Topsøe finder opskriften på den perfekte methanol-katalysator
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Topsøe finder opskriften på den perfekte methanol-katalysator

Illustration: Haldor Topsøe

VIDENSKABENS TOP-5 - NOMINERET

Methanol (CH3OH) er en af de mest almindelige kemiske forbindelser med en enorm efterspørgsel, der ifølge den britiske analysevirksomhed IHS Markit i 2015 var på 70 millioner ton – hvoraf godt halvdelen blev anvendt i Kina.

Methanol kan fremstilles direkte ved omdannelse af syntetisk gas (CO og CO2) og hydrogen (H2) med hjælp fra en kobberkatalysator.

Gennem mange år har man vidst, at nanopartikler af kobber i forbindelse med zinkoxid (ZnO), der i sig selv har en ringe katalytisk effekt, giver en meget bedre katalysator end en ren kobberkatalysator. Den korte forklaring er, at legeringen af kobber og zink, der dannes på overfladen af kobbernanopartikler, resulterer i elektroniske og morfologiske forandringer, der forbedrer de katalytiske egenskaber.

I maj beskrev forskere fra Haldor Topsøe A/S i samarbejde med forskere fra DTU i en videnskabelig artikel i Science den hidtil mest omfattende eksperimentelle og teoretiske beskrivelse af Cu-ZnO-systemets katalytiske virkning ved methanolproduktion. Program manager Jens Sehested sagde ved den lejlighed, at man nu langt om længe kender opskriften på den bedste katalysator.

Undersøgelsen viste bl.a., at den maksimale aktivitet opnås, når zink dækker omkring 47 pct. af kobberoverfladen. I dette tilfælde er aktiviteten tre gange højere end ved en dækning på kun 4 pct.

»Rent eksperimentelt har vi arbejdet på grænsen af, hvad der er rent måleteknisk er muligt. Det er noget, som vi har arbejdet på gennem flere år for at kunne mestre,« forklarede Jens Sehested til Ingeniøren.

Han tilføjede, at der stadig var lang vej til at kunne følge opskriften i praksis, og at en sådan metode ikke vil blive beskrevet i en videnskabelig artikel, men i et patent.

Jens Sehested bekræfter i dag, at den forskningsmæssige indsigt endnu ikke har betydet nye produkter:

»Men vi arbejder på højtryk med at bruge principperne i artiklen.«

Et af de praktiske problemer er formodentlig, at man skal være i stand til at styre diameteren på nanopartiklerne af henholdsvis kobber og zinkoxid meget nøjagtigt for at få den optimale dækning.

Emner : Fysik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten