Mangel på regn i Tyrkiet har ført til den værste tørke i 10 år, og landets storbyer risikerer inden for bare få måneder at løbe tør for vand. Derudover er der allerede nu en risiko for, at høsten slår fejl, hvilket kan føre til en ond cirkel med højere fødevarepriser og stigende fattigdom, skriver The Guardian.
Ifølge kemiingeniører fra den tyrkiske regering har megabyen Istanbul med 17 millioner indbyggere kun et kritisk lavt niveau af vand tilbage og risikerer at løbe tør inden for 45 dage.
Borgmesteren i hovedstaden Ankara, Mansur Yavaş, meldte tidligere på måneden ud, at byen havde vand i dæmninger og vandreservoirer til blot 110 dage. Tyrkiets to tredje- og fjerdestørste byer, Izmir og Busra, er ligeledes udfordret med vandbeholdningen i deres dæmninger, der er henholdsvis 36 og 24 procent fulde.
I Izmir forbereder de lokale myndigheder på vandmangel ved at grave 103 huller i jorden, genbruge spildevandet og minimere vandtab og lækager ved at reparere gamle rør, lyder det fra byens borgmester, Tunç Soyer.
På samme tid advarer landmænd fra blandt andre steder som Konya-sletten og provinsen Edirne ('det grønne område' på dansk), der grænser op til Grækenland og Bulgarien, om, at høsten slår fejl på grund af tørken.
Tyrkiet har i forvejen kun meget lidt vand per indbygger. Og med kun 1.346 kubikmeter vand per indbygger om året har landet været igennem adskillige tørkeperioder siden 1980'erne som en konsekvens af befolkningstilvækst, industrialisering, såkaldt byspredning ('urban sprawl' på engelsk) og klimaforandringer.
»I stedet for at fokusere på foranstaltninger til at holde efterspørgslen på vand under kontrol, insisterer Tyrkiet på at udvide sin vandforsyning ved at bygge flere dæmninger. Tyrkiet har bygget hundredevis af dæmninger i løbet af de sidste to årtier,« siger Akgün İlhan, der er ekspert i vandhåndtering ved forskningsinstitutionen Istanbul Policy Center, til The Guardian.
Hun påpeger, at advarselslamperne har blinket gennem flere årtier, men at der i praksis ikke er blevet taget hånd om problemet.
Ifølge Akgün İlhan skaber tørke en ond cirkel af nedsat landbrugsproduktion og højere fødevarepriser, som kan føre til en stigning i fattigdom, hvorefter folk flytter ind til byerne og det forværrer yderligere presset på byernes vandinfrastruktur.
»Tyrkiet har de økonomiske og teknologiske midler til at rette op på det beskadigede vandkredsløb. Det manglende element er den politiske vilje til at tage skridtene,« siger hun til The Guardian.
Tyrkiet har i lang tid prioriteret økonomisk vækst over hensyn til miljøet og er det eneste land sammen med USA, der ikke har ratificeret Parisaftalen, skriver The Guardian.
Ifølge Ümit Şahin, der underviser i globale klimaforandringer og miljøpolitik ved Sabancı University i Instanbul, er alle klar over, at der skal holdes på vandet i byernes reservoirer.
Men i eksempelvis Istanbul er vandreservoirerne sammen med de sidste skove og landbrugsarealer fra politisk side blevet ofret til byudviklingsprojekter som en ny lufthavn, den nye Bosporusbro og på megaprojektet Kanal Istanbul, påpeger han.
»De her politikker kan ikke løse Tyrkiets tørkeproblem,« siger han.
I sidste ende handler det dog om, at byerne i Tyrkiet har brug for masser af regn for at undgå at skulle rationere vandet i de næste måneder. Men selv med masser af nedbør resten af vinteren kan det ikke garanteres, at landbrugene kan redde deres afgrøder, skriver The Guardian.
