GEOLOGI 70 pct. af alle vulkanudbrud sker under havoverfladen
Vulkanudbruddet ved Tonga 15. januar var på sin vis ikke overraskende, men dets voldsomhed kom alligevel bag på geologerne.
Vulkanen med det fulde navn Hunga Tonga-Hunga Ha‘apai efter de to øer i området havde allerede haft en række mindre udbrud i december og begyndelsen af januar. Den 11. januar udsendte Tonga Geological Services dog en meddelelse om, at efter syv dage uden nogen aktivitet var vulkanen nu vendt tilbage til sin normale tilstand.
