Et ton plastaffald sendt til Tyskland koster hovedstadskommunerne 2.826 kr.
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Et ton plastaffald sendt til Tyskland koster hovedstadskommunerne 2.826 kr.

Illustration: CLEAN

Nordjyderne og københavnerne betaler ikke den samme pris for at få deres plastaffald genanvendt. I hovedstadsområdet betaler kommunerne omkring 2.800 kroner for hvert ton plast, de eksporterer til deres sorteringsanlæg i Tyskland, og i Nordjylland betaler kommunerne omkring 2.000 kroner per ton.

Men så får de nordjyske kommuner også mindre genanvendelse for pengene. Hos Vestforbrænding, som administrerer 19 hovedstadskommuners affald, lover man, at 75 pct. af husholdningernes plastaffald bliver genanvendt.

I Nordjylland, hvor den danske virksomhed Renonord står for sorteringen, kan de kun garantere en genanvendelse på 45 pct. Renonord håndterer affaldet fra Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild og Aalborg kommuner.

Illustration: MI Grafik

50 kroner per husstand

Vestforbrænding sender omkring 6.000 ton husholdningsplast til det tyske sorteringsanlæg Alba om året. Det er et tal, der stiger, i takt med at flere hovedstadskommuner begynder at sortere deres affald. Med den mængde plastaffald ender den samlede sorteringspris på lige under 18 millioner kroner årligt, som fordeles på de forskellige kommuner.

Dertil kommer prisen for at indsamle plasten hos hustandene og køre den til palletering. Den del udgør omkring 3.100 kr. pr. ton. I 2018 betød det, at hver husstand under Vestforbrændings vinger skulle af med 50 kroner, skriver Københavns Kommune i en mail til Ingeniøren.

»Jeg kan godt bekræfte, at det er dyrt. Men genanvendelse koster, hvis man vil have kvalitet i genanvendelse,« siger udviklingschef Yvonne Amskov fra Vestforbrænding til Ingeniøren.

»Det er, fordi vi stiller relativt høje krav til, hvor meget der skal genanvendes. Når der ikke er så mange konkurrenter på markedet, og vi vil have den her genanvendelsesprocent, så koster det. Hvis vi nu sagde, vi gerne ville have mindre genanvendt, så kan det godt være, det kunne gøres billigere,« uddyber hun.

På sorteringsanlægget Renonord i Aalborg er det slet ikke muligt at komme op på en genanvendelsesprocent på 75. Det skyldes hovedsageligt plastfolier, som Renonord har svært ved at afsætte.

Læs også: Verden kæmper med plastaffald efter kinesisk stop for import

Efter at Kina forbød import af plastaffald af dårlig kvalitet, er det blevet svært at komme af med den bløde plast, oplyser Renonord. Men når det lykkes, forventer virksomheden, at de vil kunne få en genanvendelsesprocent på 70.

For både Vestforbrænding og Renonord gælder det, at det resterende plastaffald, der ikke kan genanvendes, bliver brændt af og energiudnyttet. Vestforbrændings plast bliver energiudnyttet hos virksomheder i Tyskland, mens Renonords plast bliver energiudnyttet hos virksomheder i Nordjylland.

Nyt udbud

Selvom Vestforbrænding betaler for at få genanvendt 75 pct. af husholdningsplasten, er det netop kommet frem, at de ikke kontraktligt kan dokumentere en så høj genanvendelse.

Læs også: Affaldsselskab vender på en tallerken: Vi kan ikke dokumentere genanvendelse af københavnernes plast

Vestforbrænding er ved at udarbejde nyt udbudsmateriale til den toårige periode, der følger efter årsskiftet, når kontrakten med Alba udløber. Egentlig havde Vestforbrænding færdiggjort udbudsmaterialet, men efter en gennemgang af gamle kontrakter fandt Danmarks største affaldsselskab ud af, at de ikke kunne garantere en genanvendelse på 75 pct.

Derfor udarbejder Vestforbrænding nu en ny kravspecifikation til det anlæg, der skal sortere københavnernes plastaffald de næste to år. Det skal sikre, at Vestforbrænding kan spore plasten helt til de virksomheder, der køber den sorterede plast af sorteringsanlægget og genanvender det til nye produkter.

Det er derfor også usikkert, om prisen vil forblive på samme niveau.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Først og fremmest så er det åbenbart dyrt med denne genanvendelse, og hvorfor ikke herhjemme.
Dernæst tænker jeg over hvor meget ny plast der egenlig spares.
Ved sammenligning med skoves CO2 balance, kan man for plastens vedkommende også se på hvormeget der skrottes i sidste ende. Det der skrottes fra kredsløbet må skulle erstattes af ny plast. Den eneste gevinst må derfor være kortsigtet, og bestå i at mængden af cirkulerende plast øges. Når denne mængde ikke mere vokser må der være balance igen.
Jeg har sikkert overset noget og ser frem til kommentarer.

  • 7
  • 4

Det virker bestemt ikke intuitivt at plastgenanvendelse er baeredygtigt. Er der nogen der kan henvise til en naermere analyse?

Umiddelbart skulle man tro det var mere miljoevenligt at genanvende plastic ved at braende det af som supplement til biomasse i et kraftvaerk og saa til gengaeld stille krav om at mere og mere plastic skal produceres baseret paa biobaserede/syntetiske kulbrinter,

  • 12
  • 2

Hvis forbrugernes miljøbevidsthed er andet end tom snak, så burde man undersøge om man ikke kunne få forbrugerne selv med på at sortere så affaldet direkte kunne genbruges?
Det meste plast er mærket med koder 1 - 7, mon ikke der er 2 - 3 typer der dominerer i mængden af plastemballage, så kunne man sortere i de typer, så mængden af restafffald blev minimeret og det sorterede kunne direkte genbruges uden at skulle sendes til udlandet.
Hvorfor ikke lave et forsøg med det, det kunne jo gøres frivilligt at tilmelde sig det, så var chancen for at sorteringen fungerede nok også større?
Talkoderne er jo mærket i al plast, foreløbig til ingen nytte!

  • 5
  • 6

Vi prøver at reducere udledningen af CO2 og derfor er det en rigtig dårlig ide at brænde plastik.

Problemerne med overtrædelse af Dioxin som vi oplever kan også nævnes som værende problematisk.

  • 4
  • 9

Hvis forbrugernes miljøbevidsthed er andet end tom snak, så burde man undersøge om man ikke kunne få forbrugerne selv med på at sortere så affaldet direkte kunne genbruges?
Det meste plast er mærket med koder 1 - 7, mon ikke der er 2 - 3 typer der dominerer i mængden af plastemballage, så kunne man sortere i de typer, så mængden af restafffald blev minimeret og det sorterede kunne direkte genbruges uden at skulle sendes til udlandet.
Hvorfor ikke lave et forsøg med det, det kunne jo gøres frivilligt at tilmelde sig det, så var chancen for at sorteringen fungerede nok også større?
Talkoderne er jo mærket i al plast, foreløbig til ingen nytte!

Jens Arne - jeg svare lige med et svar fra en paralleltråd:

Hvorfor bruges genbrugskoderne ikke?

Fordi det ikke giver mening.

Årsag nr 1. Den kan ikke aflæses maskinelt. At smide løn og andre omkostninger oven i for at lave manuel sortering kan ikke bæres af prisen for dette genbrugsmateriale.

Årsag nr 2. Dansk affaldsforening har udviklet et piktogram system for genbrugspladser som faktisk opdeler genbrugs-materialerne i 80 fraktioner - og så ønsker du at udvide med en manuel sortering af plast i yderligere 19 fraktioner?
Så sjovt er det altså heller ikke at besøge genbrugspladsen.

Årsag nr 3. Sålænge plast-fødevare-beholderens materiale ikke kan genbruges til at lave en ny plast-fødevare-beholder, men kun kan "downcycles" flece-trøjer og urtepotter er sorteringen vel ligemeget? Så mange trøjer og potteplanter køber jeg jo heller ikke.

Vi skal indføre øget producent-ansvar i Danmark ligesom i resten af europa. (Danmark er i den forbindelse i fornemt selskab med Abanien, Italien og Hviderusland som heller ikke har øget producent-ansvar)

Vi skal minimere/forbyde mix af materialer som umuliggør genbrug. (Plast emballage som består af flere typer klistret sammen som kendes fra bla. Matildekokakaomælk-flasker.)

Hvis vi ønsker Cirkulær økonomiske principper, så er emballage ikke mit eller affaldsseskabernes ansvar/problem, men producenternes ansvar/problem. Det er dem som låner os

Jeg håber du selv kan indse at at plus 20-30 sorteringsmål er håbløst at få forbrugerne med på

  • 12
  • 2

Jeg håber du selv kan indse at at plus 20-30 sorteringsmål er håbløst at få forbrugerne med på


Jeg forstår ikke din forklaring!
Det handlede om at kommunerne brugte næsten 3000 kr /ton plast på at sende det til Tyskland og få en mindre del af det genanvendt - hvorfor brænder man det så ikke bare af sammen med husholdningsaffaldet i stedet, så udnytter man energien?

Derfor spurgte jeg - når jeg har en container med 4 rum til plast, glas, papir og metal og det måske reelt kun er glas der genanvendes - hvorfor så ikke lave en frivillig ordning så de der ville fik mulighed for at putte de mest gængse plasttyper, måske kun 2 eller 3, i en særlig container der kunne gå direkte til genbrug, og så putte resten i rummet med blandet plast? Det ville interesserede hurtigt kunne finde ud af, og det er vel også det der ligger bag udvidelsen af pantordningen, her ved man også hvilken type plast man får tilbage. (kiggede lige i køleskabet, jeg havde vist kun type 1- pet og 5- pp)

Der er sikkert ikke megen økonomi i det, det er der generelt nok ikke i genbrug, men det ville da være bedre end at kommunen betaler dyrt for at slippe af med plasten.
Faktisk ser det ud til at jeg ville gøre kommunen en tjeneste ved at gå tilbage til at smide al plast ud sammen med husholdningsaffaldet, så sparede de udgiften til at eksportere det?

Måske skulle man opfordre folk til at spørge deres kommune hvad de gør med plasten - om det nytter noget at sortere?

  • 5
  • 2

Artiklen oplyser prisen pr. ton eksporteret kildesorteret plastaffald. Men burde man ikke holde det op mod formålet - altså hvor meget det koster at fortrænge producenternes brug at 1 ton virgin fossil plast?

Hvis det havde været rigtigt at 75% København eksporterede plastik fortrængte ny fossil plast 100%, ville det have kostet 2.826/75%= 3.768 kr at erstatte et ton fossil virgin plast. Hvis man - stadig lidt optimistisk - antager at man reelt erstatter 50%, bliver prisen omkring 5.652 kr for at erstatte et ton virgin plast.

Hvis man tager hensyn til at f.eks. urtepotter af genbrugsplast må laves 2-3 gange tykkere og holder i kortere tid, kan dette mindske den reelt fortrængte mængde betydeligt og flerdoble de allerede urimeligt høje 5.652 kr per ton fortrængt virgin plast. (de små huller i bunden ville de lave alligevel, så de ændrer ikke noget)

Det er da helt uansvarligt at bruge pengene på den måde. Lad os i stedet fokusere på kvalitet i genanvendelsen i stedet for kvantitet - og dermed få en bedre og langt billigere genanvendelse af de (godt nok mere begrænsede) plastfraktioner, der reelt kan genanvendes.

(og så ser jeg i øvrigt bort fra at artiklen lidt uklart nævner en pris på 3.100 kr for at indsamle og ballettere plasten før eksport -som muligvis kommer OVENI de 2.826 kr. Hvis det er rigtigt at det koster os 5.926 kr. at indsamle og afhænde den sorterede plast, så mere end fordobler det priserne i ovenstående beregninger. Jeg håber virkelig at det er en skrivefejl)

  • 9
  • 0

Genanvendelse er godt (for miljøet) - generelt, men specielt når fornuften styrer.

Jeg tænker det vil være perfekt hvis den brugte plastik fra nordjylland bliver konverteret til syntetisk brændstof på turen sydpå - så kan grønne lastbiler fylde i bro/vej statistikkerne og samtidig aktivere nogle mennesker mens de tager en svingtur til sjælland og henter mere plast, inden det (evt bedst egnede) bliver eksporteret til udlandet og genbrugt som måtter, etc.
https://ing.dk/artikel/dit-indsamlede-plas...

Ellers kan det jo altid afbrændes på egnede forbrændinsanlæg, meget gerne i stedet for at importere regnskov/træflis fra den anden side af jordkloden, som ikke er CO2 neutralt da de fleste skibe sejler på olie - https://ing.dk/sog/forbr%C3%A6ndingsanl%C3...

  • 2
  • 1

om det nytter noget at sortere?


Generelt syntes de flerste indlæg herover med udgangspunkt i omkostningerne til genbrug at stille spørgsmål ved om det så overhovedet giver mening at sende plast til genbrug.
Men spørgsmålet bør vel i stedet være om det overhovedet giver mening at anvende plast til at begynde med, hvis det er så svært og dyrt at recirkulere på en miljø- og resourcemæssig ansvarlig måde.
Burde man ikke i stedet afgiftbelægge eller forbyde anvendelsen af plast på de områder hvor der findes alternativer - særligt hvis alternativerne er billigere hvis man indregner genanvendelse i prisen. I sidste ende ville det jo ikke kun være bedre for miljøet men også for pengepungen.

  • 1
  • 2

Man sparer altså noget CO2 når man genanvender plastik, men ikke nær så meget som for metal. Jeg synes ikke at det fremgår om energigevinsten ved afbrænding er regnet med.

Hej Niels,
Gevinsten ved afbrænding er regnet med - men det antages at man langt overvejende erstatter vandkraft, kernekraft, biomasse og affald (afsnit 3 i rapporten). Kun 10% af den fortrængte el og 20% af den fortrængte varme antages at være fossil. Det skulle svare til gennemsnitsproduktionen i Danmark, Sverige og Norge.

Det er ellers ikke unormalt at antage at man erstatter marginalen (det første man ville slukke for), som ofte reelt er kulkraft. Det ville nok give ganske anderledes resultater, især for den energirige plast.

  • 4
  • 0

Hankook Tire Factory har lige taget et anlaeg med 8 pyrolysemoduler i brug. De laver udelukkende syntetisk crude oil, som de bruger i deres kedler. ADB har lige endoseret teknologien.

  • 0
  • 0

Det er rigtigt, men det forudsætter jo så at der ikke er tale om kraft-varme produktion, på et tidspunkt hvor man ikke kan undvære varmen. Der vil marginalen være noget andet?

Du har en pointe. Men ikke helt som du beskriver. Hvis man har brug for ekstra varme og/eller overskud af el på nettet, kan forbrændingsanlægget vælge slukke for elproduktionen og lave mere varme. Men affaldsanlægget kører som udgangspunkt altid for at behandle affaldet, og kan selvfølgelig kun fortrænge kulkraftværker, hvis disse er i drift. Men man kan vel ikke tale om at fortrænge vandkraft, da denne blot kan gemmes og "fyres af", når kulkedlerne ellers ville køre igen.

Sandheden ligger et sted imellem artiklens antagelse om fortrængning af en masse VE - og så den typiske marginal med kul. Men den vil ligge tættest på sidstnævnte.

  • 2
  • 0

Cirkulær hvile-i-sig-selv kan næppe lykkes, da plast afgiver mikroplast under brug og formodentlig også i genbrugsprocessen.
Krav til producenterne om at det er deres opgave at samle og behandle dette destruktive materiale må være en del af løsningen.
Brug mindst mulig plastic er også en vej at gå.
Kenya har som bekendt taget en kold tyrker med poser. Al import af plasticposer er forbudt.
Vi slæber mange liter vand hjem i plasticbeholdere med flydende rengørings- og vaske midler som findes i tør form pakket ind i papir og pap. Vandet har vi i hanerne. Det samme gælder de mange spisesteder, der serverer flaskevand. Mindre plasticforbrug vil både spare miljø og penge.

  • 1
  • 0

Hvis vi insisterer og betaler for at få genanvendt noget, som det i praksis ikke kan betale sig at arbejde med, vil vi kun opnå, at andet - måske mere velegnet - plast ikke bliver genanvendt. Markedet for genanvendt plast i de dårligere kvaliteter er beskedent.
Det koster som tommelfingerregel ca. 100 euro at sortere en tons plast. Når den usorterede plastmængde første gang har været gennem sortereanlægget vil det bedste være taget ud. Det er måske 20 %, hvis man er optimistisk. Det er derfor en umådelig dårligt forretning at sende den tilbageværende mængde gennem anlægget én gang til.
Derfor bliver den ballet og sendt ud på verdensmarkedet for anvendelse som energikilde i cementindustrien eller til manuel sortering i fjernøsten, hvor så den stadig store rest havner på enorme lossepladser, hvorfra regn og vind sender det videre til verdenshavene.
I Danmark er al plast på forhånd sorteret - det bedste er nemlig indsamlet via pantsystemet. Så kvaliteten af det tilbageværende er absolut 2. sortering.
Vil vi sikre os mod at deltage i forurening af verdenshavene er der kun én forsvarlig løsning: Læg det i restaffaldet til forbrænding. Så er du sikker på en forsvarlig anvendelse til fremstilling af el og varme.
Så længe vi ikke brænder PVC, er der ikke risiko for dioxin - og der er ikke (eller kun minimale mængder) PVC i de plasttyper, som vi håndterer i vores husholdninger.

  • 9
  • 0

Milliarder!
ikke sorteringsanlæg - de er i den henseende billige.
Problemet er at der ikke findes en industri som kan genanvende plast og skabe produkter af samme eller højere værdi.

  • 2
  • 1

Guardian kører for tiden en virkelig interressant og grundigt researchet serie om plast-genanvendelsens enorme udfordringer. Den sætter virkelig Københavns drøm om 75% reel plastgenanvendelse i perspektiv.

Denne artikel behandler bl.a. værdien af de trekant-numre, Jens Arne nævner. Jeg kan varmt anbefale serien for dem der gerne vil forstå udfordringer og muligheder i genanvendelse af verdens plast

https://www.theguardian.com/environment/20...

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten