Topforsker advarer: Tre glas mælk om dagen øger risikoen for kræft

Topforsker advarer: Tre glas mælk om dagen øger risikoen for kræft

Mælk er langt fra den gode følgesvend, når kroppen skal udvikle sig. Mælk forebygger ikke knogleskørhed og blot tre glas mælk om dagen eller mere øger risikoen for kræft, hedder det fra verdens mest citerede forsker inden for ernæring, Walter Willett fra Harvard.

Walter Willett, professor på Harvard-universitetet og den ernæringsforsker i verden, som er mest citeret af sine kolleger, kastede sig ud i en kamp mod det høje mælkeforbrug, da han i sidste uge var med til at lede et symposium om fedt. Symposiet var indkaldt af professor Arne Astrup, leder af Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet.

Walter Willett konkluderede i en forelæsning på universitetet, at det kan gøre mere skade end gavn at anbefale en befolkning at drikke meget mælk. Han var blevet bedt om at tale om fedt, men valgte i stedet at benytte det meste af taletiden til at advare mod for meget mælk i kosten, og han vendte tilbage til pointen på det pressemøde, der lørdag afsluttede fedt-symposiet.

»3 gange mejeriprodukter om dagen er for meget. Man kan sagtens klare sig uden mælk,« fastslog han.

Harvard-professorens første pointe er, at vi primært anbefaler mælk, fordi det indeholder meget kalk. Kalk menes at forebygge risikoen for brækkede knogler i forbindelse med knogleskørhed (osteoporose).

Det satte Walter Willett et stort spørgsmålstegn ved. Vi skal have kalk, men slet ikke i de doser, som myndighederne anbefaler, sagde han og gennemgik flere studier, som viste, at risikoen for brækkede knogler ikke stiger, fordi man indtager mindre kalk.

»Desuden kan vi lige så godt få kalken som kosttilskud som fra mælk,« lød det fra Walter Willett, der påpegede, at mælken også indeholder overflødige kalorier, både sukker og fedt.

Dansk professor: Kun kalk til de ældre

Professor og overlæge Leif Mosekilde, Aarhus Universitet, har været med til at udforme Osteoporoseforeningens retningslinjer, som anbefaler alle ældre at spise D-vitamin og kalktilskud.

Han fastslår, at netop den kombination, som også Sundhedsstyrelsen anbefaler, i de seneste studier viser sig at forebygge knoglebrud. Hverken kalk eller D-vitamin virker hver for sig.

»Alle ældre over 60-65 skal have et tilskud kalk og D-vitamin. De ældre får normalt ikke så meget kalk i kosten,« siger Leif Mosekilde.

Derimod er der, fastslår han, ingen dokumenteret effekt af at give kalktilskud eller mange mælkeprodukter til folk under 60 år.

»Mange troede, at det var nødvendigt med højt kalkindtag hos børn, når de vokser, og skelettet udvikler sig. Men der er lavet et stort studie, der viser, at det ikke er nødvendigt,« siger Århus-professoren.

Han har derfor ingen særlig anbefaling af hverken kalk-tilskud eller mælkeindtag til danskere under 60 år. Selv spiser han intet kalktilskud, men blot D-vitamin i de mørke måneder, hvor vi får for lidt sol, til at vores hud kan danne det.

Mælkedrikkere har 2,4 gange højere risiko for prostatakræft

Walter Willetts klapjagt på mælken skyldes også, at den øger risikoen for at få prostatakræft, som ifølge Kræftens Bekæmpelse slår godt 1.100 danske mænd ihjel hvert år, og som der hvert år kommer otte procent flere tilfælde af.

Ifølge Walter Willett giver det 2,4 gang højere risiko for at dø af prostatakræft, hvis man drikker tre glas mælk eller mere dagligt, i forhold til, hvis man nøjes med et enkelt glas eller mindre. Desuden stiger risikoen for kræft i æggestokkene. Til gengæld falder risikoen for kræft i tyktarmen.

»Men jeg kender mindst ti ting, som jeg kan gøre for at nedsætte risikoen for tyktarmskræft. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at nedsætte risikoen for prostatakræft,« sagde Walter Willett.

Kræftens bekæmpelse: Vi vil hverken anbefale eller fraråde mælk

Overlæge Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse bekræfter, at nogle studier har vist, at mælk og kalk øger risikoen for prostatakræft og nedsætter risikoen for tyktarmskræft.

»Men der er endnu ikke tilstrækkeligt mange undersøgelser, som bekræfter det. Generelt er der ikke overbevisende dokumentation for en sammenhæng mellem mælk og kræft i internationale undersøgelser,« siger overlægen.

»Der, hvor vi står nu, og med det, vi ved i dag, vil vi i relation til kræftsygdomme ikke anbefale, at man drikker mælk. Men vi vil heller ikke fraråde det. I det øjeblik, vi fraråder mælk, hvad drikker vi så i stedet? Hvis det er sodavand, så er det i hvert fald meget værre,« siger Anne Tjønneland.

Køer er drægtige over halvdelen af den tid, de bliver malket

Walter Willett er også skeptisk over for mælkens indhold af hormoner. Han fremhævede, at køerne i dag er drægtige i 70 procent af den tid, hvor de bliver malket.

»Sådan var det ikke for 50-100 år siden, og derfor er hormonsammensætningen i både køernes blod og deres mælk anderledes,« sagde han.

»Hvis der for eksempel er østrogener i mælken, er det som at hælde benzin på et bål,« sagde han med henvisning til det kvindelige kønshormon, som i for store doser har en række skadevirkninger på mennesker.

Walter Willett viste resultatet af en undersøgelse, der konkluderer, at teenagepiger har større risiko for at få acne (bumser), hvis de drikker meget mælk, og at fedtfattig mælk ser ud til at være værst.

Harvard-professoren fremhævede, at kvinder, der drikker mælk, generelt bliver højere.

Høje kvinder har igen øget risiko for brystkræft og andre typer af kræft. Til gengæld er risikoen for hjerte-kar-sygdomme generelt lavere.

Højden skyldes blandt andet, at mennesker, der drikker mælk, har en højere koncentration af væksthormonet IGF-1 i blodet. Det giver øget risiko for nogle kræfttyper.

Dansk professor: Væksthormonet er ikke kun et onde

Professor Kim Fleischer Michaelsen fra Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet bekræfter, at IGF-1 øger risikoen for nogle kræfttyper, herunder prostatakræft.

»Men man kan ikke sige, at IGF-1 er ondt. Det er godt hos børn, som skal vokse, og et højt niveau beskytter mod hjerte-kar-sygdomme senere i livet,« siger han.

At hormonerne i mælken i sig selv er et problem, afviser seniorforsker Kristen Sejersen, Institut for Husdyrbrug og Sundhed, Aarhus Universitet.

»Der er mindst 50 forskellige hormoner og vækstfaktorer i mælk og mindst 400 forskellige fedtsyrer. Men den mængde hormoner, der er i mælken, er som en dråbe i Furesø i forhold til, hvad vi selv producerer,« siger han.

Kristen Sejersen finder det realistisk, at også danske køer er drægtige 70 procent af den tid, de leverer mælk til mejerierne. Han fremhæver, at koncentrationen af hormoner er særligt høj, når koen lige er nedkommet. Men da gives mælken ikke til mennesker, men til kalven.

»Der er kønshormoner i mælken sidst i drægtighedsperioden, men det er umuligt at forestille sig, at det skulle have nogen biologisk betydning for mennesker,« fastslår seniorforskeren.



Kommentarer (42)

Der burde rulle nogle hoveder i den samling fordi der er nogen der udtaler sig mere end deres forstand!

"Højden skyldes blandt andet, at mennesker, der drikker mælk, har en højere koncentration af væksthormonet IGF-1 i blodet. Det giver øget risiko for nogle kræfttyper."

Problemet er så at IGF-1 er et højt ustabilt peptid hormon der selv om du injekserede det direkte i blodbanerne ville det blive nedbrudt inden for meget kort tid(ja inden en time) og det ville aldrig nå at have nogen reel effekt.
Medicinsk er du nødt til at ændre på peptid hormonet kunstigt for at det kan have en effekt når du injekserer i kroppen.

Oralt ville det aldrig blive optaget, fordi det ville være nedbrudt inden af forholdene i vores fordøjelses system, af samme grund er diabetes 1 patienter stadigvæk nødt til at injekserer sig flere gange om dagen, da det er lidt den samme historie med peptid hormonet insulin.

  • 0
  • 2