Tonsvis af rent drikkevand siver ud af gamle jernrør
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tonsvis af rent drikkevand siver ud af gamle jernrør

Danmark mister 25 milliarder liter rent drikkevand hvert år. Det sker hovedsagelig på grund af slidte forsyningsrør, som går i stykker.

Det fremgår af rapporten "Vand i tal", som i dag offentliggøres af Danva, foreningen af store, danske vandværker.

De 25 milliarder svarer til 6,7 procent af det vand, der udvindes i vandværkerne, men hvis man regner den vandmængde fra, der går til brandslukning og gennemskylning af rør mv., bliver tallet 19 milliarder liter, som er rent spild, skriver avisen Politiken.

Dyrebart drikkevand spildes især, når de gamle støbejernsrørledninger i jorden knækker af rust og ælde. Det handler om at opdage og reparere dem hurtigt, hvis spildprocenterne skal længere ned. (Foto: Wikipedia) Illustration: Wikipedia

Avisen citerer professor Erik Arvin fra DTU for at sige, at spildet kan komme længere ned, hvis staten sænker grænsen for strafafgift fra ti procent spild til for eksempel fem procent. Der skete nemlig en kraftig reduktion af spildet i 1990'erne, efter at afgiften blev indført.

Formanden for Danva, Bo Lindhardt fra Gentofte Kommune, erkender, at vandværkerne kigger på pengene og vejer strafafgiften op mod reparationsomkostninger ved de enkelte rørbrud.

»Men det handler ikke kun om kroner og ører. Vi vil gerne bidrage til at formindske spildet,« siger han til Ingeniøren.

Strafafgift rammer først de små vandværker

Imidlertid er det ikke så enkelt, at man blot kan sænke grænsen for strafafgift, mener han.

»Der er stor forskel på, hvad det koster at grave ned og reparere et brud. På landet er det billigt, mens det er meget dyrt i byområder, hvor man skal afspærre gader, gennembryde fortov og passe på telefonkabler.«

Og samtidig skal der bare en enkelt "siver" på 100-200 liter/time til, for at give et mindre land-vandværk et tab på ti procent, som udløser strafafgiften. Så de små vandværker er allerede meget motiverede for at finde og reparere fejl.

100-200 liter/time svarer ifølge Bo Lindhardt til cirka fire løbske toiletter.

Spild og spild er to ting

»Og så er der diskussionen om, hvad det vil sige at have vandspild. I områder, hvor der er vandressourcer nok, har et mindre antal "sivere" ikke den store betydning. For vandet spildes ikke, det løber blot tilbage i grundvandet,« siger han.

Så her er tabet i virkeligheden begrænset til den elektriske energi, der går til at pumpe det samme vand op en gang mere.

»Marginalomkostningen for at pumpe en kubikmeter vand op er 50 øre her i Gentofte Kommune,« siger han.

Den omkostning skal sættes i forhold til sporing, udgravning, reparation og eventuel strafafgift. Og så naturligvis det moralske spørgsmål ved at bruge energi på at pumpe vand op flere gange.

»Men det er et helt andet problem i områder, hvor vandressourcerne er begrænsede, for eksempel i hovedstadsområdet. Her vil det være rimeligt at prøve at nå en lavere spildprocent,« siger han.

Gammelt ledningsnet giver mange brud

Der er stor forskel på problemstillingerne fra kommune til kommune. I Gentofte er vandledningsnettet gennemsnitlig 62 år gammelt, hvilket er ret højt. Det betyder, at store dele af nettet består af rusttærede støbejernsrør, som knækker, når jorden bevæger sig i takt med årstiderne. Nye vandledninger produceres i PE-plastic, som tåler at blive strakt.

»Normalt har vi i Gentofte et vagthold på to mand, som rykker ud, når der er konstateret et brud. Men under en hård vinter som den i 1986, kan jeg risikere at skulle fordoble eller tredoble vagtholdet for at kunne følge med,« siger Bo Lindhardt.

Hovedparten af alle brud sker i de gamle, støbte jernrør. En mindre andel sker i nogle dårlige aluminiumsanboringer, som blev monteret i 1970'erne.

Lækager opdages ved at holde øje med natforbruget. Når natforbruget i en del af nettet bliver unormalt højt, er der noget galt.

De fleste brud kan lokaliseres i løbet af få timer, fordi vandet kommer op til overfladen og bliver synligt.

Men en gang imellem sker et større brud lige ved en kloakledning. Så bliver der ikke noget synligt vand oven for jorden, og så kan der gå lang tid, før man finder det ved hjælp af lytteudstyr.

Emner : Drikkevand
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Rigtig mange vandværker løser stadigvæk deres problemer med forhøjede kimtal og colibakterier i vandledninger ved at skylle vandledninger ofte i mange uger, indtil det lykkes at få nedbragt kim- og colital. Prøv at forestil dig hvor meget vand, der kan pumpes igennem en Ø 300 mm vandledning på flere kilometer over flere uger. Vandet løber ikke tilbage til grundandet men lige ud i kloaken og dermed til rensningsanlægget. Dette enorme ressourcespild med rent drikkevand og elforbrug er både lovligt og ikke behæftet med strafafgift. De mest miljøvenlige og økonomiske vandværker har valgt at bruge nogle få timer til at desinficerer fx. nyanlagte vandledninger inden ibrugtagning og ældre vandledninger med opståede kimtalsproblemer i stedet for at sende rent drikkevand ud i et forsøg på at ramme nogle små bakterier. Ikke mindst efter fremkomsten af effektive og ikke klorholdige desinfektionsprodukter er nemt at få løst bakerieproblemer. Ved at desinficere i stedet for at skylle forureninge væk fra vandledninger sparer vandværkene masser af drikkevand, strøm til udpumpningen, tid og penge til løbende vandprøver og der er færre omkostninger ved spildevandsrensningen. Og så får forbrugerne hurtigere adgang til rent vand igen.

  • 0
  • 0

Smiler. Danskerne har en forkvaklet måde at tænke på når vi taler om forbrug af vand. Det er ikke kun via tærrede rør og uhensigtsmæssige procedurer at vi er håbløse. Selve ideen om at vi bruger 100% rent vand til rengøring, vanding, vask og toiletskyl er tåbeligt - helt hen i vejret! Vi burde forsat bruge vand fra boringer med nitrat -regnvand osv. Vi burde køre et tostrenget system - et til det efterspurgte drikkevand og et til brugsvand!!

  • 0
  • 0

Der er flere proces virksomheder bruger rent drikkevand i produktionen hvor der sagtens kunne bruges vand fra f.eks. et rensningsanlæg. Store mængder rent drikkevand løber også direkte i kloarken fordi, det ikke kan betale sig for fabrikkerne rent økonomisk at lave et system som lukker for f.eks. kølevandet på en maskine når den holder stille. Så løber vandet bare i overløbet og i kloarken. Der bruges også store mængder drikkevand på spuling af fabrisk gulve hvor det ingen betydning har om det var regnvand, vand fra et rensningsanlæg eller vand fra et helt andet sted. Cementfabrikker med vådovne er en enorm forbruger af vand i produktionen. Der har det ingen betydning for processen eller kvaliteten om vandet er drikkevand eller vand fra en alternativ kilde. altså regnvand, vand fra rensningsanlæg. Mange byer har anlagt 2 strengs system til at afvande regnvandet fra byen. Dette vand ledes i vanløb mm. Dette kunne også sagtens bruges i rigtig mange industri sammenhænge!

Men som med så meget andet her i landet, har dette ikke været i medierne og derved ej heller på politikernes dagsorden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten