Den tøende permafrosts konsekvenser leder hurtigt tankerne hen på enorme udledninger af metan. Men nu viser forskning fra NASA og ESA, at det klimarelaterede problem også kan frigive antibiotika-resistente bakterier, ukendte vira, farlige kemikalier og radioaktivt affald fra atomubåde og -prøvesprængninger.
»Tøende permafrost truer med at frigive biologiske, kemiske og radioaktive materialer, der har været låst fat i årtier til hundredetusindvis af år. Når disse bestanddele kommer ud i miljøet igen, så kan de potentielt forstyrre økosystemets funktioner, reducere bestandene af unikt arktisk dyreliv og bringe menneskers sundhed i fare,« fremgår det af forskningsartiklen 'Emergent biogeochemical risks from Arctic permafrost degradation' publiceret i Nature Climate Change.
På den nordlige halvkugle strækker permafrosten (jord eller klippe som er konstant frosset i mindst to år) sig over mere end 23 millioner kvadratkilometer. Mellem 1955 og 1990 udførte Sovjetunionen 130 atomprøvesprængninger ud for det nordlige Ruslands kyst. Derudover er over 100 atomubåde blevet skrottet i det Arktiske Hav ved det nordlige Sibirien. Trods et forsøg fra den russiske regering på at rense det radioaktive affald op, så har forskere tidligere fundet høje niveauer af plutonium og cæsium i sediment, is, planter og jord.
Den arktiske permafrost indeholder også en lang række naturligt forekomne metaldepoter, heriblandt en række sundhedsskadelige såsom arsenik, kviksølv og nikkel, der er blevet udvundet gennem årtier, hvilket har forårsaget alvorlige forureninger på titusindvis af kvadratkilometer.
Derudover er der med den atmosfæriske cirkulation gennem tiden strømmet en række nu forbudte stoffer og kemikalier såsom insektbekæmpelsesmidlet DDT og PCB til den arktiske permafrost, hvor de er blevet fanget, men altså nu risikerer at blive frigivet til atmosfæren igen, efterhånden som permafrosten smelter.
Dyreliv, bakterier og virusser
I Sibirien og Arktis findes nogle af de mest sårbare økosystemer i verden, og sammen med en øget vandgennemstrømning som følge af den tøende permafrost kan de kemikalier og stoffer skade dyreliv og også på den måde finde vej til den menneskelige fødekæde, advarer forskerne.
I forskningsartiklen beskrives det også, hvordan permafrost med en dybde på mere end tre meter er et af de få miljøer på Jorden, som ikke har været udsat for moderne antibiotika, og at der er fundet mere end 100 forskellige antibiotikaresistente mikroorganismer i Sibiriens dybe permafrost, som kan blande sig med smeltevand og skabe nye antibiotikaresistente arter.
Tidligere forskning har fundet ikke tidligere kendte virusarter i den arktiske permafrost. Eksempelvis den såkaldte pandoravirus, som menes at have været almindelige for omkring 30.000 år siden. I 2014 fandt forskere to af disse pandoravirus omkring 30 meter under permafrosten langs den sibiriske kyst.
Heldigvis kan disse pandoravirus kun inficere encellede amøber og ikke mennesker. Men andre, ukendte vira samt amøber kan potentielt sprede sig til mennesker efter at have været bevaret i hundreder eller tusinder af år i den arktiske is.
NASA-forsker: »Vi har ingen ide om, hvad de kan gøre«
I forskningsartiklen understreges det, at man i dag kun har en meget begrænset indsigt i risici forbundet med frigivelsen af eksempelvis nye mikroorganismer og kemikalier. Der opfordres derfor til yderligere forskning i potentielle risici, og hvordan de eventuelt kan afbødes, fremgår det af en pressemeddelelse på det europæiske rumagentur ESA’s hjemmeside.
»Vi har en meget lille forståelse af, hvilken slags ekstremofiler - mikrober, der lever under mange forskellige forhold i lang tid - har af potentiale for at dukke op igen. Det er mikrober, der har udviklet sig sammen med sådan noget som kæmpedovendyr eller mammutter, og vi har ingen ide om, hvad de kan gøre, når de slipper ud i vores økosystemer,« lyder det fra Kimberley Miner, der er hovedforfatter på studiet og forsker ved NASA Jet Propulsion Lab.
