenhæng mellem stråling fra mobiltelefoner eller trådløse netværk og forsøgspersoners reaktioner. Så der er ikke vist en videnskabelig sammenhæng ved sådanne provokationsstudier,« siger Mette Øhlenschlæger.
Forsigtighedshensyn: Tal i håndfri mobiltelefon
Sundhedsstyrelsen skriver på sin hjemmeside, at ’symptomerne ikke kan tilskrives en specifik lidelse, men kan have mange forskellige årsager. EHS er således ikke defineret af WHO som en selvstændig klinisk diagnose.
Tilsvarende har biofysisk forskning indtil videre ikke fundet entydige tegn på markører, der kan forklare en overfølsomhedsreaktion i kroppen ved påvirkning fra radio- og mikrobølger.’
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside møder man dog et andet sted en generel anbefaling om, at man af forsigtighedshensyn begrænse sin brug af mobiltelefon tæt ved øret og i stedet benytter håndfri mobiltelefon eller sætter mobilen på højttaler.
Det handler ikke om EHS-symptomer, men om en mulig sammenhæng med risikoen for at udvikle en bestemt type kræft i hjernen.
WHO: Måske sammenhæng med kræft
FN’s sundhedsorganisation WHO’s kræftforskningsenhed (The International Agency for Research on Cancer (IARC)) har for år tilbage gennemgået store anerkendte studier, der så på en mulig sammenhæng mellem kræft og brugen af mobiltelefoner.
Læs også: Skævt ekspertpanel: Høring om mobilstråling vil formentlig advare kraftigt mod mobiler
De fandt frem til to studier, hvor man ikke kunne afvise, at der kunne være en sammenhæng. Derfor klassificerede man elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner og tilsvarende i kategori 2B – det vil sige, at der ’muligvis’ er en sammenhæng. Og det kræver nye studier for at undersøge mistanken.
Kategorien 2A dækker eksponering, hvor der ’sandsynligvis’ er en sammenhæng med kræft.
Ingen grund til ikke at følge anbefalingerne
Studiet var baseret på et langvarigt (10 år) og omfattende dagligt brug af mobiltelefoni. Og siden har det tekniske udstyr udviklet sig, og brugen af mobiler har udviklet sig, men med henvisningen til forsigtighedsprincippet har Danmark stadig anbefalingerne.
»Vi siger dermed, at med den viden vi har om mobiltelefoner på det her tidspunkt, så er der ikke noget, der tyder på en risiko ved mobiltelefoner. Men der er ikke nogen grund til ikke at følge anbefalingerne, fordi de vil minimere eksponeringen fra mobiltelefoner, når man bruger håndfri sæt, sms osv. Så de forholdsregler kan man godt tage med henvisning til forsigtighedsprincippet,« siger Mette Øhlenschlæger.
»Der er ikke nogen forskning, der efterfølgende siden klassificeringen fra WHO understøtter det forskningsprojekt, der dengang gav anledning til klassificeringen i 2B. Og den klassifikation henviser til udvikling af cancer i hjernen og ikke til EHS,« siger Mette Øhlenschlæger.
Forsker efterlyser mere forskning – det er ikke SST’s bord
I april havde Folketingets sundheds- og ældreudvalg indkaldt eksperter til en høring om mobilstråling for at blive klogere på den nyeste viden på området.
Læs også: Forsker: Elektromagnetisk stråling tredobler risikoen for at abortere
Dengang var professor i translational neurobiologi Albert Gjedde fra Syddansk Universitet den eneste af de fem inviterede forskere, der sagde, at der i dag ikke er videnskabeligt belæg for at sige, at ikke-ioniserende stråling er farlig.
Han efterlyste mere forskning på området og penge til at udføre forskningen med, fordi det er et forskningsfelt med lav prestige. Han advarede også mod at tolke for meget på studier med for små tal, fordi der ikke skal meget til at dreje statistikken i en forkert retning.
»For hvor meget skyldes adfærd, og det at vi bliver afhængige af mobiltelefonen, og hvad der kan tilskrives stråling?« spørger Albert Gjedde.
Hos Sundhedsstyrelsen understreger Mette Øhlenschlæger, at Sundhedsstyrelsen ikke laver selvstændig forskning.
»Men vi følger med i den forskning, der foregår i vores nordiske nabolande og forskning i øvrigt. Så hvis der skulle være ændringer, ville vi selvfølgelig overveje, om det skulle give anledning til ændring af anbefalinger. Det er der endnu ikke noget, der tyder på. Og vores anbefalinger er fuldkommen på linje med de anbefalinger, som lande vi normalt sammenligner os med, giver,« siger hun.
