menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
En vurdering fra EU's fødevaresikkerhedsagentur Efsa har torsdag sendt chokbølger igennem den europæiske miljøbevægelse. Den åbner for, frygter miljøorganisationerne, at landmænd frit kan benytte pesticider, som ellers er forbudt, når blot der bliver udstedt en dispensation.
Efsa har set på de dispensationer, som syv lande sidste år udstedte, så deres landmænd kunne behandle afgrøder med tre stoffer, der går under fællesbetegnelsen neonikotinoider (på engelsk forkortet neonics).
Neonics er under stærk mistanke for at skade bier, og Efsa leverede tidligere i år skyts til, at EU-udvidede sit forbud mod de tre pesticider, så det ikke længere er tilladt at bruge dem på friland. Tidligere gjaldt forbuddet kun blomstrende afgrøder, og kun Danmark og tre østeuropæiske lande stemte imod stramningen.
Danmark gav sidste år og årene før det også dispensation til at bejdse rapsfrø med neonics på trods af det oprindelige forbud, men Efsa har ikke set på de danske begrundelser.
Derimod får blandt andet de baltiske lande og Finland opbakning til at tillade bejdsning af rapsfrø med neonics for at forhindre, at jordlopper spiser de spæde skud. Her er endda tale om raps, som sås om foråret, og hvor der er langt flere rester af giftene tilbage, når rapsen blomstrer, og bierne kommer besøg, end ved vinterraps, der sås om efteråret. I Danmark er vinterraps altdominerende, og Miljøstyrelsen har ikke givet dispensation til vårraps.
Efsas eksperter konkluderer, at der ikke findes alternativer til at sikre afgrøderne mod jordlopper. Derfor er dispensationerne til at bejdse blandt andet raps- og roefrø med neonics i overensstemmelse med EU's egne undtagelsesbestemmer.
Det gælder for eksempel for Finland, hvis dispensation i et nordisk perspektiv er kontroversiel, fordi Sverige har sagt nej til at give de svenske landmænd lov til at benytte neonics.
For så vidt angår enkelte dispensationer, blandt andet i tilfældet Rumænien, mener Efsa dog, at der er andre og effektive metoder til at bekæmpe skadedyrene.
Det ændrer dog ikke på, at eksperterne nu har sagt god for de fleste dispensationer. Neonics var vel at mærke en slags prøvesag, da det var første gang, EU-Kommissionen benyttede sin ret til at kræve en faglig vurdering af dispensationerne.
Derfor frygter miljøbevægelsen nu, at der er åbnet for, at landene blot kan ignorere EU-forbud eller manglende godkendelser af ikke blot neonics, men også andre pesticider.
»Det er rimelig chokerende. Det virker helt barokt, at når man forbyder en stofgruppe, så må man alligevel gerne benytte den, hvis ikke man kan finde et alternativ,« siger landbrugspolitisk seniorrådgiver Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening. Netop naturfredningsforeningen har ført en kampagne for at fjerne neonics fra de danske marker.
»Hvad hjælper et forbud, hvis der er huller over det hele. Så kommer det an på medlemslandenes egen moral, om man vil give tilladelse eller ej,« siger hun.
Herhjemme har skiftende ministre holdt fast i, at Miljøstyrelsens faglige vurdering afgør, om der bliver givet dispensation eller ej. Styrelsen gav i år for første gang afslag på at bejdse de rapsfrø, der skal sås til efteråret, med neonics.
Neonics er dog ikke det eneste stof, Miljøstyrelsen har givet dispensation til. 14 stoffer gav styrelsen sidste år tilladelse til at benytte, selv om de ikke havde en formel godkendelse eller var direkte forbudt.
Der er langt fra tale om et isoleret dansk fænomen. Det viser en rapport udarbejdet for Europa-Parlamentet, der udkom i april. Ifølge rapporten blev der i hele EU i 2007 givet 59 dispensationer til at benytte pesticider, der ikke var godkendt. Sidste år var det steget til knap 400.
På engelsk betegnes dispensationerne også som 'emergency authorisations'. Rapporten til EU-Parlamentet kritiserer, at næsten en tredjedel af dispensationerne udstedes til midler, som også havde dispensation det foregående år. Der er altså ikke tale om et enkeltstående nødstilfælde.
»Neonics var en test for alle dispensationer. Derfor er vi så bekymrede,« siger Franziska Achterberg, som leder arbejdet med pesticider på Greenpeaces europæiske kontor.
»Efsa konkluderer, at i mange situationer er det retfærdiggjort at benytte stoffer, som Efsa selv har kaldt for farlige for bierne,« tilføjer hun.
Franziska Achterberg læser dokumenterne fra Efsa, som om, at dispensationerne i praksis kun bliver underkendt, hvis der er et andet kemisk alternativ, som virker på samme måde til at bekæmpe skadedyr som jordlopper. I praksis vil de sige to andre neonikotinoider, der ikke er omfattet af forbuddet, mener hun.
Hverken sædskifte, jordbehandling eller andre bekæmpelsesmetoder vurderer eksperterne i praksis som lige så effektive som de forbudte pesticider, som i alt 13 har givet dispensation til at benytte.
Læs også: Hvad hjælper forbud mod bi-dræbende pesticider, hvis landmændene alligevel får dispensation?
Greenpeace mener, at Efsas mandat har været alt for snævert og udelukkende har omfattet, om andre kemiske midler kan fjerne skadedyr lige så effektivt som neonikotinoider. Efsa har, pointerer Franziska Achterberg, slet ikke set på spørgsmål som dispensationer, der bliver fornyet år efter år, eller som dækker et helt land og ikke kun et enkelt, hårdt ramt nødområde.
Derfor håber organisationen, at EU-Kommissionen, som flere gange har brystet sig af forbuddet mod neonics, vil undlade at gøre, hvad der ellers ligger mest lige for nu, og lukke sagen. Dermed vil dispensationerne få lov til at stå uantastet, da de ikke kan indbringes for en administrativ myndighed.
»EU-Kommissionen har været stolt af, at den har modstået presset fra landbrugets organisationer og fra industrien for at beskytte bierne. Så kan den ikke næste dag sige, at det godt nok har vi forbudt de farligste stoffer, men det er alligevel nødvendigt at bruge dem,« argumenterer Franziska Achterberg.
Ingeniøren fandt ikke umiddelbart hverken pressemeddelelser eller kommentarer fra landbrugs- eller industriorganisationer i hverken Danmark eller Europa, men læserne må meget gerne bidrage med henvisninger i debatten under artiklen.
Det mest rystende er vel i grunden den underliggende præmisse som jo i realiteten er at hvis landbruget ønsker at dyrke et eller andet, og det kun kan gøres ved brug af pesticider der i uacceptabel grad skader miljøet, så skal landbruget have lov til at bruge disse pesticider, i stedet for at sige at de må dyrke noget andet. Der syntes slet ikke ikke at være nogen der stiller spørgsmål ved behovet for de pågældende afgrøder. Ovenstående handler om raps, som så vidt jeg kan se anvendes til madolie, brændstof og dyrefoder. Der er åbenlyst alternativer til rapsolie til madlavning. Det samme gælder rapsolie til brændsel (og det bør overvejes om den form for "energiproduktion" overhovedet er acceptabel). Hvorledes det forholder sig med alternativer til husdyrfoder ved jeg ikke, men hvis der ikke er alternativer så rammer det jo lige ned i den debat der køre om de store miljøkonsekvenser produktion af kød giver anledning til, og om ikke vi burde tilstræbe at reducere vore kødforbrug, og dermed også vores behov for at dyrke bl.a. raps.
Her er en thumb up bare ikke nok -
Knivskarpt skåret ind til benet Ebbe!
mvh Flemming
De alternativer kræver nok også sprøjtemidler.
Enig! Grunden kan være at det kun er få generationer siden der sidst var udbredt sult her i landet! Dengang var der to muligheder, at følge landbrugets ønsker eller gå sulten i seng når det blev mørkt. Det har globaliseringen ændret fuldstændigt, men sult og tørst styres af reptilhjernen der er den mest primitive og mindst lærenemme del af vores hjerne, så der er en voldsom tidsforsinkelse.
Hvorfor kalde neonikotinoider for bidræber, når det ikke er deres formål eller betegnelse?
Neonikotinioder er et plantebeskyttelsesmiddel - og dets effekt i Danmark er ikke dokumenteret at være bidræbende.
Det er trist at Ing.dk igen og igen vælger den skyttegravs-retorik DN har lagt for dagen. Trist.
Alternativer der ikke kan dyrkes i flere områder af europa. Så bliver der tale om import med stigende (mad)oliepriser til følge.
Nu er der i raps ikke tale om sprøjtemiddel men bejdse, hvor der alternativt skal sprøjtes 2-4 gange i efteråret med midler der har begrænset effekt. Dvs. med tiden større doser. Forsvinder effekten, er der ingen alternativer og afgrøden vil ikke kunne dyrkes. I alternative afgrøder i andre lande bruger en del midler, dels bejdse og sprøjtemidler. Solsikke har en del skadedyr, der kræver årvågenhed: https://www.ag.ndsu.edu/publications/crops...
Har sagt det før og siger det gerne igen: Når farlighed og risiko forstås, så forsvinder sensationen. Selv om man vurderer, at et stof er farligt for bier, så er der ikke nødvendigvis en uacceptabel risiko for bier ved en konkret anvendelse. Er det så svært at forstå? Derfor er det helt ok, at Miljøstyrelsen udsteder dispensationer. Så meget desto mere som EU slet ikke har vurderet den anvendelse, som man ønsker i Danmark ! Så ingen modstrid.
Ebbe - men det er jo netop pointen, at dk-dispensationen ikke skader i uacceptabel grad!
Uacceptabel for hvem?
Verden er ikke sort/hvid
mvh Flemming
Flemming - det er lovstof - det fremgår af direktiverne - men det er ikke dig eller DN eller lign.
Fordi det er den effekt disse stoffer har på bier, så for at sige det lidt groft så kunne jeg ikke være mere bragende ligeglad med hvad det hedder, eller hvad det bruges imod.
Og du må undskylde, men kan du og de øvrige faste forsvarer for landbruget ikke se hvor meget det i sidste ende skader landbrugets troværdighed når man i hver eneste sag - ikke kun her på ing.dk - konfronteres med den samme reaktion fra landbruget og dets repræsentanter - bagateliser, benægt, fralæg sig ansvaret, postuler tvivl/usikkerhed og angrib forskere, medier og miljøorganisationer (og lige for tiden er det jo helt åbenlyst at der foregår et koordineret angreb på DN), og det uanset hvad sagen handler om, selv i sager hvor det er helt åbenlyst at landbruget har en dårlig sag. Hvis der kommer en sag om om landbruget og jeg ser et indlæg fra en af landbrugets organisationer, så gider jeg efterhånden dårligt læse den, for uanset hvad sagen drejer sig om, så kan man være sikker på at artiklen vil være et langt forsvar for landbruget. Jeg ville falde ned af stolen hvis jeg bare en enkelt gang hørte landbruget - friviligt og af egen drift - vedstå sig ansvaret for et problem og dets løsning, og så rent faktisk gjorde noget ved, hurtigt, selv om det kostede penge. I stedet oplever man at det bedste landbruget kan svinge sig op til er at kalde "sprøjtegift" for "plantebeskyttelsesmidler" fordi det lyder pænere.
Ebbe du er fuld af forvanskninger. Og du kender øjensynlig intet til området. Plantebeskyttelsesmidler er den officielle betegnelse og du har ikke svaret på min kommentar. Direktiv 91/414 fra 1991 hedder officielt Plantebeskyttelsesmiddeldirektivet! Jeg ville falde ned af stolen, hvis nogen af jer rent faktisk ville indgå i en saglig debat, hvor man forholdt sig til argumenter og modsvar. Og satte sig ind i tingene.
hedder det ikke: DN hate speech? Er der også fejl i den øvrige tekst?
Er overskriften og vinklingen på historien! Hvordan kan Ingeniøren gang på gang slippe afsted med kun at interviewe græsrodsbevægelserne, og endog adaptere deres sprogbrug? Hvor er den journalistiske etik blevet af? Hvor er interviews med de folk der faktisk ved noget om dette, og som ikke anser det for problematisk, at bruge disse stoffer? Det er simpelthen skandaløs dårlig journalistik! Tag jer nu sammen....
Ebbe - forsikr mig lige om, at du er fuldt klar over forskellen mellem fare og risiko. Og ditto med hensyn til, at du er fuldt klar over dosens betydning.
Ebbe - kom nu. Lad os nu få den debat og en afklaring! Eller er Ingeniøren bare en platform, hvor du kan komme af med dine misforståede og usaglige påstande? Ligesom du ville finde det upassende, hvis jeg blandede mig med misopfattelser i en debat om “livscyklusvurdering-af-bygningsdele” så finder jeg det upassende, at du blander dig i dette emne - og yderligere, at du enten trækker debatten ud eller helt undlader at svare. Dette disrupter debatten og kvalificerer dermed til betegnelsen “troll”.
Ebbe - hvor bliver du af?
Ebbe - ?
Claus, for nu at starte med dit sidste indlæg først - jeg skriver ikke indlæg på kommando, men når jeg har tid og lyst, og modsat hvad du lader til at tro har man ikke krav på at få et svar på ens indlæg.
I givet fald tror jeg du har valg det forkerte forum at debattere i - det er ikke en forudsætning for at deltage at man skal være ekspert inden for det emne der debatteres, og nej - jeg ville ikke finde det upassende hvis andre ikke eksperter deltog i en debat om LCA på ing.dk, men jeg ville sandsynligvis påpege hvis jeg mente der var faktuelle fejl i det de skrev.
Det vil jeg nu mene kan diskutere. EU har tilsyneladende vurderet først at der var behove for et "begrænset" forbud, og senere et "fuldt" forbud. Jeg antager at det er sket på et sagligt og videnskabeligt grundlag, da det er vanskeligt at se hvorfor EU skulle have en interesse i at forbyde et stof hvis der ikke forelå et solidt grundlag herfor, ikke mindst da det tydeligvis er en upopulær beslutning ikke kun hos (ikke mindst) landbrug og den berørte industri, men også flere medlemslande.
Nu falder så en dom der i praksis siger at EU's forbud defacto bortfalder, da det jo til enhver tid er muligt for et medlemsland at tillade brugen af et pesticid, hvis blot de vurdere at det er uproblematisk.
Det ville være acceptabelt hvis man følte sig overbevist om at de enkelte landes dispensationer blev givet på et rent sagligt og fagligt grundlag. Men der er ofte store økonomisk interesser på spil både for landbruget og den agrokemiske industri (som jo i nogle lande har endog meget stor økonomisk og politisk indflydelse), men også - og der er måske endnu vigtigere - for de enkelte lande (og dermed også disses politikere). Desuden ved du - formoder jeg - lige så godt som jeg at inden for forskningen er alt forbundet med en vis usikkerhed - og den usikkerhed kan man jo vælge at tillægge større eller mindre betydning hvis man har en interesse i at nå en bestemt konklusion hos den dispenserende myndighed.
I det aktuelle tilfælde fremgår det jo af artiklen at EU jo generelt har vurderet at der er grundlag for helt at forbyde brugen af neonikotinoider. De baltiske lande og Finnland har derimod vurderet at neonikotinoider må bruges til rapsfrø der sås om foråret. I Danmark har vi derimod vurderet at de kun må bruges til rapsfrø der sås om efteråret, men ikke om foråret.
Personligt finder jeg det overraskende at man på angiveligt videnskabeligt grundlag kan nå så forskelige konklussioner. Hvis der er så stor forskel på forholdende i de enkelte lande ville jeg have forventet at EU havde taget højde for det i reglerne, istedet for at gennemføre et generelt forbud. Og min tillid bliver bestemt ikke større når jeg fx ser hvorledes udmeldinger fra styrrelser og ministerier og endog også universiteter her hjemme syntes at afhænge af hvilken regering vi har, og vi er et af verdens mindst korrupte lande, hvad man ikke nødvendigvis kan sige om alle de øvrige EU lande.
Måske fordi de ikke dyrker vinterraps?
Det viser jo med al tydelighed at faglig viden forudsætter ønsket, at tilegne sig faglig viden. Hvordan mon EU's beslutningsprocesser virker?
En lang svada uden at røre noget af substansen - eks. navnet plantebeskyttelsesmidler - det var noget af det, som du har misforstået. Hvorfor berører du ikke det??? Selvfølgelig skal man blande sig selv om man ikke er ekspert. Men læg mærke til at jeg specifikt skrev med misopfattelser! Men når så man bliver korrigeret af nogen, som har bedre forstand på emnet, så skal man ikke lade som ingenting - så skal man ind i dialogen og eventuelt erkende, at man var galt afmarcheret. Det mangler du stadig på trods af al din skriven. Du fortsætter med noget, der ligner konspiration, men nok igen er ukendskab til sagerne. Der er forskel på fare og risiko og Miljøstyrelsen har vurderet risikoen ved dansk anvendelse ifm dispensationen. Hvad præcis er det i den, som du ikke forstår - formuler dog et konkret spørgsmål, så får du svar og du bliver klogere. Og noget af det har du allerede fået forklaret af jan C. Damgaard. Og EU behandlingen - ja den skulle du prøve at læse og danne dig en mening. Det er indviklet - det indrømmer jeg. Men meget af vurderingen i EU er i virkeligheden en "vi kan ikke finde ud af at vurdere det altsammen og vi kan ikke klart konkludere, at der kun er lav risiko". Det er der mange grunde til - blandt andet at man har konstrueret meget vanskeligt opfyldelige krav til feltforsøg. Vi kan gerne debattere dette når du har læst EU vurderingerne af de forskellig neonicotinoider. Men prøv at se om du kan samle tråden op jf. det ovenfor. Og prøv om du kan holde dig strikt til substansen og ikke som lige nu fabulere om alt muligt andet.