Et internationalt hold af geofysikere, arkæologer og computerspecialister har afsløret en velbevaret romersk gladiatorskole uden for Wien uden at stikke en spade i jorden.
I stedet for at grave, har de nemlig kortlagt en 2.800 kvadratmeter stor del af Carnuntum-ruinerne med en topmoderne radar.
Carnuntum var en by med 50.000 indbyggere i provinserne langs med Donau, halvvejs mellem Wien og Bratislava. Den udgjorde for omkring 1.700 år siden en af Romerrigets militære og handelsmæssige udposter.
Læs også: Se digital genskabning af 1.700 år gammel gladiatorskole
Læs også: Tag en tur rundt om nyopdaget gladiatorskole uden for Wien
20 kilometer øst for Wien forbandt den det vidtstrakte romerske riges asiatiske grænser med dets centrale og nordiske, europæiske område.
Gladiator-skolen ligger i den østlige ende af den knapt 11 kvadratkilometer store, arkæologiske plads, der dækker den daværende by, men hvor mindre end en procent siden 1870 er blevet udgravet.
Fuldkomment, digitalt billede
Selv om det stadig befinder sig under jorden, er arkæologerne fra Ludwig Boltzmann-instituttet for arkæologiske undersøgelser og virtuel arkæologi sikre på, at der er tale om de bedst bevarede bygninger af deres slags - på samme niveau som gladiatorskoler i Rom og Pompeji.
For det opsigtsvækkende billede af den nyafslørede gladiatorskole er så fuldkomment, at det har sat forskerholdet bag fundet i stand til digitalt at genskabe det enestående fund uden at grave.
Før udgravningerne går i gang, skal myndighederne først blive enige om, hvordan ruinerne bedst bevares.
»Nu ved vi, hvad der befinder sig nede i jorden, så vi kan vente,«
sagde lederen af Carnuntum arkæologiske park, Franz Humer, ved afsløringen i sidste uge til AP.
Uforklarlig hvid plet
Selv om der tidligere har været masser af udgravninger i området, havde ingen fokuseret på området, hvor Romerrigets fjerdestørste gladiatorskole nu er fundet.
Det var før luftfotografering gav de første antydninger af, at området -gemt langt under jordens overflade - kunne rumme vigtige bygningsrester.
Luftfotografierne viste hovedvejen, der ledte fra byen til amfiteatret. Langs den østlige side af vejen var der bygninger med butikker og taverner. Men på vejens anden side var der ingenting.
Ifølge Wolfgang Neubauer, der er direktør for Ludwig Bolzmann-instituttet, var det denne usædvanlige og uforklarlig 'hvide plet' på et luftfoto, der fik eksperterne til at mistænke området for at rumme en større bygning.
Det mistænkelige område lå vest for amfiteatret, der blev bygget i den første halvdel af det andet århundrede e.Kr. og udgravet mellem 1923 og 1930.
Højopløseligt georadarsystem
Det var de svage spor efter denne større bygning, som instituttets specialister besluttede at undersøge med et højopløseligt georadarsystem, der på kort tid kunne dække området.
De scannede området med en ny type motoriseret, jordgennemtrængelig radar med flere antenner, som sender signaler ned i jorden samtidig, og som viste dem et tredimentionelt billede af, hvad undergrunden gemte.
Til arkæologernes forbløffelse afslørede det en enestående bygning, som nu er identificeret som en gladiatorskole, der, ikke mindst takket være sin størrelse og velbevarede status, anses for unik.
Bittesmå gladiatorceller
Gladiatorskolen består af en stor indhegning rundt om det 2.800 kvadratmeter store område. Skolebygninger var anlagt rundt om en central plads, hvor radaren opdagede en rund træningsarena med en diameter på 19 meter, omgivet af en lille trætribune til publikum.
Fundamenter til en 100 kvadratmeter stor opvarmet træningshal til vinterbrug, et udvidet badeanlæg og et 300 kvadratmeter stort administrations- og boligkompleks for skolens ejer kan ses ned til mindste detalje ved hjælp af radarbillederne.
Til gengæld ser det ud til, at gladiatorerne levede i celler, der ikke var mere end 5 kvadratmeter store.
Billedet, som forskerne har fået frem, er så skarpt, at vandrør- og kloaksystemet tydeligt kan ses. Det samme gælder for veje hen til amfiteatret, indgang til komplekset og fundamentet til et mausoleum.
Arkæologerne tror også, at de i forbindelse med anlægget har lokaliseret en gravplads med romerske gravmonumenter, sarkofager i sten og enkle grave.
Dokumentation
