Togdæmning i Sønderjylland er styrtet sammen før

Brud på togdæmningen i Sønderjylland har plaget naboerne før, rapporterede TV2-Nyhederne onsdag aften.

Jørgen og Dorthe Sørensen, der er naboer til dæmningen, fik skyllet deres gårdsplads bort og en del af huset oversvømmet ved dæmningsbruddet natten til tirsdag.

Det samme skete i 1931 for husets daværende beboere. Det viser et gammelt fotografi.

»Der kom vand ind i huset, hvor vi bor nu - også dengang var det en katastrofe,« fortalte Dorthe Sørensen til TV2-Nyhederne onsdag, mens hun pegede på det gamle fotografi, der tydeligt viste de fritsvævende skinner og den hullede dæmning.

Det fremgår ikke af indslaget, om Banedanmark kendte til det gamle brud, eller om det har haft betydning for bruddet natten til tirsdag, hvor et tog kørte over 10 meter fritsvævende skinner.

Det lykkedes ikke at få en kommentar fra sektionschef Helle Bøhl-Møller fra Banedanmark.

Dokumentation

TV2's indslag med billeder af det gamle dæmningsbrud

Emner : Jernbane
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Under et ophold i Algier oplevede jeg at et ca. 15 minutter langt REGNVEJR medførte at 2*2 m stenkasser i "stålTRÅDsbur", der ragede ca. 35 cm op over vejbanen, blev "sejlet" ca. 200 meter ud i ørkenen i ca. 100 m lange stykker. Selve asfaltvejen var intakt bagefter (bare ikke for lastbiler). Ligeledes blev tre parallelt liggende 1 m Ø betonrør indstøbt i beton, "vasket" væk fra "klipperne". Senere blev "vejen" lagt ned i flodlejet, da "broen" var blevet "halt".

Nu er tiden vist inde til, at der er nogle her i Danmark, der får forstand på vandKRAFT: ;oD

  • 0
  • 0

Først hørte vi at der ikke var sket noget ved denne jernbanedæmning i de sidste 150 år, nu viser det sig så, at for bare 76 år siden var der nøjagtigt samme problem - monstro man kunne stille krav til BaneDanmark som den sikkerhedsansvarlige for det danske jernbane net, at arkiver ikke blot er en række glemte kasser i en kælder - men er det erfaringsgrundlag der er tilstede ved en risikovurdering. Når der ovenikøbet forefindes lokale fotos af en lignende situation, så har jeg ikke meget til overs for det professionelle niveau hos selvsamme sikkerhedsansvarlige organisation.

Mvh Lars C www.plbrake.dk

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten