Topledere om 2019: Det går fremad, men hvor skal vi skaffe ingeniører?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Topledere om 2019: Det går fremad, men hvor skal vi skaffe ingeniører?

Illustration: IDA

Brexit lurer lige om hjørnet, og USA åbner stadigt flere handelskrige – men det til trods, er der hovedsageligt optimisme at spore blandt toplederne for danske ingeniørvirksomheder.

Det viser en ny spørgeundersøgelse fra IDA, som er udarbejdet blandt topledere mellem IDAs medlemmer.

Her ses muligheden for at rekruttere og fastholde medarbejdere fortsat som den største udfordring, og 48 procent af de adspurgte forventer, at det vil være en barriere i 2019. Det tal var dog endnu højere i 2016, hvor det lå på hele 59 procent.

»Den største hindring er stadig manglen på kvalificeret arbejdskraft inden for STEM. Der er selvfølgelig en udfordring, for hvis man ikke får de rette medarbejdere på rette tidspunkt, så er der en risiko for, at virksomhederne får nogle vanskeligheder,« siger IDAs formand, Thomas Damkjær Petersen.

»Så det er absolut en udfordring, der skal tages alvorligt,« siger han.

Optimisme om omsætning, men vanskelig vækst i udlandet

76 pct. af toplederne forventer, at deres virksomhed vil øget sit salg og omsætning i 2019. Ingeniørforeningen udførte lignende undersøgelser i 2017 og 2016. Her var dette tal på 72 procent i 2017 og endnu lavere i 2016, hvor forventningen til øget salg blev delt af 59 procent af de adspurgte.

Under 5 procent af toplederne har forventet tilbagegang i salg og omsætning. Det gælder for samtlige år.

Forventningen til at ansætte flere medarbejdere er faldende, men samtidig er forventningen til øget salg og omsætning steget. Illustration: IDA

Dog ser toplederne også i stigende stigende grad en udfordring ved at komme ind på udenlandske markeder. Her har ti procent svaret, at at adgangen til udenlandske markeder er en barriere for virksomheden, i undersøgelsen fra 2016 så kun tre procent denne udfordring.

Samtidig er der øget outsourcing: 9 procent af toplederne forventer outsourcing til et andet sted i Danmark i år, mens 15 procent forventer outsourcing eller offshoring til udlandet.

»Vi har et globalt arbejdsmarked, og virksomheder tænker i, hvor får vi løst vores arbejde bedst, men alligevel regner de med at ansætte flere medarbejdere generelt,« siger Thomas Damkjær Petersen.

Midler til forskning og udvikling

Hvor meget en virksomhed bruger på forskning ud af sin omsætning, plejer at være en vigtig post for den fremtidige udvikling, samt en god indikation af, om virksomheden er i en sund udvikling. Over en tredjedel af de adspurgte topledere forventer udvikling i virksomhedernes forskningsbudget.

»I øjeblikket bruger Danmark ikke tilstrækkeligt med midler til forskning i det offentlige. Det er en skam, for der er en del vidensdeling mellem det offentlige og private, hvor man kombinerer virksomhedernes forskning med den offentlige grundforskning,« siger Thomas Damkjær Petersen.

»Derfor er det stadig rigtig godt at virksomhederne fortsat sætter penge af til forskning, for forskningsdelen er meget vigtig på den lange bane, og den er på et højt niveau,« siger han.

58 procent forventer, at forsknings- og udviklingsbudgettet i 2019 vil være uændret i forhold tidligere år – samme antal som i 2016. 36 procent forventer forøgelse, imod 33 procent i 2016 og 39 procent i 2017.

Under 5 procent af toplederne forventer nedskæringer i forskningsbudgettet. Det har været gældende samtlige år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Danmark skal drives forretningsmæssigt og markedsorienteret" blev et mantra lanceret af Fog Rasmussen i starten af dette århundrede.

I dag er problemet for lavt udbud af arbejdskraft, og jeg har i en række kommentarer drillet politikerne med, at de ikke har fattet loven om prisens afhængighed af udbud og efterspørgsel.

Men at danske topledere heller ikke kan finde ud af det - nåh ja - det må aktionærerne ligge og rode med, for de har åbenbart heller ikke fattet det.

  • 4
  • 0

....at for at blive siddende i stolen, skal de som alle snakeoilsælgere love aktionærerne guld og grønne skove og vise at de kan få værdien af et firma til at stige ekspotentionelt.
Sker det ikke, så er det nemt at undskylde den manglende fremgang med at det ikke er til at skaffe kvalificerede medarbejdere. Det medfører for toplederen det uheldige, at han ofte bliver misforstået af bestyrelsen ,som en opfordring til at anskaffe sig en ny topleder.
Se hvor hurtigt sportstrænere udskiftes :)

  • 3
  • 2

Sker det ikke, så er det nemt at undskylde den manglende fremgang med at det ikke er til at skaffe kvalificerede medarbejdere

- denne artikel er 3/4 år gammel:

Fynske virksomheder inden for en række områder efterspørger i stigende grad kvalificeret arbejdskraft, men måske er vejen til at finde de rigtige medarbejdere ikke så lang igen.
376 ledige ingeniører og 46 maskinmestre uden job kunne i hvert fald være et oplagt sted at starte jagten på en kandidat til den ledige stilling for fynske firmaer, lyder det fra Akademikernes A-kasse...

https://www.fyens.dk/erhverv/376-ledige-in...

  • 0
  • 0

Det er anstrengende at høre på "topledernes" whinen om at det ikke er til at skaffe ingeniører, når man samtidig bevidst udøver aldersdiskrimination.

For et fuldstændig indiskutabelt faktum er, at hvis der står en fødselsdato før ca. 1970 på CV'et, så er det op ad bakke for ansøgeren.

Men der er også det problem med ældre medarbejdere, at det er ikke sikkert at deres lønbehov er så stort som ancienniteten tilskriver, typisk fordi børnene er fløjet af reden og huset betalt - men hvis arbejdsudbyderen ser at der er tale om en ansøger med 30 års erfaring, så bliver denne automatisk frasorteret, da man regner med et meget højt lønkrav, dvs. der kommer ikke engang nogen dialog.

Omvendt kan ansøger heller ikke skrive at lønnen betyder mindre, for så bliver han også automatisk frasorteret, dvs. der kommer der heller ingen dialog.

Så hvis arbejdsgivere vil have flere ingeniører, så er de nødt til at kikke på det grå guld, og måske også overveje mere fleksible ansættelsesforhold end de sædvanlige 40 timer om ugen.

  • 4
  • 0

Omvendt kan ansøger heller ikke skrive at lønnen betyder mindre, for så bliver han også automatisk frasorteret, dvs. der kommer der heller ingen dialog.

Du tænker måske på at det så ser ud som om man ikke selv synes man er så meget værd. Modsat hvis man lægger op til en høj løn, så viser det at man selv synes man er det værd. Men er det så ikke et spørgsmål om at formulere det på den rigtige måde? På trods af mine 30 års erfaring, som gør at jeg er meget dygtig til dette, er jeg kommet til det punkt i mit liv, hvor løniveauet ikke er altafgørende. Fleksible ansættelsesforhold, forskningspræget arbejde, en kortere arbejdsuge eller lignende (hvad der nu er relevant for ansøger), vejer på dette punkt i mit liv, højere end en løn beregnet på basis af min anciennitet.

  • 0
  • 0

For et fuldstændig indiskutabelt faktum er, at hvis der står en fødselsdato før ca. 1970 på CV'et, så er det op ad bakke for ansøgeren.

1970... Så er man ca. 49 år - dvs. stadigt relativt ung. Lad os antage at man blev færdig med sin uddannelse (master degree), da man var 25 år, så har man max. 24 års anciennitet. Og det kræver endda at man ikke har holdt pauser fra folkeskole til gymnasie eller fra gymnasie til universitet eller undervejs. Jeg kunne forestille mig at det er værre, når man er 55 år eller derover og har måske 30 års erfaring.

  • 0
  • 0