Topøkonomer: Ensartet CO2-afgift kan bringe os i mål i 2030

Illustration: Martin Muránsky/Shutterstock

Markante topøkonomer har for tænketanken Kraka og revisionsfirmaet Deloitte udarbejdet et forslag til en reform af de danske klimasfgifter, der skal sikre, at vi når vores klimamål i 2030 på den billigst mulige måde.

Det bærende element i forslaget er en høj, ensartet afgift på udledning af drivhusgasser, der kombineres med et bundfradrag for energiintensive virksomheder og landbruget, således at de danske reduktioner får globalt gennemslag - samtidig med at man begrænser udflytningen af arbejdspladser.

Læs også: Vismænd: Sænk elafgiften, og læg afgift på biomasse

Beregninger af forslagets konsekvenser viser ifølge forfatterne, at forslaget ikke øger uligheden og er provenuneutralt for staten.

På Krakas hjemmeside uddyber økonomerne forslagets tre hovedelementer.

1250 kroner pr ton CO2

Omkring den ensartede afgift på udledning af drivhusgasser tænker de sig 1.250 kr. pr. ton som et realistisk pejlemærke for 2030.

Afgiften skal indfases gradvist, så virksomheder og husholdninger kan nå at tilpasse sig, og Klimarådet skal løbende vurdere, om afgiftsniveauet er tilstrækkeligt til at opfylde klimamålet. For elsektoren og landbruget foreslår økonomerne en særlig model.

Læs også: Ny skatte-analyse: Endnu lavere elafgifter gavner samfundsøkonomien

Derudover forestiller økonomerne sig et bundfradrag til energiintensive virksomheder og landbrug på 80 pct. af historiske udledninger, som gradvist udfases frem mod 2050, hvilket skal begrænse såkaldt lækage og udflytning af arbejdspladser uden at fjerne klimatilskyndelsen.

Samtidig skal der være et tilskud svarende til afgiftssatsen for virksomheder, som reducerer udledningerne under deres bundfradrag, mener økonomerne.

Afgifter reduceres med 75 pct.

Også afgifterne står for skud. Økonomerne påpeger, at de eksisterende energiafgifter ikke er målrettet en klimaeffekt og i højere grad betales af borgere med lave indkomster.

Derfor foreslår de 75 procents reduktion i energiafgifterne for at sikre, at reformen er fordelingsmæssig neutral og at den begrænser de negative effekter på arbejdsudbuddet.

Læs også: Skatteministeriet: Drop afgifter på el og varme, og læg ens afgift på fossile brændsler

De eksisterende energiafgifter på benzin og diesel reduceres ikke, da de håndterer øvrige effekter i form af trængsel, uheld, støj mv.

»Det er vores vurdering, at forslaget vil sikre indfrielse af reduktionsmålet om 70 pct. i 2030. Sådanne beregninger er dog forbundet med en vis usikkerhed. Det er derfor vigtigt, at Klimarådet pålægges løbende at vurdere, om Danmark ser ud til at indfri målet, eller om afgifterne skal justeres,« skriver de fem økonomer på hjemmesiden.

Milliardhul i statskassen

Reformen er samlet set næsten provenuneutral og fordelingsmæssigt neutral i 2030.

Forskernes beregninger viser et offentligt mindreprovenu på 1. mia. kr. i 2030 efter adfærd og tilbageløb, og der er således ikke tale om en ny indtægtskilde for det offentlige, men derimod en reform, der giver bedre tilskyndelse til virksomheder og husholdninger til at træffe klimavenlige beslutninger.

Læs også: BAGGRUND: Derfor er omlægning af energiafgifter en svær øvelse

Fordelingsmæssigt påvirkes de nederste indkomstgrupper stort set ikke, mens de øverste indkomstgrupper vil opleve et begrænset velfærdstab. Et velstandstab, der i sammenhæng med den samlede forventede velstandsstigning frem mod 2030 er meget begrænset.

Konsekvensberegningerne ser på de langsigtede omkostninger og ikke på de kortsigtede omstillingsomkostninger, som ikke helt kan undgås.

Læs også: Energibranchen: Skatteministeriets afgiftsrapport alt for teoretisk

Forslaget fra topøkonomerne forholder sig ikke til, hvordan man skal lukke milliardhullet i statskassen, når indtægter fra afgifter på de fossile brændsler – cirka 40 mia, kroner om året – efterhånden forsvinder.

Frygter udflytning

Økonomernes forslag er beskrevet i Berlingske lørdag, hvor kommentarerne til forslaget var noget blandede.

Hos brancheforeningerne Dansk Energi og hos Dansk Industri frygter man, at så høje afgifter vil medføre, at man skubber produktion og dermed CO2-udledning til udlandet:

Læs også: Ny rapport: Danskernes CO2-udledning er reelt en halv gang højere

»Forslaget om så stor en forøgelse af CO2-afgiften vil sende en milliardregning til danske virksomheder, som vil få reduceret deres mulighed for at investere – blandt andet i grøn energi,« påpeger skattepolitisk chef i DI, Jacob Bræstrup overfor Berlingske.

Adm. direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi kalder det »for økonomteoretisk« at tro, at man kan skrue så højt op for CO2-afgifterne.

Læs også: Klimarådet: Indfør afgifter på flyrejser nu

De Radikale er begejstrede for forslaget om en høj CO2 afgift, mens energi- og klimaminister Dan Jørgensen (S) blot kalder det »et interessant værktøj«.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"»Forslaget om så stor en forøgelse af CO2-afgiften vil sende en milliardregning til danske virksomheder, som vil få reduceret deres mulighed for at investere – blandt andet i grøn energi,« påpeger skattepolitisk chef i DI, Jacob Bræstrup overfor Berlingske.

Tidligere erfaringer med frivillige investeringer af samfundsgavnlig karakter, som koster virksomhederne penge, viser ellers at det er nødvendigt at regulere industrien. Og borgernes forbrug ligeså, man mindes hvordan benzinslugere blev købt i hobetal da de blev billigere.

Jo, DI siger tit at skatter skader firmaernes samfundsmæssige engagement. Og vi HAR da også fået en fin ny opera! Hurra:-)

  • 20
  • 7

[Som politikker så må jeg sige at det er en ommer !

En så simpel og uselektiv måde at lave beskatning på, stemmer ikke overens med et generelt politisk ønske om at kunne målrette specielle sektorer. Hvis der fra politisk hold er et ønske om at f.eks. landbruget rammes særligt stramt, eller at tilskud til børns tandpleje skal friholdes, så kan det ikke gøres med et så enstrenget system.

Derudover er der ønsket om at skabe arbejdspladser, og her vil et mere fin-masket system sikre at der skabes mange flere offentlige arbejdspladser som kan sikre og kontrollerede de forskellige resort-områder i detaljer.]

[Ironi off]

  • 7
  • 6

Underligt at man mener økonomer kan stå for planlægning. De har ingen teknisk indsigt og overtager ukritisk scenarier som de mener er relevante. Uden argumenter.

Her er nogle alternative ruter som ikke vil skabe problemer, hvor man ser på bl.a. atomkraft som en mulighed,, se dette link

En detaljeret teknisk analyse findes i dette link dette link skrevet af fagfolk som ser på UK i fremtiden. Med et bredt spektrum af muligheder, som ignoreres i "hængemulerapporten" som refereres i Ingeniøren ovenfor.

Fra konklusionen:

"The Gas and Nuclear scenarios work very well The Gas and Nuclear scenarios, by comparison with all the National Grid scenarios, are inexpensive, secure, require little new transmission or distribution grid expansion, and no development of augmented ancillary response services. They do create carbon dioxide emissions, but at very low rates. Adding a form of CCS to the gas generation of these scenarios could solve this problem. Or perhaps we could increase nuclear generation beyond the 45 GW of the nuclear scenario. The alternative is the TD (min kommentar: TD =Two Degrees scenarie. Det beskrives i rapporten, som ser på scenarier i en officiel britisk rapport- se linket for detaljer) , where emissions saving per ton of carbon dixide costs £1,347 or £1,573 relative to the Gas and Nuclear with CCS scenarios respectively. It would be possible to achieve a faster rate of emissions cuts in these scenarios if the deployment of new nuclear generators could be accelerated, perhaps using small modular reactors alongside larger plants, and implementation of an early retirement programme for older CCGT plant, replacing equipment with efficiency below 50% with new CCGTs with over 63% efficiency. Costs could be cut further if the target emission level is not set arbitrarily to zero but to a level beyond which the costs of cutting emissions start to rise more quickly. In other words, a simple plant mix of nuclear plant and high-efficiency CCGTs may be considered adequate. Such a production mix would require little new transmission construction, avoid all concerns about grid inertia, and would require no modification to the grid ancillary services regime."

Se det er da nytænkning! Politikerne må interessere sig for nyskabende teknologi og gøre sig fri af de mægtige interresseorganisationer, som dominerer i Danmark. Det vil give jobs, eksport og vækst som mange er implicit modstandere af med de utroligt simple forestillinger man gør sig om fremtiden.

  • 6
  • 17

Atomkraft i vesten er for dyrt! Jeg vælger at tro på Bill Gates udsagn. Han har satset hundreder af millioner USD på Atomkraft og er kommet frem til følgende:

Interviewer: “What do you think is a reasonable expectation for what nuclear power can do, i know you are a believer in it.”

Bill Gates: “I put many hundreds of million USD into it. It’s not a profit driven activity The entire nuclear industry is making a product today, that is to expensive and whos safety, altho it’s actually quite good, is to dependent on human operators.

So the nuclear industry will only survive if there is a new generation whos economics and design for inherent safety is dramatically better than anything that is out there today. I don’t know for sure that will happen. [..]”

https://youtu.be/vapTJLUSvpQ?t=417

Bill Gates: “todays reactors are not economic, ignore everthing else, the nuclear industry will disappear and that is true globally, unless there is some new (reactor) design” https://youtu.be/vapTJLUSvpQ?t=609

Interviewer: “In 2050 (zero emission scenario red.) how much energy will come from nuclear?” Bill gates: “its bimodal, either it is 0% or around 33%

  • 10
  • 0

Overordnet synes jeg at økonomerne har fat i noget. Men hvis der skal være en generel klimaafgift, bør man så ikke omvendt kunne tjene lige så meget pr tons CO2e man lagrer i jorden (landbruget) eller i undergrunden? Og bør afgrøder, som fikserer meget CO2 pr år (eksempelvis intensiv skovdrift og kløvergræs), så ikke favoriseres økonomisk i forhold til mindre CO2-fikserende systemer (eksempelvis korndyrkning og skov der ikke er i omdrift)?

  • 7
  • 1

Overordnet synes jeg at økonomerne har fat i noget. Men hvis der skal være en generel klimaafgift, bør man så ikke omvendt kunne tjene lige så meget pr tons CO2e man lagrer i jorden (landbruget) eller i undergrunden? Og bør afgrøder, som fikserer meget CO2 pr år (eksempelvis intensiv skovdrift og kløvergræs), så ikke favoriseres økonomisk i forhold til mindre CO2-fikserende systemer (eksempelvis korndyrkning og skov der ikke er i omdrift)?

Det er vel kun et spørgsmål om at få fidusen fravristet fjernvarmefolket omkring hvordan man kan nedlægge en skov og øge co2'udledningen når træet brandes af i et fjernvarmeværk som producerer bæredygtig fjernvarme, eller via fantastiske certificater gøre varmen co2-neutral og bæredygtig, når skovens kulstof bundet i vedmassen nu er at finde i atmosfæren som co2..

  • 3
  • 10

Mindre co2 udleding og mindre forureing : 1. co2 afgift efter forureningsgrad ( også flis og træpiller og naturligvis flybrændstof ) 2. Roadpricing som incitament for at køre grønt også i byerne . 3. Fjern energiafgiften på el til elbiler og varmepumper ( og kun der! ) 4. Ingen ICE bil salg fra 2028 ( Norge har vedtaget 2025 ) 5. Fremskøn udbygningen af havvindmølleparker ( uden tilskud)

Forhøj skatterne på : 1. Bolig 2-3 % 2. Pensionsskatten hæves fra 15 til 17 % 3. Benzin og Diesel med 2-3 kr / l nu og yderligere 25 øre / år fremadrettet 4. Hæv bruttoskatten med 1 % 5. Sikre at alle betaler den skat de skal

Nogen der har yderligere forslag / ændringer ?

  • 7
  • 6

Det er jo udmærket, men hvis vi rent faktisk holder op med at lukke CO2 ud, hvor skal pengene komme fra?

Flere - både herindefra og andre steder - hævder at landets drift ikke kan finansieres gennem skatter. Men er nødt til at opkræve nogle af pengene som 'afgifter' ellers går de fleste danskere konkurs.

Jeg kan godt nok ikke selv få det til at passe, at folk har bedre råd til at betale en afgift end en skat, men det er sikkert soleklart for folk som følger bedre med end jeg gør...

  • 1
  • 2

Apple' strømforbrug er grønt vedr. deres servere, når de opstiller møller som producerer den samme mængde strøm, som de forbruger. Hvis det antages, at der er sammenfald mellem servernes forbrug for 50 % af møllernes produktion, så skal el-nettet eller forbrugere aftage den anden halvdel overproduktion møllerne afsætter. Og så skal serverne have strøm fra andre, kilder når der ikke er vindstrøm i nettet fra Apple' mølleparker.

Men det er ret omkostningstungt at producere den strøm møllerne ikke afsætter til serverne set i den sammenhæng at denne strøm skal være co2-neutral og via Ptx er prisen astronomisk.

Men det er producenten at strøm i den anden ende af elledningen jo lideglad med, for han producerer jo bare det som det koster fra fossil inkl. co2-afgiften og så må Apple betale prisen og det gør de jo gladeligt for deres strømforbrug er jo 100 % fossilfri. Godt nok er der mange møller om få år og for 20 % af produktionsmængden må møllerne stoppes pga. af overproduktion og 10 % af produktionen ender som varmt vand i fjernvarmerør via el-patroner. Men sandt nok møllerne kunne have produceret det samme årlige forbrug som Apple ville have haft, og derfor er Apple' elforbrug 100 % fossilfri.

Men sandt nok på et tidspunkt vil systemet kunne producere strømmen som møllerne ikke producere fossilfrit, og den høje co2-afgift vil da også animere til dette. MEn i stedet for at det øvrige system skal bruge store ressourcer på at skaffe Apple' strøm af vejen når de overproducere, så var det måske smartere at Apple også investerede i de produktionskapaciter der skal producere fossilfri strøm når det ikke blæser.

  • 2
  • 3

Der har været en ret høj CO2 afgift i Norge i et 20-tals år nu. Det er hovedårsagen til, at man er kommet ret langt med elektrificering af olje/gas platforme i Nordsøen, samt at man scrubber CO2 fra produktionen på Sleipner vest og lagrer den i Utsira akviferen https://en.wikipedia.org/wiki/Sleipner_gas.... Bemærk at det er et af de største CCS projekter på kloden og har været i drift siden -96.

Det er ikke helt billige projekter så de ville nok ikke være gennemført uden høj afgift. Men det var nok endnu mere gavnligt at inddføre det på Europeisk basis fremfor blot i Danmark, så fik man en større effekt og man ville undgå meget af udflagningsproblematikken.

  • 2
  • 0

En ung stemme som er betalt af Heartland Institute til at sprede mistro om klimaforskning.

Heartland Insitute, som er en 'far right' tænke tank, der tidligere bl.a. har lobbyet hårdt for at promovere uvidenskabelig "videnskab", som skulle så tvivl om de negative konsekvenser ved rygning.

Hvis det ikke er bevidst på dine vejne NVJ at sprede fake news, så har du da godt nok en tendens til at falde i med begge ben hvergang. Lobbypengene er ikke spildt!

  • 6
  • 2

Der må man jo antage at en ensartet CO2 afgift er ligeglad med om Apple er 100% grøn, og beskatter dem når vindmøllerne ikke dækker.

Jo! Men den overordnede problemstilling er at 70 - 80 måske 90 % af el-forbruget er den nemme del, at gøre fossilfri.. Det er den sidste del som er den sværre at gøre fri af fossiler, og det vil sikkeret ende med at være billigere at producere strømmen ved fossiler og så betale afgiften. Og derfor ender Apple jo bare med at betale for de er jo 'fossilfri' som er det som betyder noget for dem PR-mæssigt.

  • 1
  • 0

Men hvis de multi-nationale-koncerne alligevel ikke betaler skat her i landet, så hjælper det jo ikke "dem" at få et bundfradrag? Måske har nogen endda lovet nogle af "dem" at deres nye cloud-center ikke bliver beskattet for hårdt/anderledes i den nærmeste fremtid?

De eksisterende energiafgifter er ikke målrettet en klimaeffekt og betales i højere grad af dem med lave indkomster.

. . . det kan jo heller ikke være erhvervenes plan at flytte skattebetalingen fra borgerne over til virksomhederne? Så daler deres konkurrence-evne, og i hvert fald CO2-produktionen flytter ud.

Men DI har selv med-finansieret forslaget .. de ikke syntes om ... http://kraka.org/finansiel_stoette

Hvis man derimod støttede CO2-reduktions-investeringer direkte, i form af fuldt offentligt finanisieret Research i noget de unge brænder for, mod virksomhedernes Development i kooperative projekter, så kunne vi få en ny vindmølle-sektor ud af det. Ikke engang EU har lukket ned for denne form for stats-støtte endnu.

  • 1
  • 1

processen igen med uvirksomme CO2 kvoter - bare med højere priser og større incitamenter til at svindle og handle med dem. Ja - det skal nok virke/sarc.

Det bliver tragikomisk at læse om at CO2 udledningen om 10 år ikke er reduceret, men steget og "ingen" kan forstå, hvorfor.

Præcist som nu.

  • 3
  • 0

Men hvis de multi-nationale-koncerne alligevel ikke betaler skat her i landet, så hjælper det jo ikke "dem" at få et bundfradrag? Måske har nogen endda lovet nogle af "dem" at deres nye cloud-center ikke bliver beskattet for hårdt/anderledes i den nærmeste fremtid?

CO2 afgiften skal være uafhængig af dette, så der er ikke noget at flytte rundt med. Enten sparer man de penge eller også gør man det ikke.

Hvis man derimod støttede CO2-reduktions-investeringer direkte, i form af fuldt offentligt finanisieret

Nej, det vil kun pletvist starte nogle projekter, mens alt andet vil sejle. En afgift rammer bredt, stort som småt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten