Total dansk fiasko for regnvand i toilet og vaskemaskine
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Total dansk fiasko for regnvand i toilet og vaskemaskine

Kun 380 danske parcelhuse har installeret anlæg, der gør det muligt at bruge regnvand til toiletskyl og tøjvask. Det fremgår af en rapport udarbejdet af Rambøll for Naturstyrelsen sidste år og er et tal, der står i skarp kontrast til de 1,8 millioner anlæg af samme slags, der findes i Tyskland.

Ikke engang et tilskud på 10.000 kr. har kunnet lokke husejerne ud af busken, så Hofor (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab), der gennem en årrække som det eneste forsyningsselskab har tilbudt dette tilskud, lukkede ved årsskiftet ned for puljen.

»Den sparsomme interesse, den lille mængde vand, som kloakkerne spares for, og som kan nyttiggøres til andre formål, samt den forholdsvis store udgift hos kunden er blandt de faktorer, der har spillet ind,« siger Hofors talskvinde, Astrid Skotte, om lukningen af ordningen.

(Klik for at forstørre) Illustration: Nanna Skytte

Sidste år søgte fem ejere af en­familiehuse i Københavns Kommune om tilskuddet. Alle fik det bevilget, men endnu har ingen af dem bedt om at få de 10.000 kr. udbetalt i forbindelse med indkøb af et anlæg. Året forinden var der også fem ansøgninger om støtte. Heraf fik de tre udbetalt pengene, oplyser Hofor.

Stor investering – lille besparelse

Ifølge Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva) skylles 27 procent af det drikkevand, en dansk gennemsnitshusstand bruger, ud i toilettet, mens 13 procent af gennemsnitsfamiliens drikkevandsforbrug går til tøjvask.

Dermed vil en familie på fire personer med et gennemsnitligt forbrug højst kunne spare drikkevand for lige under 4.000 kroner om året ved i stedet at anvende regnvand til disse to formål.

Og det er ganske store investeringer, der skal til for at opnå denne besparelse: Et regnvandsanlæg, der kobles til toilet og vaskemaskine, og som har tankkapacitet til at forsyne en husstand på fire personer, koster omkring 30.000-40.000 kroner i anskaffelse og 10-20.000 kroner i installation, oplyser flere leverandører.

En af fortalerne for genbrug af regnvand er Lars Ørtoft fra Ørtoft Rådgivende Ingeniørfirma. Han fremhæver, at regnvandsanlæg til toiletskyl og vanding ofte kan blive dyrt i eksisterende huse, da nye vandrør skal etableres, men at det kan være oplagt at installere i forbindelse med nybyggeri, hvor merprisen er mindre:

»Rentabiliteten er jo ofte usikker, men det er stadig en rigtig god idé at genbruge regnvand. Det gælder ikke mindst i en storby, hvor man henter drikkevandet langvejsfra og desuden har problemer med at komme af med vandet igen. Genbrug af regnvand reducer problemer med oversvømmelser, da vandet opsamles. Og så er det jo lidt spild, at vi bruger fint drikkevand i toilettet,« siger han.

Lars Ørtoft mærker selv den forbeholdne danske holdning til genbrug af regnvand: Hans firma, der specialiserer sig i bæredygtige energi- og VVS-løsninger, er med i projekteringen af et stort gymnasie-­campus, hvor lavenergi og bæredygtighed er i højsædet. Projektet var oprindeligt planlagt med anlæg til genbrug af regnvand, men dette er nu ved at blive sparet væk, selvom forbruget af vand er betragteligt.

»Vi har regnet på rentabiliteten i det. Men når man er presset på anlægsbudgetterne, er der ofte et ønske om at skære fra, selvom det koster på driften,« siger Lars Ørtoft.

Tilbageholdende med ny teknologi

En del af forklaringen på den lille interesse for genbrug af regnvand herhjemme er vores nemme adgang til relativt billigt drikkevand, siger Marianne Marcher Juhl, projektchef i Rambøll og medforfatter til sidste års rapport om regnvandsanlæg.

»Der er ikke noget stort økonomisk incitament til at investere i anlæggene,« vurderer hun.

En anden forklaring på, at danskerne skyller relativt mere drikke­vand ud i toilettet end tyskerne, handler om tilbageholdenhed over for ny teknologi:

»Regnvandsgenbrug er en anderledes fremgangsmåde og en forholdsvis ny teknologi i Danmark, der bliver opfattet som teknisk vanskelig,« siger Marianne Marcher Juhl.

Den afvisende holdning fra visse organisationer spiller også ind. Hvis vi ikke er helt trygge ved, at vvs-folkene og dem, der skal servicere anlæggene, har helt styr på det, så avler det en usikkerhed for, om der kan ske en sammenblanding af drikkevand og regnvand i boligerne,« tilføjer hun.

Den frygt er dog ubegrundet, siger Hanne Kjær Jørgensen, der er seniorkonsulent i Rørcentret på Teknologisk Institut:

»Hvis man følger den gældende lovgivning, er der ikke mulighed for kontakt mellem regnvand og drikkevand i anlæg til opsamling og genanvendelse af regnvand til wc-skyl,« siger hun og lægger skylden for de få danske anlæg på det, hun kalder en afvisende holdning hos flere aktører på området.

De relativt skrappe krav til opførelse af regnvandsanlæg kan dog også være en medvirkende årsag, erkender hun:

»Danmark har en ret streng lovgivning for opsamling og genanvendelse af regnvand. Blandt andet kræver det en autoriseret kloakmester at arbejde med rør under jorden. Jo flere fagfolk der skal indblandes, des dyrere bliver det. Men det gør også, at kvaliteten bliver bedre og sikkerheden større. Hvis du spørger, om jeg synes, der er for meget lovgivning, vil jeg sige nej. Ikke på det her område,« siger Hanne Kjær Jørgensen.

Emner : Drikkevand
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har selv researchet denne ide, et af problemerne i Danmark er at de fleste tanke kræver at grundvandet ligger ret dybt, for at opdriften ikke skal kunne løfte dem.

  • 4
  • 4

Koster det penge at drifte ordningen sidden man har valgt at lukke for puljen?
Hvis det handler om at man har øremærket en pose penge til formålet, så sæt beløbet op til 15-20.000 kr for at få skabt opmærksom omkring ordningen. Ting tager tid, og erfaringen skal skabes. Det kan kun være et fåtal af kloakmestre / VVS firmaer der har brugbar knowhow omkring det her.

Personligt vil jeg installere sådanne et anlæg ved nybyg, men det giver helt klart ikke mening at eftermontere - rent økonomisk.

/Martin

  • 6
  • 0

»Den sparsomme interesse, den lille mængde vand, som kloakkerne spares for, og som kan nyttiggøres til andre formål...

  • svært at se, at kloakerne overhovedet 'spares for vand' ved at bruge opsamlet regnvand i stedet for ledningsvand!?
  • 12
  • 5

grundvandsproblemet
Jeg har selv researchet denne ide, et af problemerne i Danmark er at de fleste tanke kræver at grundvandet ligger ret dybt, for at opdriften ikke skal kunne løfte dem.

PHK - Det er nu rimeligt, at lave en opdriftssikring. Et par beton-/ Hoffmanns klodser og rustfrie bånd omkring tanken - det gør man normalt ved olietanke, hvor man har problemet.

Skulle jeg gøre det nemt, ville jeg grave tanken ned, så der kunne blive en meters jorddækning. Tørholde hullet under nedlægningen og stoppe opdækningen når der manglede 0,3 meter af tanken. Støbe ud med beton/ tentorstål til 0,3 mtr over tanken og afslutte jorddækningen

  • 4
  • 0

Måske man ville få større succes hvis man tillod brugerne at have et udendørs tapsted på regnvandsystemet.

Selvfølgelig nøglebetjent, placeret min. 1,7 mtr o/ terræn og skiltet "Ikke drikkevand" - sort tekst på gul baggrund.

Men det tillader vandnormen ikke ...

  • 9
  • 0

Forstår ikke lige HOFOR's statistik på 68 m3/ person/ år

Jeg bor alene i parcelhus. Toiletterne er IKKE med lav-skyl, bruger vand til roserne og potter på terrassen, sønnen på besøg hver weekend og vasker bilen selv om sommeren - trods det bruger jeg kun 38 m3/ år

  • 9
  • 0

Man skulle da mene, der også måtte være behov for en form for rensning af vandet?: Når det har løbet ned ad teglstenene og gennem tagrenderne, må det da fx. have været i kontakt med en del fuglelort (incl. H1N1 mv.), som det ikke kan være specielt lækkert at vaske tøj i!?
Længere lagertid i jordtanken må vel ligeledes give gode vækstbetingelser for diverse mikroorganismer - med deraf 'flydende' (sic!) lugtgener!(?).

  • 5
  • 0

Måske kunne man have gjort lidt mere ud af at oplyse om ordningen - jeg har aldrig hørt om det kr. 10.000,- tilskud før jeg læser det her.
Jeg var opmærksom på tilskuddet til faskine og har brugt det, men tilskuddet til anvendelse af regnvand til toilet og tøjvask, er gået hen over mit hoved....................hvordan er det kommet til jeres andres kendskab

@Jørgen Durke Hansen - det er vel rimeligt at man betaler vandafledningsafgift for det spildevand som tilføres kloaknettet. Vandafledningsafgift er ikke en afgift på vandforbrug men en afgift som anvendes til rensning af spildevand........................fordi man lukker rent regnvand ind i toilettet og vaskemaskinen, er det ikke nødvendigvis rent når det kommer ud ;-)

PS - jeg vil tro at man får ganske lækkert tøj af at vaske i blødt regnvand....det mener jeg at kunne huske fra da jeg i mine unge dage arbejdede syd på).

  • 6
  • 0

Forstår ikke lige HOFOR's statistik på 68 m3/ person/ år

Jeg bor alene i parcelhus. Toiletterne er IKKE med lav-skyl, bruger vand til roserne og potter på terrassen, sønnen på besøg hver weekend og vasker bilen selv om sommeren - trods det bruger jeg kun 38 m3/ år

Det er det samlede vandforbrug i Danmark delt ud på personer. Dvs. ikke bare det, man bruger derhjemme.

Det man bruger i hjemmet svarer til 107 liter/dag/person, hvilket giver 39 m2/person/år.

  • 4
  • 0

Jeg har selv undersøgt ideen med regnvandsanlæg i forbindelse med nybyggeri, og besparelsen er meget meget ringe, fordi den største udgift ikke ligger på vandet, men på bortledning, som man stadig skal betale for i langt de fleste områder.

I det område jeg kiggede på var prisen for en m3 vand ca. 15 kr.

Hvis vi tager udgangspunkt i en alm. 4 personers familie med et forbrug på 170 m3 og vi går ud fra at man kan spare 40% af forbruget af drikkevand er dette således ca. 70 m3 om året á 15 kr. Besparelsen er altså kun 1050 kr!

Jeg fandt et anlæg i Tyskland til en mere fornuftig pris end det er muligt herhjemme og med en noget større tank. Den skulle dog ballastes ned for ikke at bryde ud af græsplænen grundet opdrift når den er tom, som PHK beskriver. I alt kunne det gøres for ca. 45.000 kr, hvilket ville give mig en tilbagebetalingshorisont der ville bringe mig ud forbi min død trods min i dag ganske ringe alder.

Så hvis der ikke findes politisk velvilje til større bidrag eller tvungen fritagelse fra spildevandsafgift, så kommer disse anlæg aldrig til at flyve.

  • 4
  • 0

Før ændring: Alt regnvand ender i kloakken, sammen med en del af drikkevandsforbruget.
Efter ændringen: Alt regnvand ender i kloakken, sammen med en del af det op til 40% mindre drikkevandsforbrug.

Ikke korrekt - det er hele ideen med separatkloakkering at rensningsanlægget ikke skal bruge kapacitet på at håndtere rent vand. Så hvis man ser på som en ren rensningsafgift, så er den fair nok. Men vælger man at tage de grønne briller på, så er det jo synd at skylle frisk, lækkert drikkevand ud i lokummet - bogstaveligt talt!

  • 4
  • 1

Ok men der er vel mange steder, f.eks. i mindre byer og udenfor de egentlige by-områder, hvor regnvandet hvor regnvandet går direkte i jorden?? Eller hvad? Jeg ved ikke rigtigt noget om det - men jeg synes umiddelbart at idéen med at bruge regnvand til noget fornuftigt - er en supr go' idé.

  • 2
  • 0

Der er 44 tyskere pr. regnvandsanlæg mod 14.500 danskere.
Er der nogen som kan fortælle, hvad der får tyskerne til at bruge regnvand i det omfang som de gør?
Det er vel næppe fordi de er mere miljøbeviste.

  • 5
  • 0

teknisk er det nok muligt lave system hvor man genanvender al sit spildevand affald og regnvand,
det kan kører på gas solceller og vindmølle måske også bruge jordvarme
plast kan ved opvarmning under tryk blive til brændstof.
madrester kan blive til ethanol og biogas.
brændt slam fra produktion kan blive til aktivt kul og mineraler. (kræver nok noget smart analyse for tungmetaller og giftstoffer men det er vel heller ikke umuligt)
destilleret vand kan der også komme ud af det , samt varme og elektricitet.
hvis nogle ingeniøre slå hovederne sammen og lave et projekt baseret på crowdfunding der ender i et lille energihus på en 9,9m2 (evt større hvis det ikke er muligt, men tænkte mere i det med tilladelser, ) som kan stå på en hver parcelhus grund vil det give mening og ikke som alle de fejlslagne projekter til milliarder hvor man vil have det hele placeret i kæmpe anlæg som så skal videre ud til forbrugerne. så vil vi have vores eget lille system der kan aflaste de eksisterende systemer nedbringe affald og spildevand vi skal af med. samt gøre os uafhængige i kortere perioder, det vil give en tryghed hvis vi har vores eget. kan se for mig folk drøner rundt i naturen indsamler plastic og organisk affald de propper i anlægget derhjemme ud kommer brændstof og biogas, fylder på deres køretøj eller fylder det på en generator laver strøm eller på Brændselsceller.
og alt det raffinerede affald der kommer ud som overskud kan nok indsamles og genbruges.

  • 0
  • 0

Bermuda har, i over 400 år, stort set været afhængig af at opsamle regnvand til alle formål. Grundvandet er mere eller mindre saltholdigt, og import af vand eller energikilder til at drive afsaltningsanlæg er meget kostbart. Nedbørsmængden er ganske vist det dobbelte af i Danmark, men arealet meget mindre.

Nedenstående rapport giver en del oplysninger om problemstillingerne.

http://www.eng.warwick.ac.uk/ircsa/pdf/1st...

  • 1
  • 0

Der skal være to tanke, tank 1 til lav kvalitet fx 2000l og tank 2 til høj kvalitet fx. 500l
Tank 1 holdes fyldt med regnvand, eller hvis den er ved at gå tom, med vandværksvand.
En pumpe fra tank 1 leder vand til toiletter og evt. tøjvask, pumpen giver også tryk til en osmosecelle.
Osmosevandet løber til tank 2.
Bagvandet 70 - 90% fra osmosecellen løber tilbage til tank 1
En pumpe forsyner resten af huset med osmosevand fra tank 2.
Fordele:
- Lavt forbrug af vandværksvand
- Kalkfrit vand i bade håndvaske osv. (i forhold til 15 - 17 dH)
Ulemper:
- Anskaffelse og installation
- Energi, 5 - 10KWh pr. m3

  • 1
  • 0

En anden lille fræk finte i tilskudsreglerne er at man ikke må have overløb til kloak fra en regnvandsopsamlingsanlæg. Ligeledes kan man ikke ”nøjes” med at have regnsvandsopsamling fra en del af tag-fladen, men alt regnvandsafløb til kloak skal sløjfes (af en kloakmester). Dvs. at man er tvunget til at etablere ganske lange rør for at nå hele vejen rundt om huset fra de fjerneste tagrender samt at etablere en nedsivningsfaskine - alt i alt nogle væsentligt fordyrende faktorer. Endvidere er det en nærmest umulig øvelse at etablere en nedsivningsfaskine i store del af København, hvor der ligger massivt ler 50-100 cm under jordoverfladen.

  • 2
  • 0

@ Karsten.
Ved godt det ville kræve en lovændring, men den er også en del af drømmen.
RO-anlæg er ikke så dyre når der ikke er salt i vandet, fødetrykket er nede på vandhanetryk.
Der er ikke noget vandspild, bagvandet, eller hvad det kaldes fra RO-membranen løber jo tilbage i tank 1.

  • 1
  • 0

Thorvald - i byerne ryger regnvandet enten i fælledskloakken eller i separat regnvandsledning. Kun i nogle få tilfælde er der etableret nedsivningsanlæg


Jeg har svaret dig i en anden tråd Karsten Henneberg, omkring dette. Du havde udbedt dig dokumentation for at afledning af regnvand (faskine) på egen grund sparede kloakkerne og rensningsanlæggene. Jeg opdagede din forespørgsel lidt sent men har dog efterfølgende postet nogle link.
I København er det ganske mange (relativt - puljen er i hvert fald brugt op) som har valgt at aflede på egen grund.

http://ing.dk/artikel/ramboell-drop-grave-...

  • 0
  • 0

Jeg er den heldig ejer af et regnvands anlæg.

Anlægget er på 6000 Liter tanken er 4 meter dyb.
Lidt fakta er at vores grundvand ligger højt 1 meter under græsset om vinteren. og lavere om sommeren gætter på 2-3 meter.

Vi havde helt de samme bekymringer som alle andre har

Bakterier og "afføring" fra fugle og andre div. dyr der kan være på taget.
Opdrift på tanken

Først opdrift, da vi kun bruger omkring max 100liter om dag er der ikke der store problem, da tanken meget hurtigt bliver fyld op igen, vi har kun en opdrift ring på vores tank( ring i glasfiber på 30cm støb i glasfiber).
og Tanken ligger der fint endnu, vi fik den spulet og tømt her i sommers, og den fyldte sig selv( tip hold øje med vejr udsigten), her var der heller ingen problem med opdrift.
Rundt om ringen er der kun komprimeret sand.
Opdrift kommer jo kun hvis tanken er tom, ellers holder den sig selv på plads.

Bakterier
Da var vi også meget tilbage holden, men en det tøj som du jo har på ude, kan jo også blive ramt af bakterier, det er jo vaske pulvers finest opgave at gøre tøjet rent.

De fordele vi oplever, er at vi faktisk næsten ingen rengørings midler bruger til vores toilet, samt bruger vi ikke nær så meget sæbe til vaskemaskinen, tøjet er 100% mere "blød" at rør ved dog har håndklæder lidt svært ved at suge vandet.

Vi har lidt problemer med blade i anlægget, vi er omgivet af skov, så selv om vi har bladfang og div. filteret i kommer der bare blade i tanken, de kommer ikke i vandet ind til huset.
Men vil gerne have at bladende ligesom ikke kunne komme ned i tagrenden.
Dette er vi i gang med at finde en løsning på sammen med vores lokal kloak mester.

Om det er rentabel, måske jeg synes, vi betalt alt i alt 12.000,- dette er for tank pumpe og dn32 tryk slang til huset.

Faskine og tag nedløb er holdt udenfor da vi alligevel skulle have dette lavet.

Vi spare omkring 40m2 i året og der skal ikke betales vand eller kloak afgift på dette.

Mvh
Kim

  • 13
  • 0

Da vi i 1993 erhvervede vores nuværende bolig, havde jeg en kontakt med Københavns Kommune omkring dette, da jeg ønskede (i forbindelse med en ombygning) at etablere et regnvandsanlæg.
P.g.a. bureaukratiet i det, opgav jeg dog; jeg skulle bl.a. opsætte en separat vandmåler, således at jeg kunne betale vandafledningsafgift af det brugte regnvand (fint nok), men jeg kunne så efterfølgende sende kvitteringen for den betalte afledning og få pengene refunderet................det syntes jeg var Ebberød Bank. Udover dette, skulle jeg dokumentere anlæggets funktion og duelighed (man kunne ikke få et præfabrikeret anlæg dengang)..............min oplevelse var den gang, at man blev opfattet som en økologisk filantropisk tosse og at Københavns Kommune helst ikke ville give tilladelsen.

  • 3
  • 0

De fordele vi oplever, er at vi faktisk næsten ingen rengørings midler bruger til vores toilet, samt bruger vi ikke nær så meget sæbe til vaskemaskinen, tøjet er 100% mere "blød" at rør ved dog har håndklæder lidt svært ved at suge vandet.


Bruger du det også til udendørs vandhaner? Regnvand må også være en fordel til at vaske bil og vinduer i, så slipper man helt for problemer med kalkstriber.
Hvis man vander have/drivhus, må det også være en fordel at anvende gratis regnvand.

  • 2
  • 0

Jeg bruger det ikke i drivhuset pga. bakterier, der bruger jeg grundvand.

Men har en speciel udendørs vandhane med lås til regnvand og bruger det til bil og vinduer

  • 3
  • 0

Det vil jeg nu ikke tro er noget større problem. Det er jo trods alt lykkedes at holde adskillige tusinde olietanke på plads i jorden gennem årene.

  • 1
  • 0

Med 3-4 serieforbundne palletanke nedgravet til 2m dybte, et beton dæk, en MQ pumpe fra Grundfoss, et selvrensende filter fra tyske Garantia og diverse; så kan det for en "gør det selv" løsning gøres for omkring 10.000kr frem til huset.

25y + kulfilter så lugter det næsten ikke af mosevand :o)
Dertil lidt styring til at efterfylde med vandværksvand, når der er tørke/frost.

Med afledningsafgift, er der ikke rigtigt sparet noget ved denne øvelse.

Så hvorfor skal man gøre det?
Det argument med at det forsinker regnvandet til kloakken, kan man hurtigt regne på og afvise som betydningsløst.

Det er dejligt at slippe for kalk i toilettet.

Man sparer typisk omkring 40% på drikkevandet. Hvis der er en samfundsmæssig gevinst ved det, burte det måske afspejles i reduceret afledningsafgift. Jeg kan ikke helt gennemskue om det er tilfældet i hele Danmark?

Der er et noget hysterisk regelsæt for brug af regnvand. Der er selvfølgeligt historiske grunde til dette. Men det vilde være godt med en saglig revision af reglerne. Både udendørs og indendørs er der ting der kunne gøres enkle.
Hvorfor alle de autorisationskrav for at gøre relativt ufarlige ting, som at lede sit regnvand i rør? eller forbud mod at sætte en hane på til havevanding? eller nærmest perfide specifikke krav til seperation fra drikkevand? ( ~ 2 cm luftgab )

Det er helt indlysende hvorfor vi ikke har flere regnvandsanlæg: Dem man kan købe er meget dyre og samfundet gør det absolut ikke let.

Hvis man ønsker mere brug af regnvand, er det let at opnå, ved at ændre på reglerne.
Så jeg antager at man politisk ikke ønsker at gå den vej.

  • 4
  • 0

I mit hjemmelavede anlæg bliver der blæst luft ind i bunden af tanken. Det gør at vandet ikke kommer til at lugte. Jeg bruger en akvariepumpe tilsluttet gennem et kontaktur for at regulere luftmængden.

  • 4
  • 0

Så vidt, jeg kan se, har ingen - heller ikke artiklens forfatter - tænkt over, at besparelser i vandforbruget medfører højere m3-afgift, da de faste udgifter skal dækkes af en mindre vandmængde.
Præcis som det sker, når vi sparer på el. - og f.eks. opsætter solceller.
Jeg tør ikke nævne vindmøllerne! - Det er mere indviklet.
Jeg glemte at skrive, at det jo er vandafledningsafgiften, der er dyrest. Men den vil jo også blive hævet, da kommunerne nok skal have det samme i kassen.

  • 4
  • 2

"En del af forklaringen på den lille interesse for genbrug af regnvand herhjemme er vores nemme adgang til relativt billigt drikkevand, siger Marianne Marcher Juhl, projektchef i Rambøll og medforfatter til sidste års rapport om regnvandsanlæg."

Det her et udsagn som jeg drager stærkt i tvivl. Jeg har for mere end 25 år siden prøvet på at få et vandfrit toiletanlæg (en opfindelse) godkendt. I den forbindelse var det vigtig at få de reelle tal på hvad vores drikkevand koster. Jeg måtte simpelthen opgive regnestykket! Lovgivningen og udgifterne for den deciderede vandindvinding, vandrensning (dansk drikkevand renses, selv om man ynder at sige at det ikke renses!) transport af drikkevand, lejlighedsvis klorbehandling samt alle udgifter under begrebet "vandafledning" er så sammenfiltrede i Danmark, så det er helt relevant at tale om en "vandmafia" med dybe forgreninger både i industrien og den akademiske verden.

Jeg ville ønske at der var nogen forskere med hår på brystet, for dét skal der til, som ville give sig i kast med dette område, for sandheden er jo at vores måde at skaffe os drikkevand på bliver dyrere og dyrere jo dybere vi borer (og det gør vi jo hele tiden, indtil vi når forhistorisk saltvand. Vi bruger mere og mere "fossilt grundvand" og indvindingen er alt andet end bæredygtig! De stadig dybere vandboringer, hvor vi billedligt talt "suger" gradienterne af forurenende stoffer dybere ned i jorden i stedet for at lade dem vandret skylles ud i den store recipient, havet, er noget man må sætte en stopper for, måske ved hjælp af fornuftig EU-lovgivning, som den danske "vandmafia" ikke kan påvirke!

Hvis vi får de rigtige tal på bordet for hvad drikkevandet koster, er jeg sikker på både renset "overfladevand" og fx. afsaltet havvand længe har været billigere alternativer, og så er de bæredygtige!

John Larsson

  • 6
  • 1

Den går ikke i DK, da der skal være mere end vandtætte skodder mellem regnvand og vandværksvand.

Har en gammel kollega, som har fået installeret et regnvandsanlæg, da han byggede nyt hus. Sidst jeg snakkede med ham var han godt tilfreds med anlægget. Ham og konen havde købt grund i et nyligt udstykket område, som var udlagt specielt til miljøvenligt byggeri. Derfor har de nu et lavenergihus med jordvarme, solceller, regnvandsanlæg m.m.Økonomien i regnvandsanlægget hænger meget sammen med vandafledningsafgiften, som de fleste steder afregnes efter vandværksforbruget. Hvordan de så regner vandafledningen ud på huse med regnvandsanlæg i kommuner, som ikke vil acceptere vandforbrug fra vandværket, som eneste udregning af vandforbruget, kan jeg ikke rigtig greje????? Mon ikke også det er vanskeligt for en lokalpolitiker at argumentere for øget vandafledningsafgift til miljøvenlige huse?

  • 0
  • 0

Skal vi ikke starte med at blive enige om at brug af regnvand til toiletskyl er bedre end at bruge perfekt drikke-bar vand? Teknikken er ikke vigtig, hvis ingen bruger teknologien eller investerer i at anvende den til at spare miljøet.

Reglerne bør være til fordel for dem der ikke spilder naturalier, som er en manglel i store dele af verden.

\kommende husejer og investor i regnvands-skyl uanset hvad.

  • 3
  • 0

"Kun 380 danske parcelhuse har installeret anlæg, der gør det muligt at bruge regnvand til toiletskyl og tøjvask."

Jeg mener dette tal er en sandhed med modifikationer. Vi er selv meget miljøbeviste hos os, hvis vi selv skal sige det, og bruger da også en del energi på at optimere vores forbrug. Men vi bor på en landejendom som har egen boring hvilket mange andre også gør. Så når man siger 380 er det vel installerede anlæg til opsamling af regnvand. Det er ikke inkl. alle dem der pumper vand op selv som løber ud i dræn igen.

Det vil aldrig for mig kunne betale sig at opsamle regnvand til toiletskyld da det jeg pumper op ikke koster mere end den faste afgift (170 m3 pr. år).

Og hvis vi så ser på det miljømæssige uden at jeg er geolog osv. så vil jeg mene at jeg bruger regnvand til ALT. Det pumpes jo op fra 10 m dybde, og kommer ud igen via dræn da vi helle ikke er på kloark.

Det samme gælder for mange andre huse/landbrug i landzone.

  • 0
  • 0

Hvilken mafia? hvem har glæde af at systemet er uigennemskueligt?
Er det ikke bare den sædvanlige kluntede danske måde at opkræve afgifter på?
(Først gør man noget fro at adfædrsregulerer, siden bliver det en indtægtskilde man ikke vil af med, uanset at formålet er blevet meningsløst)

Jeg syntes også tallet 380 er lavt. urimeligt lavt. Måske ikke alle har registreret deres anlæg?

  • 1
  • 0

Hvilken mafia? hvem har glæde af at systemet er uigennemskueligt?

Det har naturligvis alle dem der deler kagen og som gerne ser at kagen bliver urealistisk stor. Metoden er jo frikostig lobbying og støtte til tilsyneladende meget politisk korrekte holdninger, men som i realiteten gør at vi maler os op i et hjørne og kun kan få drikkevand som bliver dyrere og dyrere, samtidig som vi reelt fjerner os fra langsigtet bæredygtige løsninger!

Ingen kan jo bestride at vi med netop vores teknologier med et enormt antal kilder (vandboringer) for hvert år bliver nødt til at lukke boringer, enten fordi man har suget pesticider og andre forureninger dybt ned i meget gammelt grundvand eller fordi man har nået så langt ned at man kun kan få "fossilt" saltvand op! Derfor bliver vi nødt til at fortsætte med disse mange små og dyre kilder, i stedet for at udnytte få store kilder (i søer og åer), altså vand som har været nedbør ganske nylig! Og naturligvis skal dette "friskere" grundvand renses mere end hvad der sker i dag, men rensning er slet ikke så dyrt som et system med tusinder af vandboringer, og som alligevel ikke er bæredygtigt!

Det er jo en ting at vi i Danmark foretager os noget dumt, men vi prøver også at sprede disse ikke bæredygtige teknologier. I Afrika prøver fx. Grundfos, så vidt jeg ved delvis med offentlig dansk udviklingsstøtte, at lære afrikanerne at bore efter dybt liggende grundvand, hvor de i nogle år kan bruge mere vand end hvad der naturlig kommer fra himlen! Det giver naturligvis større befolkninger end hvad disse tørre områder nogensinde vil blive i stand til at brødføde! Så det med at afrikanere holder op med at sætte livet på spil for at komme over Middelhavet, skal man nok ikke tro!

John Larsson

  • 1
  • 1

Jeg søgte om at lave sådan et system i Aarhus Kommune tilbage i 2005/6 og fik nej

begrundelsen var den gang at der var planlagt en "2 strengs kloak" i området en til "sort vand" og en til "regn vand"

  • 0
  • 0

Jeg installerede et regnvandsanlæg for > 10 år siden, med tilslutning af WC, tøjvask, udvendig hane med gul advarsel mærket regnvand. Det bruges til havevanding og bilvask, diverse filtre og O3 behandling af vandet, gør at jeg også bruger det i opvaskemaskinen, med dejligt rene glas uden kalk og afspændingsmiddel, hvad jeg ikke mener nogle skal bestemme i vores overregulerede samfund.
I sommerperioden får det også en opvarmningstur til 80 grader C fra solfangerene (da der ikke udskilles kalk). Så bruges ingen EL til opvarmningen. Men så hellere få ændret lovgivningen, til noget der er rimeligt, og samfundsøkonomisk giver noget positivt.
Spildevandet udledes til mit eget afløbsfri rensningsanlæg hvor det omsættes og fordamper, 0kr i spildevandsafgift.

  • 7
  • 0

Når nu man er så glade for at levere fineste kvalitet vand her i landet, hvorfor kan det så ikke også leveres uden kalk?

Det burde vel ikke være det store problem at afkalke på vandværket?

Så ved jeg godt at der er nogen vandrør rundt omkring der kun er holdt sammen af kalk, men jeg vil mene at det er en underlig form for symptombehandling at lade dette være bestemmende.

  • 2
  • 0

.......i haven, kunne med lethed fylde en spand med vand og have den stående ved siden af toilettet, til at skylle efter de små udladninger. Installationen vil koste omkring det en spand fra Harald Nyborg koster plus lidt manuel arbejdskraft......hvor svært kan det være......hvis man vil redde jorden fra undergang, næsten ganske gratis:)

  • 5
  • 2

Findes der nogle estimater over hvor mange der genbruger regnvand, uden at have et godkendt anlæg?

- næppe nogen 'officielle'(?). Men de 380 husstande er åbenbart kun de, som har udnyttet tilskudsordningen, som meget tyder på forvaltes med ægte dansk, bureaukratisk grundighed. Hermed mener jeg, at sådanne ordninger i reglen indebærer så betydelige meromkostninger, at disse stort set 'nulstiller' tilskuddet (eller overstiger det!).
Så hvis man medregner alle, der opsamler lidt regnvand fra tagrenden i plasttønder o. lign., er svaret på spørgsmålet formentligt: "Rigtigt mange"! :)

  • 5
  • 0

Hvis man skulle gøre det attraktivt at anvende regnvand så burde man måske på at lave fælles anlæg hvor flere naboer, i villakvarterer, gik sammen om at etablere dette. Der ville man kunne lave et system som blev lagt i umiddelbar forbindelse med den øvrige infrastruktur og dermed spare på rørføringer etc.

MVH. Martin

  • 1
  • 0

Ved vask i kalkfattigt vand bliver tøjet mere blødt. Farverne holder bedre, hvidt tøj forbliver hvidt, da de ikke påføres det grålige skær fra kalken. Min mor havde afkalkningsanlæg til vaskemaskinen - dejligt.
Desuden sparer man en masse sæbe, som ellers var skyllet ud i kloakken (erfaring fra Norge, hvor jeg efter tøjvask stod med fuldstændig sæbeindfedtet tøj, fordi jeg tankeløst havde brugt vanlig sæbedosering).

  • 4
  • 0

Er måske et lidt stærkt udtryk, hvis mange ikke har kendt til ordningen + tilskud. Selv så jeg noget om det på DR (var vist i et forbrugerprogam?) for snart længe siden.

Men jeg tænker, det nok kan betale sig for nybyggeri på landet (steder uden kloakering), hvis man fx kombinerer med regnvandsbassiner- og især minirenseanlæg.

For mini rens har jeg ikke lige opdaterede tal,, men vi sparer vist 400 kr/år i vandafledningsafgift..! (Selv anlægget kostede 107. 000 kr + det løse- og INGEN ved hvor vores vand render hen! Her er ikke kommunal kloakering.

(Systemet med regnvandspand/og eller badevand er afprøvet her- og det er upraktisk!!! Vi afprøvede det dels pga et sprængt vandrør dels senere et gulvafløb med alvorlig forstoppelse. (Det var i udu udenfor huset))

Men jeg bruger ofte regnvand til havevanding/potteplanter- det kræver dog, at der ikke er tørke i for lange perioder. ;-)

Mvh
Tine- der gerne ville være miljøfreak, hvis jeg havde råd!

  • 0
  • 0

Minirenseanlæg som du nævner er dyre kræver store udgifter til drift, der skal stadig betales vandafledningsafgift. De 107.000kr + det løse + vandafledningsafgift kunne du have sparet det meste af.
Det er i dag muligt, at udføre en 100% afløbsfri grøn spildevands rensning af > 180m3 for under <40.000kr.og driftsudgift årligt < 300kr.

MVH
Steen

  • 2
  • 0

Måske er det muligt at spare mere i dag, men dengang var det realiteterne: Krav om rensning, udskifning af septictank- og eller et kommunalt "papirtilbud" om tilslutning til offentlig kloakering, som ikke kunne lade sig gøre. (Der er også kun 4 km til det kommunale rensningsanlæg, men om kommunen ville lægge 4 km rør ud?!) Vi fravalgte nedsivning, som jeg har hørt meget blandet om- og pilerenseanlæg ville fylde for meget. (Evt kræve endnu mere træfældning. (Som det gik røg der en stor flot kastanje + det løse aka 17.000 kr).

I dag er problematikken en anden ("kloakering i det åbne landskab"), men folk skal stadig til lommerne.
Der er stadig vedligehold og tømning til en 6-7.000 kr/år + elforbrug- (og at den kommunale tøning i 5 år var et "eksperiment", hvor de ikke efterfyldte med vand= vi måtte have fagmanden ud pr straks. De der bakteriekulturer er ikke billige at genskabe!).

Det er dyrt at være de første indenfor teknologier... :-(( (Som kommunen IKKE kender!).

Men det var altså 2 tanke + gravearbejde, grus, nye rør og el. (Og uventet Kloak-TV- men det var et fast tilbud! Så ekstra udgifter undervejs var ikke vores hovedpine).

Det er således nogen år siden...

Mvh
Tine- ellers er vi superglade for minirensen 0:-) (hellig miljøfreak!)

  • 1
  • 0

En af mine gamle venner, med dengang to små drenge, købte 2-3 palletanke og et husvandværk fra H. Nyborg, og tilsluttede det toilettet.
Gennem barndom og teenagealder, for de to drenge, har de sikkert sparet udgiften rigtig mange gange.
- Desværre var det helt sikkert ikke lovligt, i deres kommune. :-(

  • 0
  • 0

Glemte lige; Han er maskinmester, og forstår nok at "sætte nogle rør sammen", uden at kompromittere det kommunale vandsystem. :-)

  • 1
  • 0

Beklager det sene indlæg.

Der er mange meninger her om regnvandsanlæg - og her så er en til:

Vi har i vor karre - midt i København - et stort regnvandsanlæg med en lagerkapacitet på 80.000 liter (8x10.000 liter plasttanke). Anlægget er idriftsat for ca. 10-12 år siden. Tankene er placeret i jorden med overfladen i en dybde på ca. 1-1½ meter under jorden og omgivet af grus. Koten er her 1 meter på det laveste sted med grundvandet liggende meget højt - i kælderniveau. Vi har ingen problemer med opdrift - selvom tankene for det meste er tomme.

Opsamling sker fra de fleste af de indvendige tagflader i karreen (altså ikke ud mod gaderne). Regnvandet passerer nogle cyklonfiltre i jorden før det ledes til tankene. De opsamler det meste snavs (blade osv.). Fra tankene pumpes vandet via rørsystemer til en mellemtank (2.000 liter) hvorfra trykpumper sender vandet ud til toiletskyl og vaskeri samt til udvendige haner (med nøgle) i terræn til havevanding.

Vandet fra tankene pumpes op fra et niveau lidt over bunden så finere snavs kan bundfælde sig - og det gør det så! (Derfor er det nok en rigtig dårlig løsning med indpumpning af luft som nogen herover beskriver, da snavset så vil løbe ud til forbrugerne med det forholdsvist rene regnvand!). Regnvandstankene skal/bør oprenses hvert 5-10 år. Hvis tankene skulle blive fyldte (det sker kun hvis anlægget har været ude af drift i længere tid) - løber overskudsvandet til pumpebrønde hvorfra det pumpes til kloak.

Der er ingen yderligere rensning af vandet og der tilsættes ikke klor eller andet. Det samlede vandforbrug ligger på omkring 2600 m3 årligt, hvoraf kun 1/3 eller mindre er regnvand. Resten udgøres så af tilsat "spædevand" - altså rent drikkevand.

Af regnvandet betales kun ½ afgift. Og kan det så betale sig økonomisk? Svaret er et RUNGENDE NEJ. Vores anlæg er betalt af det offentlige, da vi er en økologisk forsøgskarre - og det har kostet KASSEN at etablere. Hvis vi selv skulle have betalt det ville det have givet et kanon underskud ud i al fremtid.

I mit sommerhus har jeg en 200 liters beholder til bilvask og havevanding - og det kan derimod godt betale sig - især fordi man ikke behøver at aftørre bilen efter vask. :-)

  • 4
  • 0

Det samlede vandforbrug ligger på omkring 2600 m3 årligt, hvoraf kun 1/3 eller mindre er regnvand. Resten udgøres så af tilsat "spædevand" - altså rent drikkevand.

Af regnvandet betales kun ½ afgift. Og kan det så betale sig økonomisk? Svaret er et RUNGENDE NEJ.

To spørgsmål:

  1. Betaler I mere end tidligere selv om I bruger 800-900 m3 mindre af kommunens drikkevand og kun betaler det halve i afgifter for den volumen?

  2. Jeg kender ikke priserne i Kbh, men normalt koster jo selve drikkevandet meget mindre end vandafledningafgiften. Hvorfor skal I så betale præcis den halve vandafledningsafgift? Vandafledningsafgiften for regnvandet burde vel være NUL eller betalte I slet ikke vandafledningsafgift for det regnvand som I tidligere bare lod løbe direkte i kloakken?

John Larsson

  • 0
  • 0

I Danmark er drikkevandsforbruget mere end halveret siden midten af 80'erne. Selvfølgelig skal vi fortsat spare på vandet, men de lette gevinster er hentet. At vi har haft succes med at bringe forbruget ned med afgifter, individuel afregning og kampagner er fint. For ikke så mange år siden så jeg målet for vandbesparelser på 120 l/ps/år. Nu er det mål så rigeligt nået. Så bør man vende skråen og overveje, om nedsættelse af vandforbruget stadig bør være et miljømål - eller der er andre indsatser, der batter mere i forhold til indsatsen.
I rinde tal: Danmark er 43.000 km2 - nettonedbøren er 3-400 mm lad os regne med 300. Det giver et nedbørsoverskud på 13 mia. m3/år.
Hvis hver dansker bruger 100 l vand pr. dag bliver forbruget 0,2 mia. m3.
Hvis vi sammenligner med Tyskland, er befolkningstætheden næsten den dobbelte og nedbøren omkring 10 % mindre og fordampningen nogenlunde som her. Men i visse, (store) dele af det tidligere Vesttyskland er befolkningstætheden 4 gange så stor som her. I visse delstater i Tyskland betaler man "afledningsafgift" for sit befæstede areal.
Det er et spørgsmål, om ikke nedsivning af regnvand, er mere givtigt for vandkredsløbet end en smule anvendelse i huset.

  • 0
  • 0

Jeg er meget enig med dig, specielt i at der burde være vand nok, men det er alligevel vigtigt at spare, fordi adfærden hurtigt kan ændre sig hvis alle bare lader stå til.
Der er dog ingen tvivl om at det ikke kan spare sig at etablere 2 strenget anlæg til grå og normalt drikkevand og derfor bør denne tilskudsmulighed også stoppes igen.
Noget andet er så at en smule omtanke, et par 1000 liters beholdere under tagnedløbet og glæden ved at snyde systemet for afgifterne i forhold til det målbare forbrug, også kan transformeres til andre forbrug, således at man løbende får effektiviseret og "privatiseret" forskellige former for løbende forbrug, hvilket sikkert er en god læring for alle.

  • 0
  • 0

nettonedbøren er 3-400 mm lad os regne med 300.

Nu ved jeg ikke hvad du mener med begrebet "nettonedbør"? Nedbør er nedbør og den er altså i gennemsnit mere den det dobbelte! Fra 1961 til 1990 var den ifølge DMI 712 mm/år. Der er forskellige skøn over den direkte fordampning fra mark og vegetation og der er forskellige skøn over den "nedbør" der ikke måles (dug og tåge), men at regne med end "nettonedbør" som er mindre end 550 mm/år er ikke noget som man får meteorologer med på! Det er altså som minimum det tal der skal bruges når man regner på hvad åer/vandløb OG kloakker udleder i havene!

John Larsson

  • 0
  • 0

Jeg er meget enig med dig, specielt i at der burde være vand nok, men det er alligevel vigtigt at spare, fordi adfærden hurtigt kan ændre sig hvis alle bare lader stå til.

Problemet er et helt andet! Der er nedbør nok; vi bor ikke i Sahara, men ved vores særlige dybere og dybere boren efter gammelt grundvand fra tusindevis af boringer (og hvor de alle til sidst må lukkes, fordi vi kommer ned i saltvand, gammelt havvand) ikke er bæredygtigt!

Det mest sørgelige er at vi udfolder megen energi og ofrer masser af bistandsstøtte på at pådutte lande samme ikke bæredygtige vandindvinding! Det er lande som på den måde om 10-15 år bliver "tørkeramte", men hvor befolkningerne der er steget til det dobbelte, og når det sidste grundvand er udvundet, kommer der selvfølgelig hungersnød og migration til "rige" lande!

John Larsson

  • 1
  • 0

"Nu ved jeg ikke hvad du mener med begrebet "nettonedbør"? Nedbør er nedbør og den er altså i gennemsnit mere den det dobbelte!"

Måske skulle vi snakke om det samme. Fra DMU's ordbog:

"Nettonedbør
Den del af nedbøren, der siver ned og danner grundvand, betegnes nettonedbøren. I forhold til bruttonedbøren er nettonedbøren fratrukket fordampning til atmosfæren. Nettonedbøren varierer meget i Danmark - fra 500-600 mm pr. år i Nordvestjylland til 200-300 mm pr. år på Sjælland."

Er altså meget logisk at bruge om mængden af grundvand.

Peter Madsen bor altså ikke i nordvestjylland (den store nettonedbør må have noget med den sandede jord at gøre. På den fede jord på Sjælland har nedbøren svært ved at sive ned og render i havet eller fordamper til atmosfæren og regnes derfor ikke med i nettonedbøren (selv om der falder næsten det samme bruttonedbør iflg. DMI)).

  • 0
  • 0

Den del af nedbøren, der siver ned og danner grundvand, betegnes nettonedbøren.

Nu er "grundvand" også et meget uldent begreb, så den skelnen mellem landsdelene dúr heller ikke! Al nedbør som ikke falder direkte i åer og søer danner nemlig "grundvand". Noget af grundvandet kommer pga geostrukturen ikke ret langt ned før det igen kommer ud i de åbne vandløb. Derfor skal man bore dybere i Nordvestjylland end på Lolland for at få fat i gammelt grundvand!

John Larsson

  • 0
  • 0

At en kloakmester, skal have eneret til at nedgrave et regnvands opsamlings system i en privat have er helt ude i hampen, og er direkte efter min mening samfunds skadeligt.
Som tidligere nævnt her på debatsiden, har jeg nu i mange år haft glæde af selv at renser mit spildevand 100%, og jeg har ingen afledning og derfor er regningen 0kr/årligt.
I en nyudviklet variant, koster det < 100kr/150m3/år, at rense spildevandet 100%, inkl. mikroplast, hormonforstyrrende stoffer og medicinrester.Etablerings omkostninger < 70000kr.
Hvad koster det i offentlige rensningsanlæg, hvor godt renser de for det hele, og er det rigtigt at trække et fint net, af tryksatte systemer i det åbne land?
Hvis jeg havde været offentligt kloakeret, ville det koste mere end 15.000kr/år.
Anlægget var ude af drift i en kort periode, hvor vi måtte benytte vandværksvand. Der klagede min hustru over kalkstænk i opvasken, merforbrug af vaskepulver, og kalkaflejringer i WC. Vores bil skulle eftertørres efter vask, det er nu helt slut, efter den måned, jeg har eksperimenteret med 03 i anlægget og det nu køre igen.

Steen Brabrand Rasmussen

  • 1
  • 0

Nedenstående links er til nedbørs- og fordampningskort over Dk. Fordampningen varierer ganske lidt over landet, men det midterste Jylland får op mod 3 gange så meget nedbør som Kalundborgområdet.

Men mit ærinde var blot at vise i runde tal, at vores drikkevand kun er en lille del af det vand, der er til rådighed.

Al nettonedbøren bliver ikke til grundvand: Noget løber væk fra befæstede områder (hvis man ikke har faskiner) noget løber i dræn om foråret, og skyder dermed en genvej i vandets kredsløb. Endelig har vi overfladisk afstrømning fra skrånende marker og fra frossen jord, men i naturområder sker der stort set ikke overfladisk afstrømning. Jeg er sikker på, grundvandsressourcen bedre og billigere kan øges ved faskiner end ved at anvende overfladevand i vores huse.

http://www.klimatilpasning.dk/media/8138/n...
http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/200...

  • 0
  • 0

Det vil kræve nogen ændringer fra politisk side at få mere gang i udnyttelsen af regnvandet. En god start er som i København, hvor Hofor har valgt at sige man ikke behøver sætte en måler op på regnvandet og betale afledningsafgift. Det giver dog ingen økonomisk gevinst for forsyningsselskaberne at enkelte borgere etablere regnvandsanlæg heller ikke, hvis de i samme omgang frakobler deres regnvand, hvis det ikke er mange i det samme område der gør det. Det kan derfor også være en ide at lave nye områder, hvor brug af regnvand skrives ind i lokalplanen, eller give større gevinster for borgere i et bestemt område.

  • 0
  • 0

Jeg vil da også sige at 258 l vand pr. dag for 2 personer, lyder af enormt meget. Med mindre man tager 2 karbad om dagen, så er det måske ikke så meget.... Men jeg synes da helt sikkert at hvis man kunne få det til at fungere med at bruge regnvand til nogle ting, så skal vi da absolut gøre det. Den der med "har vi brug for at spare på drikkevandet?" den synes jeg ikke den holder. Vi må gøre hvad vi kan for at vores ressourcer holder længst muligt så vi belaster vores miljø mindst muligt.

  • 4
  • 3

Jeg vil da også sige at 258 l vand pr. dag for 2 personer, lyder af enormt meget. Med mindre man tager 2 karbad om dagen, så er det måske ikke så meget...


- nå(?), igen! Men så er det da sjovt, at ingen har 'øffet'over kommentaren lige over min:

Ups! Jeg mente 120 l/ps/dg. Lige en faktor 365 ved siden af

  • der jo er af præcis samme størrelsesorden som mit angivne forbrug!

Men lad os da se, hvad Danmarks Statistik siger (selvom tallene ikke er helt dugfriske):

Det daglige vandforbrug i de private husholdninger er steget fra 127 liter i 2004 til 131 liter pr. indbygger i 2005, hvilket er en stigning på 3 pct. I 2005 brugte samtlige private husstande 259 mio. m3. Det er andet år, der ses en stigning i det private vand-forbrug. Det daglige vandforbrug i de private husholdninger er steget fra 127 liter i 2004 til131 liter pr. indbygger i 2005, hvilket er en stigning på 3 pct. I 2005 brugte samtlige private husstande 259 mio. m3. Det er andet år, der ses en stigning i det private vandforbrug...

Kilde:

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2007/NR0...

  • 2
  • 2

Vi må gøre hvad vi kan for at vores ressourcer holder længst muligt så vi belaster vores miljø mindst muligt.


- det argument lyder meget fint, det holder blot ikke vand (undskyld").
Hvert eneste år får vi større nedbør, end der fordamper, mængden af nedsivende vand overstiger forbruget! Sparer vi 1000 tons vand, vil der blot afstrømme ekstra 1000 t vand - i følge loven om massernes konstans.
Brug blot verdens reneste vand til bilvask og toiletskyl og sælg det gerne på flasker til drikkevand. Det er renere end det man kan købe på Tenerife oa. steder.

  • 3
  • 3

........at det aldrig har været lettere at finde ting på Google og Wikipedia, der selv om ikke alt er facts der, dog er langt nærmere de reelle størrelser, end de forestillinger om mængderne af alt muligt, her drikkevand, der forbruges i en normal familie, der fremføres her af tvivlere.

Det ville være fremmende for debatten her og i andre tråde, at man lige tjekkede sine datas validiteter inden man for i blækhuset. Det er langt hurtigere end at skrive et indlæg :)

  • 1
  • 0

Om en statistik siger 131l pr indbygger gør jo ikke problemet mindre , det er jo bare foruroligende og stadigvæk for meget.
At der er nogen der mener at vi ikke skal spare fordi det regner meget er også foruroligende.

Det er sundt at tænke sig om og spare på vandet og ressourcer i det hele taget .
Hvis man bare forbruger uden at tænke sig om gør man det sikkert også andre steder og med andre ressourcer.
Men egoister vil der jo desværre altid værre.

Det skulle være et lovkrav ved nybyggeri installere løsninger som at opsamle regnvand til wc/tøjvask .
At installere anlæg som renser ens gråvand fra håndvask/bruser/vaskemaskine og dette bruges til vask/wc/have etc..
Etc..

Jeg tog lige et kig i bogen og kan se at fra 29/12/2013 til i dag går vi 2 personer brugt 100.000 l vand.
Det giver ca 144 liter pr dag for to så 72 pr person pr dag.
Hvilket jeg stadig synes er for meget.

  • 2
  • 4

"Men egoister vil der jo desværre altid værre.

Det skulle være et lovkrav ved nybyggeri installere løsninger som at opsamle regnvand til wc/tøjvask .
At installere anlæg som renser ens gråvand fra håndvask/bruser/vaskemaskine og dette bruges til vask/wc/have etc.."

Det har jo intet at gøre med at være egoist, men man behøver jo heller ikke at være naiv. Verden er fuld af eksempler på idioti - f.eks. sager om folk der i årevis har sorteret deres affald for så at opdage, at det blot hældes sammen og bliver brændt. Er man egoist fordi man f.eks. har et større behov for toiletbesøg end andre eller at man tager bad dagligt?

Jeg hører til dem der mener, at der i Danmark stadig er rigeligt med rent drikkevand. Der er så meget, at det næsten ikke koster noget (hvis man ser bort fra skatter og afgifter). Og i øvrigt er man så langt fremme i dag, at man nemt og billigt kan rense spildevand så det kan drikkes (dansk teknologi i øvrigt)! Så der er ingen grund til at male fanden på væggen. Hvis du synes at du selv bruger for meget vand, kan du jo bygge dig et halmtoilet og lade være med at vaske dig. Så kan vi andre jo bruge lidt mere. ;-)

Din ide om lovkrav i nybyggeri har jo ingen gang på jorden. Installations- og driftsomkostninger er alt for bekostelige i forhold til udbyttet. Her hvor jeg bor har vi regnvandsopsamling (80.000 liter opsamlingstanke) til vort vaskeri og toiletskyl i nogle af bygningerne i karreen samt havevanding. Desværre er der alt, alt for lidt regn. Langt det meste vand er tilsat spædevand (altså friskt kommunevand). Der hverken er eller bliver nogen fornuftig økonomi i systemet. Dette selvom anlægget er finansieret af det offentlige som en forsøgsordning. (Jeg har skrevet om det tidligere i tråden).

  • 4
  • 1

Jeg hører til dem der mener, at der i Danmark stadig er rigeligt med rent drikkevand. Der er så meget, at det næsten ikke koster noget (hvis man ser bort fra skatter og afgifter).

Allan - både og

http://www.geus.dk/viden_om/gv_oh07.pdf

Danmark er som en helhed i overskud med drikkevand, og de områder hvor man er kommet i underskud, skyldes at man er flyttet fra landet og koncentreret sig i få storbyer. Løsningen må være for hånden: Lad vandledningerne følge bagefter strømmen af udkantsdanskere til storbyerne ...

Det hjælper IKKE københavnerne at jyderne sparer på vandet - det får blot mere vand hurtigere til at søge mod vandløb/ søer/ havet

  • 2
  • 0

Fraunhofer-Gesellschaft. (2016, May 25). Rigid water pipes, fit for the future. ScienceDaily:
Citat: "...
The water, which is not recycled in the household, flows into the "energy alley"- a green strip with plants that thrive on moisture. They stand with their roots in the water, absorb the remaining nutrients and have ideal growing conditions. "The result is biomass, the cities are greener and the threat of flooding is reduced -- due to the water tank under the plants. One square meter per inhabitant is sufficient.
[]
In the long term, such a system can be operated more favorably than the current standard sewer system," Hillenbrand says. The scientists want to initially keep the sewers operable through regular surge irrigation with recycled water from households and, in the long term, replace them with vacuum dewatering.
..."

  • 0
  • 0

Jeg har med stoe interresse fulgt diverse indlæg ud fra artiklen, det er dog en stor fejl når der oplyses priser osv. vi leverer anlæg til helt andre priser end opgivet, og i en særdeles god kvalitet.
Se mere på vores hjemmeside www.genbrugsregn.dk

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten