Total forvirring om solcelleaftale: Blev vilkår for boligforeninger forværret?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Total forvirring om solcelleaftale: Blev vilkår for boligforeninger forværret?

Der er nu så megen forvirring og uklarhed om, hvordan aftalen om afregning af strøm fra solceller ændrer vilkårene for boligforeninger, at Energinet.dk og Energitjenesten kommer med direkte modsatte udmeldinger end Energistyrelsen.

Forvirringen har også slået rod i et af partierne bag aftalen, Enhedslisten, der nu er i tvivl om, hvorvidt partiet har sagt ja til en aftale, der forringer vilkårene for boligforeninger, selvom intentionen var den stik modsatte.

Historien bag forvirringen starter med en opringning fra Ingeniøren til bestyrelsesmedlemmet Steen Hartvig fra boligforeningen Øbro 95, der fortæller, at ejendommens store solcelleprojekt er sat i stå med den nye solcelleaftale, der fratager boligforeninger muligheden for at nettoafregne ejendommens fællesforbrug sammen med beboernes privatforbrug.

Sådan står det i en lovbemærkning fra Energistyrelsen til et af de mange høringssvar til Folketinget i forbindelse med 1. behandlingen af forslaget.

Det betyder, at foreningen med den nye aftale får et lavere samlet elforbrug for ejendommen, samtidig med at den primære nettoafregning vil foregå om aftenen, fordi den kun kan nettoafregne ejendommens fællesforbrug, som primært dækker aftenbehov, hvor Solen som bekendt ikke skinner. I praksis bliver et millionoverskud vendt til et millionunderskud med aftalen.

Med den timebaserede nettomålerordning går foreningen derfor glip af en stor afgiftsfritagelse for køb af strøm fra elnettet.

På Ingeniøren har vi valgt at tage historien op, da Øbro 95 ambitiøse projekt, der er udnævnt til foregangseksempel for andre etageejendomme af Københavns Kommune, er på spil.

Ifølge Energinet.dk - en offentlig virksomhed under Klima- Energi- og Bygningsministeriet, der blandt andet har ansvaret for at indpasse vedvarende energi i elsystemet - kunne man dog godt nettoafregne beboernes privatforbrug gennem et fælles solcelleanlæg, bliver Ingeniøren oplyst.

Det samme siger Energitjenesten, der fremmer brugen af vedvarende energi i Danmark ved at rådgive private om energiløsninger. Det er dem, der foreslår Øbro 95 at lave ét stort fællesanlæg i første omgang.

Energistyrelsens lovfortolkning, der kommer frem i lyset i forbindelse med høringssvar til Folketinget, synes komplet modstridende med forligsparternes udtalelser om, at den nye aftale skulle være til større gavn for boligforeninger og andre etagebyggerier med flere beboere.

Enhedslisten: Var det i strid med aftalen?

Artiklen bliver skrevet og publiceret, og i opfølgningen indhentes en kommentar fra Enhedslistens energiordfører, Per Clausen, der var en af solcelleaftalens forligsparter. Han undrer sig over udlægningen af, at den samlede nettoafregning førhen var mulig.

»Det var min klare opfattelse, at de (boligforeninger red.) var afskåret fra at nettoafregne det private forbrug i forvejen, og det er baggrunden for, at vi accepterede den nye lovgivning, fordi vi ikke troede det ændrede noget i praksis. Hvis det er sådan, at det ændrer praksis, er det i strid med det, vi aftalte. Vi har nemlig ikke aftalt at forværre vilkårene for eksempelvis almene boligforeninger,« siger han.

Argumentet fra ministeriets side, fortæller han, er, at der er en EU-bestemmelse om frit valg af elleverandør, der blokerer for den løsning, som Steen Hartvigs boligforening ville benytte sig af.

Kommentaren fra Per Clausen bliver dog gemt til en senere artikel, men da historien om Øbro 95 rammer nettet, kommer der en mail fra Enhedslistens klimapolitiske rådgiver, som fortæller at historien er baseret på misforståelser.

Ingeniøren ringer ham op for at høre, hvad han bygger den udtalelse på. Han refererer tilbage til samme forklaring som Per Clausen, nemlig at der skulle være en EU-bestemmelse i hindring for at Øbro 95's plan overhovedet skulle kunne lade sig gøre i første omgang.

Da journalisten forelægger oplysningerne fra både Energinet.dk og Energitjenesten, prøver Enhedslisten at kontakte klima- og energiminister Martin Lidegaard for at få opklaret forvirringen. Det samme gør Ingeniøren, men Martin Lidegaard sidder i et fly på vej til klimatopmøde i Doha, Qatar.

I skrivende stund afventer Ingeniøren et svar fra ministeriets embedsværk for at få forklaret detaljerne i den efterhånden sagnomspundne EU-bestemmelse, da minister Lidegaard er travlt optaget på den arabiske halvø.

Mens vi venter på Energistyrelsen ...

Til slut prøver Ingeniøren også at få fat i Energistyrelsen på baggrund af styrelsens lovbemærkning til en række af de høringssvar, der er blevet givet til Folketinget fra diverse interesseorganisationer.

Her er tolkningen af lovgivningen som sagt, at det aldrig har kunnet lade sig gøre for beboere i boligforeninger at nettoafregne deres privatforbrug i ejendommes fællesanlæg. Sådan står det skrevet med ordene:

'Medlemmerne af en boligforening, herunder en andelsboligforening, kan ikke nettoafregneproduktionen fra et VE-anlæg ejet af boligforeningen. Produktionen fra et VE-anlæg ejet afboligforeningen kan udelukkende nettoafregnes i boligforeningens elforbrug til fællesformål. Fællesformål er lys på trappeopgange, elektricitetsforbrug på fællesarealer m.m.'

Fra Energistyrelsen er meldingen dog, at Enhedslistens Per Clausen er kommet Ingeniøren i forkøbet og har sammen med andre af Folketingets medlemmer rettet henvendelse for at få svar på de samme spørgsmål i pågældende sag.

Energistyrelsen forklarer endvidere, at førsteprioriteten er at informere politikerne om, hvad de lægger til grund for udmeldingen. Herefter vil Ingeniøren blive delagtiggjort i forvirringen.

»Det fremgår direkte af nettomålerbekendtgørelsen, at det er Energinet.dk, der administrerer ordningen og udformer de nærmere regler. Derfor virker det underligt, at Energistyrelsen beskriver en fortolkning af regler i lovbemærkningerne uden at konferere med Energinet.dk. Det virker hovedløst,« siger Steen Hartvig.

Med den cliffhanger følger vi selvfølgelig op på næste udvikling i sagen. Meldingen fra Energistyrelsen er, at "der kommer et svar om et par dage".
Opdatering: Vi skrev tidligere, at Energistyrelsen ville komme med et svar i dag, tirsdag. Nu lyder det imidlertid, at det sker inden for et par dage.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et sådant sagsforløb viser med al tydelighed, at en hurtig sagsbehandling med så mange aktører giver kaos i embedsværket.

Hermed får det politiske system forkerte oplysninger og hermed er grundlaget for aftalen forkert.

Alle er tabere, men mon ikke man skulle få forenklet hele denne her enorme administration af energi og klima. Det burde give mere rigtige grundlag.

Steen Hartvig er en flink mand, når han siger det virker hovedløst, fordi det er hovedløst at forvalte på denne vis.

Men vi alle kan se frem til næste afsnit af "halløj i energien"

  • 0
  • 0

Et sådant sagsforløb viser med al tydelighed, at en hurtig sagsbehandling med så mange aktører giver kaos i embedsværket.

Hermed får det politiske system forkerte oplysninger og hermed er grundlaget for aftalen forkert.

Alle er tabere, men mon ikke man skulle få forenklet hele denne her enorme administration af energi og klima. Det burde give mere rigtige grundlag.

Steen Hartvig er en flink mand, når han siger det virker hovedløst, fordi det er hovedløst at forvalte på denne vis.

Men vi alle kan se frem til næste afsnit af "halløj i energien"

Bemærk at der var tvivl om den gamle ordning, ikke om den nye

Det lyder mest af alt som om andelsforeningen har spurgt de forkerte om lov til den noget kreative konstruktion. Også af den grund har en oprydning været påtrængt.

  • 0
  • 0

Bemærk at der var tvivl om den gamle ordning, ikke om den nye

Det lyder mest af alt som om andelsforeningen har spurgt de forkerte om lov til den noget kreative konstruktion. Også af den grund har en oprydning været påtrængt.

Hvordan kan Lindegaard så påstå at den nye ordning er bedre for andelsforeninger end den gamle. Den er da kun blevet værre, når strømmen skal afregnes indenfor en time. Han har heller ikke fattet en meter.

  • 0
  • 0

Bemærk at der var tvivl om den gamle ordning, ikke om den nye

Det lyder mest af alt som om andelsforeningen har spurgt de forkerte om lov til den noget kreative konstruktion. Også af den grund har en oprydning været påtrængt.

Hvordan kan Lindegaard så påstå at den nye ordning er bedre for andelsforeninger end den gamle. Den er da kun blevet værre, når strømmen skal afregnes indenfor en time. Han har heller ikke fattet en meter.

  • 0
  • 0

Et sådant sagsforløb viser med al tydelighed, at en hurtig sagsbehandling med så mange aktører giver kaos i embedsværket.

Jeg synes det generelle udsagn tyder på at de nye regler fører til en opbremsning i solcellemarkedet, fremfor kaos.

Selvom opbremsninger, her midt i opbremsningens tid, lyder af det negative, skal man overveje om det ikke er langt bedre end at puste en ny uholdbar boble op.

Man har med 130 øre/kWh, og 145 øre/kWh til foreninger, tilbudt solceller den højeste tarif der nogensinde er ydet til nogen elteknologi i Danmark.

Hvis det fører til en opbremsning, frem for et boom, så er det vist helt på sin plads.

  • 0
  • 0

I den gamle lovgivning, har min tolkning også været at der kunne afregnes individuelt forbrug via nettemålerordningen i boligforeningen. 'Eneste' krav i den forbindelse var et beboerne i ejendommen i enighed besluttede at nedlægge deres individuelle målere i de enkelte lejligheder, og ejendommens samlede elforbrug herefter blev afregnet samlet med deres energiselskab. Hvorefter boligforeningen selv stod for fordelingsregnskabet mellem beboerne via bimålere.

På denne måde kunne der etableres et større solcelleanlæg som kørte nettomålerafregning for hele ejendommensforbrug. I min første gennemlæsning af det nye lovforslag, troede jeg faktisk dette stadig gjorde sig gældende, alene af den grund at man kunne ende på et skøn på 40%.

Ovenstående model er etableret flere steder, ligesom det er set at nybyggerie etableres med en fælleselmåler, og fordelingsregnskab. Hvordan skal disse takles med de nye regler mon?

  • 0
  • 0

Der er i den grad forvirring om den nye ordning!

Kigger man i lovteksten, står der følgende:

"Når den årsbaserede nettoafregningsordning ophæves for VE-anlæg og ordningen dermed indpasses i det almindelige system med betaling af elafgift og nettoafregning på årsbasis, skal spørgsmål om afgiftsfritagelse afgøres efter elafgiftsloven §2, stk. 1, litra c, for alle VE-anlæg. Det er herefter afgørende for fritagelse af elafgiften:
- At elektriciteten produceres ved vedvarende energi.
- Der skal være tale om direkte eget forbrug, der ikke leveres til det kollektive net - dog kan der søges om timeafregning hos Energinet.dk-
- Elektriciteten skal forbruges af producenten - der skal være tale om samme juridiske enhed".

Alle 3 punkter er opfyldt, såfremt det er boligforeningen som står for indkøbet af strømmen ved el-leverandøren og intern fakturerer beboerne i foreningen via opsatte bimålere i hver lejlighed. I dette tilfælde står boligforeningen som forbruger ved elforsyningsselskabet og som producent ved Energinet.dk!

Så hvad er problemet???

I henhold til et forsyningsselskab som jeg har talt med (bryder mig ikke om at nævne navne), er der intet problem.
Energinet.dk vil dog ikke svare på mit spørgsmål, når jeg opridser ovenstående scenarie uden at have vendt sagen med Energistyrelsen først. Og de vil næppe svare før Martin Lidegaard har forklaret sig.

Det er en smule sørgeligt, det her.

  • 0
  • 0

Du kom mig lige lidt i forkøbet, Jimmi.

Når boligforeningen handler el på beboernes vegne og fakturerer internt, er deres "frie el-valg" i praksis sat ud af kraft. Ellers kunne det ikke lade sig gøre. Det frie el-valg står nemlig over alt andet.
Det må egentlig være nævnt i beboernes lejekontrakt, ellers går den vist ikke :-)

  • 0
  • 0

Anders Jakobsen mener, at vi i Øbro 95 har spurgt de forkerte om lov til ”den noget kreative konstruktion”. Vi har i maj 2012 spurgt Energinet.dk, der ifølge Energistyrelsens ”Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet” nr. 1068 fra 16. november 2012, § 4, stk. 4 ”træffer afgørelser om nettoafregning”. Vi modtog dengang følgende svar:
”Bygninger med flere husstande kan opnå afgiftsfritagelse, selv om anlæggets samlede effekt er større end 6 kW, når blot effekten pr. bolig ikke overstiger 6 kW. Der skal installeres én afregningsmåler, der måler bygningens nettoforbrug og nettoproduktion. Desuden skal der installeres fordelingsmålere i hver boligenhed. Afregningsmodellen med fælles afregning overfor netvirksomheden forudsætter, at den enkelte beboer er enig i, at der afregnes efter denne model. Enigheden skal skriftligt dokumenteres, og det skal klart fremgå, at beboeren fraskriver sig retten til at skifte elleverandør. Efterfølgende (ved ny lejer) skal forholdet fremgå af lejekontrakten.
Det er også værd at nævne, at den enkelte beboer ikke er kunde hos netvirksomheden. Det er derimod ejeren, som derfor hæfter for betaling af elregningen fra netvirksomheden. Ejeren står også selv for at administrere fordelingen af elforbruget, idet netvirksomheden ikke formelt kender fordelingsmålerne. Såfremt det kan dokumenteres, at der er flere boliger i samme hus via BBR-meddelelsen, kan ejeren etablere et fælles VE-anlæg på (husstande gange 6) kW, hvis der etableres én afregningsmåler og fordelingsmålere til hver husstand, som beskrevet ovenfor. Hvis forholdet ikke kan dokumenteres via BBR-meddelelsen, har anlægsejer mulighed for, at søge om dispensation hos Energinet.dk (vedlægt BBR samt relevante oplysninger som på anden vis kan dokumentere forholdene).”
Det turde af dette svar klart fremgå, at den ”noget kreative konstruktion” er i overensstemmelse med den måde, som Energinet.dk som administrerende myndighed fortolker nettoafregning set i relation til EU-bestemmelserne om frit elleverandørvalg. Når vi ikke tidligere har arbejdet med denne model, hænger det sammen med, at den administrativt var mere besværlig end blot at nettoafregne fællesforbruget på ca. 70.000 kWh på årsbasis. L 86 (solcelleloven) vil erstatte årsbaseret nettoafregning med timebaseret, selv om Dansk Solcelleforening utvivlsomt har ret i sit synspunkt om, at det minder mere om ”stupid grid” end om ”smart grid”, at vi som solcelleejere skal tilskyndes til at bruge mest mulig el i dagtimerne, efter at vi i flere år har fået at vide, at vi af hensyn til den varierende vindproduktion skal flytte vores elforbrug til nattetimerne.
Denne ændring, som der er bred politisk tilslutning til, betyder, at vi i den almene boligafdeling Øbro 95 kun kan gøre vores solcelleprojekt rentabelt, hvis det bliver muligt at nettoafregne ejendommens samlede elforbrug (ca. 450.000 kWh/år) på timebasis. Derfor har vi argumenteret for at fjerne de formuleringer i lovbemærkningerne og i Energistyrelsens høringsnotat, der forhindrer os i at nettoafregne beboernes private elforbrug. Jeg har regnet på konsekvenserne for et standardanlæg på 115 kWp, der kan producere ca. 100.000 kWh/år og er nået frem til, at timebaseret nettoafregning giver et underskud i anlæggets garanterede levetid (20 år) på ca. 1,8 mio. kr., mens anlægget kan give et overskud i samme periode på 1,35 mio. kr., hvis beboernes private elforbrug kan medtages. Beregningerne bygger på den forudsætning, at der er forbundet forholdsmæssigt større omkostninger ved at udvikle og gennemføre et solcelleanlæg, der skal fastgøres til taget på en etageejendom, end på at bore et 6 kWp anlæg på taget af et enfamiliehus. Jeg har brugt nøgletal fra Gaia Solar som grundlag.
Hvis etageejendomme kun kan nettoafregne et fællesforbrug, diskrimineres disse beboere i forhold til ejere af enfamiliehuse, der kan nettoafregne deres samlede elforbrug på timebasis. Der er derfor efter min vurdering tale om, at L 86 på mindst to områder står i modstrid med den politiske aftale fra 15. november: Der er trods den forhøjede afregningspris på 1,45 kr./time hverken tale om ”ensartede økonomiske vilkår”, eller at forholdene for fællesanlæg ”forbedres væsentligt”.
Som engageret iagttager af den danske energisektor har det længe undret mig, at hverken myndigheder eller politikere greb ind i maj/juni 2012, da det blev helt åbenlyst, at den årsbaserede nettoafregning i kombination med skattefiduser førte til en meget uhensigtsmæssig vækst i antallet af problematiske discount-solcelleanlæg. Det havde været enkelt at fjerne muligheden for at kombinere nettoafregning med skattefiduser og dermed mindske finansministerens frygt for at miste indtægter. Så kunne solcelleudbygningen være fortsat som led i en ”smart energy system”-udvikling med det mål at have 80 procent vindenergi og 20 procent solenergi som mix i den fluktuerende VE-elproduktion.
Det lykkedes som bekendt ikke, så nu gælder det først og fremmest om at afværge de værste skadesvirkninger af L 86.

  • 0
  • 0

Energinet.dk's svar er da helt i overensstemmelse med hvad netselskaber, netselskaber og ny/gammel solcelleaftale har specificeret.

Nettoafregning kan kun finde sted hvis anlægget er tilsluttet bag ved elmåleren i installationen og hvis anlægget er ejet af installationens ejer.

Både før og nu betyder det at en boligforening kan nettoafregne forbruget i fælles-installationen hvis solcelleanlægget tilsluttes her, eller alternativt slå alle de individuelle installationer (boligenhederne) sammen til een installation, hvor solcelleanlægget tilsluttes.

Det er da noget søgt at lave en kalkule på et 115 kWp anlæg der skal forsyne 70 MWh fællesforbrug. Hvordan ser økonomien ud hvis der i stedet sættes et 40 kWp anlæg op (til fællesforbruget på 70 MWh)?

  • 0
  • 0

Man har med 130 øre/kWh, og 145 øre/kWh til foreninger, tilbudt solceller den højeste tarif der nogensinde er ydet til nogen elteknologi i Danmark.

Det er jo som man ser det - hvis vi fx forestiller os et 6 kWp anlæg der leverer 6 MWh på et år og at ejeren selv kan bruge 1 MWh inden for tidsbegrænsningen (på en time) og resten over året, får monopolet 5MWh for 6500 kr og sælger strømmen for omkring10500 kr.

Ejeren skal betale 4000 kr for at få lov til at levere 5MWh til sig selv, og her har vi slet ikke inddraget skatter, som kan pålignes den uheldige ejer.

Den nye ordning svarer nærmest til, at man betaler vindmøller for at levere strøm, når det ikke blæser, og er nu kun et komisk levn, der står som en skamstøtte over dansk lovgivning.

Nettomåleordningen er død for alle, der ikke har et specielt forbrugsmønster, og det er i hovedtræk ikke den arbejdende del af befolkningen.

  • 0
  • 0

Hvis nu en forening sætter den interne afregningspris for el lidt lavere end forsyningsselskaberne, burde det ikke være et problem at få alle forbrugere i ejendommen med.

Hvis jeg som forbruger kan spare 25 øre/kWh, køber jeg da gerne fra solcelleanlægget.

Tvang burde ikke være nødvendigt:-)

  • 0
  • 0

Det er da noget søgt at lave en kalkule på et 115 kWp anlæg der skal forsyne 70 MWh fællesforbrug. Hvordan ser økonomien ud hvis der i stedet sættes et 40 kWp anlæg op (til fællesforbruget på 70 MWh)?

Til afklaring: Jeg har lavet to sæt beregninger af L 86-konsekvenserne: Et sæt til internt brug i vores boligafdeling, der viser, at selv med et særligt tilskud fra Boligselskabernes Landsbyggefond bliver økonomien så forringet ved kun at timeafregne fællesforbruget fra det oprindeligt budgetterede anlæg på 48 kWp (årsproduktion ca. 41.600 kWh), at projektet ikke kan genemføres på L 86-vilkår.
Det andet sæt beregninger går ud på at belyse, hvilken effekt det vil få for økonomien i et standard-solcelleanlæg på en etageejendom, der kan producere 100.000 kWh/år, hvis man kun må timeafregne fællesforbrug og hvis man alternativt får mulighed for at medtage beboernes private elforbrug i timeafregningen. Dette sæt beregninger viser en forskel fra et underskud over 20 år på ca. 1,8 mio. kr. til et overskud på ca. 1,35 mio. kr.
Inddragelse af beboernes private elforbrug forudsætter - sådan som jeg fortolker Energinet.dk's formulering - at boligafdelingen etablerer sig som elproducent (via solcelleanlægget), at hver enkelt beboer får et tilbud om at aftage el fra boligafdelingen og skriftligt skal bekræfte dette. I så fald udskiftes hovedmåleren hos de interesserede beboere med en bimåler, der med timeafregning skal være en intelligent fjernaflæselig timemåler (som SEAS-NVE's). Boligafdelingen skal herefter få sin administrator til at udarbejde et el-fordelingsregnskab på linje med de varmeregnskaber, der er gængs praksis i fx fjernvarmeforsynede ejendomme.
Der er selvfølgelig ekstra udgifter forbundet med at udskifte elmålerne og udarbejde fordelingsregnskab. Til gengæld sparer boligafdelingens beboere målerleje til netvirksomheden. I vores ejendom løber denne besparelse op i ca. 85.000 kr. om året.

  • 0
  • 0

Til afklaring: Jeg har lavet to sæt beregninger af L 86-konsekvenserne: Et sæt til internt brug i vores boligafdeling, der viser, at selv med et særligt tilskud fra Boligselskabernes Landsbyggefond bliver økonomien så forringet ved kun at timeafregne fællesforbruget fra det oprindeligt budgetterede anlæg på 48 kWp (årsproduktion ca. 41.600 kWh), at projektet ikke kan genemføres på L 86-vilkår.

Hurtigt overslag: 30% nettoforbrug

Værdi af 41,6 MWh ved årsafregning: 41 600 * 2,2 = 91 520 kr./år
Værdi af 41,6 MWh ved timeafregning: 41 600 * (0,32,2 + 0,71,45) = 69 680 k.r/år
Difference 21 840 kr./år.

  • 0
  • 0

Hvis der med boligforeningers 'fælles forbrug' forstås alt forbrug som anvendes BAG hovedmåleren - og dermed inklusiv lejeboligernes private forbrug - kan jeg ikke se hvorfor det gør den store forskel. Specielt ikke hvis man kan spare udgiften til målerleje i boligerne (en udgift der sluges op af administration).

Det ser da meget værre ud for landsbyer!

Hvordan har man tænkt sig at det skal foregå i praksis?
Jeg mener, hvem af landsbybeboerne skal stå som ejer? Hvordan opfyldes kravet om 'brugssted'?

  • 0
  • 0

Det er endnu ikke kommet for dagens lys - måske fordi boligforeninger går stille med dørene - men der ligger en bombe, et uudnyttet potentiale, som blot venter på at eksplodere og sprænge finanserne væk mellem ministerens hænder.

Den hedder: udvid dit eksisterende anlæg!
Og få fuldt udbytte af den gamle ordning i 20 år.

Hvis 300 boligforeninger har været så forudseende at tilmelde sig inden den nye lov blev fremlagt, så er den økonomiske katastrofe til at få øje på...

  • 0
  • 0