Topjurister: Fundamentet for dansk Femern-beslutning er rendyrket spådomskunst
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Topjurister: Fundamentet for dansk Femern-beslutning er rendyrket spådomskunst

christiansborg Hans chr. schmidt, pressemøde transport femern
Politikerne havde travlt med at forklare, hvor sikkert grundlaget for Femern-forbindelsen er, da de offentliggjorde deres historiske beslutning 4. marts.

Peter Pagh, professor i EU-ret på Københavns Universitet, bliver først ukarakteristisk stille et øjeblik. Så udbryder han:

»Har den danske stat gjort det? Det er fuldstændig useriøst.«

Inden vi vender tilbage til Peter Paghs vurdering af omfanget af den danske stats brøde - som efter hans mening er endnu værre, end det første udbrud lader ane - så lad os lige opridse, hvad staten har gjort og runde et par af hans tyske kolleger.

Grønt lys trods manglende tysk miljøgodkendelse

Den 4. marts gav et bredt flertal i Folketinget fra SF til Dansk Folkeparti grønt lys til, at det statslige projektselskab Femern A/S kan indgå kontrakt med de entreprenører og rådgivere, som skal bygge verdens længste sænketunnel.

Læs også: Historisk beslutning på plads: Politikere siger god for Femern-tunnel

Danske Per Aarsleff og Cowi er udset til at spille hovedroller, og samlet løber kontrakterne på selve tunnelen op i 52,6 milliarder kroner.

Læs også: Cowi er Femern-udbuddets store vinder

Politikerne med transportminister Hans Chr. Schmidt (V) i spidsen turde udskrive milliardregningen for de 18 km tunnel mellem Rødby og Puttgarden, fordi de havde fået en sandsynlighedsberegning fra konsulentfirmaet EY (Ernst & Young).

Konsulentfirmaet blev hyret til en såkaldt ekstern kvalitetssikring. Den skulle først og fremmest forsikre politikerne om, at prognoserne er pålidelige, når de fastslår, at tunnelen kan betales af bilister, vognmænd og tog, så den danske stat ikke kommer til at hænge på regningen. Tyskland har afvist at betale.

Læs også: Længe ventede analyser: Femern-tunnel på sikker grund - betalt tilbage på 36 år

Det væsentligste risikomoment for politikerne er, at de tyske myndigheder endnu ikke har miljøgodkendt tunnelen, og at byggeriet derfor ikke kan starte. Længden af forsinkelsen er afgørende for både planlægning og pris.

Statistisk konsulentøvelse

Derfor kastede EY sig ud i en statistisk øvelse. De så på ti andre store infrastrukturprojekter i Tyskland. Ud fra dem og den hidtidige sagsbehandling hos det slesvig-holstenske vejdirektorats afdeling LBV Kiel, som skal udstede godkendelsen, har konsulenterne foretaget en sandsynlighedsberegning af, hvornår Danmark får lov at gå i gang med tunnelen.

Det gælder vel at mærke ikke blot for LBV Kiels egen sagsbehandlingstid. Tyske miljøorganisationer med den magtfulde naturfredningsforening Nabu i spidsen har svoret at indbringe byggetilladelsen for domstolene.

Læs også: Tysk naturfredningsforening: Alt for få godstog til Femern-tunnel

Også retssagen forudser EY's konsulenter både udfaldet af. Det bliver et ja til tunnelen, vurderer de. Desuden regner de sig frem til, at det sandsynligvis tager forbundsdomstolen i Leipzig ni måneder at ophæve sagens opsættende virkning. Her hopper kæden helt af for juristerne.

»Man kan ikke forudse udfaldet af en retssag med statistik. Det handler altid om kvaliteten af argumenterne,« fastslår Gerd Winter, professor og leder af et forskningscenter for europæisk miljøret ved Universität Bremen.

»Man kan ikke være sikker på, at domstolen i Leipzig vil afvise, at retssagen skal have opsættende virkning. Det er umuligt at forudse,« supplerer professor Bernhard Wegener, som leder forskningen i offentlig ret og europaret ved Friedrich-Alexander-Universität Erlangen.

Nøjagtig 50 procents chance for at starte, inden kontrakt med entreprenørerne udløber

Det er ellers netop, hvad EY gør. Konsulenterne beregner sandsynligheden for, hvornår Danmark kan begynde at grave bunden af Femern Bælt ud til tunnelen.

EY er med på, at den tyske retssag vil falde i to bidder: først sagen om opsættende virkning og dernæst selve hovedretssagen. Byggetilladelsen får Danmark i praksis, så snart domstolen fjerner den opsættende virkning. At det vil ske, sætter konsulenterne ikke spørgsmålstegn ved.

Læs også: Revisorer: Tysk retssag skubber Femern-byggeri til 2020

'Når suspensionen af strakstilladelsen ophæves, udgør det i praksis det tidspunkt i godkendelsesprocessen, hvor Femern Bælt-projektet opnår de tyske myndigheder godkendelse,' som der står under det afgørende diagram i EY's kvalitetssikring.

Den afgørende kurve, hvor EY regner sig frem til sandsynlighedsfordelingen for, hvornår Tyskland giver tilladelse til at starte arbejdet med at bygge Femern-tunnelen.

'Suspenderingen af strakstilladelsen forventes med 90 procent sandsynlighed at ligge inden for en periode på 33 til 56 måneder fra ultima november 2015. I praksis betyder det, at anlægsarbejdet vil kunne påbegyndes mellem medio 2018 og medio 2020.'

Ifølge EY er der nøjagtig 50 pct. sandsynlighed for, at det sker inden midten af 2019. Så længe er politikerne nu gået med til at betale entreprenørerne for at stå standby. Dernæst bliver prisen for at vente højere.

Læs også: Tysk naturfredningsforening: Selvfølgelig bremser vores Femern-klage byggeriet

Det vil være tilfældet, hvis dommerne i Leipzig lader opsættende virkning vare ved, helt til selve retssagen er slut. Det tager to-tre år, skønner begge tyske professorer - endnu længere, hvis Nabu får held til at sende en del af sagen til EU-Domstolen.

Tyske domstole vurderer, om ti år forsinket tunnel haster

Både Bernhard Wegener fra universitetet i Erlangen og Gerd Winter fra Bremen anslår, at tyske domstole giver opsættende virkning under hele retssagen i omkring 20 pct. af sagerne om store infrastrukturprojekter. Det afviser de dog fuldstændig at overføre direkte til det juridiske slagsmål om byggetilladelse til Femern-tunnelen.

Bernhard Wegener påpeger, at Femern-tunnelen ikke er så kontroversiel som andre tyske projekter, og at den heller ikke er den sværeste, når det gælder skader på naturen. Han finder det desuden sandsynligt, at spørgsmålet om opsættende virkning bliver afklaret i løbet af de ni måneder, som også EY forventer.

Læs også: Entreprenører skal have 150 mio. kr. for hvert år Femern-tunnelen forsinkes

Omvendt fremhæver Gerd Winter, at de tyske domstole blandt andet ser på, hvor hastende et projekt er, når de vurderer, om der skal tildeles opsættende virkning.

»Det er en svaghed for Danmark,« siger han med henvisning til, at statstraktaten mellem Danmark og Tyskland fra 2008 omtaler åbning af en fast forbindelse i 2018. Det er nu rykket til 2028.

Desuden gennemgår domstolen sagens hovedargumenter og kigger på den mulige skadevirkning, hvis byggeriet bliver sat i gang. I Femern-tunnelens tilfælde er de fleste miljøbekymringer knyttet til at grave en rende på bunden af Østersøen til tunnelelementerne fra den kommende fabrik i Rødby. Eventuelle skadevirkninger vil altså ske, inden hele den tyske retssag er afsluttet, hvilket ifølge Gerd Winter også trækker ned i regnskabet for Danmark.

Politisk vilje får alle projekter gennemført

Bernhard Wegener fra Erlangen er lidt mere optimistisk på Danmarks vegne, når det gælder chancerne for at få slippe for opsættende virkning af en retssag.

»Domstolene er utilbøjelige til at give opsættende virkning. Men det er meget svært at forudse, hvad der vil ske,« understreger han.

Til gengæld er Bernhard Wegener fuldstændig sikker på, at går byggeriet først i gang, fordi den opsættende virkning forsvinder, så bliver Danmark ikke bedt om at grave tunnelelementerne op igen, uanset det endelige udfald af retssagen.

»Det er yderst sjældent, at en tysk domstol helt stopper et stort projekt. Men det kan blive blokeret i et stykke tid, så det er sandsynligt, at det bliver opgivet,« siger juraprofessoren.

»Nogle gange kan projektejeren også blive bedt om at foretage bekostelige ændringer. Det er den risiko, som Danmark må løbe. Men hvis den politiske vilje er der, så vil projektet i sidste ende blev gennemført, selv om det tager længere tid,« siger han.

Jura-professor har intet mod at håne beslutningsgrundlaget

Og lad os så langt om længe vende tilbage til Peter Pagh fra Københavns Universitet, som tager skrappere ord i brug end sine tyske professor-kolleger.

»Man kan ikke meningsfuldt bedømme muligheden for opsættende virkning af et forventet, kommende sagsanlæg om en miljøgodkendelse, som vi ikke kender,« taler han sig varm.

»Udfaldet af en højesteretsdoms strafudmåling for mord kan heller ikke forudses på baggrund af gennemsnittet af tidligere domme. Hvis det var tilfældet, så behøvede vi slet ikke dommere.

Læs også: Femern-overraskelse: Pendlerne i Østdanmark får nu jernbane til 7,5 milliarder kr.

Dernæst sammenligner Peter Pagh med at forsøge at forudse olieprisen.

»Her er det bare endnu mere absurd. Med olieprisen ved vi i det mindste, hvilket produkt vi taler om. Det gør vi ikke her.«

»Hvis man vil have oplysninger om den slags, kan man lige så godt gå til spåkoner.«

Læs også: Politisk finte: Danmark bruger 13 milliarder på Femern-forbindelse før tysk godkendelse

Det er altså beslutningsgrundlaget for et af danmarkshistoriens største infrastrukturprojekter, du håner.

»Ja, det generer mig ikke.«

Kommentarer (25)

21.03.2016:
Peter Pagh brokker sig over den politske proces vedrørende Femern.

10.03.2015:
Peter Pagh brokker sig over høringsprocessen vedrørende Femern.

05.03.2013:
Peter Pagh brokker sig over de fremskudte aktiviteter vedrørnde Femerns landanlæg, det rejer sig om udskiftning af nogle gamle jernbanebroer som står der i forvejen, men Peter Pagh angriber processen.

15.02.2012:
Peter Pagh brokker sig over miljøundersøgelserne vedrørende Femern.

14.02.2012:
Peter Pagh mener Femern forbryder sig mod VVM-reglerne.

  • 9
  • 10

Ja, hverken de tyske myndigheder eller de danske skatteydere kan være imponerede over de danske politikere.

  • 14
  • 6