Topchef detroniseret i i Computer Associates

Computer Associates (CA) understreger i en pressemeddelelse, at årsagen til at Sanjay Kumar nu er ekspederet ud af virksomhedens bestyrelse og er henvist til en stilling som ledende softwarearkitekt ikke skyldes bedrageri.

Men da den detroniserede topchef har været øverste ansvarlig i virksomheden på de tidspunkter, hvor de økonomiske uregelmæssigheder blev opdaget, er der blot tale om en logisk reaktion, hævder CA.

Anklagerne mod virksomheden for kunstigt at have pustet sine årsregnsskaber op bekræftede CA gennem en intern undersøgelse og har siden 2000 strammet op på sine regnskabsmetoder.

Sanjay Kumar nåede fire år i chefstolen og var op gennem halvfemserne meget tæt på den store cvirksomheds stifter Charles Wang. Et forhold, som tilsyneladende er kølnet i takt med anklager og undersøgelserne af den kreative regnskabsføring i virksomheden.

Ifølge Wall Street Journal er Sanjay Kumars foreløbige efterfølger udpeget. Han hedder Kenneth Cron og har tidligere været divisionleder for medievriksomheden Vivendi Universal.

Udnævnelsen er endnu ikke officielt bekræftet af CA. Kenneth Cron får den svære opgave at genoprette kundernes tiltro til virksomheden mens jagten på en endelig erstatning af Sanjay Kumars rolle fortsætter.