Fra tørt til vådt: Global opvarmning kan medføre regntid til Afrikas tørre regioner
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fra tørt til vådt: Global opvarmning kan medføre regntid til Afrikas tørre regioner

På billedet er bønder i gang med at så majs i starten af regntiden nær Segou i Mali. Foto: Francesco Fiondella/International Research Institute for Climate and Society, Columbia University

I fremtiden kan Sahelregionen tværs over Afrika blive omdannet til et regulært spisekammer, hvor landbruget stortrives med øget nedbør.

Forklaringen er (naturligvis) klimaændringer, der kan tænde for et monsunsystem, som kan medføre kraftig sæsonbetinget nedbør - regntid.

Selv om frodig landbrugsjord normalt må betragtes som en kærkommen hjælp i udviklingslande, skal man være klar over, at forandringerne også vil skabe problemer. Det fortæller forskerne bag en videnskabelig artikel fra Potsdam Institute for Climate Impact Research (PIK) i Tyskland og Lamont-Doherty Earth Observatory på Columbia University i New York.

Vendepunktet er 1,5-2 grader højere temperatur

Det er ikke nyt, at klimamodeller viser en generelt tendens til mere nedbør i Sahel i takt med den globale opvarmning.

Sahara dækker næsten en tredjedel af det afrikanske kontinent, fra Atlanten i øst og 4.800 kilometer til Nilen i vest, samt fra Atlasbjergene i nord og 1.600 kilometer ned til Sahel-savannen. (Foto: Nasas Modis-instrument).

Men forskerne har kigget nærmere på de simuleringer, der viser de største stigninger – mellem 40 og 300 procent mere regn.

De simuleringer arbejder ud fra et scenarie, hvor den globale opvarmning passerer en temperaturstigning 1,5-2 grader; der er vendepunktet.

Monsunsystemer fører an

Når de omkringliggende oceaner bliver varmere, stiger nedbøren på land. Samtidig bliver monsunvindene, der blæser fra Atlanterhavet ind mod Afrika stærkere.

Læs også: Mindre luftforurening i USA vil gavne landbruget i Afrika

Man har set den omvæltning tidligere i Jordens historie, hvor monsunsystemerne vendte op og ned på alt med bratte klimaændringer, så der sommetider var vådt - og andre gange tørke.

Der er tale om en selvforstærkende mekanisme, for når havoverfladetemperaturen stiger, fordamper mere vand. Fugten trækkes på land af den stadig varmere landjord, og dampen samles i atmosfæren og bliver til regn.

Behov for enorme tilpasninger

Selv om et frodigere landskab åbner for landbrug med afgrøder og græsning, vil det kræve enorme tilpasninger i Sahel-regionen. Og det bør man være opmærksomme på, siger seniorforsker på Lamont-Doherty Earth Observatory Anders Levermann.

Læs også: Ingeniører! Hvordan får vi Sahara til at blomstre?

»Fra Mauretanien og Mali i vest til Sudan og Eritrea i øst vil øget nedbør potentielt påvirke mere end 100 millioner mennesker, der allerede nu står over for en mangfoldighed af ustabilitet herunder krig. Især i overgangsperioden mellem dagens tørre klimaforhold og det måske meget vådere vejr kan det være svært at håndtere skiftet mellem tørke og oversvømmelse.«

Forskningsresultatet er offentliggjort i tidskriftet Earth System Dynamics.

Nu har der jo tidligere i denne mellemistid været floder og skov i Sahara. Eller i hvert fald store dele deraf.
Så man kunne måske sige at Sahelregionen er ved at vende tilbage til en normaltilstand.
Men når de lokale forehold ændre sig hurtigt, så vil de lokale samfund altid have svært ed at følge med.

  • 4
  • 0

Det burde være almindelig kendt, at når jordens temperatur stiger ret minimalt, så vender monsunregnen tilbage til Sahara. Dermed vil Sahara igen blive grønt og delvis frodigt, som det har været indtil 5,440 years ago (+/- 30 years) [https://www.sciencedaily.com/releases/1999...].

DET GRØNNE SAHARA som en konsekvens af en klimaændring med en minimal temperaturstigning omtales imidlertid aldrig af de såkaldte klimaforskere af hensyn til deres enorme indtjening ved at skræmme det internationale samfund med ulykkerne ved en temperaturstigning. Så går der jo ikke an at berette om de positive effekter ved en (eventuel) temperaturstigning.

NORMALTILSTAND ??? – Klimaet har i modsætning til "klimaforskernes" antagelser ingen normaltilstand, man må blot konstatere, at Sahara var delvist grønt for ikke særlig længe siden.

ER CO2 SKURKEN ??? – Uden særlig meget forskningsmæssig baggrund påstås det til bevidstløshed, at CO2's infrarøde absorption forårsager global opvarmning. I betragtning af vanddamps enorme infrarøde absorption (fordi der er så meget vanddamp i forhold til CO2) må dette anses som værende yderst tvivlsomt, især fordi de 2 spektre overlapper hinanden ret meget.
At man stort set kan se bort fra CO2's IR-absorption betyder imidlertid ikke, at CO2 er uden klimaeffekt !!!

CO2 er nemlig plantenæring, der får planterne til at voxe !!! Fordeling, art og mængde af Jordens fauna har faktisk stor betydning for klimaet. "Klimaforskerne" kan desværre tilsyneladende ikke se skoven for bare træer.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 5
  • 7