Made in China har i årevis være forbundet med dårlig kvalitet, men sådan er det ikke længere. I hvert fald ikke, når det gælder forskning.
Kinesiske forskere er verdensmestre, når det gælder mængden af artikler udgivet i videnskabelige tidsskrifter - og nu også mestre på kvaliteten.
Det japanske nationale forskningsinstitut NISTEP har lavet en ny opgørelse over, hvilke forskeres videnskabelige topartikler, der bliver citeret hyppigst i videnskabelige kredse. Opgørelsen er lavet ved at kigge på de allermest citerede forskningsartikler, den øverste ene procent.
Den slags artikler er typisk topforskning, hvor et større hold af internationale forskere står på som forfattere. Og her har NISTEP talt antallet af forskere, og hvis der fx indgik tre kinesere og en dansker, så talte Kina for 75 procent og Danmark for 25 procent.
Med den metode kom det japanske forskningsinstitut frem til, at Kina stod for 27,2 procent af citaterne siden 2018, mens USA stod for 24,9 procent. Kina har dermed for første gang skubbet USA af vinderpodiet, skriver Nikkei Asia, der er Financial Times søstermagasin i Asien med hovedsæde i Tokyo.
»Folk ignorerer Kina med argumenter om, at de sender en masse artikler ud, som er af ringe kvalitet. Men det er useriøs snak,« lyder det fra den amerikanske forsker Caroline Wagner fra Ohio State University i Science.
Storbritannien lå i øvrigt på en tredjeplads med 5,5 procent efterfulgt af Tyskland, Australien, Italien, Canada, Frankrig og Indien.
Det er værd at bemærke, at selvom opgørelsen er ny, så dækker den over årene 2018-2020, og eftersom der er sket en stigning over årene i udgivne og citerede artikler fra Kina, så kan landet godt være endnu længere fremme på point i dag. For to årtier siden lå Kina nemlig nummer 13 i en identisk opgørelse fra NISTEP.
Opgørelsen kommer i øvrigt i en tid, hvor Kina i flere undersøgelser bliver kaldt verdensleder inden for nøgleteknologier. En rapport fra Harvard Kennedy School slog blandt andet fast sidste år, at Kina havde overtaget det forskningsmæssige lederskab på teknologier som 5G, kvanteteknologi, bioteknologi og AI.
Andre rapporter har vist, at Kina også investerer flere penge i forskning og udvikling end USA.
Kinas nuværende fremmarch i rummet sker også med en voldsom hastighed. Kina har for nylig landet et fartøj på Månens bagside, opsendt kernemodulerne til en ny rumstation, været på en tur til Mars og udviklet store spionfly til at gå i kredsløb.
Men ikke alle kritikere er overbevist af den nye opgørelse fra det japanske forskningsinstitut. For tvister man opgørelsen lidt, så hver nationalitet i en forskningsartikel kun tæller én gang – forstået som tre kinesere i samme artikel kun tæller for en – ja så fører USA stadig an.
Og Cao Cong fra University of Nottinghams campus i Ningbo, Kina, mener, at NISTEP’s opgørelse tegner et lidt skævt billede af, hvem der har førertrøjen på blandt forskerne:
»Spørgsmålet er jo, hvem der leder studierne; Kineserne eller deres internationale samarbejdspartnere?,« lyder det i Science.
