Topersoners, førerløs mini-bil skal køre på de engelske fortove
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Topersoners, førerløs mini-bil skal køre på de engelske fortove

Det er sin udfordring at bygge et topersoners køretøj, hvis det både skal være tilstrækkelig lille til at køre på fortovet, samtidig med at der skal være plads til et stort antal sensorer, der kan skabe et 3D-billede af dets omgivelser.

Ikke desto mindre er det præmissen for de førerløse kapsler, der er udviklet til det stort anlagte projekt Lutz (Low-Carbon Urban Transport Zone) i den engelske by Milton Keynes. Lutz er et af tre engelske projekter, der har til formål at demonstrere, hvordan førerløse kørertøjer fungerer i byområder.

I Milton Keynes skal der testes små såkaldte 'pods', der skal køre på fortovet.

Ingeniørvirksomheden RDM Group har til formålet udviklet et bud på en minibil, der har en tophastighed på 24 km/h. Og den bærer på en del udstyr, der skal forhindre farlige situationer for fodgængere og passagerer.

»Den er udstyret med en matrix af forskellige sensorer, der danner et 3D-billede af det miljø, den opererer i. Det lagres i hukommelsen, og hver gang den foretager en rejse, forøger den kvaliteten af det 3D-billede, den har af området,«forklarer Jez Coates, der er chefingeniør i RDM Group, til britiske The Engineer.

Læs også: Briter giver grønt lys til selvkørende biler

Han uddyber, at det har været lidt af en udfordring at få plads til både teknologi og passagerer i det, han kalder 'den sande efterfølger til Alec Issigonis Mini':

»At udforme et køretøj, der har plads til to personer, der ikke skal sidde for tæt, samtidig med at det ikke skal fremstå truende på fortovet, har vist sig at være lidt af en udfordring,« siger han og fortsætter.

Transportmyndighederne i Storbritannien satser stort op at få de selvkørende biler til at rulle. Og for nylig blev det annonceret, at man i løbet af foråret vil offentliggøre regler for brug af selvkørende biler på offentlige veje, så det forhåbentlig kan blive til virkelighed fra den kommende sommer.

Du kan se en animeret konceptvideo for bilen nedenfor.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg skal ikke afvise at det skyldes et særligt dansk cykel-bias men i mine øjne virker dette koncept som et endnu mere vanvittigt spild af ressourcer end Segway-opfindelsen.

  • 5
  • 1

I artiklen: "tilstrækkelig lille til at køre på fortovet"

I computer grafik videoen ligner den en Renault Twizy med ekstra plastic beklædning, men den er faktisk noget bredere. Passager og "fører" sidder ved siden af hinanden. Der er ikke nogen bredde opgivet men fra foto her tipper jeg ca. 120 cm. Så både med fart og størrelse er det ikke på almindelige fortove at den kan køre, selv på normal cykelsti ville den være meget bred. Den vil være mest brugbar på åbne pladser eller stilleveje hvor fodgængere har fortrin.

I videoen læg mærke til at der køres i højre side af gangtunnelen. ;-)

  • 0
  • 0

Det er grundlæggende en mobility scooter som man ikke bliver våd i. Men som er for bred til at køre ind i butikkerne med.

Måske kan den finde et marked i Stockton-On-Tees som efter sigende både er #1 i UK for mobility scooters og type II diabetes.

  • 0
  • 0

Det er grundlæggende en mobility scooter som man ikke bliver våd i. Men som er for bred til at køre ind i butikkerne med.

Hvis det var dét behov, de ville opfylde, ville jeg tro, at de bare kunne have sat en Raspberry Pi og nogle sensorer i sådan en her:

http://www.lindebjerg.dk/Kabinescooter/kab...

  • 0
  • 0

I computer grafik videoen ligner den en Renault Twizy

Lige præcis Renault Twizy er et godt bud på hvordan en automatisk bybil kunne se ud. Til at starte med kan den køre 40 km/t på forhånd godkendte ruter. Den kunne f.eks. dække København rimeligt godt.

Start med et simpelt system. Den kører kun på nemme veje og man skal stå på og af på godkendte "stoppesteder". Det er ikke dør til dør - men næsten. Du bestiller med en app på telefonen og får at vide hvornår den er klar til at samle dig op. Modsat offentlig transport så skal du ikke stå ude og vente på den og du bliver kørt direkte til dit bestemmelsessted.

Taxa-branchen er nok ikke begejstret for ideen.

  • 2
  • 0

@Baldur Norddahl

Start med et simpelt system.


Det helt simple system er en dele-bil men hvor du selv skal køre, feks. som AutoLib i Paris FR. Ligesom bycykler men med elbiler. De parkeres på særlige p-pladser rundt i Paris. Måske senere kunne et sådant system have selvkørende biler.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten