Topforsker: Voldsom aktivitet i universet før Big Bang

Der var 'noget' før Big Bang.

Sådan lyder det fra en af verdens mest anerkendte forskere, Roger Penrose, fra Oxford University.

Han mener at kunne se spor af voldsomme hændelser - der skete før Big Bang - i den kosmiske baggrundsstråling.

»Var jeg for 2½ år siden blevet spurgt om, hvad der skete før Big Bang, havde mit standardsvar været, at både rum og tid begyndte ved Big Bang, og at det derfor var et spørgsmål, som ikke gav mening. Nu vil jeg præsentere et fuldstændig anderledes svar,« sagde Roger Penrose, da han for næsten tre år siden holdt foredrag på Niels Bohr Institutet i København.

Hvad der for tre år siden - med Penroses egne ord - kun havde karakter af en 'skør' model bliver nu i en ny artikel iklædt eksperimentelle data.

Resultaterne er offentliggjort på arxiv-preprintserveren, hvor især fysikere offentliggør artikler, før eller samtidig med, at de indsender dem til et tidsskrift.

Og de nye resultater strider mod tidligere teorier.

Tilbage i 1964 opdagede Arno Penzias og Robert Wilson - to ingeniører ved Bell Laboratories i USA, der eksperimenterede med radiokommunikation - en ensartet kosmisk baggrundsstråling, der i dag betragtes som beviset på Big Bang.

Baggrundsstrålingen er simpelthen eftergløden fra Big Bang - og har i dag en temperatur på tre grader over det absolutte nulpunkt. Strålingen kan opfanges af tv-apparater, hvor den ses som 'sne' på skærmen.

Siden hen er baggrundsstrålingen opmålt med flere satellitter og med ballonflyvninger over Antarktis. Herved har forskerne kortlagt minutiøse variationer i strålingen, som ingeniørerne ved Bell Labs ikke kunne måle i 1964. Det har givet ny viden om universets udvikling siden Big Bang.

Det er i disse data, at Vahe Gurzadyan fra statsuniversitetet i Jerevan i Armenien og Roger Penrose fra Oxford University nu hævder at have fundet cirkelformede områder, hvor variationen i temperaturfordelingen er usædvanlig lav - og som har oprindelse i en chokbølge fra tiden før Big Bang.

Der er tale om meget små forskelle - det drejer sig om temperaturvariationer i mikrokelvinområdet - altså en million gange mindre den absolutte temperatur af baggrundsstrålingen.

Ikke et Big Bang men flere

Penrose kalder sin teori for Conformal Cyclic Cosmology (CCC). I meget korte træk går den ud på, at universets historie består af en række æoner, der er lange tidsperioder.

Den nuværende æon begyndte med Big Bang for 13,7 mia. år siden. Penrose har tidligere forklaret, at vores æon skønsmæssigt vil slutte om 10^90 år, når alle sorte huller er fordampet, alt masse er henfaldet, og universet kun består af fotoner - alt under forudsætning af en række spekulative antagelser.

Til den tid kan der opstå et nyt Big Bang, som på ny vil føre til stjerner, galakser osv. for igen at ende i ren energi. Osv.

På samme måde er vores æon opstået ved afslutningen af en foregående æon.

Det konforme i CCC-modellen består i, at universets egenskaber - for kendere af relativitetsteorien mere specifikt den såkaldte Weyl-krumning - går glat igennem fra en æon til den næste.

Chokbølger passerer gennem Big Bang

En meget voldsom hændelse som dannelsen af supertunge sorte huller i den foregående æon vil udsende chokbølger i form af gravitationsbølger.

Penroses teori har som konsekvens, at denne chokbølge, når den passerer Big Bang-grænsen, i vores æon vil ses som sfæriske ensartede energiudbrud i form af cirkler i den kosmiske baggrundsstråling, hvor variationen i temperaturen er mindre end forventet.

Venter på data fra Planck-satellitten

Gurzadyan og Penrose brugte data fra Wilkinson Microwave Anisotropy Probe (WMAP) og ballonmålinger over Antarktis i form af Boomerang-eksperimentet til deres analyse.

Over for BBC kalder Shaun Cole fra University of Durham forskningen for 'imponerende'. Han mener dog ikke, at Penroses teori indeholder en komplet forklaring på de fluktuationer, som er set.

Både Penrose og Cole ser derfor frem til, at igangværende målinger af baggrundsstrålingen fra den europæiske Planck-sonde vil gøre det muligt at analysere strålingen med endnu større nøjagtighed - og muligvis give os mere viden om tiden før Big Bang, hvis Penroses teori er rigtig.

Dokumentation

Concentric circles in WMAP data may provide evidence of violent pre-Big-Bang activity

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tyngdekraften er der endnu ikke nogen forklaring på, kun empiriske observationer. Den kraft er forklaringen på et cyklisk kosmos. Når entropien/fortyndingen er tilstrækkelig, overtager tyngden og samler alt energi til et "hele" og så starter alt forfra. I det øjeblik er det Newtonske og Einsteinske op hørt med at være reelt og derfor er vores "forklarings" modeller ikke i stand til at "fungere!" Det sker på et "øjeblik" og kan derfor ikke observeres direkte, men måske som en residual stråling efter et nyt big bang. Tjahh, det har jeg ment altid :-) Alt kan selvfølgeligt ikke opstå af ingenting og derfor er der naturligvis en alfaderlig gud der skabte det hele ;-) Eller?

  • 0
  • 0

Det guddommelige er vel ikke skabt, men er noget der "bare" er bestående..tankevækkende at vi ender i det spørgsmål..jeg elsker det filosofiske aspekt i det spørgsmål..der er ikke noget svar, ud over at han/hun/det er! Lige bortset fra det, hvad så med selve ideen bag mit svar..er det fuldstændigt tosset udfra vores nuværende manglende viden?

  • 0
  • 0

@ Knud Asger Knudsen

emm... bare fordi noget eksisterer/"er bestående" er det vel ikke nødvendigvis guddommeligt?

Det ville åbne helt nye perspektiver for afgudsdyrkelse... på toilettet f.eks. ;-)

  • 0
  • 0

Nu skal du så i gang med at forklare dit gudsbegreb. I videnskaben, er vi ikke interesseret i at høre 'sådan er det' eller 'der er ikke noget svar', uden også at høre hvorfor det er sådan eller hvorfor der ikke er noget svar. God fornøjelse:)

Dit 'svar' er desværre meget naivt, og skal i så fald for at være rigtigt, forklare en masse andre uløste gåder først.

I følge den viden vi har nu, er det et helt åbent spørgsmål hvad universets skæbne bliver. Hvis kun tyngdekraften regerede, er det let at komme til din konklusion, men der sker lidt mere derude.

  • 0
  • 0

For nogle år siden gik jeg til en række folkeuniversitetsforelæsninger om kosmologi. Et udmærket, spændende og tankevækkende kursus. Tilbage stod dog et indtryk af:

1) Man ved ikke hvad der skete 2) Man ved ikke hvordan det skete 3) Man ved ikke horfor det skete 4) Man ved ikke, hvordan det ender 5) Man finder aldrig ud af det. 6) Jeg kunne formodentlig med lige så stort udbytte have deltaget i en forelæsningsrække om teologi. Hvor man diskuterede hvordan Biblens to skabelsesberetninger er blevet til og hvordan den ene, den fra første Mosebog kapitel 1, kan have bidt sig fast, medens den helt anderledes i kapital 2 kun huskes af nogle få.

Men jeg havde meget glæde af den som 12-13 årig, da jeg kom hjem fra skole og sagde: "Er lærer NN ikke også idiot?"

"Jo vist" sagde min far, "men hvad har han nu gjort". "Jo, da jeg sagde, at skabelsesberetningen var en myte og at det var gået anderledes til i virkeligheden sagde han, at han vidste, at hvert et ord i bibelen var sandt."

Derpå viste min far mig skabelsesberetningen i kapital 2, og sagde, at jeg jo kunne spørge lærer NN, hvilke af de to skabelsesberetninger, der skulle forstås bogstaveligt.

Det blev NN og jeg ganske vist ikke bedre venner af, og der var dem i sognet, der fastholdt at med den søn, måtte min far være en vantro præst. Det mener jeg nu ikke, at han var.

  • 0
  • 0

Der er tale om meget små forskelle – det drejer sig om temperaturvariationer i mikrokelvinområdet – altså 1.000 gange mindre den absolutte temperatur af baggrundsstrålingen.

Er det bare mig, der har svært ved at få ovenstående til at give mening? Det må være den måde, det er formuleret på samt selvfølgelig at "mikro" betyder en milliontedel og ikke en tusindedel ("milli").

  • 0
  • 0

Egentlig min pointe? A'la troen eller ej, min far sagde:"Religion er menneskets udtryk for samvittighed?" Det er sikkert en del af sandheden ;-) Også videnskabeligt set. TRO! Det er det der har skabt grundlaget for mange erkendelser og andre rabiate udtryk i vores historie. Det er nu "bare" et aberdabei.

Ad tyngdekraft: "Der sker meget andet derude - Rasmus Skovmand" Jovist, meget af det vi opdager som er nyt viser sig at være forklarligt, men forklarer ikke hvoraf det starter eller stopper. Hvorfor ikke vælge en hypotese om, at det vi ikke kan forklare er forklaringen (tyngedekraften)? Nu er jeg ikke astrofysiker og ved ikke i hvilken tilstand det "fortyndede" univer ender i og om det kunne være i en tilstand hvor tyngden har en effekt, men det er pt. sådan at tyngdelinser virker og lys er vel energi i sin reneste form og igen ingen kan forklarer lysets begrænsning i hastighed C??

Jeg foretrækker det vi kan erfarer som udgangspunkt og ikke noget abstrakt ikke håndgribeligt der forsvinder ud i ingenting! Det er nu meget sjovt..det her! Og den ovenstående artikel er den første som faktisk antyder, at der er en sammenhæng i hele den underholdende tidsperiode vi eksisterer i. Jeg smiler og nyder at der en diskussion som denne i dettte medium. Jeg er ingeniør og alligevel mystiker ;-)

  • 0
  • 0

Tak til Kristian Dalgård for at påpege en tanketorsk. Jeg har rettet "1000" til "en million".

  • 0
  • 0

Nogen gange får jeg den mærkeligst opfattelse af tingene, når jeg tænker for længe over dem...

Her er lige en ny tosset måde at se det hele på :

Ingenting er ikke stabilt. Før Big Bang var der intet. Og der var en uendelighed af det. Ingenting kan ikke holde til dets eget "pres" og splintrede. Det vi ser som masse er blot revner og splinter i ingenting.

God fornøjelse til alle kritikerne ;-)

  • 0
  • 0

Her er mere B.S. til kritikerne :

Når jeg tænker videre over min nyerhvervede opfattelse af ingenting, så er finder jeg faktisk også mulige løsninger på nogle meget kendte problemstillinger, såsom lyset maksimum hastighed og Guds eksistens.

Hvis at ingenting både kan splintre, revne og krakelere, så ville der være en maksimumshastighed på formationen af disse revner igennem "ingenting" Dette kunne være måske være den faktor som fastsætter lysets hastighed. Hvis man vel og mærke går ind og siger at lys, er en igangværende revne, der revner/bevæger sig igennem "ingenting".

Hvis at Big bang var en "ingentingskollaps", og Gud var det eneste der eksisterede før Big bang, så må Gud vel være ingenting. Desuden så passer beskrivelserne på ingenting, faktisk meget godt de beskrivelser der er om Gud. Såsom : Gud er overalt. - Der eksistere et lille tomrum imellem alle partikler Gud så langt oppe i himlen, at vi ikke kan nå ham. - Når man kommer til kanten af universet så er der kun "ingenting" Gud skabte universet. - "Ingenting" kollapsede under sin egen "vægt".

Så derfor er den eneste masse, der eksistere, er : Ingenting. Og ingenting er Gud.

æ tôvs dæ siov, å stå på æ huvd.... ;-)

  • 0
  • 0

1) Man ved ikke hvad der skete 2) Man ved ikke hvordan det skete 3) Man ved ikke horfor det skete 4) Man ved ikke, hvordan det ender 5) Man finder aldrig ud af det. 6) Jeg kunne formodentlig med lige så stort udbytte have deltaget i en forelæsningsrække om teologi.

Det der gør religion/teologi så populært er at 1) man får at vide hvad der skete 2) man får at vide præcis hvordan 3) man får en begrundelse 4) man får vished om hvor det hele er på vej hen 5) man ved det allerede nu, da svaret jo er givet i religionen

Der er mange som hellere vil have et tilfældigt svar nu end den uvished de ellers må leve med.

  • 0
  • 0

Det der gør religion/teologi så populært er at 1) man får at vide hvad der skete 2) man får at vide præcis hvordan 3) man får en begrundelse 4) man får vished om hvor det hele er på vej hen 5) man ved det allerede nu, da svaret jo er givet i religionen

og heraf udsprang CAGW religionens nyttige idioter - i afmagt overfor det altid varierende klima valgte de frygtsomme visheden om jordens undergang

Profet:"There shall in that time be rumors of things going astray, erm, and there shall be a great confusion as to where things really are, and..."

  • 0
  • 0

og heraf udsprang CAGW religionens nyttige idioter - i afmagt overfor det altid varierende klima valgte de frygtsomme visheden om jordens undergang

Sikke en gang hovedløst ævl. Videnskaben handler om at forstå verden og forstå hvilke usikkerheder denne forståelse er behæftet med. Når den bedste forståelse bruges til at lave modeller og disse modeller, baseret på den bedste forståelse, giver forudsigelser om fremtidige klimaforandringer så er der ikke andet i det end at den nuværende bedste forståelse for mekanikken bag klimaet peger på at der kommer forandringer i form at højere temperaturer.

Hvad præcis er det der er så vanskeligt at forstå ved det? Videnskaben siger ikke at det VIL ske. Videnskaben siger at med den nuværende forståelse så er det overvejende sandsynligt at det vil ske. Hvis du ved at den nuværende forståelse er fejlbehæftet, så dokumenter det dog så vi kan lave nye prognoser og handle efter dem!

  • 0
  • 0

Utroligt som ens pointer kan misforstås.

Islam er muligvis en håndbog for alting. Salmon Rushdie kalder f.eks. i "De sataniske Vers" respektløst Koranen for "The Rule Book". Derudover antyder han, at den måske ikke ufejlbarligt er Guds ord. Så hans liv er i fare.

Til sammenligning beskæftiger Kristendommen sig hverken med leveregler eller naturvidenskab. Den indskrænker sig i den sag til at hævde, at Gud har skabt Verden, og at vi er Gud skyldige at øve ret. Og Jesus blev som bekendt henrettet fordi han anfægtede nogle af Moselovens bestemmelser.

Iflg. biskop Gunnars fortale til Jyske lov fra 1241 skal loven udover at være nyttig og rimelig også følge landets sæd og skik Den findes let på nettet.

Hvis man læser denne fortale ved siden af den franske menneskerettighedserkæring fra 1789, vil man se, at sidstnævnte ikke indeholder noget af betydning, som ikke er udtrykt klarere og bedre af biskop Gunnar 550 år tidligere. Dog må man medgive at franskmændene er stærkere i procedurebeskrivelserne. Men de havde også nogle erfaringer med en magtfuld og tyrannisk statsadministration, som biskop Gunnar af gode grunde ikke kunne have.

Så meget til Middelalderesn - og nutidens -religiøse formørkelse

  • 0
  • 0

Blind tro, Næppe...eller hva' Summen af al ingeniørviden, filosofiske overvejelser, alle emperiske data og hele den store videnskabelige verdens vilje til et fælles projekt, der ikke "bare" promoverer eget forskningsområde? Nope. Det er sikkert ikke muligt at udføre/samle de nuværende data, lige så lidt at samle nye i fællesskab...Der er for meget tro involveret OG ikke bare gudelige synspunkter, men andet gas (okonomi) for os (altså folket) Blahhh. Se COP16 mv. Ja, ja. Jeg blev lige træt...GODT det snart er juleferie :-)

  • 0
  • 0

Tak til redaktøren for at bringe en frisk spekulativ teori (CCC) til torvs.

Men der er også hurtigt fremkommet 3 kritiske indlæg på arXiv:

No evidence for anomalously low variance circles on the sky

A search for concentric circles in the 7-year WMAP temperature sky maps

Are There Echoes From The Pre-Big Bang Universe? A Search for Low Variance Circles in the CMB Sky

Penrose har svaret igen:

More on the low variance circles in CMB sky

Til forståelse af artiklen har wikipedia en glimrende artikel om CMB her:

Cosmic_microwave_background_radiation

I afsnittet "Primary anisotropy" er der en kurve, der viser effektspektret som funktion multipol impulsmoment-tallet l. Af grafen kan kan se, at der er en lille afvigelse for l=40. Det er denne afvigelse, Penrose benytter som argument for CCC.

Mere nøgterne personer mener, at det hele er fejlfortolkning af statistik og kuglefunktioner (sfærisk harmoniske).

I relation til flere indlæg ovenfor, kan man roligt kalde afvigelsen for Guds ånde i universet: Den bidrager både til mystik og overfortolkning.

Til journalisten: helt fint at bringe friske forslag til teorier til torvs. Men det bør følges op med forskernes saglige indvendinger.

  • 0
  • 0

Linkene forsvandt i det tomme rum, så her er mit indlæg igen med links:

Tak til redaktøren for at bringe en frisk spekulativ teori (CCC) til torvs.

Men der er også hurtigt fremkommet 3 kritiske indlæg på arXiv:

No evidence for anomalously low variance circles on the sky http://arxiv.org/abs/1012.1305

A search for concentric circles in the 7-year WMAP temperature sky maps http://arxiv.org/abs/1012.1268

Are There Echoes From The Pre-Big Bang Universe? A Search for Low Variance Circles in the CMB Sky http://arxiv.org/abs/1012.1656

Penrose har svaret igen:

More on the low variance circles in CMB sky http://arxiv.org/abs/1012.1486

Til forståelse af artiklen har wikipedia en glimrende artikel om CMB her:

Cosmic_microwave_background_radiation http://en.wikipedia.org/wiki/Cosmic_microw...

I afsnittet "Primary anisotropy" er der en kurve, der viser effektspektret som funktion multipol impulsmoment-tallet l. Af grafen kan kan se, at der er en lille afvigelse for l=40. Det er denne afvigelse, Penrose benytter som argument for CCC.

Mere nøgterne personer mener, at det hele er fejlfortolkning af statistik og kuglefunktioner (sfærisk harmoniske).

I relation til flere indlæg ovenfor, kan man roligt kalde afvigelsen for Guds ånde i universet: Den bidrager både til mystik og overfortolkning.

Til journalisten: helt fint at bringe friske forslag til teorier til torvs. Men det bør følges op med forskernes saglige indvendinger.

  • 0
  • 0

Sjovt at læse Jacobs idéer om, at ingenting er det grundlæggende, og at Gud er ingenting. Jeg læste engang, at der faktisk er en teori om at universets samlede "resultat" er nul. Det hele skulle være kommet fra ingenting, ved at ingenting spaltedes i noget og ligeså meget minus noget. Man kan forestille sig, at nul spaltes i plus 1 og minus 1 eller plus 100 og minus 100. Det positive skulle så være stof/masse, mens det negative skulle være den til enhver masse hørende tyngdekraft. På denne måde skulle der kunne fremkomme ligeså meget stof, det overhovedet skal være bare det modsvares af tilsvarende tyngdekraft. Hvis det er rigtigt, er det forunderligt og dybt genialt. Tænk at kunne lave et helt univers af ingenting. Steen

  • 0
  • 0

Jeg tror på den teori!!! Universet er ingenting; det er guddommeligt indrettet i forhold til menneskets opfattelse og det er derfor vi ikke kan opstille den endelige teori ;-) Njahh...Jeg mener nu stadig at der er en forklaring som før angivet, men hvad der er kommet før det ved vi ikke og jeg tror ikke at vi nogensinde vil vide det???? Hvorfor skal udelukke det guddommelige?? Der er intet bevis for at denne eksisterer eller det modsatte? Det er jo det helt essentille dilemma i hele det videnskabelige grundliggende der søger og har søgt efter en forklaring. Det er det den helt grunlæggende baggrund for der hvor vi er! OG det har det altid været. Vi har bare har i nutiden valgt at distancerer fra det....men det er selve det grundlag der eksisterer for videnskaben!! Hvorfor tror vi at vi kan afskaffe dette grundlag...der er faktisk intet grundlag for denne afstandstagen ;-) Tyngdekraften er forklaringen på det umidelbarre paradoks på universets udvidelse og sammensamtrækning (cyklen) Hvad der var før er naturligvis guddommeligt!!!!!!!!!!

  • 0
  • 0

EFTER den ultimative udtyndning af universte, altså det vi kan observerer? Kan der eksisterer en kraft?? Eller er det hele ophørt? Jeg ved det ikke, men jeg tror stadig på at en uforklarlig kræft kan være forklaringe og at dennes natur skaber en evig gentagelse. TYNGDEKRAFTEN :-) Er der nogen der modsige dette argument?? Altså på videnskabeligt basis? Og ikke som jge har vælger: En guddommelig indgangsvinkel...hvad ved vi om denne situation???

  • 0
  • 0

Men store chancer for at få verbal spanking, skal jeg her blot sige, at universet fint kan være mere end hvad videnskabsfolk ellers teoretiserer sig til, at det er.

Mikrobølgebaggrundsstrålingen kan fint være et kraftigt rødforskudt lys fra et endnu fjernere univers, end det vi ellers kan se i det infrarøde lys.

De fluktuationer der ses i baggrundsstrålingen ligner jo til forveksling de fluktuationer vi med det blotte øje observerer, når vi kikker på stjernehimlen og vi får øje på Mælkevejen. Vort øje kan ikke danne en punktformig observation og vi kan derfor ikke observere de enkelte stjerner i mælkevejen. Det giver et diffus billede af Mælkevejen, som så fremstår med smukke fluktuationer.

Jeg vil aldeles ikke blive overrasket, dersom vi om nogle årtier får vished om, at der findes galakser 50 mia. lysår borte eller længere væk.

Endnu holder videnskabens godtfolk sig fast til Big Bang modellen og de vil givet også gøre det, når visheden om et umådeligt fjern univers bliver en realitet og at dette ligner vort eget nære univers, blot at det ses i mikrobølgestråling i stedet for i synligt lys.

Hvad angår tyngdekraften, så vil den nok også blive erkendt som værende en kraft i lighed med den elektriske og den magnetiske kraft. Ja, man vil om muligt få en erkendelse af, at de tre kræfter, den elektriske, den magnetiske og tyngdekraften er de eneste kræfter der forefindes i universet og at den svage og den stærke kernekraft er frembragt ved hjælp af disse tre kræfter, på forskellig vis.

Husk på, at al stof og dermed også kernekræfterne alle til hobe kan annihileres til elektromagnetisk stråling, hvori tyngdekraften er den tredje kraft der ligger vinkelret på de to andre kræfters rumplan. Det gør at elektromagnetisk stråling kan afbøjes i et tyngdefelt.

Der sker ingen tiltrækning eller frastødning af et stykke jern, med mindre det er elektrisk eller magnetisk ladet og vi ser bort fra tyngdekraften.

Et elektrisk ladet felt tiltrækker eller frastøder med andre ord et elektrisk felt og det samme gør et magnetisk ved et magnetisk felt, så hvad gør et tyngdefelt?

Selvfølgelig tiltrækker tyngdefelter tyngdefelter og når lys afbøjes i et tyngdefelt sker det fordi lyset i sig har et tyngdefelt der bliver tiltrukket af et tyngdefelt.

Alt i universet er frembragt af tre kræfter der virker indbyrdes og skaber alt det vi kan observere og såmænd også os selv. Vi er små elektriske, magnetiske og tyngdekraft væsner der på forunderligste vis får en egen erkendelse af en eksistens og forsøger at finde frem til det der er vort ophav.

Med venlig hilsen Lars Kristensen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten