Topchef: Nye batterier og hurtigopladning fjerner ikke behov for batteriskift
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Topchef: Nye batterier og hurtigopladning fjerner ikke behov for batteriskift

Batteriudviklingen er kun lige begyndt, og i løbet af de kommende år vil producenterne gradvist øge kapaciteten på batterierne, så elbilernes rækkevidde stiger. I samme takt vil verden se hurtigere måder at oplade batterierne.

Sådan lyder spådommen fra Sidney Goodman, der står for samarbejdet med bilproducenter og leverandører af tekniske komponenter til elbilprojektet Better Place.

Trods spådommen er Sidney Goodman ikke bange for, at batteriskiftestationer vil stå ensomme langs motorvejen, mens elbilerne drøner forbi.

Sidney Goodman, der står for samarbejdet med bilproducenter og leverandører af tekniske komponenter til elbilprojektet Better Place. (Foto: Thomas Djursing) Illustration: Thomas Djursing

»Batteriskiftestationerne er kun beregnet til de sjældne ture, hvor folk skal bevæge sig over store afstande. I dagligdagen bruger folk mest bilen til korte ture, og derfor vil det ikke give mening at proppe et 500-miles (805 kilometer) batteri i bilen,« siger Sidney Goodman.

»Et batteri af den størrelse vil optage plads, der kan bruges til passagerer eller bagagerum, og prisen vil være høj. Hvorfor så ikke nøjes med et mindre batteri og køre ind på en skiftestation, hvis man skal på lange ture?«, spørger han.

Ja til hurtigopladning, men nej til lynopladning

Heller ikke udsigten til hurtigere opladning af fremtidens batterier får hverken Sidney Goodman eller hans danske kollega Christian Egenfeldt, der er forretningsansvarlig i Better Place, til at frygte for batteriskiftestationerne i fremtiden.

De seneste måneder har ellers været rige på nye gennembrud. For eksempel offentliggjorde forskere ved Massachusetts Institute of Technology i USA for nylig, at de havde opdaget en kemisk proces, der kunne gøre opladningen af lithium-ion batterier hundrede gange hurtigere end i dag.

Også Toshiba er på vej med lynopladning af sit såkaldte Super Charge Ion Battery (SciB), mens det britiske firma Lightning Car Company har varslet, at de er på vej med en elbil med batterier fra Altairnano, der kan lades op i løbet af et par minutter.

»Lynopladning, hvor batterier bliver fuldt opladet i løbet af tre til fem minutter, er på et meget ungt udviklingsstadie. Et stort problem er, at det gør elnettet ustabilt, fordi store mængder strøm vil blive trukket ud af nettet i løbet af meget kort tid. Og det vil ske på et tidspunkt, hvor nettet i forvejen er belastet, nemlig om morgenen før folk tager bilen på arbejde,« siger Christian Egenfeldt.

»Med den nuværende teknik vil batteriets levetid også blive markant reduceret på grund af belastningen, så det er ikke det rigtige at bruge i dag. Men det er noget vi holder godt øje med,« siger han.

Men det betyder ikke, at elbilejerne skal vente timer på at få ladet bilen op, lyder meldingen fra Better Place.

»Hurtigopladning, hvor batteriet bliver opladet på mellem 30 og 60 minutter, eksisterer allerede, og derfor er planen, at flere af vores ladestationer skal være hurtig-opladere,« siger Sidney Goodman.

Derudover er det planen, at opbevaringsrummet til batteriskiftestationernes batterier skal sikre opladning af et enkelt batteri på kun 10 minutter, kom det frem på en pressekonference i Yokohama onsdag.

Better Place: Vi kan ikke vente på et teknologisk mirakel

Ifølge Better Place er batteriskiftestationen den eneste måde, at få sat skub i elbilerne, hvis vi ikke skal sidde og vente på et mirakel på den teknologiske front. Men Sidney Goodman savner konkurrenter på markedet.

»Der er ingen tvivl om, at tilstedeværelsen af en konkurrent på markedet vil validere vores koncept, men det vil også sætte skub i udviklingen og bringe os tættere på en standard for batterier. Det vil også være en stor gevinst for forbrugeren,« siger Sidney Goodman.

Og netop spørgsmålet om en standard er centralt, når elbil-eksperter verden over begynder at snakke om Better Place. Som udviklingen ser ud nu, skyder der nemlig mange forskellige batterityper op til elbiler i jagten på en ideel løsning, og spørgsmålet er om de vil være kompatible med batteriskiftestationen fra Better Place i fremtiden.

»I den ideelle verden havde vi en standard nu, så vi kunne bygge alt op efter den. Men standardiseringsarbejdet tager tid, og vi kan ikke vente på, at det er overstået. Så vi fortsætter med at holde fanen, og når flere bilproducenter hopper med på vognen, behøver de ikke udvikle alt fra bunden, men kan tage udgangspunkt i eksisterende teknologier som vores,« siger Sidney Goodman.

Men ud over Renault-Nissan (som i dag er den eneste bilproducent, der er på vej med en bil til batteriskiftestationerne, red.) er det i dag så ikke mere uklart end nogensinde, hvordan bilmarkedet ser ud om få år?

»Helt nye alliancer er ved at forme sig, og nu er Fiat pludselig på vej med verdens andenstørste alliance, mens General Motors er på kanten af at gå bankerot. Alt imens buldrer Kina derudad på elbilfronten, så alt kan ske,« siger Sidney Goodman.

Sydney Goodman har lovet at svare på spørgsmål fra læserne gennem en livedebat på ing.dk, som vil blive annonceret i nærmeste fremtid. Så interesserede kan godt allerede begynde at forberede spørgsmål.

Fakta: Så langt er Better Place nået

  • Israel bliver det første land, hvor elbiler kan bruge teknologien fra Better Place. Omkring 1000 ladestationer er allerede sat op. Planen er, at der skal opstilles 500.000 ladestationer og 100 batteriskiftestationer, og projektet skal være i gang i 2010.

  • Danmark og Hawaii bliver de to andre lande, hvor Better Place vil rulle deres infrastruktur ud. I Danmark skal - ligesom i Israel - der skyde 500.000 ladestationer op og omkring 100 batteriskiftestationer. Indtil videre er ingen stillet op, selvom infrastrukturen skal være under opbygning omkring 2011/2012 - mellem seks og ni måneder efter projektet er i gang i Israel.

  • Better Place blev grundlagt i 2007 og har nu mere end 100 fuldtidsansatte.

  • Renault-Nissan har lovet at bruge 3,3 milliarder kroner over tre år på at udvikle en bil til batteriskiftestationerne. Bilen skal være klar i 2011.

  • Den første batteriskiftestation blev fremvist den 13. maj i Yokohama og koster omkring 2,7 millioner kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et sats på lynladning vil være en katastrofal fejl for hele elsystemet, og forbrugeren kan jo være ligeglade med om de lynlader eller skifter batteri. Men omvendt kan lynladning på sigt blive et aktiv for at tage de enorme spidser, som vindkraft fremover vil overløbe nettet med. Jeg håber dog, at man også kan få biler, der kører længere, således os pendlere også kan komme på banen uden at skulle batteri hver dag, men det skal nok komme. Men ros herfra til Better Place for at få omsat vision til handling, det er i sig selv en mangelvare.

  • 0
  • 0

Men omvendt kan lynladning på sigt blive et aktiv for at tage de enorme spidser, som vindkraft fremover vil overløbe nettet med.

Better Place skal lave el-bil konsept, og forsøge at springe den naturlige vej med hybridbiler over, vi kunne med samme ret sige at S-toget og Metroen skulle køre stærkt i blæsevejr, langsomt i dagtimerne, og holde stille når Danmark laver aftensmad.

Hvor der er sammenfaldende interesser skal de optimeres og udnyttes.

Hvis batterierne efter en tid stadig vejer 170kg, men kapasiteten er faldet til under det halve, så kunne man måske forestille sig nogle energi-øer, eller back-up strøm, men det må tiden vise.

  • 0
  • 0

Bygge en batteribyttestation som forudsætter at alle bilfabrikanterne enes om batteriernes udforming, design og konstruktion svarer vel til at bygge en benzinstation som kun kan bruges af Ferrari-ejere.

Det er godt det ikke er mine penge.

  • 0
  • 0

I stedet for at bøvle med forskellige batterityper, kapaciteter mv, så kan de første elbiler fødes med en rækevidde på 200km og en fossil aux power power pack (motor koblet direkte til gen) som kan bruges når vi skal på langtur...

Vh Troels

  • 0
  • 0

Bygge en batteribyttestation som forudsætter at alle bilfabrikanterne enes om batteriernes udforming, design og konstruktion svarer vel til at bygge en benzinstation som kun kan bruges af Ferrari-ejere.

Det er vel ikke nødvendigt.

Hor mange bilplatforme findes der egentlig på markedet i f.eks. europa i dag? Ikke særligt mange i forhold til antallet af bilmodeller. Og med fusionerne i bilmarkedet er det nok ikke et tal der stiger de kommende år. Hvis hver platform til elektriske biler deler den samme batteri, så er seks-ti forskellige batteriudformninger langt rigeligt til de første 30-40 bilmodeller.

Det eneste de skal dele er selve fastspændingsmekanisme, som ser ud til at blive klaret med fire fastgringskroge. At overholde denne standart svarer lidt til at bilproducenterne skal sørge for at man kan tanke alle biler med fra samme type benzinstandere.

  • 0
  • 0

Hvad nu hvis man nu foestiller sig, at enhver elbilejer abonnerer på et frisk ombygningsbatteri....

  • Du køber en bil med batteri.
  • Når du skal have skiftet, får du et fuldt opladet ombytningsbatteri fra skifterobotten og betaler i princippet for opladning, udskiftning og vedligeholdelse - men naturligvis ikke for et ombytningsbatteri, da du jo har afleveret dit gamle.

Dette vil betyde, at batterierne kan lade - stille og roligt - om natten, hvor der er overskudsstrøm. Og måske endda direkte virke som buffere på ELnettet.

Den anden vej vil det også betyde, at stationerne skal overvåge batteriernes tilstand, og udskifte nogle af dem med andre, når de er udslidte. Det er dét, skifteafgiften også skal dække.

Kan det mon la' sig gi' sig?

MVH
Jan

  • 0
  • 0

Som ikke-ingeniør undrer jeg mig over, at man -mig bekendt- aldrig overvejer et eller andet system, der ikke kræver store, tunge, og dyre batterier i elbiler.

Vi har haft sporvogne, trolley-busser, og i enhver forlystelsespark har vi radiobiler, alle forsynet med strøm fra et eller andet ledningssystem.

Nu er det ikke fordi jeg drømmer om, at alle veje skal forsynes med et eller andet ledningsnet eller gitter i 5 m's højde, og alle biler skal have en mast, pantograf el. lign. der tager strøm fra det, det vil se forfærdeligt ud.

Min fantasi går mere i retning af et eller andet system bygget ned i vejen, fx a-la induktionskomfur, hvor bilen der kører ovenover bruger magnetfeltet til at generere strøm til kørslen, samt opladning af det lille batteri man skal have for at kunne køre på de mindre veje, der selvsagt ikke kan forsynes med et kostbart opladningssystem.

Selvfølgeli skal bilerne/ejerne betale for strømmen, og via en eller anden afgift også for etableringen af systemet, men det skal så ses i forhold til det meget store udgifter til batterier, i den nuværende model, samt at en "batteriløs/-let" bil må køre væsentlig længere pr. kWh.

Er det helt ude i hampen?

  • 0
  • 0

Den anden vej vil det også betyde, at stationerne skal overvåge batteriernes tilstand, og udskifte nogle af dem med andre, når de er udslidte. Det er dét, skifteafgiften også skal dække.

Jeg tror ikke på skifteafgift, enten har du ret til at få skiftet dit batteri kvit og frit via et abonnement eller også har du ikke.

Jeg forestiller mig :
1) Maxi, 5 års kontrakter hvor du kun erhverver brugsretten til bilen, frit forbrug og normal service, evnt gradueret efter max 15-20-30.000km gennemsnitligt årligt forbrug.

2) Midi, skal købe en Better Place bil uden batteri, og et abonement med batteri, i dette tilfælde er det din bil, og Better Place der ejer batteriet, stadig fri ombytning på skiftestationer, og fri ladning på opladestationer

3) Mini, du køber en komplet bil med batteri og tegner et Mini-abonement, reelt bare en tilslutningsaftale, du kan lade på Better Place ladestationer mod afregning efter forbrug, men kan ikke ombytte batterier, måske ordningen kan udvides så byttestationen kan opbevare dit batteri mens du lejer deres med ret til batteribytte.

Andre bud?

  • 0
  • 0

Batteriskiftestationer kan vel også benyttes til busser når de er ved endestationen?

Better Place skiftestationer bliver placeret langs motorvejsnettet, ikke i knudepunkter for offentlig transport.

Der er ingen grund til at pille batteriet ud hver gang bussen kommer til endestationen, der må være bedre systemer der automatisk kan koble bussen til en ladestatation mens chauføren holder sine 15 minutters pause.

  • 0
  • 0

»Lynopladning, hvor batterier bliver fuldt opladet i løbet af tre til fem minutter, er på et meget ungt udviklingsstadie. Et stort problem er, at det gør elnettet ustabilt, fordi store mængder strøm vil blive trukket ud af nettet i løbet af meget kort tid. Og det vil ske på et tidspunkt, hvor nettet i forvejen er belastet, nemlig om morgenen før folk tager bilen på arbejde,« siger Christian Egenfeldt.

I stedet for at 40 batterier på lager som byttebatterier, så kunne samme kapacitet jo lige så tjene som backup ved lynopladning. Så ville man jo ikke gøre elnettet ustabilt, da strømmen trækkes ud af batterierne i stedet for direkte fra elnettet.

Om man bytter batterierne fra stationen med et tomt, eller om man nøjes med at tage strømmen fra dem, må vel gå ud på et.

Der skal lades med 500-800 kW for en effektiv lynladning, men det er jo kun 1C for backupbatteriet, hvis det svarer til 40*15kWh.

Lynladning (skal foregå på en særlig lynladestation) kan kun foregå med den aktuelle elpris, fuldstændigt som batteribytning, og dermed være væsentligt dyrere end den strøm man lader med derhjemme om natten, ligesom stationens omkostninger skal forrentes af forbrugeren, så de færreste vil jo foretrække at lynlade på vej til job.

Det skulle da kun lige være dem der glemte at plugge stikket i om aftenen.

Omvendt, hvis Christian Egenfeldt mener at folk vil foretrække lynladning fremfor hjemmeladning, så må det jo være fordi han ser fortrin ved lynladning fremfor batteribytning. Ellers ville alle folk jo ligeledes komme og bytte batteri om morgenen.

  • 0
  • 0

Hvis man laver det lidt smart, så kan byttemaskinen indrettes som kombineret bytte/lynladstation.

Den har jo backupkapaciteten tilstede, og med indretningen i carporten, d.v.s. betalingsterminalen, sporene med graven imellem, samt hjulfikseringen, mangler der blot enheden, med det kraftige ladestik, der skal køre op og kople sig sammen med bilens lynladekopling nedefra.

  • 0
  • 0

Thomas Vesth:

Jeg håber dog, at man også kan få biler, der kører længere, således os pendlere også kan komme på banen uden at skulle batteri hver dag, men det skal nok komme. Men ros herfra til Better Place for at få omsat vision til handling, det er i sig selv en mangelvare.

Du kan jo vælge at montere nogle ekstra batterier i bagagerummet, udover byttebatteriet. Dermed kan du ikke køre længere mellem byttestationerne, men du kan køre længere på det du lader hjemmefra.

Så kan du tage de ekstra batterier ud, når du skal på ferietur, så der bliver mere plads til bagage. de vil de nemlig kun gavne for en lille del af turen og være tom dødvægt for resten.

Det er det omvendte af de forslag man ellers hører, hvor man har et fast batteri til daglig kørsel, og så udvider med et lejet byttebatteri til ferieturen.

Men det ville jo betyde at man skulle køre rundt med et tomt batteri det meste af ferieturen og at man mangler nødløsningen til den dag man glemmer at lade om natten.

  • 0
  • 0

Batteriskiftestationer kan vel også benyttes til busser når de er ved endestationen?

Better Place skiftestationer bliver placeret langs motorvejsnettet, ikke i knudepunkter for offentlig transport

Det var da en glimrende idé!

Stationerne skal bare ikke stå ved endestationerne, men ved byens centrale knudepunkt.

Dem ved motorvejen udgør kun 1/3 af planen, hvis det er meningen der skal være 100. Hver 30 km motorvej i DK giver kun ca. 33.

  • 0
  • 0

Jeg har set de automatiske byttestationer, og det virker meget følsomt og ustabilt.
Hvorfor ikke lave en slags motordrevet sækkevogn eller palleløfter med et par stænger der passede til batteriets dertil indbyggede huller.
Så når man havde løftet batteriet fri af bilen, kunne man aflevere det ved en luge med et transportbånd, nærmest som når man afleverer en kasse tomme flasker i supermarkedet. Batteriet kunne blive clearet, og man kunne ordne betalingen i kortautomaten ved siden af.
Et sådan anlæg ville også kunne betjene flere kunder på et relativt lille anlæg.
Man skulle blot have flere sækkevogne, og så selvfølgelig plads til at parkere.
Er det bare mig der fabler, eller gælder det gamle ord "keep it simple stupid" stadigvæk.

  • 0
  • 0

Er det bare mig der fabler, eller gælder det gamle ord "keep it simple stupid" stadigvæk.

Om du fabler, eller om du bare overser at et relativt lille batteri vejer 170 kg, skal jeg ikke udtale mig om.

Men jeg tror lillemor får sin sag for, når hun lige skal over i lugen med sit 170 kg batteri på en sækkevogn, og så tilbage og bakse det op under bilen igen.

Hun vil nok finde det "simly more clever", hvis hun bare skal stikke dankortet ud af vinduet og køre videre efter 45 sekunder.

  • 0
  • 0

Jeg sagde jo så også at den skulle være motordrevet, men jeg indrømmer, at jeg ikke har det store overblik over, hvad et batteri kommer til at veje i fremtiden med vores forbrug.

  • 0
  • 0

Det var dig selv der valgte ordene ;-)

Der er mig bekendt ikke noget på vej der vil kunne øge energitætheden væsentligt, d.v.s. vægten pr. kWh, bortset fra at man ved brug af silicone har reduceret vægten til 4,200 mAh/g (spørg mig ikke hvordan), men reducerede dermed levetiden til kun nogle få cycles, så det er der vist ikke meget fremtid i.

Det virker mere sandsynligt at batteriernes holdbarhed øges og de bliver langt hurtigere at lade op, hvormed bytteriet bliver overflødigt.

Og så må vi jo håbe de også bliver i stand til at lave dem lidt billigere.

  • 0
  • 0

Lynopladning, hvor batterier bliver fuldt opladet i løbet af tre til fem minutter, er på et meget ungt udviklingsstadie. Et stort problem er, at det gør elnettet ustabilt, fordi store mængder strøm vil blive trukket ud af nettet i løbet af meget kort tid. Og det vil ske på et tidspunkt, hvor nettet i forvejen er belastet, nemlig om morgenen før folk tager bilen på arbejde

For lynopladning, er det ikke et større problem, at det belaster elnettet - typisk vil lynopladning bestå af overførsel fra en "tank" der oplades langsomt via elnettet, og bilen oplades så fra denne tank. Tanken, medfører at energien der tilføres er konstant, og derved minimerer den tabet i elledninger fra elværket. Til gengæld, tilfører den ekstra tab, fordi den er et ekstra batteri som oplades, og egner sig til lynafladning, hvor bilens batteri forsynes hurtigt med energi.

Strømtankene, kan desuden bruges til at aflaste elnettet, og derved give mere konstant forbrug gennem døgnets timer - uanset, om der er sat elbiler til opladning, eller ikke. Et batteri i en tank, har en minimumsstørrelse, som svarer til elbilens tank, for at sikre den kan oplade bilen ved lynopladning. Dog, vil den i praksis være lidt større, f.eks. på tankstationer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten