Toiletvand i hanerne: Brintoverilte og adskilte opvaskemaskiner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Toiletvand i hanerne: Brintoverilte og adskilte opvaskemaskiner

Brintoverilte og varmebehandling skal fjerne kloakforurening på Falster. Illustration: Pixabay

Det er ikke ligetil at rense efter en spildevandsforurening af den slags, hvor brunt vand og papirrester kommer ud af vandhanen. Det er ikke desto mindre det arbejde, der er sat i gang i Maglebrænde på Falster, efter en kloakledning blev tilsluttet vandforsyningen for efterhånden to uger siden.

Læs også: Falster fik toiletvand i hanerne: Kloakledning koblet til drikkevandet

Det er Guldborgsund Forsyning, der på vegne af Maglebrænde Vandværk har hyret selskabet Vandteknik Aps til at stå for rensningen af ledninger, rør og tappesteder hos i alt 13 husstande.

Fredag blev ledningsnettet skyllet igennem med brintoverilte, som stod natten over, og lørdag blev systemet skyllet efter med rent vand.

Forinden var ledningerne til det forurenede område blevet skåret over for at isolere problemet. Ledningerne blev herefter koblet på en vandtank for at sikre det tryk, der skal bruges til renseprocessen og de toiletskyl, som er det eneste, vandet må bruges til i øjeblikket.

Minutiøs rensning af rør og installationer

Alle tappesteder og installationer såsom vandvarmere, vaske- og opvaskemaskiner er blevet renset, ligesom alle vandmålere er blevet skilt ad og renset. Efterfølgende er vaskemaskiner og opvaskemaskiner blevet sat til at køre på minimum 60 grader. Der er altså tale om en 'minutiøs rensning', som Guldborgsund Forsyning kalder det i en pressemeddelelse.

Selvom ledningsnettet desinficeres, kan der stadig sidde bakterier de steder, hvor brintoverilten ikke kan nå. Det gælder for eksempel vandhaner, der krummer, og hvor tyngdekraften i sagens natur forhindrer, at rensevæsken kan sidde natten over. Samtidig kan ydersiden af vandhanernes hoveder være forurenet.

Læs også: Toiletvand i hanerne: Vandværk og entreprenør giver hinanden skylden

»Ifølge Vandteknik Aps er det korrekt, at der ikke står tryk helt ud til spidsen af vandhanerne, men alle vandhaner er blevet skyllet igennem med brintoverilte. Derefter er alle tappesteder blevet brændt med en gasbrænder for at sikre, at bakterierne er døde,« fortæller Niels Rasmussen, der er produktionschef hos Guldborgsund Forsyning.

Langsomme bakterieprøver forlænger ventetiden

Selvom tappesteder og installationer er blevet desinficeret - og i visse tilfælde også varmebehandlet - kræver det stadig tre på hinanden negative bakterieprøver, før embedslægen vil anbefale, at vandet kan drikkes igen. Prøverne bliver taget af det eksterne firma Tjekvand, og det er Guldborgsund Kommune, der på baggrund af embedslægens anvisninger beslutter, hvornår vandet kan frigives.

»Vandforsyningen bliver testet for E. coli, coliforme bakterier og enterokokker, der findes i afføring, samt kimtal ved 22 grader og 37 grader. Det er standardmetoderne til at finde forurening i ledningsnet. Erfaringer viser, at der kan komme bakterier et par dage efter en rensning, og derfor begyndte vi først at teste mandag,« siger Lynge Christiansen, der er miljøtekniker ved Guldborgsund Kommune og står for kontakten med embedslægen.

Han tilføjer, at prøverne har en relativt lang dyrkningstid, og at de berørte beboere i Maglebrænde nok må væbne sig med tålmodighed.

»Jeg vil skyde på, at embedslægen kan frigive vandet til de sidste huse på mandag - men det kræver, at alle prøverne er negative. Resultaterne for E. coli og coliforme bakterier kommer efter cirka et døgn, hvorimod svarene på enterokokker og kimtallet ved 37 grader er klar efter to dage. Dyrkningen for at afgøre kimtallet ved 22 grader tager tre døgn. Det betyder, at vi har svarene på den første prøve torsdag, « siger Lynge Christiansen.

Klamt vand har forhindret sygdom

Kloakvand i hanerne lyder utvivlsomt som noget, der hurtigt kan nedlægge en landsby med roskildesyge. Ifølge Lynge Christiansen har der dog ikke været nogen bekræftede meldinger om sygdom efter vandforureningen.

»Embedslægen har informeret hospitalet og de lokale læger om forureningen, men der er ikke kommet nogen tilbagemeldinger om sygdom. Jeg har kun hørt om en fra det uberørte område, som mente, at en nabo havde haft dårlig mave, men det er kun løse rygter. Forureningen i det her tilfælde har jo været så slem, at vandet, der kom ud af hanerne, var brunt og lugtede, så man kan håbe, at det var så voldsomt, at det har afholdt folk fra at drikke det,« siger Lynge Christiansen.

Uberørt ledningsnet skal hverken skylles eller renses

Fredag blev vandet efter gentagne prøver frigivet til de resterende 139 husstande i området, der er tilknyttet Maglebrænde Vandværk. Her er der hverken blevet desinficeret eller skyllet, fordi ingen af prøverne har vist tegn på den forurening, som har resulteret i den helt store vinterrengøring hos 13 af deres naboer.

»Når man er helt helt sikker på, at der ikke er nogen forurening, er der ikke grund til at desinficere eller skylle. Det får man ikke noget godt ud af. Man risikerer bare at slå den naturlige bakterievækst ihjel, og så kan andre bakterier ende med at tage over,« forklarer Lynge Christiansen.

Selvom desinfektion kan hæmme den naturlige bakteriebalance, skal beboerne i Maglebrænde dog ikke frygte, at brintoverilterensningen kommer til at resultere i en ny forurening.

»Den naturlige bakteriebalance kommer tilbage af sig selv, så det er ikke noget at bekymre sig om. Men selvfølgelig skal man være opmærksom på det og følge op efterfølgende,« siger Lynge Christiansen.

De berørte borgere har adgang til bade- og vaskefaciliteter i nærområdet. Her kan de også tappe rent vand fra en tank.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har kun hørt om en fra det uberørte område, som mente, at en nabo havde haft dårlig mave, men det er kun løse rygter.

Her skulle der vel have stået det berørte område i stedet for det uberørte område.

  • 1
  • 0

Man må vel forvente at regningen tørres af på forbrugerne hos det pågældende vandværk.
Jeg ville godt nok ikke have fundet mig i at skulle "nøjes" med gennemskylning med brintoverilte, tænk at skulle lade sine børn drikke af en vandhane som, for kort tid siden, spyede fæces og andet godt ud.
Jeg ville have forlangt en komplet udskiftning af brugsvandsystemet.
Havde hændelsen været i USA, kunne man vel sagsøge vandværket for de traumer det må give, ikke at kunne stole på sit vand.

  • 2
  • 5

Når der er gjort hvad der er gjort, og målingerne giver et normalt bakterietal, så er vandet normalt.

Med den moderne lægevidenskab er der ingen, der dør af hvad der kan være tilbage i hanen.

  • 8
  • 1

I sidste ende er det altid forbrugeren, der kommer til at betale. Det berørte vandværk lægger pengene ud, som igen skal inddrages fra forbrugerne, da de er kilden til indkomst. Men jeg synes nu også det er fair nok, det er en del af fællesskabet.

Jeg er nu glad for at være Dansk statsborger. Noget som dette bør ikke ende i en retsag og derved give endnu højere udgifter for forbrugerne. Hvis USA vil køre deres land sådan, så er det selvfølgelig op til dem.

  • 5
  • 0

Jeg er helt enig Rasmus. Hvis entreprenøren får den fulde skyld, så er det oplagt at de betaler for skaderne. Beløbet hertil kan dog afhænge af, hvordan kontrakten imellem Entreprenøren og vandværket er skruet sammen. Hvis der er et loft på erstatningbeløbet i kontrakten, så betaler vandværket (forbrugerne) den resterende del af egen lomme.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten