Topsøe om brændselsceller: Vi tog fejl af den teknologiske udfordring
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Topsøe om brændselsceller: Vi tog fejl af den teknologiske udfordring

’Brændselsceller – de bliver kommercielle om cirka fem år.’ Sådan har det lydt i flere år fra branchen, og hos Haldor Topsøe har man stået for sin del af de optimistiske forudsigelser, viser et kig i arkiverne.

For eksempel sagde forskningsleder Niels Christiansen fra Topsøe i 2001, at målet var, at teknologien bliver kommerciel om 5-10 år, altså senest i 2011.

I 2003 forventede man de første mikrokraftvarme-demonstrationsanlæg klar i 2004-2005, og i januar 2009 mente virksomheden stadig, at et kommercielt marked var klar i 2012-2014. Samme forudsigelse kan man finde på Topsøe Fuel Cells hjemmeside.

Når Niels Christiansen, innovationsleder i Topsøe Fuel Cell, skal forklare, hvorfor selskabet har taget så meget fejl, peger han på to ligeværdige årsager, nemlig kompliceret teknologi og noget, han kalder timing:

»Solide Oxide Fuels Cell teknologien (SOFC) er uhyre kompleks. Den skal både producere strøm og varme, og vi arbejder med meget specielle materialer. På den måde bliver det hele så komplekst, at det er meget svært at forudse, hvad den næste udfordring bliver. Og det er erfaringer, vi deler med alle, der arbejder med SOFC,« siger han.

Læs også: Kun ét dansk firma har overskud på at sælge brændselsceller

Som eksempel giver han, at arbejdstemperaturen i cellerne er omkring 700 grader, og her skal man trække strøm igennem rigtig mange lag, når man skal koble de enkelte celler sammen til en stak. Samtidig skal man indføre brændselsgas på den ene side og luft på den anden side af hver eneste af de mikrometertynde membraner, som der er flere end 50 af i en stak på for eksempel 1 kW. Det giver rigtig mange kritiske parametre og betyder, at der nemt er noget, der skal ændres.

»Hvad angår timing, så handler det om, at vi er gået for tidligt ud og har sagt, at nu er vi en markedsdrevet organisation, der gerne vil sælge vores brændselsceller. Når man gør det, flytter man automatisk fokus og kræfter væk fra den vigtige teknologiudvikling og bruger kræfterne på udadvendt aktivitet og service og på at varetage kundernes interesse. Det var en fejltiming i forhold til de teknologiske udfordringer, vi stod og står over for,« siger Niels Christiansen.

Han tilføjer, at han kan genkende fænomenet fra andre virksomheder, men at Topsøe Fuel Cell nu har skiftet strategi og for en tid fokuserer på teknologiudvikling og på at få udviklet produktet helt færdigt.

Haldor Topsøe er kendt for at lægge stor vægt på forskning og udvikling af meget komplicerede teknologier, og man skulle derfor tro, at I var vant til at håndtere sådan nogle timing-udfordringer. Hvorfor går det så galt?

»Det er oplagt, at enhver virksomhed gerne vil prøve at skabe en forretning så hurtigt som muligt på en ny teknologi, og derfor vil der altid ligge et pres på for at komme ud på markedet. Kunsten er at bedømme, om en teknologi er klar til markedet, og der har vi nok ikke været skarpe nok til at erkende, at det er SOFC-brændselscelleteknologien ikke endnu,« siger han.

Læs også: Topsøe afviser salg af brændselsceller

Når det nu er så svær en teknologi, og det ikke lige ser ud til, at kunderne står klar til at rive produktet ned fra hylderne, hvorfor har I så ikke smidt det fra jer for længe siden?

»Det er der også nogle, der allerede har gjort, men samtidig har store virksomheder som GE og Mitsubishi netop erkendt det samme som os – nemlig at man lige nu ikke skal forhaste sig med SOFC-teknologien i relation til forretningsudvikling, men føre den tilbage til forskningsafdelingerne og give dem den nødvendige tid til at udvikle teknologien færdig,« påpeger han.

Han tilføjer, at Topsøe holder fast, fordi teknologien har et enormt stort potentiale, som vil kunne give virksomheden en rigtig stor indtjening, når den er udviklet færdig. Det drejer sig om højeffektiv energiproduktion på lidt større anlæg med en stærkt begrænset udledning af CO2 og helt uden udledning af svovl og NOx, samt om en teknologi, der passer godt ind i fremtidens energisystem. Blandt andet fordi teknologien på sigt også kan bruges omvendt – altså til at fremstille brint fra vand med i en elektrolyseproces.

Tør du nu nærme dig et bud på, hvornår teknologien så kan være klar?

»Jeg vil sige det sådan, at først og fremmest må vi have tid til at teste vores teknologi færdigt for at kunne levere et markedsklart produkt. Jo længere ned i pris anlæggene skal, des længere tid går der, før de er klar. Det afhænger også af energipriserne og af, om politikerne beslutter at give subsidier til teknologien.

Læs også: Topsøe: Vi skal seksdoble vores forretning

Vi har netop haft en historie om et brændselscelleanlæg på et rensningsanlæg i Californien. Hvorfor arbejder I ikke med den type højtemperatur-celler, Molten-Carbonate Fuel Cells (MCFC), når de åbenbart er nemmere at have med at gøre?

»Vi har kigget på MCFC-celler, men vi mener ikke, at MCFC kan gøres billig nok på længere sigt, fordi de indeholder flere dyre materialer. Der har SOFC et større potentiale, fordi der ikke indgår nogle dyre materialer. Her er udfordringen af teknologisk art, og det kan løses over tid,« vurderer Niels Christiansen.

Hvor er I så nu lige nu med SOFC-udviklingen?

»Vi udvikler en stak-teknologi og producerer lige nu celler og stakke i pilotskala til vores teknologipartnere og til indbygning i deres prototypeanlæg. Vi arbejder for eksempel sammen med virksomheden SK i Sydkorea, som bliver en af de store systembyggere, som vi forventer at levere til i fremtiden. Flere andre er også interesserede i at samarbejde med os, og vi er i gang med at opbygge aftaler med andre parter, men vi har først og fremmest fokus på teknologiudviklingen,« siger han.

Når SOFC nu er så svær en teknologi, hvorfor tror I, at netop I kan magte det?

»Yderst relevant spørgsmål: Vi har en enormt stærk platform i vores mangeårige samarbejde med Risø, og vi er vant til at arbejde med udvikling og teknologi, ligesom vi har et rigtig solidt og godt netværk med de bedste universiteter og forskningsinstitutioner, der arbejder med disse ting. Set ud fra den vinkel tror jeg faktisk, at vi står i den allerbedste position til at få det her til at lykkes. Og det omfatter at få inddraget, opsamlet og udnyttet de enorme mængder af viden, der findes, og implementere det til en smart teknologi,« pointerer Niels Christiansen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Haldor Topsøe har "bare" læst for meget om fusionsenergi.
- Dét har jo også, gennem 50+ år, været "lige på trapperne" :-/

;-)

  • 0
  • 5

Det afhænger også af energipriserne og af, om politikerne beslutter at give subsidier til teknologien.

Med støtte kan alt jo blive en succes, men kan sådan et kraftværk konkurrere med en motor? Og afhænger det af energipriserne.
Den væsentligste forskel til en motor er, at brændselscellen leverer et andet miks af strøm og varme, nemlig mere strøm end en motor, men er det væsentligt med alle vindmøllerne?
Så tales der om elektrolyse, men vil en decideret elektrolyse celle ikke være bedre og billigere til det.

  • 2
  • 5

SOFC teknologien er en vigtig brik mod bæredygtig udvikling og kan derfor ikke ignoreres hvis man skal se den begrænsede tilgang til fossile brændstoffer i øjnene. Teknologier med så faglige store udfordringer har vi brug for at støtte op omkring som "videns nation" og der ved yde subsider..! Det synes jeg personligt giver langt bedre mening end fx at gøre det billigere at købe sodavand. ;-)

  • 2
  • 0

Du har ret i at der som udgangspunkt bl.a. bliver brugt NH3, CH4 i en SOFC, men da de celler som TOFC tilbyder potentielt kan køre i SOEC "mode" kan de producere H2 fra de vindmøller du omtaler. Desuden kan de jo også køre på H2 selvom det langtfra giver mening økonomisk indenfor nærmeste fremtid.

  • 0
  • 0

Der er ikke mange eksempler på, at en teknologi, der ikke kan udvikles på 10-20 år, overhovedet kan udvikles.
Exempelvis gik der 18 år fra Otto Hahns forsøg med uranspaltning i 1938 til Calder Hall i England sendte atomkraft ud på nettet, og den første reaktor virkede på kommercielle vilkår i 47 år.
Brændcelsecellen har man kendt i tæt ved 200 år.
Hvor mange hundrede millioner har tålmodige skatteydere i de sidste 10-20 år betroet Haldor Topsøe til sine experimenter, og hvor mange flere skal vi sende efter inden vi slutter legen?

  • 1
  • 1

https://www.google.dk/search?q=hho+gas&tbm...

Det er efterhånden en stor industri i resten af verden ,
at lave strøm af vand. Imidlertid har de fleste produkter
indbygget en chip, der fortæller hvornår vandbeholderen
er opbrugt, - ganske som blæk-patroner til en printer. De
første modeller kunne man jo snildt selv efterfylde,
hvis man havde en kanyle/sprøjte og tape.
Så kom chippen.

http://www.youtube.com/watch?v=bxOKAQtojUQ

Ta`nu lige og se videoen og se produkterne der ved hjælp
af udelukkende vand lader en labtop, mobiltelefon, - alt
med et usb-stik eller 220 w. stik.
disse små kraftværker dimensioneres efter en families
behov, og selv Topsoe kunne få løst deres problemer med
det praktiske.

At skabe arbejdspladser.

  • 0
  • 3

https://www.google.dk/search?q=hho+gas&tbm...

Det er efterhånden en stor industri i resten af verden ,
at lave strøm af vand. Imidlertid har de fleste produkter
indbygget en chip, der fortæller hvornår vandbeholderen
er opbrugt, - ganske som blæk-patroner til en printer. De
første modeller kunne man jo snildt selv efterfylde,
hvis man havde en kanyle/sprøjte og tape.
Så kom chippen.

http://www.youtube.com/watch?v=bxOKAQtojUQ

Ta`nu lige og se videoen og se produkterne der ved hjælp
af udelukkende vand lader en labtop, mobiltelefon, - alt
med et usb-stik eller 220 w. stik.
disse små kraftværker dimensioneres efter en families
behov, og selv Topsoe kunne få løst deres problemer med
det praktiske.

At skabe arbejdspladser.

  • 0
  • 1

Kommentarer på et medie som Ingeniøren bør være seriøse!
Evighedsmaskiner er opfundet et utal af gange af folk, der ikke forstår de mest fundamentale naturlove - dette illustreres her nok en gang.
Det er en fysisk umulighed at lave strøm af "udelukkende vand".

  • 0
  • 0

Det var da et befriende ærligt indspark i debatten.
Udfordringenved at sige sådan er jo blot at hvis det her skal give rigtig mening bør udviling af SOFC støtte af forskmingmidler indtil der forståelige og verificerbare løsninger på de tekniske udfordringer.
I august 2011 sagde Nokolaj Zarganis der var chef for EUDP her i dette medie at EUDP støtter teknologier der er fra 1-til 4 år fra markedet.
Er det ikke på tide at tage en snak om sammenhæng mellem disse kriterier og de teknologier der støttes?

  • 0
  • 0

https://www.google.dk/search?q=hho+gas&tbm...

Det er efterhånden en stor industri i resten af verden ,
at lave strøm af vand. Imidlertid har de fleste produkter
indbygget en chip, der fortæller hvornår vandbeholderen
er opbrugt, - ganske som blæk-patroner til en printer. De
første modeller kunne man jo snildt selv efterffylde,
hvis man havde en kanyle/sprøjte og tape.
Så kom chippen.

http://www.youtube.com/watch?v=bxOKAQtojUQ

Den er fra en elektronik forbrugermesse i usa, las vegas, hvor SOFC Celler demonstreres og sælges. Uden støtte fra staten.

Ta`nu lige og se videoen og se produkterne der ved hjælp
af udelukkende vand lader en labtop, mobiltelefon, - alt
med et usb-stik eller 220 w. stik.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten