Togulykke tyder på forældet signalsystem og menneskelig fejl

Det ene af de forulykkede tog er af samme type som det viste og kører normalt med en hastighed på omkring 100 km/t. Illustration: Ferrotramviaria

De første meldinger fra togulykken i Puglia provinsen i det sydlige Italien peger på, at kombinationen af et forældet signalsystem og en menneskelig fejl er årsagen til, at to togsæt tirsdag formiddag med fuld fart kørte frontalt ind i hinanden.

Der er kun et togspor på strækningen mellem Andria og Corato nord for Bari, hvor de to tog tirsdag formiddag kolliderede. Et signal via telefonsystemet skal derfor sikre, at to tog ikke sendes mod hinanden på strækningen.

De to tog kolliderede mellem byerne Andria og Corato på strækningen fra Berletta til Bari i det sydøstlige Italien. Illustration: Google Maps

Men tirsdag formiddag gik det galt. En forsinket ankomst af et tog til Corato stationen med retning mod Andria kan have snydt stationslederen på Andria stationen og foranlediget ham til at give grønt lys til, at et andet tog kunne sendes afsted ud på sporet mod Corato, skriver Ansa.it. Ti minutter senere stødte de to tog sammen.

Det er via en såkaldt “telefon block” at stationslederne på de to stationer får besked fra den anden station om, hvornår der er fri bane. Misforstår stationslederen signalet eller glemmer et tog, ja så kan det have fatale følger.

Forældede signalsystemer

Oven på ulykken peger kritikere i Italien derfor nu på, at det er helt uacceptabelt, at der fortsat findes togstrækninger i landet uden automatisk signalovervågning. Næstformand i oppositionspartiet Movimento Cinque Stelle (Femstjernebevægelsen) Luigi Di Maio kalder således ulykken absurd.

»Med nutidens teknologi og tilgængelige løsninger er det absurd, at der kan fortsætte med at ske tragedier som denne,« siger han til Ansa.it

Det er det private transportselskab Ferrotramviaria, der driver banen, fra lufthavnsbyen Bari og nordpå gennem byerne Corato og Andria. Til italiensk tv siger transportselskabets generaldirektør Massimo Nitti, at det fortsat er uvist, hvordan ulykken kunne ske, men at det er indlysende, at de to togsæt ikke skulle have været på sporet samtidig.

De to togsæt var fra henholdsvis 2005 og 2009 og kunne måske have nået at bremse, hvis altså ikke ulykken var sket i et sving på den ellers meget lige strækning, sagde han tirsdag på et pressemøde.

Hvert togsæt bestod af fire vogne, hvoraf kun tre i dag står nogenlunde uskadt tilbage. Det vurderes derfor, at de to tog er kollideret med høj fart.

Undersøgelse i gang

Italienske premierminister Matteo Renzi har igangsat en tilbundsgående undersøgelse af ulykken. Både togselskabets ansatte skal afhøres og de sorte bokse fra togsættene skal undersøges for at finde ud af, hvad der er sket i minutterne forud for sammenstødet.

Seneste nyt fra Italien siger, at 24 passagerer fortsat er indlagt, otte af dem i kritisk tilstand.

Ifølge Udenrigsministeriets Borgerservice er der ikke noget, der tyder på, at der er danskere involveret i ulykken.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det virker ufatteligt, hvis hele systemet hviler på en telefonsamtale, uden en eller anden form for fysisk sikring/bekræftelse. Selv Indien, der ikke just er kendt for sikre tog, kan gøre det bedre; de bruger stadig det gamle engelske system med fysiske tokens på mange strækninger:

https://www.youtube.com/watch?v=01YEs4rIess

Prinicippet er ganske simpelt: 1) Stationsforstanderen i den ene ende beder om at sende et tog ved at trykke på en stor knap eller dreje et håndsving på sit sikringsapparat. 2) En klokke ringer på apparatet i den anden ende. 3) Stationsforstanderen beder via telefonen om at stationen i den anden ende sætter deres boks i "strækning optaget" eller "ankommende tog" stilling. 4) Stationsforstanderen sætter derefter også sit apparat i "strækning optaget" (eller "afgående tog"), og apparatet kvitterer med at spytte en fysisk token ud i form af en stålkugle eller stålskive. Nogle apparater har endog et visersignal der viser status mens andre kun indikerer det via drejeknappens stilling. 5) Token overleveres til lokomotivføreren; dette er hans "grønt lys" signal.

https://www.youtube.com/watch?v=Kv7bjSIK_Fc

6) Lokomotivføreren giver token tilbage til stationsforstanderen i den anden enden. 7) Stationsforstanderen putter token ind i sit appart efter at have gentaget trin 1 og 2 og palavret med stationsforstanderen på den første station. 8) Apparaterne på begge stationer kan nu sættes tilbage i "strækning fri" stilling. Men humlen er, at dette kun kan ske efter at den fysiske token er blevet puttet i apparatet i modtagerenden; indtil da er håndtagene blokeret og man kan ikke få en ny token ud i hverken den ene eller anden ende.

Demonstration med apparaterne i begge ender: https://www.youtube.com/watch?v=Snqhg7xVnh8

Jeg forstår ikke, hvis ikke Italienerne her i 2016 i det mindste har tilsvarende teknologi til rådighed.

  • 2
  • 0

Det er stadig almindelig at bruge af- og tilbagemeldinger, som det kaldes på dansk. I Danmark bruges det pt. kun et strækning og det er en af de første strækninger som skal have nyt signalsystem. Men det er den dobbeltsporet strækning Hobro-Aalborg. Og der også nogle strækninger, hvor det styres via radiomeldinger.

Men det er meget kostbar at få et ordentligt signalsystem. Og den pågældende strækning i Italien skal snart udbygges med dobbeltspor, så der noget på vej der...

  • 3
  • 1

Forældede signalsystemer

Oven på ulykken peger kritikere i Italien derfor nu på, at det er helt uacceptabelt, at der fortsat findes togstrækninger i landet uden automatisk signalovervågning. Næstformand i oppositionspartiet Movimento Cinque Stelle (Femstjernebevægelsen) Luigi Di Maio kalder således ulykken absurd.

Tja i danmark har vi i hverfald 3 stækninger hvor det sammen nemt kan ske. Struer-Tisted Ribe-Tønder Varde-Nørre Nebel

køre alle uden fysisk sikring.

  • 1
  • 1

Tja i danmark har vi i hverfald 3 stækninger hvor det sammen nemt kan ske. Struer-Tisted Ribe-Tønder Varde-Nørre Nebel

køre alle uden fysisk sikring

Det er ikke korrekt. Struer-Thisted (eksklusiv Struer station) er fjernstyret af RFC Aarhus og Varde-Nørre Nebel kan fjernstyres fra både FC Varde Vest og FC Silkeborg. Ribe-Tønder er fjernstyret af FC Esbjerg.

Det er kun strækningen Hobro-Aalborg der ikke kan fjernstyres og hvor der køres på telefoniske meldinger mellem hhv. FC Aalborg, Kmp Ellidshøj (når betjent) Kmp Skørping og FC Aarhus.

  • 3
  • 0

ja de kan fjernstyres, men de kan stadig ikke fjenovervågets det er KUN via radio at dem der skal styre dem ved hvor toget er. så glemmer de et tog kan de komme til at sende dem ud i hovedet på hinanden..

  • 1
  • 0

Et forsigtigt estimat vil være en pris omkring 100 mio kr for hver af de nævnte danske strækninger (under Banedanmark regi - regionsbanerne kan slippe med omkring 50 mio kr da de har mere simple anlæg godkendte) Reelt er det ikke selve anlægget, men alt "det andet" udenom, der gør at sådanne projekter hurtigt bliver endog meget dyre. Eksempelvis ATC baliser, indarbejdelse i fjernstyringssystemerne og ikke mindst godkendelser/assessor arbejde. Dermed er man hurtigt oppe over 150 mio kr og en projekttid på et par år. Dette skal så sammenlignes med den forventede udrulning af Signalprogrammet, som fastholder de ret optimistiske tidsplaner indtil videre.

I forhold til omkostningerne ved en ulykke, er det naturligvis pebernødder at tale om 50-150 mio kr, men når der ikke er penge nok, er det jo et spørgsmål om prioriteringer, og risikoen for uheld er trods alt marginal.

  • 1
  • 0

Prisen nye sikringsanlæg på Borris station, samt linjeblok Stjern-Herning, var på ca 17. mio i 2001, ca 22 mio. i dagens priser. Men det er uden ATC-togstop. Grenaabanen fik nye sikringsanlæg i 2004/2005 med ATC-togstop - det er det niveau en enkeltsporet strækningen bør være på. Men der har jeg ikke endnu fundet en pris på det projekt. Men projektet var også med renovering af spor. Men det koster vel 15-20 mio. kroner pr. togfølgestation at få nye sikringsanlæg med hvad der burde være.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten