Touchdown: Nasa-rover landede kun 35 meter fra nærmeste klipper

De første støvede billeder af Mars. Over de kommende dage bliver kamera og linse justeret. Illustration: NASA/JPL-Caltech

Så lykkedes det langt om længe. Efter de nu berømte “seven minutes of terror” kunne signaler fra Nasa-roveren bekræfte, at den var landet på Mars - og fra Mission Control lød de befriende ord: »Touchdown confirmed.«

Under et minut efter kom et stærkt bevis på, at roveren har det godt, nemlig et støvet billede af klippefyldt ørkenlandskab.

Den slags billeder har vi set før, men det var det første fra verdens hidtil mest avancerede robot på den røde planet - en robot med en klar hovedmission: at lede efter tidligere liv.

Læs også: »Touchdown confirmed« og kameraerne virker

Landingen med Perseverance ser ud til at være foregået fuldstændig efter planen - og løbende fik Mission Control bekræftet de vigtigste events via kredsløbsfartøjet Mars Reconnaissance Orbiter (MRO), der videresendte signaler fra Perseverance til jordstationer i Spanien, Tyskland og Californien.

Landede 35 meter fra klipper
I korte træk ser det ud til, at kapslen stabiliserede sig fint både før og under mødet med atmosfæren. Faldskærmen så også ud til at blive udløst på det rette tidspunkt, og under den sidste flyvning mod landingsstedet i Jezero-krateret fik Nasa bekræftet, at fartøjet arbejdede med sin såkaldte terræn relative navigation, hvor den processerede billeder og sammenlignede dem med sit indre kort for at styre autonomt.

Læs også: Overblik: Her er de vigtige tidspunkter under Mars-landing

Ifølge Nasa landede Perseverance også meget præcist - og kun 35 meter fra de nærmeste klipper.

Over de kommende dage vil Perseverance langsomt gennemgå alle sine systemer og sætte gang i kameraer, der vil give langt mere spektakulære billeder end de første støvede stykker.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Under et minut efter touchdown lykkedes det Nasa at modtage de første billeder

Det er godt gået ! Særligt i betragtning af, at signalet er 11-12 minutter om at nå jorden ;)

  • 48
  • 12

sætte gang i kameraer, der vil give langt mere spektakulære billeder end de første støvede

De første billeder er grynede, ikke alene fordi de optages gennem et beskyttende glascover, men også fordi roveren benytter lav opløsning og båndbredde, for at få dem hurtigst muligt til JPL på Jorden.

  • 33
  • 0

Det var tå-krummende pinligt at opleve Johan Olsen i den rolle - men selvfølgelig ikke nok til at ødelægge glæden ved oplevelsen.

Hvorfor i alvernden valgte de ikke Anja Andersen i stedet for - hun er jo en glimrende formidler og har styr på stoffet. Hvis det var et forsøg på at gøre det mere folkeligt, faldt det helt til jorden.

Nå - ikke mere brok her fra Stattler og Waldorfs loge 😉

  • 27
  • 13

Johan Olsen indrømmede selv at det var hans første optræden som vært i et direkte tv program, han er mest kendt fra radioen, P1- Vildt Naturligt, hvor jeg synes at han gør det godt, og så naturligvis fra rockscenen :-) Han har en PhD i proteinkrystallografi, så det har måske været hans biologuddannelse der har været medvirkende til valget af ham som vært. Hovedformålet med missionen er jo biologi. Jeg er enig i at Anja C Andersen også havde været et godt bud på en vært, hun har jo prøvet den slags før.

  • 44
  • 1

Det var dejligt at opleve Johan Olsens entusiasme, glæde og alligevel afslappede håndtering af begivenheden og hans evne til at kommunikere med de deltagende eksperter.

En stor forskel fra NASA's egen stive, kedelige og loop-kørende måde at afvikle sagerne på.

  • 25
  • 5

Ja, det krævede koncentration ikke at lade sig distrahere af den fjantedede studievært. De første billeder er vel grundlæggende blot den slags, der konfirmerer, at den ikke blot har det godt, men også står et godt sted. Netop til det formål siger et billede mere end tusind ord. Og så benovelsesfaktoren - blot et minut efter touchdown. Wauw, så kunne i det mindste jeg godt gå til ro...

  • 7
  • 3

Fik vi at vide hvad der skete med landingsmodulet, det føj væk fra robotten men hvorhen? Og skald et udføre mere?

Nej, det dumper bare ned på overfladen i sikker afstand fra roveren.

Om et stykke tid har en af sonderne i kredsløb om Mars fotograferet landingsstedet, og så vil der dukke billeder op, hvor man kan identificere affaldet: Varmeskjold, faldskærm og sky crane (landingsmodulet). Cruise stage er sikkert brændt op i atmosfæren.

  • 12
  • 0

Vi så et grynet billede fra et crash-camera / navigeringskamera / low-res kamera.

Hvornårnår kan vi forvente at modtage højopløsningsbilleder, analyseresultater og andre lækkerier fra det lækre udstyr på roveren?

Hvornår vil man begynde at køre roveren rundt i landskabet?

Hvor kan vi finde updates på fremdrift?

  • 1
  • 1

De første billeder er grynede,

Man kan kun være taknemmelig for, at man som knægt undtes at vokse op i tidsalder, hvor JFK satte barren højt:

"We choose to go to the moon in this decade and do the other things, not because they are easy, but because they are hard, because that goal will serve to organize and measure the best of our energies and skills,"

Friskt i mindet er øjeblikket efter dages ængstelig venten foran gamle rørradioen, hvor Neil Armstrong endelig trådte ned på månen. Billeder dukkede først op i de lokale aviser dagene efter.

Nu 52 år senere sidder man klistret foran fjernsynet og får begivenheden serveret live og er blevet så forvændt, at man irriteres over at første billede er lidt grynet.

Oplevelsen foran skærmen i forhold til Apollo 11 tilførte nye dimensioner, stolthed, håb om en bedre fremtid for efterkommerne , taknemmelighed til dem der vier livet til teknikken, tænk lige hvor stort det er, at et nu DTU- Space har kunnet bidrage med vital teknik og viden til Mars færd. Stort tak også til David A K Pedersen for at holde os informeret heroppe på modersmålet.

  • 21
  • 0

På nasa.tv kunne man se 4 billeder vist ved siden af storskærmen. Jeg synes, at DR havde fået lavet et godt format med deltagelsen af de mange involverede, og studieværten var jo blot ganske nysgerrig og interesseret.

  • 4
  • 1

Det vi så i TV eller live streamede fra NASA. Var forskudt ca 11 minutter. Så når alle jublede så var landingen sket på mars 11 minutter tidligere. Sådan er det med de afstande. Vi har ingen mulighed for at glædes over en succes før signalerne kommer frem. Under landingen og umiddelbart efter, benyttes radioforbindelsen til at sende de allervigtigste informationer. Og kameraers billeder (som vi alle elsker) er kraftigt nedpriorieteret, da der er meget andet der er vigtigere. Nå går man hele systemet igennem, og derefter begynder data stille og roligt at komme til os. Check ind på NASA's hjemmeside hvis Du ikke kan vente, de er gode til at informere om tingene. Og hvis man ellers gerne vil følge de fantastiske ture til Mars, så husk også at checke Emiraternes og Kinesernes sonder - de ankom til Mars godt 10 dage før den Amerikanske, Men er meget mindre. Den amerikanske lander er absolut det største og mest ambitiøse indtil videre.

  • 11
  • 0

Den amerikanske lander er absolut det største og mest ambitiøse indtil videre.

Det er rigtigt, men næst efter Apollo-missionerne, syntes jeg også, at det var fantastisk at se det første farvebillede fra Mars-overfladen på forsiden af aviserne efter Vikings 1's landing på Mars i juli 1976.

Af gode grunde kunne man den gang først se et eller to billeder fra landingen i avisen eller TV-avisen dagen efter. Og - hvis man var særligt interesseret - nogle flere i tidsskrifter i månederne efter.

  • 3
  • 0

Håber at NASA frigiver lydoptagelserne, så man kan forestille sig, hvor barsk turen har været. :)

Og video fra de 7 descend cameras, der peger både op på faldskærmen, ned på roveren, op på skycrane og ned på Marsoverfladen

Så vidt jeg forstod, svigtede lydoptagelsen desværre på vej ned, men Nasa har frigivet en meget imponerende video af landingsekvensen med optagelser fra de forskellige kameraer:

https://youtu.be/vRelpLt0kSM

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten