Toksikolog: Pesticider i Egedal-drikkevand kan være giftige i meget små mængder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Toksikolog: Pesticider i Egedal-drikkevand kan være giftige i meget små mængder

Illustration: tang90246/Bigstock

Forekomsten af pesticidet chlorothalonil-amidsulfonsyre i Ledøje Vandværk i Egedal vest for København har fået Styrelsen for Patientsikkerhed til at fraråde, at borgere drikker vandet, da stoffet mistænkes for at være kræftfremkaldende.

Susanne Hougaard Brennekou, der er seniorforsker på DTU, har foretaget den officielle vurdering af chlorothalonil-amidsulfonsyre på baggrund af forskellige data, blandt andet fra EU-myndigheder, og hendes konklusion er, at man ikke kan udelukke, at stoffet kan give skader på arveanlægget – selv ikke hvis man kun udsættes for små mængder over længere tid.

»Det er ret alvorligt, når et stof potentielt kan skade DNA’et, for det kan i sidste ende give kræft. I princippet kan meget lave doser af sådanne stoffer give kræft, selv om kroppen har en vis evne til at reparere skaderne,« fortæller hun.

Læs også: Drik ikke vandet: Giftigt pesticid fundet i vandboringer vest for København

Niveauer langt over grænseværdien

Ifølge Egedal Kommune ved man ikke, hvor længe der har været chlorothalonil-amidsulfonsyre i drikkevandet, men man har gjort fund i to af vandværkets tre boringer på henholdsvis 0,87 og 0,25 mikrogram/liter samt 1,0 og 0,39 mikrogram/liter i den anden boring. Kommunen er fortsat i gang med at undersøge, om der er for høje værdier af stoffet i den tredje.

Den generelle grænseværdi for pesticider i drikkevandet er på 0,1 mikrogram/liter, men man har i dette tilfælde fastlagt en grænseværdi på 0,01. Det er ifølge Susanne Hougaard Brennekou et fornuftigt niveau, hvor borgerne ikke skal være bekymrede, selv hvis de drikker vandet dagligt.

»Der hersker usikkerhed om, hvor den sikre grænse ligger for stoffer, der kan skade DNA’et. Jeg vil mene, at hvis grænseværdien for chlorothalonil-amidsulfonsyre ligger på 0,01 mikrogram/liter i drikkevand, så er vi nede på et niveau, hvor det er rimeligt,« siger hun.

Dog kan Susanne Hougaard Brennekou ikke vurdere, om borgerne ved Ledøje Vandværk helt konkret er blevet udsat for en sundhedsrisiko, da der stadig er begrænset viden om chlorothalonil-amidsulfonsyre.

Læs også: Nye målinger afslører 75 pesticider i det danske grundvand

Fundet af chlorothalonil-amidsulfonsyre er sket i forbindelse med, at Danske Regioner har foretaget 639 tests ved 106 pesticidpunktkilder landet over. Der blev fundet 230 forekomster af chlorothalonil-amidsulfonsyre, hvoraf flere af dem var i Ledøje Vandværks boringer.

Læs også: Sundhedsskadeligt stof fundet i to drikkevandsboringer: Minister vil have alle vandværker undersøgt

Før Danske Regioners undersøgelse vidste man ikke, at der fandtes chlorothalonil-amidsulfonsyre i det danske grundvand, og det har derfor fået miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til at kræve, at alle vandværker i landet testes for chlorothalonil-amidsulfonsyre, der er et pesticidnedbrydningsstof. Stoffet er frem til 2000 blevet brugt i dansk landbrug og blev tidligere i 2019 forbudt på EU-plan.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ville det ikke være rimeligt, hvis man krævede erstatning fra de firmaer, som har fremstillet produktet?

  • 2
  • 7

der har testet for samme stof i det flaskevand, borgerne nu i stedet køber i supermarkedet - og hvad er grænseværdien for stoffet i disse. Flaskevand er jo ikke "drikkevand" men derimod en fødevare, og historisk har grænseværdierne i fødevarer jo ligget langt højere end i drikkevand.

mvh Flemming

  • 11
  • 0

"Chlorothalonil-amidsulfonsyre er et nedbrydningsprodukt af chlorothalonil, som er et svampemiddel, der har været godkendt i Danmark i perioden 1982 til 2000.
Chlorothalonil blev brugt ved dyrkning af hvede, kartofler, ærter, løg, porrer, solbær, ribs og jordbær på friland, samt agurker og prydplanter på friland og i væksthuse.
Stoffet har desuden været anvendt som biocid i træmaling og bundmaling."
https://newsbreak.dk/fakta/chlorothalonil-...

  • 3
  • 0

hvor mange af de midler, som er godkendte idag vil på længere sigt vise sig at kunne medføre alvorlige sundhedsmæssige risici for befolkningen?

Det er uhensigtsmæssigt, at producente-n (-erne)kan slippe for at skulle stå til regnskab for eventuelle skadevirkninger for sit produkt. Producenten skal kunne stå inde for sit produkt, eller lade være med at fremstille det og sælge det.

  • 4
  • 2

Vil du også til at trække alkoholprocenten i retten for alle alkoholikere?
Hvis producenterne dokumentation er for dårlig så kan vi snakke men vi snakker altså om produkter som man ikke vidste var farlige, det samme som blødgører i plastik der også viste sig at være farlige for unge. Det er jo ikke tupperwares skyld hvis de ellers har overholdt alle regler.

  • 7
  • 0

Problemet er vel også at der ikke er omvendt bevisbyrde inden for dette område. Som jeg har forstået det er eks. vis den tyske kemi industri/lobby, forholdsvis stærk på EU-plan. Jeg mener engang, at have hørte at der er ligger i omegnen af 100.000 stoffer man gerne vil have testet i EU regi (ved ikke hvor valid dette tal er længere, det er mange år siden), men at dette er en meget tung og lang process.

Som jeg har forstået det, kan en uafhængig forsker bevise at alle hans forsøgsmus får kræft og dør kort efter at de har været udsat for et stof. Men rent juridisk, er det væsentlig tungere bevis byrde der skal løftes "det er jo ikke sikkert, at det samme gør sig gældende for mennesker", de forvented doser folk udsættes for er ikke de samme, der står også skrevet på produktet at det ikke må indtages osv...

Så der går typisk årtier (hvor de fleste, velbegavede mennesker har en hvis mistanke og ofte velbegrundet frygt), før end man har samlet materiale nok til at kunne forbyde et stof.

Hvis eks. man skulle bevise at et kemikalie IKKE er ex. vis homonforstyrende, hvorefter det kunne blive godkendt til legetøj osv. Så ville man altid være på forkant, frem for 20 år forsinket.

  • 2
  • 2

Det kan slet ikke lade sig gøre at bevise, at noget er ufarligt. Man kan ophobe en vis mængde sandsynlighed for det, men hvornår har man nok? Det vil altid være til diskussion. Hvis man skulle være helt sikker, ville vi nok blive nødt til at lukke det moderne samfund ned.
Det er i øvrigt rigtigt nok, at der ikke er en nedre grænse for, hvornår et kræftfremkaldende stof kan udløse kræft. Men risikoen går mod nul samtidig med, at eksponeringen går mod nul. Og vi har ekstremt lave grænseværdier for vores drikkevand. Jeg vil gætte på, at det er ca. lige så kræftfremkaldende at tage smør på brødet som at drikke vandet i Egedal

  • 5
  • 1

Jeg kan sagtens se hvad du mener Henrik. ang. smørret, men også cigaretterne og alkohol, bål i haven osv. Jeg er bare bekymret over den vilkårlighed der pt. er i fremstillingen af kemikalier. Jeg mener absolut ikke, at vi skal melde os ud af det moderne samfund. Men man får jo heller ikke lov, at sende et lægemiddel eller bil på gaden uden, at det/den er blevet gennemtestet i begge ender.

Og du har da ret, alt ting er jo dybest set farligt i de rette mængder, så det vil da være op til en diskussion at sætte regler for hvor høj prisen må være kontra risko for DNA ændringer / cancer.

  • 0
  • 0

"Vil du også til at trække alkoholprocenten i retten for alle alkoholikere?"

Jeg har lidt svært ved at følge dit alkoholeksempel.

Når selv EU forbyder midlet må det være fordi midlet i sig selv ikke er sikkert, selv ved korrekt anvendelse.

Det tog så bare lige 19 år længere, end vi var om at få det forbudt. Det siger noget om, at de massive beløb, som producenterne bruger på lobbyarbejde i EU, ikke er spildte.
I de 19 år har producenterne så kunnet tjene store penge på at producere midlet, og i forhold hertil er de føromtalte "massive beløb" at regne for peanuts.

Gad vidst om der findes noget der hedder miljøøkonom. Jeg forestiller en person som regner på, hvad skader på vores DNA koster samfundet. Hvad koster det, at et barn fødes med misdannelser? Hvad koster det, at den gennemsnitlige intelligenskvotient falder med
bare et enkelt point? Man kan frygte, at skaderne på DNA'et videregives til fremtidige generationer, og hvad koster det? Hvad er forskellen på et velfungerende mennske og et menneske, som er plaget af skader på DNA'et? Alle disse omkostninger sættes så overfor de fordele, man kan opnå ved at bruge midlerne. Jeg er overbevist om, at det er en ekstrem dårlig forretning at give producenterne og brugerne af midlerne så frie hænder som de har idag.

Jeg mener, at vores genom, som har været årtusinder og årtusinder om at blive udviklet, er i fare, og det er vi nødt til at reagere på.

  • 5
  • 2

Disse gifteksperter må jo tro på homøopati, og faktisk legitimerer de metoden.
1 ug/liter svarer til 0,001ppm = 1ppb. Grænseværdien for dette stof er så sat til 0,01ug/liter svarende til 0,01ppb. Ikke så underligt de har haft svært ved at finde det.

  • 2
  • 8