Top-forskere rammer pæl gennem fedt-forskrækkelsen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Top-forskere rammer pæl gennem fedt-forskrækkelsen

Der er intet videnskabeligt bevis for at bede danskerne om at spare på fedtet, fordi det giver færre hjerte-kar-sygdomme.

Det konkluderer et internationalt hold med 25 af verdens førende ernæringsforskere, som holdt et symposium om mættet fedt og risikoen for at udvikle dødelige hjerte-kar-sygdomme. Det fandt sted på Københavns Universitet fredag og lørdag.

»Vi har ikke videnskabeligt bevis for, at det er gavnligt at erstatte fedt med kulhydrat,« sagde Harvard-professoren Walter Willett, verdens mest citerede ernæringsforsker, da Ingeniøren under præsentationen af symposiets resultater spurgte ham til et af de vigtigste, danske kostråd.

Han understregede, at forskerne ikke nåede frem til en simpel konklusion om, hvor meget fedt der hører til i en sund diæt. Han henviste til, at folk normalt erstatter de kalorier, de får fra fedt, med andre næringstoffer.

»Personligt mener jeg, at det er et farligt råd blot at spare på fedtet og erstatte det med kulhydrat. Det betyder, at folk spiser flere raffinerede og letoptagelige kulhydrater,« sagde Walter Willett.

De danske myndigheder mener, at danskerne skal have 55 procent af deres energi fra kulhydrat mod 50 procent i dag, og at vi skal nedsætte vores indtag af mættet fedt fra 15 til ti procent af energien. Dermed vil det totale indtag af energi fra fedt komme ned på 30 procent frem for de nuværende 35.

»Det vigtige er ikke, hvor meget fedt eller hvor meget kulhydrat vi får, men om det er sundt fedt og sunde kulhydrater,« fremhævede Walter Willett.

Intet problem at spise mere fedt end i kostrådene

Han blev suppleret af lederen af Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet, professor Arne Astrup, som havde indkaldt symposiet og medbragt en fuldfed ost og en plade mørk chokolade. Både ost og chokolade er fyldt med mættet fedt, men ingen af delene øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, snarere tværtimod.

»Man kan sagtens have en sund diæt, som er uden for de anbefalede procenter, for eksempel med 40 procent fedt. Procenterne gør det ikke alene,« pointerede Arne Astrup.

Han konstaterede, at de fleste diætister sandsynligvis stadig vil bede deres patienter om at holde sig fra ost og mørk chokolade. Og netop på det punkt er der ekstra grund til at råbe vagt i gevær, lød det fra Walter Willett.

De fleste, som besøger en diætist, er nemlig overvægtige. De har stærkt forøget risiko for insulinresistens, et forstadie til type 2-diabetes. Og de har derfor ekstra grund til at være meget forsigtige med kulhydraterne, som er afgørende for diabetikere.

»Befolkningen har forandret sig. Tidligere var vi aktive og slanke. I dag sidder vi mere stille, og hovedparten af befolkningen er overvægtig. Det skal vores råd om kost afspejle,« sagde Walter Willett.

Vi skal se på erstatningen for fedtet

Han fremhævede, at det kun giver mening at studere det mættede fedt, hvis vi samtidig ser på, hvad det bliver erstattet med - altså hvad vi spiser i stedet for.

De fleste vil ubevidst øge kalorieindtaget fra andre fødevarer. Det er vi meget gode til, og det skal vi være bevidste om,« sagde han.

Walter Willett tilføjede, at er der kun hvidt brød i huset, vil det være en skadelig erstatning for mættet fedt, men hvis der er tale om dansk fuldkornsrugbrød, er det en fuldgod erstatning.

Arne Astrup nedtonede kritikken af de danske kostråd, netop fordi de også anbefaler fuldkorn og ikke bare kulhydrat. Fuldkorn indeholder, fastslog de to professorer adskillige gange, langt flere næringsstoffer og fibre end for eksempel hvidt franskbrød, pasta eller hvide ris,

Kostrådene har været forsimplede

Selv om fed ost ikke er usundt, opfordrede Walter Willett stadig til, at vi i så høj grad som muligt erstatter det med fødevarer, som beviseligt er sundere. Det gælder først og fremmest plantefedtstoffer, som er rige på umættet fedt. Selv spiser professoren for eksempel aldrig smør, der har den højeste koncentration af mættet fedt af alle fødevarer.

Walter Willet medgav, at kostrådene bliver mere komplekse, når vi ikke bare skal undgå fedt for enhver pris.

»Men det skyldes, at kostrådene var alt for forsimplede fra starten. Det var forskningen, der viste, at bare vi skar ned på det mættede fedt, så var alt i orden, der førte os på afveje. De seneste fem år er vi blevet meget klogere,« sagde han.

Kommentarer (9)

Det er som om alle, også forskerne, går rundt om det væsentlige, som katten om den varme grød.
Det bliver mere og mere tydeligt, at det ikke afhænger så meget af det ene eller det andet, men af summen af det alt sammen.
Hvorfor tør ingen sige, at vi blot skal indtage færre kalorier?
Normalt går kostråd på, at vi skal spise mere af dette eller hint, men ingen tager nælden ved roden, og siger at det rækker at spise mindre.
Det er da klart, at for visse fødevarers vedkommende, kan man ikke komme til at spise for meget, men det vil også sjældent blive tilfældet.
Hvorfor ikke sige det som det er: Spis rimeligt varieret, men begræns indtaget. Spis indtil du ikke er sulten mere, istedet for at spise til du er mæt.
Man ser folk tage megatykke skiver fedtfattig ost, fordi det ikke smager af spor (og det er jo fedtfattigt), i stedet kunne de tage en meget mindre skive normal ost som smagte af noget.
Skulle vi følge alle rådene, så var vi sku døde af sult, for så ville intet ud over vand være tilladt.

  • 0
  • 0

»Befolkningen har forandret sig. Tidligere var vi aktive og slanke. I dag sidder vi mere stille, og hovedparten af befolkningen er overvægtig. Det skal vores råd om kost afspejle,« sagde Walter Willett.

Og jeg som troede, at det drejede sig om at spise sundt, - ikke om at afspejle samfundet pt.

Der er intet videnskabeligt bevis for at bede danskerne om at spare på fedtet, fordi det giver færre hjerte-kar-sygdomme.

Det konkluderer et internationalt hold med 25 af verdens førende ernæringsforskere, som holdt et symposium om mættet fedt og risikoen for at udvikle dødelige hjerte-kar-sygdomme. Det fandt sted på Københavns Universitet fredag og lørdag.

Det var jo ikke dét Harvard-professoren Walter Willett sagde. Han sagde: ,,»Vi har ikke videnskabeligt bevis for, at det er gavnligt at erstatte fedt med kulhydrat."

Og det er noget helt, helt andet. Han sagde ikke, at det var sundt at spise fedt, og der er masser af beviser på, at for meget fedt er yderst skadeligt i blodbanen. Drik et glas mælk, og dit blod får et mælket udseende og en tykkere konsistens. Er der så nogle forsnævringer i hjertets blodforsyning, så slutter ædegildet.

  • 0
  • 0

det siger de ikke fordi verden ikke er så simple, og desværre prøve de på at finde en måde at spise det så simple så alle kan forstå det... desværre gør det at noget vigtig blive skrået fra... f.eks. er der mange som tror fedt er usund ... men det passer ikke, det er for meget fedt(eller mad), som er usund. for lidt fedt er faktisk også rigtig usund. Meget af den mad vi spiser bliver jo til fedt hvis vi ikke bruger det. Mættet fedt kan give hjerte-kar-sygdomme fordi det i sin natur er fast stof, lige som smør. mens umættet fedt i sin natur er som olie flydende... prøve lidt at tage to haveslange og prøve at få et kjærgaarden(mætte fedt) igemmen den ene og rapssolie(umættet) i gemmen den anden og se hvilken en der bliver stoppe først ? og det samme vil gælde vores blodåre

  • 0
  • 0