Tobakspartikler i tøj og vægge forurener luften i røgfrie rum
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tobakspartikler i tøj og vægge forurener luften i røgfrie rum

Illustration: A_Panya / Bigstock

Siden 2007 har Lov om røgfri miljøer i Danmark forbudt rygning inden døre på arbejdspladser, uddannelsessteder, offentlige institutioner og restauranter med mere for at sikre os mod skadelig passiv rygning.

Men selv om en bygning er røgfri, kan luften sagtens indeholde skadelige røgpartikler. Det viser ny forskning fra Drexel University i Philadelphia, USA.

Her har miljøingeniører opdaget en ny måde, hvorpå den kemiske rest fra cigaretrøg kan komme ind bygninger og blive spredt. Konceptet kaldes ’rygning på tredje hånd’.

Opdagelsen kan betyde, at man er nødt til at tænke rygfrie miljøer anderledes, mener forskerne.

Klæber sig til fugtige aerosoler

Betegnelsen 'røgfrie miljøer' er nemlig ingen garanti for, at man ikke bliver udsat for skadelige partikler i luften. Heller ikke selv om rygning ofte kun er tilladt på bestemte rygeområder udenfor i god afstand til vinduespartier og døre.

Læs også: Dansk forskning forbinder dieseleksponering med ALS

Målinger fra Drexel University har vist, at næsten 30 procent af de små partikler i luften i et røgfrit rum, der endda er godt ventileret, kan være forbundet med rester af såkaldt ’rygning på tredje hånd’.

Røgpartiklerne har sat sig fast i tøj, på møbler og overflader såsom vægge. Men røgpartiklerne kan overgå til gasform igen, hvis de bliver udsat for f.eks. ammoniak, der blandt andet findes i vores udånding.

I den form kan de klæbe sig til aerosoler i luften, når luftfugtigheden i rummet er perfekt. Og derigennem kan de blive spredt i bygningen. Det viser forsøg, som forskerne har foretaget.

Forsøg med pyrex-beholder

I første omgang benyttede forskerne et aerosol-massespektrometer, der viste den ifølge forskerne overraskende sammensætning af luftens partikler med næsten 30 procent.

Læs også: »Rygning er farligere end ultrafine partikler i DSB-sammenhænge«

Dernæst lavede forskerne et forsøg med en såkaldt pyrex-beholder, de pumpede røgkemikalier ind i. De pumpede efterfølgende den resterende røg ud af beholderen, og lod så frisk udendørsluft sive gennem beholderen.

Efter et døgn målte forskerne den kemiske sammensætning af aerosolpartiklerne og sammenlignede med luften, der ikke havde været gennem beholderen.

Der var 13 procent stigning i partikler fra rygning på tredje hånd i luften, der gik gennem pyrex-beholderen. Så selv om røgen var fjernet, eksisterede der stadig en kemisk rest på beholderens sider, og som havde fæstnet sig til de aerosolpartikler, der passerede med luften gennem beholderen.

»Det betyder, at vores opdagelse ikke på nogen måde var unik for det klasseværelse. Det er faktisk nok et udbredt fænomen,« siger Peter DeCarlo, ph.d. og kemiker med speciale i indeklima.

Klimaanlæg øger problemet

Forskerne mener, at de dermed har afdækket en ny eksponeringsform for, hvordan vi bliver udsat for rygning på tredje hånd, fordi røgpartiklerne kan vente i det røgfrie miljø, indtil de rette forhold er til stede.

Læs også: Prisvindende ny ventilationsløsning giver både energibesparelser og bedre indeklima

Især om sommeren vil problemet være udtalt. For der bringes varm luft med varierende mængder vandindhold ind i bygningen, blandes med recirkuleret luft og afkøles. Processen betyder, at aerosolpartikler optager meget vand, og den fase åbner for røgpartiklerne.

Forskerne peger på, at bygninger, hvor indeklimaet bliver reguleret af automatisk opvarmning, ventilation og aircondition, kan have netop de faktorer, der spreder giftige kemikalier.

»Derfor kan et rum i nærheden af et rygeområde med røgindtrængning eller et rum, der er optaget af en ryger (der bringer røgresterne med på tøj og hår, red.), effektivt udsætte de andre mennesker, der betjenes af det samme VVS-system for rygning på tredje hånd, selv om de ikke deler plads direkte,« skriver forskerne.

Og som Peter DeCarlo udtrykker det:

»Mens de fleste mennesker forventer, at de vil blive udsat for biludstødning eller andre kemikalier i lave koncentrationer, når de er ude, har de en tendens til at tro, at de undslipper alt det, når de træder indendørs. Det er en udfordring at få folk til at forstå, at vi hele tiden udsættes for disse kemikalier, selv på vores arbejdspladser,« siger Peter DeCarlo.

Forskningsresultatet er offentliggjort i tidsskriftet Science Advances.

I videoen herunder forklarer Peter DeCarlo om, hvordan røgpartikler opfører sig.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi ved nu at man kan detektere rester af røg i et rum ved hjælp af aerosolspektroskopi.

Hvordan monstro den portion "tobakspartikler" påvirker folks helbred? Hvilke dele af røgen er det overhovedet?

Og hvad med alt muligt andet bras man kan finde i forsvindende små doser. Er det også "forurening"?

En ufærdig artikel med clickbait overskrift, sy's jeg.

  • 12
  • 9

Jeg synes nu, at artiklen endnu en gang åbner øjnene for hvor komplekst det hele hænger sammen, jo længere man går i med det.
Men det, som vi vel alle tænker, handler om, at mængderne som sådan jo ikke er så store, og at man ikke skal blive alt for bange over det her.
Eller hvad?

  • 3
  • 0

Når jeg har været til kaffe hos min mor, så lugter mit tøj af røg når jeg kommer hjem. Og hun ryger ikke mens jeg er der.

  • 2
  • 0

så lugter mit tøj af røg når jeg kommer hjem

Jep. Jeg klæder mig af i entreen på vejen ind og kyler tøjet direkte i vaskemaskinen når jeg har besøgt storrygere. Især når væggene er gule af tjære.

Det er bare ikke det artiklen drejer sig om. Den drejer sig om målinger af skadelige stoffer som kan komme fra nedbrudte partikler fra rygning. De stiger med 13%, åbenbart. Vi ved alle at rygning stinker og er irriterende for os der ikke ryger - det vi ikke ved er præcis hvor skadeligt 2. hånds og nu også 3.håndsrygning egentlig er. Artiklen - og dens overskrift - giver indtryk af at trediejhåndsrygning er skadeligt, at luften i et rum med tøj der har bevæget sig gennem røg er forurenet med skadelige tobaksstoffer.

Ved nærlæsning af kilden opdager man så at det ikke er nikotin eller tjære, der er i luften. Det er nedbrydningsprodukter som kan komme fra røg der er målt; stoffer som i forvejen er i vores luft i forvejen - oven i købet en hel størrelsesorden højere. Artiklen hjælper ikke med hverken absolutte tal, grænseværdier, stoffernes skadelighed eller noget andet....

Jeg foretrækker artikler man bliver klogere af at læse...

  • 9
  • 0

Hold nu op med det tobaksrøg, røgen blæser som de politiske vinde -
Naturligvis lugter tøj af tobaksrøg, det skal der ikke en "videnskabelig" undersøgelse til at påvise.
Kan samme "videnskabelige" undersøgelse påvise, hvor meget tøj lugter af udstødningsgasser - ja samme sted, hvor de her fine videnskabsfolk bor, der er der så skrækkeligt forurenet af udstødningsgasser at man ligefrem dør før tid... uha uha uha, man dør før tid, det vil jeg gerne have påvist videnskabeligt er et videnskabeligt faktum.

Dør man også eller får man kræft eller lungesygdomme af at lugte af hund, kat eller gylle eller kostald ? - Ja, man dør før tid.
Dør man før tid af at blive døbt i folkekirken - Ja man gør, ingen mennesker som er døbt i folkekirken har overlevet en barnedåb.

Jeg hader når der i, såkaldte dybt videnskabelige artikler står "kan" eller "muligvis" men derimod ikke står "man får den og den sygdom" eller "den og den handling i forbindelse med tobaksrygning fører til døden" ... der er en himmel til forskel på disse udsagn, men folk læser hvad de tror der står ikke hvad der står.
Lad folk ryge tobak som de har lyst, hvis folk ikke kan lide det, så stopper de sikkert selv - hvis de bliver syge af at ryge, så stopper de sikkert selv, hvis de vil, men naboen skal dæleme ikke bestemme om de skal stoppe, for tobaksrygeren får ALDRIG lov til at bestemme om den pågældende nabo må bruge sin brændeovn eller sin benzin/disel bil eller sin benzin plæneklipper/hækkeklipper/kanttrimmer eller om der må kører lastbiler eller busser samt diseltog eller sejle motoriseret skibe på vandet eller om der må flyve flyvemaskiner i luften... næææ der er rigeligt at tage fat om ... men spark dem der ikke "må" forsvarer sig... ren idioti og "politisk rigtigheds politik"..... hmmmm.

  • 5
  • 2

Jo bedre du kan måle, jo mere farligt bliver alt det du ikke kunne måle før.
Kan du måle det, er det uden tvivl også farligt. Jeg tør snart ikke mere bade i havet, for der er uran i havet foruden hele det periodiske system, og nogle af stofferne er vildt giftige. Gad vide hvor længe mennesker ville leve hvis de opholdt sig i en osteklokke uden nogen forurening.
Det ville jo være basis for "for tidlig død".

  • 1
  • 5