Toyotas topersoners elektriske køretøj 'lægger' sig ned i sving
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Toyotas topersoners elektriske køretøj 'lægger' sig ned i sving

Illustration: Toyota

Hvis bilen er for stor og besværlig, og motorcyklen eller scooteren for usikker og ukomfortabel i dårligt vejr, har der næsten altid været et alternativ, når det gælder individuel transport. For et halvt århundrede siden hed det en Messerschmidt KR200 eller en Isetta fra BMW.

Den originale Messerschmidt KR200 her i en cabriolet-version Illustration: Wikipedia

I 2009 viste Nissan deres ‘Landglider’, og sidste år kom Renault på banen med en Twizy, som noget usædvanligt er blevet udviklet til en egentlig produktionsmodel.

Nissan Landglider blev vist på Tokyo Motorshow i 2009. Den er ikke gået i produktion Illustration: Nissan
Renault Twizy skulle komme til Danmark her i marts Illustration: Renault

Nu er Toyota klar med I-Road, som på mange punkter ligner Landglideren. For alle tre gælder det, at de er eldrevne og kan transportere to personer, som sidder efter hinanden.

Ideen med den type køretøjer er netop at give et alternativ til bykørsel i bil eller motorcykler og scootere.

Toyotas I-Road er opbygget med to hjul forrest, hvori der til hver er knyttet en elmotor på 2 kW. Det lyder ikke af meget, og Toyota oplyser da heller ikke noget om tophastighed, men det må forventes, at I-Road kan følge med bytrafikken, hvilket må betyde mindst 60 km/h.

Rækkevidden er cirka 50 km og det tager tre timer at lade den op fra et almindeligt 230 V-stik.

Toyota I-Road er beregnet for to personer Illustration: Toyota

Computer søger for den rette vinkel

For at stabilisere I-Road i sving er de to forreste hjul udstyret med en ordning, så de lægger den ind i et sving, som om man kørte på to hjul. Sådan et system sås også på Landglideren, men kendes måske mest fra den italienske scooter Piaggio MP3.

I-road'en beregner den optimale hældning i et sving ved hjælp af data fra styrudslag, hastighed og gyrosensorer Illustration: Toyota

Men i modsætning til Piaggioen, hvor systemet virkede rent mekanisk, har Toyota udviklet en såkaldt ‘Active Lean’-teknologi, hvor en aktuator og et gear er monteret ved forhjulenes affjedring. En lille computer beregner ud fra hastighed, styrudslag og gyro-sensorer, hvor meget I-Road’en optimalt skal hælde i et sving, og tilpasser derefter de to forreste hjul ved at løfte det ene og sænke det andet. Systemet virker også, hvis man kører ligeud hen over en meget ujævn overflade.

At det netop er Toyota, som - også - kommer på banen med sådan et køretøj, kan ikke overraske. Den japanske koncern har i omkring ti år eksperimenteret med forskellige former for personlig transport, som på ingen måde ligner en konventionel bil. I 2005 viste de for eksempel I-Swing, som mest af alt så ud til at være designet til en aldrende japansk befolkning.

I-Swing - et alternativt transportmiddel fra Toyota Illustration: Toyota

Almindeligvis bliver køretøjer som I-Road’en kun vist frem som prototyper på biludstilling, som den der netop nu er i gang i Genéve. Undtagelsen var Twizy’en. Det bliver interessant at se, om Toyota ligesom Renault vil sætte I-Road’en i produktion.

Emner : Elbiler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

.... så er det en lidt kedelignyhed. Især fordi den jo heller ikke køre så langt. Mit behov er 80 km om dagen. Jeg tvivler på at min chef vil syntes at jeg skal lade op på hans regning.

  • 2
  • 2

Hej.

Jeg har haft ideer til lignende 1-2-personers-fartøjer. Min pris skulle ligge betydeligt under 50.000. Helst kun 30.000 kr. Dels skulle fartøjerne jo kunne konkurrere med de små billige mikrobiler til ca. 75.000 - 80.000 kr. Dels skulle personer i lavindkomst-grupperne have råd til disse.

Jeg spår, at fartøjet i artiklen vil blive betydeligt dyrere. Og derved mister fartøjet nærmest sin "eksistens-berettigelse". Det var måske lidt for hårdt sagt.

Ellers er det jo en fremragende ide at lade personer sidde beskyttet i en kabine. De sidder jo i mere sikkerhed end på en almindelig 45 km / timen -scooter.

Hvor meget sikkerhed, der så er i det nye fartøj, er dog svært at vurdere.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Trafiksikkerhed
(og Projekt Smørhul)

  • 1
  • 2

Hvorfor skal sådan et køretøj se underligt ud, bare fordi det er elektrisk ?.
Og hvorfor lave trehjulede glasfiberkøretøjer, når folk har brug for (og køber!) rigtige biler ?.
Ved frontalsammenstød - selv med en gammeldags VW Boble - mon så ikke at de fleste hellere vil sidde i VW'en, frem for i denne forstørrede styrthjelm med knallerthjul á la Ellert'en ?.
Mon ikke at disse spørgsmål i sig selv rummer svarene på, hvorfor kun hippe designere synes at den slags køretøjer er fede (fordi de selv har designet dem!) ?.
Ved fyraftenstid sætter de selvsamme sig selv til rette i deres hippe sekscylindrede BMW med deres Mac ved siden af dem og kører hjem efter veludført (?) arbejde - eller no'et.
Brug hellere krudtet på at lave rigtige biler - og gerne elektriske. Tesla er p.t. ene på markedet om at lave elbiler, som folk også gider at eje og kan betale - det er rigtige biler, bare elektriske - og rækkevidden nærmer sig den for de hostende fossildinosaurer, som stadig forpester vores miljø.
Flere af den slags fede elbiler, tak.

  • 1
  • 4

Hvis den er behagelig at køre i - bløde fjedre og sådan - ville den passe perfekt til vores lille by med de smalle ujævne gader - her ville vi kunne finde p-plads hvor andre ikke kan.
Den skal selvfølgelig kunne nå ind til den store by og tilbage igen.

  • 3
  • 0

De rygter som umiddelbart florerer omkring i-Road ude i verden, fortæller at den er tænkt til at have en tophastighed på 45 km/t, for dermed at kunne sælges som stor knallert på det europæiske marked.

Hvis dette er rigtigt, vil den ikke blive tilladt til to personer i Danmark, hvilket vil gøre det svært at finde praktisk anvendelse for den. Samtidig risikerer den, i lighed med Piaggios MP3, at få seriøse problemer med tilt-mekanikken under danske vinterforhold.

Ovenstående, sammenholdt med den svært begrænsede rækkevidde, vil i praksis gøre den usælgelig på det danske marked.

  • 0
  • 1

Hvorfor skulle det begrænse den danske godkendelse til 1 passager?
(Scootcar var jo godkendt til 2 pers. i DK.)

Men ellers så, ja - så gør det den ganske uinteressant herhjemme, selv som udelukkende bykøretøj, så længe vi holder fast i vores latterlige 45kmt-begrænsning.
(Fremfor tyskernes noget mere fornuftige 60kmt.)

  • 0
  • 0

Som alle andre elbiler har den det problem, at den ikke kan bruges af folk, der bor i en etage-ejendom. Hvordan skulle man kunne oplade batteriet ? Med en ledning ud gennem vinduet fra 4. sal ?

  • 0
  • 0

til min el cykel vejer 2kg. Det kan transportere mig, 75kg+22kg cykel 20-30 kilometer.
Så batteriet til I Road kommer til at veje en hel del mere. Tesla bilen vejer 2 tons.
Observerede lige en pris på Piagio MP3 på 120.000 kr. Toyota I road kommer næppe til at koste mindre.
Det blir legetøj til velhavende mennesker.

  • 0
  • 0

I "gamle" dage betød rækkevidde vist "ud OG hjem"!? (altså i ovennævnte ca. 100 kørte km)
- Har jeg ret i, at det i dag nok oftere betyder "så langt kan vi køre, før vi løber tør"?

Ikke mindst, når man læser ældre beskrivelser af/om (bombe)flyvemaskiner under WW2, var "rækkevidden" hvor langt væk målet max kunne ligge...

  • 0
  • 1

Hej Carsten Thomsen.

Fartøjet i artiklen kommer til at koste betydeligt mere end 30.000 kr. Det tør jeg godt spå om.

Du skriver ordret: "Ved frontalsammenstød - selv med en gammeldags VW Boble - mon så ikke at de fleste hellere vil sidde i VW'en, frem for i denne forstørrede styrthjelm med knallerthjul á la Ellert'en ?".

Det synes jeg er meget interessant.

Hvis kabine-scooteren i artiklen eller lignende kabine-scootere er lige så dyre som en almindelig mikrobil, ja så ville jeg da vælge mikrobilen. Jeg tror nemlig, at denne bil giver mere sikkerhed ved sammenstød end kabine-scootere.

Men hvis en kabine-scooter kun kostede cirka. 30.000 kr, ville jeg vælge en kabine-scooter fremfor en langt dyrere ny bil og fremfor en almindelig 45 km / timen - scooter.

Jeg tror nemlig, at kabine-scootere giver mere sikkerhed ved sammenstød end en 45 / timen - scooter. Her forudsættes det, at de 2 fartøjer kører med samme hastighed. Og i kabine-scooteren kan hjelm undværes. Det går jeg ud fra, at dansk lovgivning tillader idag.

Så jeg mener, at kabine-scootere kan øge trafiksikkerheden, dersom de er billige nok. Derfor har jeg haft flere ideer til disse.

Det kommer med andre ord an på hvilke fartøjer, som man sammenligner kabine-scooterne med, når man skal udtale sig om sikkerhed. Sammenligner man med en sikker bil eller med en usikker 45 km / timen - scooter.

Nogle personer vil vælge en brugt bil til 30.000 kr fremfor en ny kabine-scooter til 30.000 kr. Men hvis kabine-scootere bliver et hit, vil man kunne købe en brugt til måske 15.000 kr..

Hvis de skal blive et hit, kræver det dog en stor "samlebånds-produktion", da de ellers bliver for dyre.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0

Mogens Teisen udgav i 1979 en bog med titlen "Bil og energi" på Politikens Forlag.

Fra side 157 til side 161 beskrives et lignende projekt , dog med den forskel at der er et forhjul og to baghjul , ophængt i langsgående svingarme således at krængning i sving kan opnås. Bilen er tænkt med forbrændingsmotor.

En anden smart detalje er , at "Mikrobilen" kan parkeres på højkant , således at en normal parkeringsplads kan rumme op til seks "Mikrobiler".

Hovedulempen er at bilen kun kan rumme en person og en madpakke , hvilket jo i mange tilfælde er nok.

Et prøvechassis som opbyggedes til afprøvning , opnåede hastighed på 60 km/t ved hjælp af en 1,8 HK knallertmotor via en trinløs kileremstransmission.

Konklusionen er , at de danske bøger gider vi ikke selv læse mens japanerne gør det.

  • 1
  • 0

BMW har en prøvestand på deres motorcykelfabrik, hvor man tester de færdige motorcykler. Motorcyklen står i et rullefelt, hvor både for og baghjul spinnes op, og maskinen kører "stationært" med op til 260 km/t.
Hvis man nu forestiller sig, at rullefeltet under forhjulet kunne dreje og følge forhjulets bevægelser 1 til 1. Ville man så kunne krænge cyklen uden at vælte?
Altså simulere sving i en stationær prøvestation?
Vi har de gyroskopiske kræfter fra hjulene, Tyngdekraften, som er konstant uanset om man er stationær eller i bevægelse, men centripedalkraften er fraværende i den stationære prøvestation, da man jo drejer underlaget for forhjulet frem for at lade cyklen beskrive en cirkelbue.

  • 0
  • 0

Der opstillet en række Toyota iRoad i byen Grenoble. Køretøjet er blevet prøvekørt af folk bag det tyske TV program "auto mobil". Udsendelsen blev vist i går søndag d. 22/3-15. Da iRoad hverken ligner en bil eller en motorcykel, så skal man starte med en lille kursus. Da den type køretøjer er høje i forhold til bredden er det nødvendigt, at de hælder indad i sving (ligesom cykler og motorcykler) ellers vil de for nemt vælte, når man kører gennem et sving. Den vil egne sig til familier, som køretøj nr. 2. Når man er træt af at cykle i regn og sne, eller når man ikke kan finde P-pladser i byen. Den er ikke egnet til længere ture på landevej eller motorvej. TV-udsendelsen kan ses på internettet: www.voxnow.de. (TEIL 3).

  • 1
  • 0

Ville man så kunne krænge cyklen uden at vælte?

Kortvarigt, ja. I modsætning til en cykel, så er det motorcyklens forhjuls gyroeffekt der vipper resten af motorcyklen. I princippet kan man krænge motorcyklen ned og op på prøvestanden.

Gyroeffekten styres ved at presse styret, ikke ved at dreje det. På gode motorcykler kan det gøres med en finger. Det kaldes kontrastyring, og er en lovbestemt obligatorisk del af køreundervisning. Hvis man presser højre styr frem, vipper motorcyklen til højre, i modsætning til almindelig cykelkørsel. Derfor kan enarmede godt køre motorcykel http://www.bike.no/hem/enarmet-frer-kjrte-...

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten