Tour de France-etaper i Danmark: Nørd ned i geotekniske fakta under cykelrytterne

Geoteknikerne hos rådgiveren Geo har udarbejdet illustrationer, der viser tværsnit af den geologiske profil i jorden under cykelrytterne.

Etape 1: 13 km i København

Fredag d. 1. juli 2022

Tour de France 2022 skydes i gang med en 13 km lang enkeltstart, hvor verdens bedste cykelryttere indtager Københavns gader

Illustration: GEO

Søerne
Rytterne følger indledningsvist søerne som er kunstig anlagt og grundlagt af Absalon helt tilbage i år 1167 som en del af forsvarsværnet af København. Søerne har op til 1900-tallet været en vigtig del af vandforsyningen til københavnere.

I 1890 fik københavnerne vand fra den første vandforsyningsboring, magen til dem vi kender i dag.

Metro
På enkeltstarten passerer rytterne Københavns Metro ikke mindre end 9 gange. Metro tunnelen er typisk beliggende mellem 20 og 35 m under terræn i Københavner Kalk.

Kalken har en alder på 59-66 mio. år. Kalken er Selandien (Grønsandskalk) og Danien (Københavner Kalk og Bryozo Kalk), som I øvrigt er de eneste tidsperioder i jordens historie der er opkaldt efter Danmark og Sjælland (Danien og Selandien).

Københavner Kalken er aflejret på dybt vand og huser ud over fossiler også fjernvarme-, service- og skybrudstunneller.

Rådhusdalen
Etapen slutter oven på Rådhusdalen. Rådhusdalen er en nedskåret dal i kalkoverfladen. Dalen blev dannet under istiderne, af en flod der løb under isen. Den er fyldt med grovkornede smeltevandssedimenter som sten, grus og sand.

Selv den dag i dag har Rådhusdalen en vandføring som en mindre underjordisk flod, hvilket også gav udfordringer da metrostationen skulle bygges på Rådhuspladsen. Den røde streg på profilet viser kalkoverfladen. Var enkeltstarten kørt på kalkoverfladen var der væsentlig flere højdemeter til rytterne.

Etape 2: 202 km Roskilde - Nyborg

Lørdag d. 2. juli 2022

Illustration: GEO

Lammefjorden
Cykelrytterne ville ved lammefjorden have cyklet 5 m under vandet, hvis man ikke havde inddæmmet området i 1873. Den gamle havbunds geologiske sammensætning er formidabel til at dyrke gulerødder og kartofler i.

Randmorænebakker
Vejrhøjbuerne er randmoræner der blev skubbet op af isen under sidste istid. I takt med at isen smeltede tilbage kom der en serie genfremstød hvor isen rykkede lidt frem igen. Et af disse genfremstød for ca. 16-19000 år siden nåede Odsherred og skubbede jordlagene op i 121 m. højde bakker som det ses på Vejrhøj.

Storebælt
Storebælt blev dannet, da den store baltiske issø (nuværende Østersø) blev tømt ved afslutningen af sidste istid. Den spektakulære hændelse fik sø-niveauet i Østersøen til at falde med 20-25 m og i den forbindelse løb vandet kraftigt igennem det der nu er Storebælt og der blev eroderet en dyb kløft.

Anlægsarbejdet til Storebæltsforbindelsen begyndte i 1988. Der blev udført mere end 80 dybe undersøgelses boringer, de dybeste boringer er ved pylonerne og er mere end 100 m dybe.

Pyloner og ankerblokke kender vi fra vindsuget, når vi i bil passerer dem i blæsevejr og udfordrer dermed rytterne fire steder på ruten, hvor de skal være ekstra opmærksomme på vindforhold.

Togtunnelen fra Halsskov til Sprogø blev boret med 4 tunnelboremaskiner og stod færdig i 1996. Det ene tunnelrør blev oversvømmet i 1991 pga. stærkt vandførende sandlag som havde kontakt til havet ovenover.

Etape 3: 182 km Vejle-Sønderborg

Søndag d. 3. juli 2022

Illustration: GEO

Grejs Ådal
På den indledende del af etape 3 passerer feltet Grejs Ådal. Grejs Ådal er resultatet af en tunneldal fra istiden. Ved Grejs lå i istiden en stor smeltevandssø, som da den tømtes eroderede sig dybt ned i landskabet mod syd mod Vejle og skabte Grejs Ådalen.

En begravet bjergkæde
Borer du ca. 800 m ned i undergrunden ved starten af etape 3 er du på toppen af Ringkøbing - Fyn højderyggen (der er en gammel begravet bjergkæde). Når rytterne kører mod syd langs etapen, ville de, hvis de havde kørt her for 700 millioner år siden, have kørt næsten 1000 højdemeter ned af bjerget mod Aabenraa.

Ringkøbing-Fyn højderyggen blev dannet da mikro-kontinentet Avalonia stødte ind i Baltica og derved blev højderyggen presset op. Det er de samme processer der sker ved Alperne, hvor det afrikanske kontinent skubber på Europa og derved presser Alperne op.

Energi i undergrunden
Specielt for etape 3 er de prækvartære Miocæne lag (blå aflejringer på tværprofilet), som for 5-20 millioner år siden blev aflejret som flodsedimenter. Store floder fra det norske område mødte havet i det danske område, og aflejrede ler, silt og sand.

Disse floder bragte også træstykker med sig, der senere er blevet til brunkul. Brunkullet blev anvendt under Anden Verdenskrig til fremdrift af biler og opvarmning.

Etapens mål ligger i Sønderborg, hvor der i 2013 blev åbnet et geotermisk anlæg. Her udnyttes vand fra et sandstenslag i Gassum Formationen i 1,2 km dybde, med en temperatur på 48 grader Celcius.

Også GEUS har offentliggjort tjeneste, hvor kan finde en detaljeret geologisk gennemgang af alle Tourens etaper. På Geo-Tour de France geotdf.org kan man læse om geologien under ruten og de processer, der har givet landskaberne deres udseende.

Emner : Geofysik