Tom pengekasse bremser søkort omkring Grønland
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tom pengekasse bremser søkort omkring Grønland

Danmark kan ikke leve op til sit ansvar om at opmåle og kortlægge de kystnære havområder omkring Grønland i det omfang, som både regering og opposition ellers finder nødvendigt.

Selv om miljøminister Ida Auken (SF) lover at intensivere indsatsen, så er Kort & Matrikelstyrelsen, som hører under Miljøministeriet, og forsvaret, som i praksis udfører opmålingen, slet ikke i stand til at intensivere indsatsen. Forsvaret mangler ganske enkelt de nødvendige ressourcer til at udføre arbejdet.

I modsætning til havene omkring Danmark og resten af verden eksisterer langt størstedelen af de kystnære områder omkring Grønland slet ikke på søkort.

Det er et problem, for i takt med Grønlands spirende industrialisering og de isfrie farvande vil Grønlands kystområder blive stadigt tættere trafikeret.

Opgaven er gigantisk. For selvom afstanden mellem Grønlands nordligste punkt 83 grader nord og det sydligste 59 grader nord er 2.670 kilometer (afstanden mellem Danmark og Nordafrika), så skønnes den samlede kystlinje at udgøre hele 39.000 km, hvilket stort set modsvarer Jorden rundt ved Ækvator.

Derfor foregår opmålingen ud fra en prioritering, bl.a. foretaget af Grønlands selvstyre, og der er nok at tage fat på, for i nyere tid er der kun foretaget opmåling siden 1989.

Moderskib og to mindre fartøjer

Forsvaret råder kun over to mindre opmålingsskibe, der systematisk afsøger havbunden med ekkolod. Disse lodskud er grundlaget for at udarbejde søkort. Opmålingsfartøjerne opererer selvstændigt, men planen er at de skal afløses af et større skib a la inspektionsfartøjet Knud Rasmussen.

Det nye skib skal udstyres med opmålingsudstyr og skal både kunne operere selvstændigt og som moderskib for et par nye, mindre opmålingsfartøjer. Men det er der ikke sat penge af til, gør forsvaret opmærksom på.

Derfor har Folketingets forsvarsudvalg spurgt miljøministeren, hvornår og hvordan regeringens bebudede sikkerheds- og miljøindsats i Arktis vil materialisere sig i form af en hurtigere kortlægning.

Hjælp fra arktiske kyststater

For at få mere gang i opmålingen har miljøministeren derfor spurgt den Arktiske Regionale Hydrografiske Kommission, om man kunne etablere en fælles arbejdsgruppe, hvor man kunne udveksle hydrografiske data og informationer, men det var der ikke umiddelbart interesse for i kommissionen.

Ministeren har også spurgt sig for i de andre arktiske kyststater, om de skulle have noget overskudskapacitet i de kommende opmålingssæsoner og har fået et enkelt: Ja, måske.

Dybdedata er følsomme

Derimod er det ikke optimalt at bede andre end forsvaret i samarbejde med Kort- og Matrikelstyrelsen udføre opmålingerne, forklarer ministeren forsvarsudvalget:

'Hvis private søopmålinger skal anvendes til søkortfremstilling, vil der ud over krav om kvalificeret opmålingsudstyr også være krav om, at søopmålingsfirmaet anvender personel, som har en godkendt hydrografisk uddannelse. Søopmålerne skal kunne betjene det avancerede udstyr og være i stand til at efterbehandle og kvalitetssikre de store datamængder under opmålingen. De skal også kunne vurdere, om eventuelle nyopdagede skær, lavvandede områder og lignende kan være til fare for skibstrafikken i området, så der kan udsendes øjeblikkelige navigationsadvarsler.'

Ministeren har derfor ingen planer om udlicitering. Også fordi dybdedata i deres rå form betragtes som 'nationalt følsomme oplysninger, der ikke bør komme uvedkommende til kendskab'.

Sønder Strømfjord er kortlagt

Opmålingsarbejdet foregår kun i sommersæsonen, og sommeren 2012 har opmålingsskibene bl.a. kortlagt en af Grønlands længste fjorde, Sønder Strømfjord.

Kortlægningen omfatter Indsejlingen til bunden af fjorden, hvor det overvejes at placere en ny havn. Sønder Strømfjord er også meget besøgt af krydstogtskibe.

Opmålingen begyndte i maj ved Maniitsoq, hvor der måske skal anlægges et nyt kajanlæg. Skibene har desuden opmålt:
+ Et af krydstogtskibenes yndede mål, indsejlingen til Evighedsfjorden ved Kangamiut (tidligere Sukkertoppen).
+ Indenskærsruten fra Sisimiut og nordover.
+ Sejlruterne nord for Sisimiut.
+ Nuuk udenskærs vest for Cookøerne.
+ De nyoprettede ruter til Nuuk.

Prioriterede områder

Miljøministeren har tidligere opstillet tre prioriteter for den grønlandske søopmåling, som alene handler om vestkysten:

1) Genmåling af sejlruterne til de store grønlandske havnebyer: Nuuk, Sisimiut, Uummannaq, Aasiaat, Maniitsoq, Qaqortoq, Nanortalik, Paamiut, Ilulissat og Narssaq. Denne opgave afsluttes inden for få år.

2) Måling af indenskærsruterne på vestkysten fra Upernavik til Kap Farvel, som foregår i de næste 5-10 år.

3) Måling af farvande og ruter, der er aktuelle i forbindelse med udvikling af turisme og andre erhverv, dvs. udenskærsområder og fjorde langs vestkysten, der har særlig interesse for krydstogtskibe og anden kommerciel trafik, som også foregår de næste fem-ti år.

Emner : Skibe
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kunne man bruge nogle isbrydere til den opgave ?

De kan sejle 24/7 i flere måneder end andre skibe. De har mandskab der kan kender til at arbejde i kolde forhold.

Overvej at flytte vores isbrydere over til Ida.

  • 0
  • 0

En løsning kunne være, at Grønland selv betalte de udgifter, der opstår i forbindelse med deres spirende industrialisering. Det ville sådan set være oplagt, hvis de samtidigt står stejlt på, at Danmark skal blande sig fuldstændigt uden om alle indtægtsgivende aktiviteter.

  • 0
  • 0

Kangaamiut blev oprettet som handelsplads i 1755 under navnet Sukkertoppen. I 1782 blev handelspladsen flyttet til Nye-Sukkertoppen, Maniitsoq. Siden da har Kangaamiut på dansk været kaldt Gammel Sukkertoppen og Maniitsoq Sukkertoppen. (Wikipedia, engelsk)

  • 0
  • 0

De danske isbrydere er bygget til sejlads i Østersøen, og kun begrænset egnet til arktiske isforhold.
Sø opmåling foregår i øvrigt i den isfrie periode, og isbrydere er normalt ubehagelige søskibe, ved sejlads i åbent vand.
Isbryderne bemandes med besætninger fra søværnets inspektionsskibe, efter princippet Tordenskjolds soldater.
Den mest kosteffektive metode vil nok være at udvikle et system med et moderskib og et antal ubemandede droner, som en videreudvikling af det gamle system med O-både.

  • 0
  • 0
  • ønsker vi en ny opmåling på Grønland som bringer søkortene i overensstemmelse med GPS positioner. Søkort, baseret på gamle opmålinger, er ikke nødvendigvis dårlige, men de passer måske ikke med moderne pladsbestemmlse med GPS.

Der er sejlet på Grønland i flere århundreder, og det plejer at gå godt.
Men yngre navigatører, som tror at en GPS position med 10 meters nøjagtighed også er sikker i forhold til et 100 år gammelt søkort, kan naturligvis komme galt afsted. Gælder også krydstogtkaptajner, som sejler nye "spændende" steder.

Naturligvis er ny opmåling af mange, mange kvadratsømil en god hensigt.
Men der er jo andre, i princippet simplere, metoder at sikre sikker sejlads - nemlig dels at indføre tvangsruter til de forskellige byer, dels at forbyde sejlads i uopmålt, verificeret farvand.

Desværre støder begrebet "tvangsruter" ind i mange internationale konventioner og andre bureaukratiske hindringer. Men min ikke det var bedre at kappe den gordiske knude, end at have 3000 skibbrudne på en øde kyst ? Tvangsruter kræver streger i kortene og en offentliggørelse.
Så kan vi måle op de næste 10 år.

Problemet er, om hævdvunden frihed på havet er mere vigtig en søsikkerhed og sikkerhed mod forurening ?

Stop bureaukratiet og tegn i kortet - det gavner alle implicerede ....

  • 0
  • 0

Tanken til Ida var, at benytte isbryderne som moderskibe, højst mod nord, med en helikopter landingsplads på, og andet traditionelt udstyr sydligere.

Ved at udvikle og tilpasse fjernstyret undervands droner og flyve dem til og fra arbejde vil der kunne samles data mange steder på kort tid, ligesom undervands arbejdet vil blive mindre is-følsomt og længere årlige arbejdsperioder vil kunne opnås.

Ved at anvende hvad vi har, som "moderskibe" højst mod nord, vil vi kunne komme dobbelt i gang, ligesom forsvarets helikoptere vil kunne anvende de opdaterede isbryderne som flydende "benzin stationer".

En 10 års arbejdsplan med "de opdaterede isbrydere" vil kunne udarbejdes og indgå sammen med de øvrige løsnings elementer til opgaven.

Man skal ikke glemme at isbryderne kan sejle i is.

  • 0
  • 0

De to store isbrydere er bygget i 1965-66, så det er nok begrænset hvad man kan ofre på ombygning, men de kunne sagtens fortsætte i beredskab med typisk 3 måneders sejlads hvert 5.-7. år.
Den nyeste isbryder Thorbjørn er fra 82, men for lille til at bære en helkopter som SeaHawk. Desuden er den for lille til arktis (6300 Hk).
Østersø is er altid første års is, og max 1 m tykt. Arktisk is kan være flere år, og flere meter tykt. Derfor sender Sverige og Finland heller ikke deres ældre isbrydere til Arktis (22000 Hk), de nyere er netop bygget til også at sejle i Arktis for at man kan udnytte dem hele året.
Søopmåling foregår ved at man gennemsejler et farvand mens man samtidigt registrere skibets position, og lodder vanddybden med ekkolod. Samtidigt har man en sidescan sonar for at kontrollere at der ikke er skær eller grunde lige ved siden af det spor man gennemsejler. Typisk sejles der i spor med 50 meters mellemrum.
Undervandsdroner kan næppe anvendes til søopmåling under is, man kan ganske enkelt ikke bestemme positionen nøjagtigt nok.
Problemet med de gamle opmålinger er oftest positionsbestemmelsen. Opmålingen kan være lavet ud fra et usikkert datum, det betyder at alle dybder i et område kan være forskubbet måske 100 m, så hjælper det ikke at GPS’en giver en position inden for 5-10 m.
Desuden er ældre opmåling foretaget uden sidescan sonar. Det betyder at der kan være et uopdaget skær mellem to spor.
Den eneste vej frem er hårdt arbejde og godt sømandskab. Hvor sømandskabet ikke slår til må myndighederne hjælpe til med regler og tvangsruter, som Jan Heisterberg ganske rigtigt påpeger.
Alle skibe har ret til at gennemsejle de danske stræder, men kastes der anker, eller søger man læ under land skal udenlandske skibe kontakte SOK eller VTS.
Der er ikke nogen der har behov for at gennemsejle grønlandsk farvand, hvis de ikke skal til grønlandsk havn, så derfor er det op til danske myndigheder suverænt at fastlægge reglerne for sejlads i grønlandsk territorialfarvand.
Der kan så være forskellige interesser mellem rigsdanske- og selvstyremyndigheder.
Man kan i øvrigt undre sig, den grønlandske territorialgrænse er 3 sømil, den danske og færøske er 12 sømil.

  • 0
  • 0

En skibsmonteret helikopter landingsplads kan sikkert genbruges når isbryderne evt. er færdige med en støtte opmålings opgave højest mod nord.

Da isen nok bliver mindre og mindre i disse områder, vil der nok komme flere og flere områder hvor disse "mini isbrydere" kan hjælpe som moderskibe. At have fleksible og issikre moderskibe højt mod nord, kan også åbne for andre opgave løsninger deroppe.

Vi har skibene, så lad os da bruge dem, også selvom de ikke er designet til opgaven. Alle vil gerne have nyt udstyr, men med lidt snilde og fornuft har vi måske noget der kan bruges som supplement. Opgaven er ikke kun stor, men mega stor, og hvis Ida kan komme hurtigere i gang på denne måde, så lad os da overveje det.

  • 0
  • 0

Man privatiserer gevinsten og socialiserer omkostningerne.
Det er et vældig godt princip.

Samtlige omkostninger i og omkring Grønland dækkes af Rigsfællesskabet (læs den danske skatteyder i Danmark) og gevinsten scores, når og hvis den kommer, af den politiske kaste i Grønland og evt. af investorer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten