Topforsker advarer: Tre glas mælk om dagen øger risikoen for kræft

Illustration: CTPhil/Wikicommons

Mælk er langt fra den gode følgesvend, når kroppen skal udvikle sig. Mælk forebygger ikke knogleskørhed og blot tre glas mælk om dagen eller mere øger risikoen for kræft, hedder det fra verdens mest citerede forsker inden for ernæring, Walter Willett fra Harvard.

Af 47

Walter Willett, professor på Harvard-universitetet og den ernæringsforsker i verden, som er mest citeret af sine kolleger, kastede sig ud i en kamp mod det høje mælkeforbrug, da han i sidste uge var med til at lede et symposium om fedt. Symposiet var indkaldt af professor Arne Astrup, leder af Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet.

Walter Willett konkluderede i en forelæsning på universitetet, at det kan gøre mere skade end gavn at anbefale en befolkning at drikke meget mælk. Han var blevet bedt om at tale om fedt, men valgte i stedet at benytte det meste af taletiden til at advare mod for meget mælk i kosten, og han vendte tilbage til pointen på det pressemøde, der lørdag afsluttede fedt-symposiet.

»3 gange mejeriprodukter om dagen er for meget. Man kan sagtens klare sig uden mælk,« fastslog han.

Harvard-professorens første pointe er, at vi primært anbefaler mælk, fordi det indeholder meget kalk. Kalk menes at forebygge risikoen for brækkede knogler i forbindelse med knogleskørhed (osteoporose).

Det satte Walter Willett et stort spørgsmålstegn ved. Vi skal have kalk, men slet ikke i de doser, som myndighederne anbefaler, sagde han og gennemgik flere studier, som viste, at risikoen for brækkede knogler ikke stiger, fordi man indtager mindre kalk.

»Desuden kan vi lige så godt få kalken som kosttilskud som fra mælk,« lød det fra Walter Willett, der påpegede, at mælken også indeholder overflødige kalorier, både sukker og fedt.

Dansk professor: Kun kalk til de ældre

Professor og overlæge Leif Mosekilde, Aarhus Universitet, har været med til at udforme Osteoporoseforeningens retningslinjer, som anbefaler alle ældre at spise D-vitamin og kalktilskud.

Han fastslår, at netop den kombination, som også Sundhedsstyrelsen anbefaler, i de seneste studier viser sig at forebygge knoglebrud. Hverken kalk eller D-vitamin virker hver for sig.

»Alle ældre over 60-65 skal have et tilskud kalk og D-vitamin. De ældre får normalt ikke så meget kalk i kosten,« siger Leif Mosekilde.

Derimod er der, fastslår han, ingen dokumenteret effekt af at give kalktilskud eller mange mælkeprodukter til folk under 60 år.

»Mange troede, at det var nødvendigt med højt kalkindtag hos børn, når de vokser, og skelettet udvikler sig. Men der er lavet et stort studie, der viser, at det ikke er nødvendigt,« siger Århus-professoren.

Han har derfor ingen særlig anbefaling af hverken kalk-tilskud eller mælkeindtag til danskere under 60 år. Selv spiser han intet kalktilskud, men blot D-vitamin i de mørke måneder, hvor vi får for lidt sol, til at vores hud kan danne det.

Mælkedrikkere har 2,4 gange højere risiko for prostatakræft

Walter Willetts klapjagt på mælken skyldes også, at den øger risikoen for at få prostatakræft, som ifølge Kræftens Bekæmpelse slår godt 1.100 danske mænd ihjel hvert år, og som der hvert år kommer otte procent flere tilfælde af.

Ifølge Walter Willett giver det 2,4 gang højere risiko for at dø af prostatakræft, hvis man drikker tre glas mælk eller mere dagligt, i forhold til, hvis man nøjes med et enkelt glas eller mindre. Desuden stiger risikoen for kræft i æggestokkene. Til gengæld falder risikoen for kræft i tyktarmen.

»Men jeg kender mindst ti ting, som jeg kan gøre for at nedsætte risikoen for tyktarmskræft. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at nedsætte risikoen for prostatakræft,« sagde Walter Willett.

Kræftens bekæmpelse: Vi vil hverken anbefale eller fraråde mælk

Overlæge Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse bekræfter, at nogle studier har vist, at mælk og kalk øger risikoen for prostatakræft og nedsætter risikoen for tyktarmskræft.

»Men der er endnu ikke tilstrækkeligt mange undersøgelser, som bekræfter det. Generelt er der ikke overbevisende dokumentation for en sammenhæng mellem mælk og kræft i internationale undersøgelser,« siger overlægen.

»Der, hvor vi står nu, og med det, vi ved i dag, vil vi i relation til kræftsygdomme ikke anbefale, at man drikker mælk. Men vi vil heller ikke fraråde det. I det øjeblik, vi fraråder mælk, hvad drikker vi så i stedet? Hvis det er sodavand, så er det i hvert fald meget værre,« siger Anne Tjønneland.

Køer er drægtige over halvdelen af den tid, de bliver malket

Walter Willett er også skeptisk over for mælkens indhold af hormoner. Han fremhævede, at køerne i dag er drægtige i 70 procent af den tid, hvor de bliver malket.

»Sådan var det ikke for 50-100 år siden, og derfor er hormonsammensætningen i både køernes blod og deres mælk anderledes,« sagde han.

»Hvis der for eksempel er østrogener i mælken, er det som at hælde benzin på et bål,« sagde han med henvisning til det kvindelige kønshormon, som i for store doser har en række skadevirkninger på mennesker.

Walter Willett viste resultatet af en undersøgelse, der konkluderer, at teenagepiger har større risiko for at få acne (bumser), hvis de drikker meget mælk, og at fedtfattig mælk ser ud til at være værst.

Harvard-professoren fremhævede, at kvinder, der drikker mælk, generelt bliver højere.

Høje kvinder har igen øget risiko for brystkræft og andre typer af kræft. Til gengæld er risikoen for hjerte-kar-sygdomme generelt lavere.

Højden skyldes blandt andet, at mennesker, der drikker mælk, har en højere koncentration af væksthormonet IGF-1 i blodet. Det giver øget risiko for nogle kræfttyper.

Dansk professor: Væksthormonet er ikke kun et onde

Professor Kim Fleischer Michaelsen fra Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet bekræfter, at IGF-1 øger risikoen for nogle kræfttyper, herunder prostatakræft.

»Men man kan ikke sige, at IGF-1 er ondt. Det er godt hos børn, som skal vokse, og et højt niveau beskytter mod hjerte-kar-sygdomme senere i livet,« siger han.

At hormonerne i mælken i sig selv er et problem, afviser seniorforsker Kristen Sejersen, Institut for Husdyrbrug og Sundhed, Aarhus Universitet.

»Der er mindst 50 forskellige hormoner og vækstfaktorer i mælk og mindst 400 forskellige fedtsyrer. Men den mængde hormoner, der er i mælken, er som en dråbe i Furesø i forhold til, hvad vi selv producerer,« siger han.

Kristen Sejersen finder det realistisk, at også danske køer er drægtige 70 procent af den tid, de leverer mælk til mejerierne. Han fremhæver, at koncentrationen af hormoner er særligt høj, når koen lige er nedkommet. Men da gives mælken ikke til mennesker, men til kalven.

»Der er kønshormoner i mælken sidst i drægtighedsperioden, men det er umuligt at forestille sig, at det skulle have nogen biologisk betydning for mennesker,« fastslår seniorforskeren.

Se også
Mere om Fødevarer
Rødt kød mere end en gang om ugen øger klimakrisen Rødt kød mere end en gang om ugen øger klimakrisen
LEDER Pålæg landbruget en afgift og støt udviklingen LEDER Pålæg landbruget en afgift og støt udviklingen
majs mad pande gastronomi biobrændstofPLUS.Betinget ja fra EU til plante-redigering med nye værktøjer: Kun hvis det sker ved 'et tilfælde'
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Fagfolk langer ud efter byggestyring: Danmark kører store offentlige projekter amatøragtigt

Byggesjusk i detaljer: Utætte fugtspærrer, sjaskvåd isolering og manglende fuger

Verdens største fragtskib: MSC Irina forlader værftet med plads til over 24.000 containere

Russiske forskere smides på porten: Boykot trækker tråde til Første Verdenskrig

Værd at Vide: Superledning ved stuetemperatur – måske, lad os se

Tænkeboks: Løb med en soldat

Fagfolk langer ud efter byggestyring: Danmark kører store offentlige projekter amatøragtigt

Bagsiden: Her er chokoladebeviset

Byggesjusk i detaljer: Utætte fugtspærrer, sjaskvåd isolering og manglende fuger

Verdens største fragtskib: MSC Irina forlader værftet med plads til over 24.000 containere

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der burde rulle nogle hoveder i den samling fordi der er nogen der udtaler sig mere end deres forstand!

"Højden skyldes blandt andet, at mennesker, der drikker mælk, har en højere koncentration af væksthormonet IGF-1 i blodet. Det giver øget risiko for nogle kræfttyper."

Problemet er så at IGF-1 er et højt ustabilt peptid hormon der selv om du injekserede det direkte i blodbanerne ville det blive nedbrudt inden for meget kort tid(ja inden en time) og det ville aldrig nå at have nogen reel effekt. Medicinsk er du nødt til at ændre på peptid hormonet kunstigt for at det kan have en effekt når du injekserer i kroppen.

Oralt ville det aldrig blive optaget, fordi det ville være nedbrudt inden af forholdene i vores fordøjelses system, af samme grund er diabetes 1 patienter stadigvæk nødt til at injekserer sig flere gange om dagen, da det er lidt den samme historie med peptid hormonet insulin.

  • 0
  • 3

At professor Walter Willett er en af de mest citerede såkaldte ernæringsforskere er da ikke underligt. Med den skræk og tvivl, som han belaster de mennesker, herunder andre forskere, der drikker mælk og spiser mejeriprodukter.

Hilsen fra Louis Nielsen

  • 1
  • 1

Viser bare at man ikke skal lytte til såkaldte forskere omkring mad. For så ville vi dø af sult og tørst. Den ene dag er det, det eneste sagligegørende og næste dag bliver man syg af det.

Med andre ord. spis og drik lidt af alt i moderate mængder og dyrk motion. Og drop forskning på området, da forskerne aldrig lader til at kunne blive enige eller kunne gentage deres forsøg og derved få samme resultat som deres første forsøg gav.

  • 0
  • 2

Hvad med os der træner? - Mælk er en fantastisk hurtig og god proteinkilde! Man må vel gå lidt på kompromis nogen gange :-)

  • 2
  • 1

Jeg er godt nok snart træt af alle de forskere, man kan jo snart få kræft ligemeget hvad man drikker eller spiser.

  • 1
  • 3

Med andre ord. spis og drik lidt af alt i moderate mængder og dyrk motion. Og drop forskning på området....

Måske skulle man prioritere forskning, der gavner menneskeheden og kloden i øvrigt på lang sigt, i stedet for at poste milliarder i forskning, der muligvis kan forlænge livet en smule for den mest velstående del af verdens befolkning.

Vi ved jo godt hvad der er sundt - spis lidt af det hele især grønsager og let røven for at få fat i dem.

  • 1
  • 0

For lidt og for meget fordærver alting. I et tidligere landbrugsland som Danmark har det været naturligt med et stort forbrug af animalske fedstoffer . Det gjorde ikke noget den gang levealderen var meget kortere. Jeg har i en snes år arbejdet meget på det Japanske marked . Her er forbruget af animalske fedstoffer meget begrænset, og hjerte- kar sygdomme meget få . Det tror jeg godt vi kan lære noget af, Boe Jørgensen

  • 1
  • 0

Hvis dette citat er korrekt:

"»Desuden kan vi lige så godt få kalken som kosttilskud som fra mælk,« lød det fra Walter Willett"

Calcium i mælk er mere optageligt og udnytteligt idet det er proteinbundet (calmodulin). Calcium i kosttilskud er oftest calciumcarbonat, der ikke udnyttes særligt godt.

Økologisk, ikke-homogeniseret sødmælk er sundt, giver det bedste kalk tilskud og giver samtidigt tilskud af D-vitamin og B-vitaminer, der samvirker for en bedre total virkning. Dette er særligt vigtigt for børn i voksealderen, men er efter min mening også nyttigt for voksne.

Ikke-økologisk, homogeniseret sødmælk, som man er henvist til i de fleste lande er mindre sundt pga. homogeniseringen og et større indhold af persistente forureninger i fedtfasen.

Epidemiologiske undersøgelser foretaget i andre lande kan mht. mælk ikke overføres til danske forhold.

Man forstår godt at folk bliver forvirrede, når skiftende lærde professorer går i medierne med varierende budskaber, der ofte er forkerte, subjektive, selekterede, modstridende eller mangelfulde.

Omtalen i medierne er dog nyttigt promovering for deres muligheder for nye forskningspenge. og konsulenthonoraer.

De nyder sikkert også pressens bevågenhed.

  • 0
  • 1

...var der vist noget der hed en gang. En halv liter mælk var mejeriernes garanti for et godt helbred. Og det lykkedes jo i den grad for dem at overbevise os om, at dette slogan stod for pålydende. Som flere og flere af os heldigvis erfarer, skal alle forskningsresultater og anbefalinger til, hvordan eksperterne mener du kan få et langt, sundt og lykkeligt liv tages med et gran salt. Dengang det hed "lev stærkt - dø ung", startede bevægelsen "Vi gider ikke at høre jeres kloge råd til hvordan vi skal leve vort liv". Når nu også eksperterne er uenige i deres råd hele vejen rundt, så er der kun dig selv tilbage, der kan beslutte, hvordan du vil leve dit liv. Sæt din "Livspakke" sammen så den passer Dig og Dine. Og husk at bruge "rigeligt smør".

  • 0
  • 1

Det som bliver ignoreret i denne debat er virkningen af pasteurisering. Råmælk har gavnlig bakteria, enzymer og andre faktorer, og pasteurisering deformerer proteinerne, gør kalken uoptagelig og udrydder de fleste gavnlig ting.

Pateuriseret mæk er uden de bakteria som er nødvendig for at nedbyde mælken. Yoghurt og andre kulturproduker har tilsæt nogle af disse bakteria men råmælk indeholder allerede disse bakteria.

Mættet fedt er godt for kroppen, og råmælk er fint, men pasteuriseret mælk er ikke godt for kroppen. Der kan sagtens være fødevarer som er være for kroppen end pasteuriseret mælk, men det er det sædvanlig, at hvis man spiser mindre af én ting bliver man nødt til at spiser mere af noget andet som kan være bedre eller værre.

http://www.mercola.com/article/milk/no-mil...

  • 0
  • 1

... laktoseintolerans?

Mig bekendt er mennesket det eneste pattedyr, hvor nogle drikker mælk som voksne. Hos alle andre jeg kan komme i tanke om lukker det enzymsystem som spalter laktosen ned, når de er "vænnet fra". Mælkedrikkeriet er altså en unaturlig tilstand, med mindre nogle mener at vore jæger/samler-forfædre (som har udviklet vores genetik) jagtede vildkøer for at malke dem.

I øvrigt, haveejere: lad være med et give pindsvin mælk. De får så stærk diarré at de kan dø af det.

MvH,

Bent.

  • 2
  • 0

Jeg kender ikke nok til evt. gavnlige bakterier i upasteuriseret mælk, og om disse er i mælken fra starten eller kommer fra omgivelsernes forurening af mælken; men jeg ved, at der er mange, der er døde og dør af forgiftninger forsaget af blandt andet listeria i upasteuriseret mælk; men så dør man jo ikke af kræft.

mvh Flemming

  • 1
  • 0

Forskernes, mediernes og industriens fokus på enkelt komponenter i fødevarer er i stigende grad med til at fremmedgøre mennesker fra den mad de spiser. Jeg kan anbefale at læse Michael Pollans bog "In defence of food" http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekmadar..., der gennem en saglig argumentation kommer frem en anbefaling der hedder: Spis føde (food), ikke så meget og mest planter. Anbefalingen bunder i den stigende industrialisering af fødevareproduktionen, hvor enkelte afgrøder som majs og soja i dag udgøre langt det meste af Amerikanernes kost, idet selv produktionsdyrene i stigende grad lever af disse afgrøder og ikke længere får f.eks. græs. Derfor giver det stor mening, som det også bliver anført, at kigge på hvilken kontekst anbefalingerne kommer fra, og i stedet for at angribe mælken, skulle man måske angribe det system, der giver majs til køer i stedet for græs. Kvaliteten af koens foder har direkte afsmitning på kvaliteten af mælken, tænk bare på den kraftige gule farve fra beta-caroten i smør, når køerne kommer på græs om foråret.

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Jeg kender ikke nok til evt. gavnlige bakterier i upasteuriseret mælk, og om disse er i mælken fra starten eller kommer fra omgivelsernes forurening af mælken; men jeg ved, at der er mange, der er døde og dør af forgiftninger forsaget af blandt andet listeria i upasteuriseret mælk; men så dør man jo ikke af kræft.

Det er misvisende. Mange af de Listeria tilfælde som tilskrives upasteuriseret mælk er forårsaget af pasteuriseret mælkeprodukter. Hver gang du spiser Parmigiano Reggiano spiser du råmælk.

www.realmilk.com/documents/ResponsetoMarle...

  • 0
  • 1

@Allan,

Ikke-økologisk, homogeniseret sødmælk, som man er henvist til i de fleste lande er mindre sundt pga. homogeniseringen og et større indhold af persistente forureninger i fedtfasen

det er noget af en påstand, et homogeniseringen har sådanne effekter. Den største effekt ved at homogenisere er, at mælken er mere ensartet, da ikke-homogeniseret mælk har større fedtkugler og at fedtet samler sig i lag.

@Davis, råmælk er betegnelsen for mælken fra nykælvede køer. Laver man specielle oste med det specielle mælk, der indeholder en masse stoffer der styrker immunforsvar etc. hos kalven? I så fald kan der kun være tale om ganske små kvantiteter.

Mvh. Per A. Hansen

  • 1
  • 2

Mig bekendt er mennesket det eneste pattedyr, hvor nogle drikker mælk som voksne.

Well, da jeg var barn købte vi mælk fra en nærliggende gård, og det var råmælk direkte fra køletanken, 10 liter ad gangen (vi var/er en stor børneflok). Og det smagte himmelsk! Når køerne var på græs, så havde mælken en græsagtig smag, men når de var opstaldet om vinteren, så var smagen lidt mere bitter, da menuen her bestod af ensilage, foderroehakkelse og kraftfoder.

Af de 10 liter råmælk kunne der skummes ca. 1 liter god fed fløde - og hældt ovenpå friske jordbær fra haven, så kan alle 14-stjernede gourmet-desserter godt pakke sammen! Vores gamle kat fik også sin ration - den blev intet mindre end ellevild, når der var udsigt til at få frisk mælk og fløde - og havde et værre mas med at få det af knurhårene bagefter. Og ligesom os tog den vist ikke skade (den blev lidt over 14 år gammel = ca. 72 menneskeår).

Walter Willett - tsk-tsk. Brug dit krudt på noget mere nyttigt end at angribe mælken, og måske i stedet kigge på den efterfølgende behandling af mælken på mejerierne. Og overflødige kalorier ?. Ingen kalorier er overflødige, hvis ellers man sørger for at brænde dem af med noget fysisk aktivitet. Det er SÅ meget vigtigere end fokus på, om kostens energifordeling mellem proteiner, fedt og kulhydrater skulle svinge nogle procent plus/minus. Og dertil kommer, at det i stedet ville være mere ønskeligt og nyttigt med mere opmærksomhed - også og især forskningsmæssig - på kunstige tilsætningsstoffer, kunstigt sukker og hærdet fedtstof, som efterhånden findes i flere og flere ganske almindelige fødevarer - bortset fra de økologiske, heldigvis. Disse ingredienser har intet med mad at gøre og burde forbydes øjeblikkeligt, og lur mig om ikke det er her, at årsagen til alverdens helbreds- og adfærdsproblemer skal søges! En tommelfingerregel er, at jo større producent (Arla, Nestlé, Toms, Dr. Oetker etc.), jo flere tilsætningsstoffer, og vice versa for de mindre producenter (Thise, Feodora, Goodfella, Montegrappa etc.). Men tilsætningsstofferne er tilsyneladende ikke engang et issue i dokumentarfilmen Food Inc. (?): http://www.foodincmovie.com/

  • 0
  • 1

Er enig med Per - homogenisering er vel en rent mekanisk behandling, og det er svært at se hvordan det skulle påvirke mælkens sundhedsværdi. Det er bare dejligt for os at fløden ikke skiller fra når mælken står i køleskabet...

Angående pasteurisering, så er det også svært at se at man skulle miste noget man gerne vil beholde i mælken. Pasteurisering slår patogene bakterier ihjel, og mælkesyrebakterier (som findes i nogle yoghurter med levende kultur fx Cultura) har vi jo allerede i tarmen. Påstanden om at pasteuriseret mælk ikke kan fordøjes fordi enzymerne i den er nedbrudt, holder heller ikke. Der bliver jo dannet masser af enzymer i vores mave og tarm, så det behøver vi ikke at få tilført.

Som Bent Andersen påpeger, så er der jo nogle der lider af laktoseintolerans, fordi deres gen for enzymet laktase er defekt. Men mig bekendt er det kun ca 1% af den danske befolkning der lider af det, resten af os har enzymet.

Tilbage står spørgsmålet om, hvorvidt mælk er sundt eller ej, og det er helt klart et spørgsmål man skal stille. Anbefaler man bare en halv liter om dagen fordi vi er en nation af mælkeproducenter?? Kan huske at jeg tidligere har hørt en teori om at stort mælkeindtag faktisk skulle føre til knogleskørhed.

Om mælk er sundt eller ej må jo afgøres gennem store videnskabelige studier - og de er jo rasende svære at få mening ud af, det kan vi jo også se fra debatten om mættet fedt og franskbrød!

  • 0
  • 0
  • og modermælk er for spædbørn. Hvor svært kan det være.

Her er en række link der bør få os alle til at tænke os om inden vi putter noget i munden. Derved er mine kommentarer ganske overfødige: http://www.hippocratesinst.org...org/ http://www.rawfor30days.com/in...html http://runningraw.com/ http://www.annwigmore.org/ http://thetruthaboutyourfood.c...com/ Sidstnævnte link giver mulighed for at deltage i seminar med Dr.Brian Clement, direktør for Hippocrates Health Institute, der igennem 50 år har vist at der er kun een vej til optimal sundhed. Historien bag Hippocrates Health Institute kan hentes som gratis eBook på http://annwigmore.com/why-suffer-ebook-pdf Men ellers er dare bare at søge på 'raw food' eller 'living food' som nok er en mere præceis betegnelse for rå vegan kost. På http://shop.rawfood.dk/ er der mulighed for at deltage i foredrag eller seminar med Dr. Brian Clement. Kommentarer til dette indlæg som "intet videnskabeligt bevis på at det hodler vand" er hvad jeg forventer. Men 50 års erfaring er i mine øjne mere værd end videnskabeligt arbejde bestilt af fødevareindustrien. Det er værd at kigge i arkiverne for Hippocrates Magazine på http://www.hippocratesinst.org/Hippocrates... God fornøjelse

  • 1
  • 0

Netop, altså at modermælk er for spædbørn. Måske er det Walter Willett der selv medtager det i sin bog "Eat, Drink, and Be Healthy", som jeg læste for et år siden. Men ihvertfald oplyses det i flere bøger hvilke skader der kan ske hvis spædbørn ikke under de første 3 - 6 mdr. får mordermælk.

Men vedrørende mælk mindes jeg at vi jo i Danmark fik lært at vi hele livet igennem dagligt skulle drikke en halv litter mælk. Men så da vi sidst i 60erne begyndte at få fremmedarbejdere til Danmark opdagedes det at nogle af disse, som startede på at leve som danskerne, altså drikke mælk, blev syge. Og det viste sig af mange af disse ikke kunne tåle mælk fordi de ikke havde fået mælk efter at de var blevet en cirka 5 år gamle. I bøger læst inden for de sidste 2 år, blandt andet WWs, skrives der at 10 % af tyrkerne ikke kan tåle (ikke har godt af)mælk, og at her i Asien, hvor jeg nu bor, kan 90 % ikke tåle mælk!

Og i mange bøger skrives det at reklamen for mælken skyldes at man har en varer og så søger at sælge den. Om der er et kundebehov kommer i anden række!

  • 2
  • 0

Nu er vi jo nok et par stykker, som elsker mælk og mælkeprodukter - økologiske, naturligvis. Man må da håbe, at det for kostprædikanterne stadig er OK at træffe sit eget valg på et informeret grundlag, selvom det måske ikke lige følger det, som de prædiker - og at det stadig er OK, når/hvis mælk og mælkeprodukter om 3 måneder eller lignende pludselig erklæres sunde igen. Og hvilke råvarer kan de så kaste sig over i stedet for ?. Kartofler ?. Gulerødder ?. Rødbeder ?. Auberginer ?. Jordbær ?. Ærter ?. Igen: Brug hellere krudtet på forskning i hærdet fedtstof, kunstigt sukker og kunstige tilsætningsstoffer, og hvad disse betyder for vores sundhed - og få gjort noget ved den øgede udbredelse af disse. Og kig også gerne på afsmitningen af hormonlignende og hormonforstyrrende stoffer fra de overflader, som vores mad kommer i berøring med: Plasticfilm, plasticbakker, papir/pap/karton emballage med plastic-coating, styroporbakker, Tupperware-bøtter, "Teflon"-belægninger på stegepander, kødpålægsemballage, dybfrostposer, etc. etc. Det er måske et af stederne, hvor årsagerne til barnløshed, brystkræft, prostatakræft, samt misdannede kønsorganer hos drengebørn, og den øgede hyppighed af ovennævnte skal søges. Og læg dertil de stoffer, der findes i kosmetik, parfume og sæbe, for ikke at tale om blødgørere i vinylgulve, regntøj, osv. osv. Det er åbenbart kommet som et chok, at der i den forbindelse kan være en cocktail-effekt når man udsættes for flere af disse risici samtidigt. Lur mig, om ikke der med tiden kan opstilles et ækvivalens-forhold mellem de forskellige forstyrrende stoffer, sådan som det kendes fra udregningen af chrom-ækvivalensen for rustfrit stål, hvor de enkelte legeringsstoffer hver yder deres bidrag til materialets samlede "rustfrihed". Men dette ville måske i højere grad kræve et nyt paradigme - det bio-psyko-sociale paradigme - frem for det nuværende biomedicinske paradigme, for at få alle sårbarhedsfaktorerne med...

  • 0
  • 0

Man må da håbe, at det for kostprædikanterne stadig er OK at træffe sit eget valg på et informeret grundlag, selvom det måske ikke lige følger det, som de prædiker

Det er ikke OK. Spørg bare Mette Wier og tænk på "fedtskatten". Du tror da vel ikke på at "do-good'erne" (Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelseskommisionen etc.) vil lade folk finde ud af noget selv?

Bent.

  • 0
  • 0

Har ALDRIG brudt mig om MÆLK. Drak det ALDRIG i skolen og kun sjældent, når jeg ville have Guldkorn som morgenmad. Det smagte dejligt - honning og mælk - men gav mig altid dårlig mave. Og har løbet masser af Marathon løb UDEN knoglebrud. Mælk er for pattebørn og komælk for køer. Mælk er TOTAL opreklameret af Mejeri branchen og selvfølgelig må man IKKE sige at mælk ikke er usundt. Så mister ARLA jo markedsandele. Mælk er IKKE sundere end noget andet. Kalk mangel ? - ha - danskerne drikker masser af mælk og har masser af knogleskørhed. Det hænger ikke sammen. Spis varieret og drik mælk til hvis du synes det smager godt, KKE fordi det er sundt.

  • 1
  • 0

Megen nyere forskning har vist at det ikke er godt blot at få mere calcium. Altså målt indtaget calcium og derefter uninen og set at det meste kom ud igen. Kontra dette så at give personer calcium og så samtidig 50% så meget magnesium, hvorved så calcium optages.

Desuden har D vitamin, som vi jo forbinder med solen, også betydning for knoglerne. Jeg har selv for godt og vel et år siden konkluderet at det var mangel af D vitamin der var skyld i at min brækkede højre overarm var utrolig længe om at knoglen på røntgentbilleder viste at det brækkede sted fik den rette farve, og begyndte så igen at komme i solen.

  • 0
  • 0

[quote]Man må da håbe, at det for kostprædikanterne stadig er OK at træffe sit eget valg på et informeret grundlag, selvom det måske ikke lige følger det, som de prædiker

Det er ikke OK. Spørg bare Mette Wier og tænk på "fedtskatten". Du tror da vel ikke på at "do-good'erne" (Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelseskommisionen etc.) vil lade folk finde ud af noget selv?

Bent. [/quote]

Så længe vi går rundt og forventer, at staten skal betale for vores behandling, når vi har spist os syge af et eller andet, må det vel også være rimeligt, at staten skaber sig en indtægt fra de fødevarer, som beviseligt kan forvolde sygdom, til at dække udgiften til behandling. Samtidig kan man så håbe, at skatten skærer ned på forbruget og dermed reducerer det fremtidige behov for behandling. Det står da stadig folk frit for at vælge det usunde; de må bare have pengepungen frem. At den fedtskat, der har været debatteret på det seneste, så måske er tåbeligt skruet sammen er selvfølgelig heller ikke hensigtsmæssigt.

  • 1
  • 0

@Allan,

Mælk er for pattebørn og komælk for køer. Mælk er TOTAL opreklameret af Mejeri branchen og selvfølgelig må man IKKE sige at mælk ikke er usundt. Så mister ARLA jo markedsandele. Mælk er IKKE sundere end noget andet.

selvfælgelig kan man undvære mælk, det skal blot erstattes af noget andet. Der er enkelte, der ikke kan omsætte laktose, de har ikke godt af mælk. Det gælder enkelte her i landet, og det gælder generelt i f.eks. Indien. Det er en udokumenteret påstand, at postulere at mælk ikke er sundere end noget andet - hvad andet forresten? Svaret på mælks sundhed er forlængst kortlagt - nemlig i fordringsforsøg af svin. Her har fodring med mælk givet en meget betydelig forbedring af tilvækst og sundhed. Fysiologisk set er der ikke den store forskel på svin og mennesket. Hvis vore "ernæringseksperter" havde set på danske fodringsforsøg med svin, ville de ikke være 30 år bagefter - og man kunne have undgået den fortsatte rotation af kostpyramiden.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 1

Hvor er alle konspirationsteoretikerne henne, når de ikke kan kritisere danske landbrugsprodukter?

Forfatterne til de mange bøger om "raw food" har da vist også store økonomiske interesser.

Hver gang en "topforsker" anbefaler, at vi spiser piller i stedet for mad, bliver jeg skeptisk.

Indtil videre spiser og drikker jeg lidt af det hele - alt efter årstiden. Det må være det, vi er skabt til.

  • 0
  • 1

@ Claus Birger Hernriksen

Hej, har kigget på de links som du har angivet, men blev hurtig træt af den intetsigende overflodiske beskrivelse. Jeg citere en: "Let me share my vision with you: I see the world without sickness, sorrow or mental disturbances in which we are living in perfect balance and abundant health and harmony." – Dr. Ann Wigmore" Hun må være omme fra sindet. Skal vi heller ikke dø efter hendes vision?

mvh.

  • 0
  • 0

(A) The Japanese eat very little fat and suffer fewer heart attacks than the British or Americans.

(B) On the other hand, the French eat a lot of fat and also suffer fewer heart attacks than the British or Americans.

(C) The Japanese drink very little red wine and suffer fewer heart attacks than the British or Americans.

(D) The Italians drink excessive amounts of red wine and also suffer fewer heart attacks than the British or Americans.

(E) Conclusion: Eat & drink what you like. It's speaking English that kills you.

  • 1
  • 1

Man giver kalktilskud tilbkoen: foderkridt, for at du kan få kalk i mælken. Måske kunne man lige så godt tage det kalktilskud direkte, eller spise som koen, grøntsager, er masser af calcium i alle grønne grøntsager

  • 0
  • 0

Hele sundhedssektoren ligger under for mejeripropagandaen, og de giver beredvilligt rådene videre til den stakkels befolkning. Det starter med at man skal fravænnes den gode modernælk som 1 årig og tilvænnes komælk. Siden får man pushet mælk i skolen, man møder op hos lægen til første graviditetsundersøgelse: drik 1/2 L mælk som gravid og ammende, og igen når ungerne skal til at spise skemad, man får stukket en bog i hånden fra Mejeriforeningen. Godt man har sin sunde fornuft og en sund smag, der siger bvadr. Komælk er for kalve, modernælk er for børn. Calcium findes i grøntsager i korn og i nødder. Det er meget svært at undgå at få mindre end 1/2 g om dagen fra en varieret vegetabilsk kost.

  • 1
  • 0

Hele sundhedssektoren ligger under for mejeripropagandaen, og de giver beredvilligt rådene videre til den stakkels befolkning. Det starter med at man skal fravænnes den gode modernælk som 1 årig og tilvænnes komælk. Siden får man pushet mælk i skolen, man møder op hos lægen til første graviditetsundersøgelse: drik 1/2 L mælk som gravid og ammende, og igen når ungerne skal til at spise skemad, man får stukket en bog i hånden fra Mejeriforeningen. Godt man har sin sunde fornuft og en sund smag, der siger bvadr. Komælk er for kalve, modernælk er for børn. Calcium findes i grøntsager i korn og i nødder. Det er meget svært at undgå at få mindre end 1/2 g om dagen fra en varieret vegetabilsk kost.

  • 1
  • 0

Hej.

Jeg skal ikke udtale mig om, om op til en halv liter mælk eller flydende mælkeprodukt om dagen er sundt eller usundt. Det er der jo ikke enighed om. Men personligt tror jeg, at der endnu ikke er dokumentation og beviser for, at den omtalte mængde flydende mælkeprodukt er sund eller ej.

Men man skal regne med, at en del af forskningen kan være lavet af - eller støttet af - mælkeindustrien. Derfor skal en del af forskningen nok tages med gran salt. Men dermed ikke sagt, at forskningen er 100 % upålidelig.

I går så jeg en reklame i TV, hvor der var det blå EU-mærke med stjernerne på. Jeg synes, at det er kritisk, hvis EU støtter eller anbefaler mælk, da der ikke er enighed om, at ½ liter mælk eller flydende mælkeprodukt er sundt eller ej.

Jeg har sukkersyge diabetes type 2. Derfor bør jeg kun drikke under ½ l pr. dag. Men da jeg elsker mælk, drikker jeg nu nogle gange op til 1 liter laktose- fri mælk, da der er mindre sukker i.

Da jeg ved at indtage 1 liter flydende mælkeprodukt får ca. 1200 mg calcium - samt lidt calcium fra ost - skal jeg måske være påpasselig med at få calcium i min muliti-vitamin/mineral-tilskud.

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen Ideudvikler Projekt Smørhul ( og Projekt Trafiiksikkerhed )

  • 0
  • 1

Nøjagtig samme måde som resultatet af undersøgelsen af "Andalusiske vandrotters sexlivs indvirkning på nedbørsmængder i Skandinavien" . .og åh nej , not again .. jeg har hele mit liv drukket 1½ l daglig og spist 200 gr chokolade dagligt , -jeg burde være død ..men lever grundet jeg ikke tager mig af alle disse bullshit forskere og undgår stress , som jo er mest dødelig , ved bare at leve som jeg har lyst til .Ps min mand er heldigvis til afrundethed..og så lige en undersøgelse , der kommer FREM MED DET STIK MODSATTE ..OSSE NY ..https://www.facebook.com/notes/hanne-agnet...

  • 1
  • 1

Hej Gudrun.

Vi to kender jo hinanden fra Facebook. Jeg har læst dit interessante og spændende indlæg.

DU skriver ordret: " Komælk er for kalve, modernælk er for børn. Calcium findes i grøntsager i korn og i nødder. Det er meget svært at undgå at få mindre end 1/2 g om dagen fra en varieret vegetabilsk kost ".

Jeg har nogle kommentarer og spøgsmål til dig.

ER du klar over, hvor meget kalcium en vegetar, der ikke drikker mælk, eller en veganer får i gennemsnit ? ER det kun ca. 500 mg ?

Så vidt som jeg husker anbefaler myndighederne, at visse personer skal have ca. 800 mg calcium om dagen. Det vil sige, at myndighedernes etablerede ADT-værdi for kalcium vist har været - og måske stadig er - 800 mg for visse personer. ( ADT er myndighedernes etablerede Anbefalet Daglig Tilførsel ).

Visse personer skal måske have mere end de 800 mg. Hvad ved jeg ?

Dog skal det siges, at der er indbygget en "sikkerhed" i flere ADT-værdier. Så det er ikke sikkert, at man behøver alle de 800 mg.

Mener du, at alle personer, der ikke indtager mælkeprodukter, får nok calcium ? Eller bør nogle supplere med tilskud ?

Jeg mener, at en fagperson har sagt, at felere personer får ca. 300 mg calcium af den mælke-frie kost, dersom man spiser en almindelig kost med animalske produkter.

Personligt mener jeg, at mindre mængder mælkeprodukter godt kan indgå i en sund kost.

Gudrun. Det var en masse spørgsmål til dig. Jeg spørger, da jeg ikke er så meget inde i kalcium-problemetikken, når det kommer til personer, der ikke bruger mælkeprodukter.

Kærlig hilsen Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 1

Hej Jan! Ja det er svært at få under 500 mg, men det er let at få over. Dertil skal man huske at når man ikke spiser så meget protein, har man lettere ved at holde på det calcium man indtager, da for meget protein øger afkalkningen af knoglerne. Selvfølgelig kan mindre mængder mælk indgå i en sund kost. Men der er en overfokusering på mælk blandt myndighederne. Hvorfor lige mælk? Hvorfor ikke æbler, rubrød, grønkål eller ærter? Hvorfor er det lige mælk vi alle skal næsten tvinges til at indtage? Gudrun

  • 1
  • 0

@Davis, råmælk er betegnelsen for mælken fra nykælvede køer. Laver man specielle oste med det specielle mælk, der indeholder en masse stoffer der styrker immunforsvar etc. hos kalven? I så fald kan der kun være tale om ganske små kvantiteter.

Råmælk, den første mælk efter kælvningen, må ikke sendes til mejeriet som konsummælk. Den har en meget skarp smag og bruges mig bekendt ikke til ost, men det kan godt være at nogen der tror at råmælk er "naturmælk" (ikke pasteuriseret og ikke homogeniseret) er kommet for skade med denne falske varebetegnelse!

Der findes dog et produkt, som mest er kendt i det øvrige Skandinavien, på svensk "råmjölkspannkaka" eller "kalvdans", måske det nogen i Danmark kender som "strynøbudding"? Råmælken har nemlig en evne til at koagulere ved opvarmning.

John Larsson

  • 0
  • 0

Der er to forskellige tilstande, som har noget med mælk at gøre, i nogle gange blander de to begreber sammen Mælkeallergi, som ca. 3% af spædbørn i Danmark ikke har det godt med nogle proteiner i mælken, med andre ord har disse børn allergi overfor proteinerne/kasein i mælken. Derimod Laktoseintolerans, som ca. 10% etniske danskere (voksne) har problemer med fordøjelsen af mælkesukker/laktose og får det dårligt i maven ved at drikke mælk med laktose, det er pga. manglende eller delvis mangel enzymet laktase, som spalter laktose og omdanner til glukose, som anvendes til energikilde Desuden er der ikke nogle problemer med at drikke lidt mælk dagligt, selvom man er Laktoseintolerans. Problemet er at indtage for meget mælkeprodukter fx. mere end 3 glas mælk til hverdage er ikke sund. Nogen har skrevet "danskere drikker meget mælk men de får knogleskørhed og det hænger ikke sammen" Det hænger faktisk sammen, for meget indtagelse af mælk kan øge risikoen for osteoporose/knogleskørhed

  • 0
  • 0

Og så undrer det mig at der er nogle der genopliver gamle tråde

Det sker at der kommer en "bruger" ind der spammer en masse tråde med en reklame (også de gamle) -- så dukker de pludselig op og ser spændende ud (hvem kan huske dem?) og så kommenterer man på dem uden at opdage alderen. Derefter slettes "brugeren" af admin med hans reklamer.

Jeg kan ikke sige om det er det der er sket her, men jeg har set det ske mange gange

  • 3
  • 0

Jeg tror at det er med et glas mælk menes et lille drikkeglas, som svarer til 150 ml og med "mere end 3 glas" mener de mere end 1/2 liter Og med at genoplive gammel tråde, jeg tror ikke at sådan emne bliver lukket med det samme, da det er meget kompliceret og uklar. Det er som æg, som nogle tidligere mente at det var dårligt for ældre, som har problemer med kolesterol, og lige pludselig nu til dags siger de noget andet at æg er en vigtig fødevare og kan ikke sige det helt præcis at kolesterol i det hele taget er dårlig eller god i stedet nævner de LDL og HDL, som er onde og gode kolesterol, jeg tror også at vi har det samme diskussion for mælken som æg

  • 1
  • 0

"I det øjeblik, vi fraråder mælk, hvad drikker vi så i stedet? Hvis det er sodavand, så er det i hvert fald meget værre,« siger Anne Tjønneland"

Sodavand??

Man kunne jo starte med at anbefale sunde alternativer til mælk som f.eks havredrik (havremælk) fra Naturli-Foods.

http://naturli-foods.dk/sortiment.aspx

Der findes rigtigt meget forskelligt derude. Det smager anderledes end mælk, men det vænner man dig til.

  • 1
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Fødevarer

Rødt kød mere end en gang om ugen øger klimakrisen

136 Kommentarer