Om to uger er det slut: Svenskerne strømmer til Barsebäck for at se det indefra
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Om to uger er det slut: Svenskerne strømmer til Barsebäck for at se det indefra

Interessen for at se Barsebäcks indre har været større end nogensinde denne sommer, og alle omvisninger i selve anlægget, hvor man bl.a. ser reaktoren, turbinen, generatoren og kondensatoren, er fuldt bookede. Det skulle dog stadig være muligt at sikre sig billetter til en omvisning i kontrolrummet. Illustration: Lasse Gorm Jensen

Interessen for at se det lukkede svenske atomkraftværk Barsebäck indefra er større end nogensinde denne sommer, og hele 2.000 personer ventes at have besøgt værket, når sæsonen slutter 16. august, fortæller Sveriges Radio.

Dermed er det ved at være sidste chance, hvis man skulle have lyst til at tage et kig indenfor i kontrolrummet, for dette års rundvisninger bliver de allersidste, inden nedrivningen af værkets indre går i gang til næste år.

Måske derfor er interessen så stor, at alle de resterende rundvisninger i selve anlægget, hvor man bl.a. ser reaktoren, turbinen, generatoren og kondensatoren, nu er fuldt bookede. Tilbage er ifølge Barsebäckværkets hjemmeside enkelte pladser på rundvisningerne i kontrolrummet.

Kommunikationsmedarbejder Maria Taranger fra Barsebäck Kraft AB mener dog ifølge Sveriges Radio, at også HBO-serien 'Chernobyl' har sin del af æren for besøgstallet, som er hidtil uset i de ti år, der har været rundvisninger på Barsebäck. De begyndte fire år efter, at den sidste reaktor blev lukket ned 31. maj 2005.

Ingen protester – i begyndelsen

Første spadestik til atomkraftværket nord for Malmø blev taget i 1969, efter at energiselskabet Sydkraft havde erhvervet grunden fra den svenske greve og godsejer Ian Hamilton, der var ejer af Barsebäcks fideikommiss.

Placeringen var valgt af flere grunde: Der boede kun få mennesker inden for en radius af 5 kilometer fra det planlagte værk, der var kun én grundejer, det var nær ved eksisterende 500 kV-ledninger, og endelig gav placeringen mulighed for at levere fjernvarme til Lund og Malmø.

At atomkraftværket dermed kom til at ligge kun 20 kilometer fra København og med 2,5 millioner mennesker boende inden for en afstand af 40 kilometer af værket, var så en anden sag. Dengang værket blev planlagt i 1960’erne, var det stadig på den politiske dagsorden i Danmark at bygge atomkraftværker, og derfor fik de danske politikere ikke sat hælene i over for svenskernes påtænkte placering.

Usædvanligt god start

Barsebäcks første reaktor blev sat i drift i maj 1975, den anden i juli 1977. De var begge kogendevandsreaktorer (BWR) bygget af ASEA-Atom AB (nu Westinghouse Atom) med en elektrisk effekt på 615 MW. Turbinean­lægget blev leveret af Stal­Laval, og Skånska Cement­gjuteriet stod for bygge- og anlægsarbejdet.

Ifølge en artikel i Ingeniøren fra 1976 – i anledning af 27 medlem­mer af Dansk Kerneteknisk Selskabs besøg på Barsebäck – fik værket en usædvanligt god start og producerede i første kvartal af 1976 1205 GWh elektrisk energi, svarende til en udnyttelsesgrad på 91,9 pct.

Det skyldtes ifølge driftschefen, at de to Barse­back-enheder var næsten iden­tiske med Oskarshamn 2, som blev sat i drift et halvt år før Barcebäck 1. Dermed kunne man i høj grad trække på erfaringerne herfra.

Hvad skal væk?

I årene efter tiltog de danske protester mod Barsebäckværket dog, og ikke mindst ulykken på det amerikanske atomkraftværk Three Mile Island i 1979 fik dem til at eskalere. Mange vil stadig huske sloganet ‘Hvad skal væk? Barsebäck!’.

Også Tjernobyl-ulykken 26. april 1986 fik debatten til at blusse op, og også i Ingeniørens spalter var debatten heftig både for og imod. På lederplads blev atomkraften ikke mindst forsvaret af tidligere chefredaktør Torkil Morsing, som advarede mod at miste proportionssansen i en overreaktion på ulykken.

Igen og igen brugte Morsing katastrofen på Tremileøen i 1979 som argument for, at atomkraft var sikkert. Ulykken på Tremileøen havde vist, at trods en delvis nedsmeltning af en reaktor så kunne stort set alt radioaktivt materiale holdes inden for den såkaldte reaktorindeslutning – som Tjernobyl dog kun havde i begrænset omfang.

Med sin reaktorindeslutning forsynet med et filter beregnet til at fungere selv ved meget omfattende ulykker var Barsebäckværket dog ifølge Den Store Danske kendt for sin høje grad af sikkerhed.

Gentagne gange lovede den svenske regering at lukke atomkraftværket, men beslutningen blev gang på gang udskudt med henvisning til, at svenskerne ville komme til at mangle strøm.

I 1998 besluttede regeringen dog at lukke den første reaktor, og det skete året efter, efter at værket havde udtømt sine ankemuligheder. Barsebäck 2 fortsatte driften frem til 2005, og dermed afkortedes den tiltænkte levetid på 40 år med hhv. 12 og 15 år.

Nedrives indefra og ud

Siden har Barsebäck Kraft AB forberedt dekommissionering og nedrivning af værket. Det er firmaet Westinghouse Electrics afdeling i Västerås, der har fået opgaven med at skille det ad. Det sidste atombrændsel blev transporteret til et mellemlager i Oskarshamn i 2006, og inden nedrivningen kan gå i gang, må alt radioaktivt materiale på Barsebäck fjernes.

Læs også: Amerikansk atomkraftselskab skal splitte Barsebäck ad

Nedrivningen vil derfor foregå indefra og ud, således at det mest radioaktive materiale, som udgør 6 pct. af værket, fjernes først. Det gælder eksempelvis reaktortankene. Herefter følger de mindre radioaktive dele som generatorer og turbiner og til slut betonen.

Bygninger vil stå frem til 2030’erne

Det er en langstrakt proces at afmontere et atomkraftværk, og den konventionelle nedrivning af betonbygningerne går først i gang i begyndelsen af 2030’erne.

Når den er afsluttet, vil jorden ifølge Barsebäcks hjemmeside have samme strålingsniveau som baggrundsstrålingen og vil kunne anvendes til beboelse eller rekreativt område.

Pengene til nedrivningen kommer fra Kerneaffaldsfonden, som de svenske atomkraftværker betaler ind til. Barsebäcks andel af fonden er i dag 15 mia. kr.

Læs også: Radioaktivt atomskrot skal forblive på Barsebäck i årevis

Atomkraft leverer ifølge Strålsäkerhetsmyndigheten i Sverige i dag 40 pct. af den svenske elproduktion. Der findes i alt otte reaktorer i drift, fordelt på tre atomkraftværker: Forsmark, Oskarshamn og Ringhals.

Forsmarkværket har tre reaktorer i drift, mens Oskarshamnværket lukkede to af tre reaktorer i 2017. Ved Ringhalsværket har ejerne besluttet at lukke to af fire reaktorer i 2019 og 2020.

Efter 2020 vil der dermed være seks atomkraftreaktorer i drift i Sverige, fordelt på tre værker, som efter planen skal fortsætte frem til omkring 2040.

Læs også: Ingeniøren lige efter Tjernobyl: 'Stråling er måske sundt'

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Erfaringerne fra Sveriges andre BWR anlæg viser at kapacitetsfaktor på +0,9 er normen dag og Barsebæk ville således kunne producere ca 9,5 TWh årligt.

Vi kunne have sparet atmosfæren for mellem 8 millioner tons CO2 udslip pr år, ved at fortrænge kulfyret kraft og 4 millioner tons ved at fortrænge Naturgas.

Havde værket kørt til i dag havde det sparet atmosfæren for 100-200 millioner tons CO2 og SOx, NOx og masser af partikelforurening.

Det er godt nok nogle tåbelige beslutninger der er blevet taget, pga den absurde frygt for stråling.

  • 27
  • 22

En funktionel, sikker og effektiv kilde til pålidelig CO₂-fri energi skal rives ned i utide! Danmark bør træde til og byde på værket, da det vil skaffe Danmark en masse CO₂-fri energi til en billig penge, Er der behov for at styrke elkablet til Danmark, så ligger Dsnmark så tæt på, at et nyt elkabel vil være en billig fornøjelse.

  • 17
  • 15

Hån fra Karsten Henneberg!

Er du også glad for forureningen, og klima ødelæggelsen?

Hvad med de døde og syge fra luftforureningen , får de en klapsalve?

  • 9
  • 24

Og der kom Jacob med sit vrøvl.
Bliver du ikke træt af at forfølge at hvad jeg, og andre atomkraft entusiaster, skriver, med løgnagtige påstande?

Du er dog en afskyelig lille mand, der glæder sig over at rene energikilder lukkes, velvidende at det har resulteret i øget forurening, med sygdom og død til følge.

@Michael
På en eller anden måde må det gøre ondt på dig.
Men jeg kan for så vidt godt forstå det, efter alle de indlæg der dokumenterer en dårlig økonomi i atomkraft i Danmark og Europa.
Og en folkestemning der slet ikke gider, end overveje atomkraft.
Atomkraft erstattes i Danmark og Sverige af andre VE former, som er bedre og billigere.
Atomkraft er i vores del af verden er fortid.
Hvis du fortsat vil drømme om fortiden, så fortsæt bare, mens udviklingen kører uden om dig.

  • 20
  • 13

@Jesper
Hvad pokker skulle vi med et gammelt atomkraftværk, som svenskerne ikke kunne få økonomi i ?
Vi har både bedre og billigere alternativer


For det første blev Barsebäck ikke lukket pga dårlig økonomi, men udelukkende af politiske årsager.
For det andet har vi hverken bedre eller billigere alternativer: Sol og vind er væsentigt dyrere. Jeg har forlængst dokumenteet at Horns Rev 3 er dyrere end Okiluoto 3. Dertil kommer at Barsebäck vil være en væsentlig mere stabil energikilde med en kapacitetsfaktor på omkring 90%. Langt over det dobbelte af Horns Rev 3.

  • 15
  • 17

Havde værket kørt til i dag havde det sparet atmosfæren for 100-200 millioner tons CO2 og SOx, NOx og masser af partikelforurening.

Det er godt nok nogle tåbelige beslutninger der er blevet taget, pga den absurde frygt for stråling.

Tja, ironisk nok har kraftværkerne i København forpestet luften i Sverige mens der var nogen i Danmark, der havde travlt med at hyle op over Bracebäck. Røgen fra kraftværkerne i København har været til større skade for indbyggernes sundhed på begge sider af Øresund end Barcebäck nogensinde har været også selv om at Svenskerne ikke havde valgt at lukke det.

  • 13
  • 13

Michael... du kan stoppe med din moralske relativisme og dine stråmænd..
-Du nægter kategorisk at tage reel stilling til at atomkraft i danmark har været død i over 30 år!
-Du nægter at tage stilling til at økonomien i atomkraft ikke holder når der er billigere alternativer.!
-Selv folk der er på samme side som dig (louise, se anden tråd) giver du på puklen for hvad der for flertallet virker som noget du opfinder i dit hovede!
-Du beskylder andre for at tale grimt til dig... i vendinger som ingen af dem kan hamle op med!
-Du beskylder gladeligt folk for at gå ind for fossil energiproduktion (med dine ofte nævnte 7 millioner døde pro anno), skønt de hundredevis af gange har pointeret at det ikke forholder sig sådan!
-Du fastholder at 7 millioner dør årligt af fossile brændsler på baggrund af tal af samme statistiske oprindelse som skønnene om døde som resultat brændeovne, samtidig med din tilgang til antal døde ifm tjernobyl er ærke sovjetrussisk, hvor du mindst en gang har postuleret at ulykken kostede 31 døde... skal man sammenligne skal man sku bruge samme tilgang!

-Og du har på trods af alt dette en forventning om at blive taget seriøst og er forbavset over at du ikke bliver taget seriøst! Det virker absurd.

  • 30
  • 9

Hvorfor lader man det ikke bare stå som et museum eller lignende, er det ikke alt andet lige, mere risikofyldt i forureningsøjemed, at begynde at brække det ned, for slet ikke, at tale om omkostningerne?

  • 10
  • 1

..var jeg både på besøg hos ASEA og se den ene rotor blive fremstillet i Ludvika og selvfølgelig også på rundvisning på byggepladsen. Placeringen var fantastisk god: Nær ved København, der var og er storforbruger af el, og så samtidig langt nok borte til ikke at give politisk fnadder. Husker tilsvarende, at i Sovjetunionen behøvede man af politiske grunde ikke trykindeslutning, idet de ansatte jo var meget mere omhyggelige, fordi de ikke var profitdrevne. Så intet kunne gå galt dér. Barsebäck derimod blev udstyret med sikkerhed i h... og r..

Alt ændrede sig dramatisk fra ca. da jeg blev kandidat og et par år derefter...

Tror dog stadig, at de vestlige holdninger og metoder har vist sig mest holdbare.

Og rent ingeniør- og forsyningsmæssigt er det er stadig synd og skam med Barsebäck.

  • 16
  • 0

Atomkraft erstattes i Danmark og Sverige af andre VE former, som er bedre og billigere.

Jakob, det må du uddybe lidt nærmere.

Mig bekendt skal alle husstande i Danmark have en fjernaflæst elmåler, så elskaberne kan skrue op for elprisen, når vi har allermest brug for strøm. Billig energi er ikke noget værd, hvis man ikke har brug for den.

Og at det er en bedre løsning, ja det er svenskerne ikke altid enige med os i.
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE1153...

  • 8
  • 3

Regeringen Frederiksen har sammen med støttepartier lovet CO2-reduktion på 70 % af tidliger, allerede i 2030, men uden at have den fjerneste ide om hvordan det kan nås rent teknisk uden at nedlægge velfærdssamfundet.

Barsebæk kunne jo være løsningen. Det kan måske stadig nås, at betale Svenskerne for at igangsætte det igen som producent af el forbeholdt det danske marked ?

Hvor længe skal vi egentligt finde os i varm luft og uvidenhed fra politikere ? - når løsningerne faktisk eksisterer, sikker og stabil og ren elenergi til alting helt uden CO2 og andet der kan udløse klimahysteri ?

  • 9
  • 13

Hvor længe skal vi egentligt finde os i varm luft og uvidenhed fra politikere ?

Så længe vi stemmer på dem...

Hvis man nu skulle anbringe et akraftværk i dk. Hvor skulle det så være? Tæt på hvor strømmen bruges (og hvor er det egentligt) eller så langt ude at der ikke er naboer?

Jeg ved at det tog er kørt. Men hvor ville man kunne anbringe et sådan kraftværk i DK. Hvis man samtidig skal tage højde for stigninger i vandet vi omgiver os med og tiden der skal til for at bygge, bruge og nedrive.

  • 10
  • 2

Hørt på Barsebäck for ca. 4 år siden.
For ca. 4 år siden havde jeg fornøjelsen at besøge Barsebäck med Energiteknisk Gruppe, Nordjylland. Her fortalte en af omviserne, en tidligere overingeniør på værket, at placeringen tæt på København var valgt, så man kunne levere størm til københavnerne. Han fortalte også, at man havde planlagt en sektion 3 netop med heblik på leverancer til København. I en længere årrække havde NESA (=Nordsjællands Elektricitetsselskab A/S) kontrakt på køb af svansk "atomstrøm".
Endelig nævnte den fhv. overingeniør, at havde man fået realiseret den planlagte fjernvarmeledning til Malmø, var værket ikke blevet lukket.
I grunden ganske tankevækkende!

  • 7
  • 1

Jakob, det må du uddybe lidt nærmere.

@Thomas
Det burde være unødvendigt. Der har de seneste måneder været flere artikler i Ingeniøren.
Men generelt er atomkraft for dyrt og tager lang tid at bygge.
Sjovt nok var der heller ingen der bød ind med atomkraft ved det seneste teknologineutrale udbud.

  • 11
  • 2

Ikke et ord om sikkerheden - kun om forsyningssikkerheden og kWh-prisen:
Jeg erindrer, at elprisen fra Barsebäck var 12 øre/kWh, dog 13-14 øre, hvis man medregnede prisen for nedrivning efter 40 års drift. (dog dyrere, hvis man vidste, at værket blev stoppet før tid).
Produktionsprisen fra vindmøller varierer meget, men det billigste, jeg har hørt, er ca. 35 øre/kWh.
Men medregner man alle de ekstra kabler, netforstærkning og transformatorer plus den nødvendige backup fra import eller fra stabile elkilder, bliver prisen mere end det dobbelte (alene Viking Link koster os f.eks. 11 mia kr).
Jeg forstår ikke, hvorfor nogle direkte vil sammenligne kWh-prisen fra en stabil og en fluktuerende kilde??? - Forklar!
OK, - det kan man i Sverige, hvor man kan kompensere vind-variationerne vha vandkraft.

  • 5
  • 8

Karsten: Det må være de berømte ti fugle på taget! - Da der stort set er samtidighed (tit dog ½ times forskydning) mellem vindproduktionen i DK og GB, er det uforståeligt (for mig), hvorfor der skulle kommer en betydelig prisforskel. - Sagt mere præcist: Vi har overskud af el næsten samtidig.
Mener du (og Energinet), at GB's forbrugere over en årrække vil betale 11 mia kr mere for strøm fra DK, end vi betaler for strøm fra GB? - Plus forrentning af investeringen.

  • 3
  • 3

Mener du (og Energinet), at GB's forbrugere over en årrække vil betale 11 mia kr mere for strøm fra DK, end vi betaler for strøm fra GB? - Plus forrentning af investeringen.


Det er ikke planen at der skal sendes lige meget strøm hver vej og det er underordnet om der betales mere eller mindre den ene eller anden vej.

I hvert enkelt driftstime fastsættes prisen i begge lande, inkl. den aftalte udveksling. Den pris betaler forbrugerne. Hvis prisen i England er 10 øre/kWh højere end i Danmark, så vil den forskel gå til at afdrage kablet og efterfølgende til at etablerer den næste forbindelse. Det vil stadig være billigere for englænderne at importerer strømmen, end at prisen for al energien skal øges til det næste kraftværks pris. Prisen i Danmark (i det pågældende eksempel) vil der imod være lidt højere i den pågældende time, da der er et lidt større forbrug og det er den dyreste produktionsenhed der sætter prisen.

  • 5
  • 0

Karsten: Det må være de berømte ti fugle på taget! - Da der stort set er samtidighed (tit dog ½ times forskydning) mellem vindproduktionen i DK og GB, er det uforståeligt (for mig), hvorfor der skulle kommer en betydelig prisforskel. - Sagt mere præcist: Vi har overskud af el næsten samtidig.


England har ikke overskud af vindenergi. De producerer meget af deres energi med gas. Så selv om der er samtidighed mellem vindproduktionen i Jylland og i England, så vil det stadig være en fordel for England at importerer vindenergi fra Danmark frem for at brænde gas af...

Og generelt er prisen på el højere i England end den er i Danmark.

https://www.electricitymap.org/?page=count...

  • 5
  • 0

@Thomas
Det burde være unødvendigt. Der har de seneste måneder været flere artikler i Ingeniøren.
Men generelt er atomkraft for dyrt og tager lang tid at bygge.
Sjovt nok var der heller ingen der bød ind med atomkraft ved det seneste teknologineutrale udbud.

Hej Jakob
Nu er det jo desværre, at i vores faktaresistente politikeres lille lysegrønne verden kun eksisterer solceller og vindmøller. Nogen har jo bildt dem ind at det er bare om at stille så mange op som muligt, fordi solceller og vindmøller bare kan trylles frem uden nogen som helst konsekvser for miljøet.

Men det kunne have været forfriskende, hvis atomkraft kunne komme i betragtning under der "teknologineutrale" udbud. Så ville vi kønne gøre brug at en teknologi, som for alvor kunne gøre os fri af fossile brændsler.

  • 2
  • 4

Nu er det jo desværre, at i vores faktaresistente politikeres lille lysegrønne verden kun eksisterer solceller og vindmøller.


Thomas Anderskov

Gid det var så vel.

Hvis Vestas holder sin nuværende vækstrate (40%), så vil Vestas helt alene levere al den energi som hele verden vil forbruge i 2040.

Hvis Jinko Solar holder sin vækstrate mellem 2017 og 2018 (50.7%), så vil de også levere hele verdens totale energiforbrug.

Vestas har kurs imod at sælge 19.6GW kapacitet i indeværende år, og altså mere end dobbelt så meget som hele klodens totale ny installation af Kernekraft.

Fokus på vinderteknologierne vil hjælpe os til at få endnu mere fart i omstillingen til en verden drevet af vedvarende energi.

Indtil videre i år er Ørsted steget med 46%. Staten ejer over 50% af Ørsted. Den samlede værdistigning i år er 83 milliarder eller 2.6milliarder om ugen, og dermed et væsentligt større beløb end Danmark i hele sin historie har brugt på forskning i vedvarende energi +støtte til vedvarende energiprojekter.

Ps. Faktaresistensen er vist ene og alene på KK fortalernes side.

  • 8
  • 2

Holger - Viking Link bliver betalt af forskellen mellem dansk og engelsk strømpris


Kersten Henneberg

Det er ekstremt usikkert om Viking Link nogensinde vil gå i nul og stod man med kronerne i hånden og skulle træffe en rationel investeringsbeslutning, så ville Viking Link slet ikke være på radaren.

Energinet har dog en endnu mere risikabel investering i Baltic pipe, hvor de påtager sig en enorm økonomisk risiko med ekstrem blåøjethed som kun Norge kan få noget ud af.

Baltic Pipe kræver at der vil være efterspørgsel efter naturgas over den planlagte 20 årige driftsperiode i Tyskland.

  • 3
  • 0

Men det kunne have været forfriskende, hvis atomkraft kunne komme i betragtning under der "teknologineutrale" udbud. Så ville vi kønne gøre brug at en teknologi, som for alvor kunne gøre os fri af fossile brændsler.


@Thomas @Jacob;
Der er vel ikke så mange som vil nægte en moderne form for "atomkraft" at byde ind på de teknologineutrale udbud.
Så vil vi jo alle få syn for sagen. Mere nøjagtigt hvilken teknologi der benyttes ved forskellige størrelser, hvordan sikkerhed på kort og lang bane sikres, hvilken pris samt hvilken tidshorisont det kan realiseres på.
Vi kan vel kun opfordre til at afgive et konkurrerende tilbud således at vi/de kan foretage en sober diskussion og evaluering.

  • 3
  • 0

Vi kan vel kun opfordre til at afgive et konkurrerende tilbud således at vi/de kan foretage en sober diskussion og evaluering.

Men hvis Tornerose har stukket sig på en giftig torn og er faldet i Greenpeace-søvn i 30 år, så vågner hun jo op og drømmer om at flyve med en DC-8 eller måske den helt nye DC-9, det er vel ca der de reaktorer der udbydes i dag befinder sig teknologisk?
Så man har godt og grundigt sørget for at der vil gå mange år før disse konkurrerende tilbud opstår, og endnu længere før de kommer til vor del af verden!
Imens er der frit spil til at brænde verdens skove af her i landet og kalde det CO2-neutralt, og importere 2/3 af den el vi bruger fra gamle svenske atomkraftværker eller tyske kulkraftværker!
Den store import for tiden kunne godt minde om at man hører en mislyd fra bilen og så skruer op for radioen for at overdøve den, er det sådan vi fører energipolitik her i landet?

  • 2
  • 6

Jeg erindrer, at elprisen fra Barsebäck var 12 øre/kWh, dog 13-14 øre, hvis man medregnede prisen for nedrivning efter 40 års drift. (dog dyrere, hvis man vidste, at værket blev stoppet før tid).

Umiddelbart lyder det til at være uden kapitalomkostninger, men det gik op for mig at du måske husker de oprindelige priser. 13 øre/kWh i 1976-priser svarer til 58 øre/kWh i 2018-priser ifølge den her omregner

https://www.thuejk.dk/inflation.html

  • 6
  • 0

“Men hvis Tornerose har stukket sig på en giftig torn og er faldet i Greenpeace-søvn i 30 år, så vågner hun jo op og drømmer om at flyve med en DC-8 eller måske den helt nye DC-9, det er vel ca der de reaktorer der udbydes i dag befinder sig teknologisk?“

Sjældent klarsyn.

Kineserne kommer ikke til at kunne bygge 7 gange billigere KK.

Og det helt uanset hvad som helst i arsenalet af måske lykkedes det reaktor teknologier.

Til gengæld kommer de helt sikkert til at halvere prisen på sol energi.

  • 8
  • 1

Thomas Anderskov

Gid det var så vel.

Hvis Vestas holder sin nuværende vækstrate (40%), så vil Vestas helt alene levere al den energi som hele verden vil forbruge i 2040.

Hvis Jinko Solar holder sin vækstrate mellem 2017 og 2018 (50.7%), så vil de også levere hele verdens totale energiforbrug.

Vestas har kurs imod at sælge 19.6GW kapacitet i indeværende år, og altså mere end dobbelt så meget som hele klodens totale ny installation af Kernekraft.

Fokus på vinderteknologierne vil hjælpe os til at få endnu mere fart i omstillingen til en verden drevet af vedvarende energi.

Indtil videre i år er Ørsted steget med 46%. Staten ejer over 50% af Ørsted. Den samlede værdistigning i år er 83 milliarder eller 2.6milliarder om ugen, og dermed et væsentligt større beløb end Danmark i hele sin historie har brugt på forskning i vedvarende energi +støtte til vedvarende energiprojekter.

Ps. Faktaresistensen er vist ene og alene på KK fortalernes side.

Jens Stubbe

Det lyder da meget fint at Vestas har solgt 19.6GW - det er jo godt for danske arbejdspladser.

Med de 19.6GW forudsætter at vindmøllerne et placeret i optimale vindforhold, ellers levrer de ikke 19.6W. I øjeblikket levrer vindmøllerne i Vestdanmark sølle 2% af installeret kapacitet.

Dertil kommer at vindmøller har en forventet levetid på 25 år, hvor det er 60 år for en atomreaktor. Så selvom man kun installere den halve effekt i form af atomreaktorer, vil man stadig få mere energi ud af dem over tid, end man vil få ud af Vestas' fine møller.

Det er hul i hovedet at investere i solenergi. Ikke nok med at kapacitestsgrades et meget ringe, så udleder solceller mere en 3 gange så medet CO2eq/kWh som atomkraft.

En verden drevet udelukkende af vedvarende energi er et fata mogana. Hvis et samfund, skal kunne udvikle sig, kræver det adgang til sore mængder energi, når man har brug for det. Det får man ikke, hvis man lægger alle sine æg i en kurv og kun satser på energikilder, der afhænger af naturens luner.

PS. Faktaresistensen eksisterer også i høj grad på VE fortalernes side.

  • 3
  • 7

Dertil kommer at vindmøller har en forventet levetid på 25 år, hvor det er 60 år for en atomreaktor.

Hvorfor er det vigtigt?

Vindmøllerne har vist at de holder ganske godt - og så er det temmelig trivielt at opsætte en ny mølle istedet for en gammel. Faktisk ser det ud til at den overvejende levetidsbegrænsning på en vindmølle er den økonomiske. Det kan ganske enkelt betale sig at udskifte en gammel mølle til en ny og større.

Det er ikke helt ligeså nemt med en reaktor....

  • 8
  • 1

Hvorfor er det vigtigt?

Vindmøllerne har vist at de holder ganske godt - og så er det temmelig trivielt at opsætte en ny mølle istedet for en gammel. Faktisk ser det ud til at den overvejende levetidsbegrænsning på en vindmølle er den økonomiske. Det kan ganske enkelt betale sig at udskifte en gammel mølle til en ny og større.

Vi skulle gerne være CO2 neutrale i 2050. Til den tid vil alle de vindmøller vi har sat op indtil i dag samt dem vi sætter de næste 4-5 år, være udskiftet. De atomreaktorer, der bliver bygget i dag vil have mange års levetid tilbage til den tid.

Hvis man skifter en gammel mølle ud med en ny og størrere kan hverken fundament eller kabling genbruges, dvs man skal starte helt forfra, så det er ikke helt så trivielt, som du gør det til.

Mig bekendt, har vindmøller stadig et problem med errosion af vingeforkanter, som reducerer levetiden for vingerne. Vindmøllerne ved Horns Rev 1, Horns Rev 2 og Anholt har fået repareret vingerne på grund af errosion.

  • 0
  • 10

Med de 19.6GW forudsætter at vindmøllerne et placeret i optimale vindforhold, ellers levrer de ikke 19.6W. I øjeblikket levrer vindmøllerne i Vestdanmark sølle 2% af installeret kapacitet.

Thomas Anderskov

Kapaciteten er den samme uanset om du sætter kosteskafte på istedet for vinger eller om det tager 43 år at producere en reaktor. 19.6GW er derfor det som Vestas forventes at sælge i år. Sidste år rykkede Vestas dog ret afgørende i årets sidste halvdel, så det kan man jo også håbe vil ske i år. Hvis alle vindmøller, der sælges fra Vestas var deres 5.6MW landvindmølle, så svarer 19.6GW til 3.500 stk.

Til december bliver det ældste KK værk 50 år, men det sker næppe igen for andre aldrende KK værker, da de er blevet alt for dyre at holde igang.

Grunden til at der forleden blev vundet et udbud i Portugal på $23/MWh https://cleantechnica.com/2019/08/01/portu... er netop at man bruger meget få materialer og meget lidt energi til at producere solenergi.

EROEI for både solceller og vindmøller er nu mindre end for moderne KK som fx en EPR og hvis det kun ligger een EPR, så kræver både solceller og vindmøller meget mindre plads end KK værker.

For både solceller og vindmøller, så gælder det at de kan udskiftes planmæssigt og at hovedparten af materialerne kan recirkuleres.

Angående kapacitet, så er kapacitetsfaktoren for både solceller og vindmøller meget mere pålidelig end for KK og kombinerer du vind og sol, så stiger pålideligheden.

  • 4
  • 1

Vi skulle gerne være CO2 neutrale i 2050. Til den tid vil alle de vindmøller vi har sat op indtil i dag samt dem vi sætter de næste 4-5 år, være udskiftet. De atomreaktorer, der bliver bygget i dag vil have mange års levetid tilbage til den tid.

Thomas Anderskov

Det ved du jo sådan set ikke rigtigt.

Hempel giver nu 40 års garanti på deres marine coatings og er en førende leverandør til vindindustrien. Min tidligere chef ejer et firma, der har udviklet en coating robot til vindindustrien, der coater med maksimal 10 micron lagtykkelsesvariation i en integreret proces, hvor også afslibning og afrensning styres med vision control system.

Iøvrigt, så skal der ske mange meget væsentlige udviklinger for at forhindre vedvarende energi i at have udkonkurreret al fossil energi inden 2040.

Som jeg skrev tidligere, så skal enten Vestas eller Jinko Solar holde deres nuværende vækstrate for at ende med at producere hele klodens totale energibehov i 2040.

Eller alternativt så skal hele klodens sol og vindindustri fortsætte med deres gennemsnitlige 22% større produktion årligt.

Der er bunker af dyre kvalitetsproblemer for både vindmøller og solceller, men der arbejdes også benhårdt på at foregribe dem.

Når de nye vindmølle coating systemer og procedurer anerkendes af DNV, så vil de formentlig reducere krav til fundamenter og tårne, der i dag vejer halvanden gang mere end de ville uden overdimensionering til korrosion.

Tilsvarende er SIC invertere på vej ind på markedet for at foregribe at Silicon baserede invertere skal skiftes og der foregår rivende udvikling af coatings på solceller for at forbedre energieffektivitet og levetid.

  • 7
  • 2

Faktisk ser det ud til at den overvejende levetidsbegrænsning på en vindmølle er den økonomiske. Det kan ganske enkelt betale sig at udskifte en gammel mølle til en ny og større.

Dan Jensen

En moderne vindmølle returnerer den energi, der er anvendt til at producere den på få uger, så der er i høj grad også tale om bedre materiale anvendelse når ældre møller nedtages.

De nye GE Haliade 12MW og 14MW producerer således per kg konstruktion mere energi end de MHI Vestas møller, der blev anvendt for første gang i verdenshistorien for 3 år siden. Det er en imponerende præstation at slå square cube rule, så afgørende.

  • 7
  • 1

Det ved du jo sådan set ikke rigtigt.

Hempel giver nu 40 års garanti på deres marine coatings og er en førende leverandør til vindindustrien. Min tidligere chef ejer et firma, der har udviklet en coating robot til vindindustrien, der coater med maksimal 10 micron lagtykkelsesvariation i en integreret proces, hvor også afslibning og afrensning styres med vision control system.

Jens Stubbe

Sidste år blev det offentliggjort at Hempel er gået sammen med bla. Vestas, Siemens Gemesa og DTU om at få løst problemet men forkanterosion, så jeg tror da ikke at de endnu har fundet den gode løsning.
https://www.vindenergi.dtu.dk/nyheder/2018...

Jeg tænker at problemet stadig må være meget stort, når både Vestas og Siemens vælger at samarbejder om at løse det.

  • 0
  • 7

Selvfølgelig er problemet stort. Vingerne koster ca. 8% af vindmøllerne og er også dyre i den periode, hvor de leverer for lidt og med vibrationer påvirker vindmøllerne negativt.

Siemens løste mig bekendt problemet på Anholt i samarbejde med Ørsted, der spyttede med i bøssen, fordi de opgraderede vinger også øgede energiproduktionen.

  • 4
  • 0

Vi skulle gerne være CO2 neutrale i 2050. Til den tid vil alle de vindmøller vi har sat op indtil i dag samt dem vi sætter de næste 4-5 år, være udskiftet. De atomreaktorer, der bliver bygget i dag vil have mange års levetid tilbage til den tid.


Hvis man, i et vestligt land der ikke har atomkraft i dag, politisk beslutter at begynde at opfører atomkraftværker, så vil det første værk formentlig ikke være klar til at producerer i 2050...

Hvis man i et vestligt land, der allerede har atomkraftværker i drift, politisk beslutter at man vil tillade at der bliver opført et atomkraftværk på et nyt site, så er det meget tvivlsomt om det vil kunne være klar til at producerer inden 2040... Hvis et vestligt land politisk beslutter at udvide med flere reaktorer på eksisterende site, så kan de formentlig være klar til at producerer omkring 2035...

  • 11
  • 1

Som læser savner jeg i denne debat en egentlig sammenligning af en række emner når vi taler om vind/sol i forhold til kernekraft.

Med udgangspunkt i produkter/metoder der findes idag:
1) Hvis man fremskriver Danmarks behov for strøm, hvor der tages højde for ambitionen om hvor mange elbiler vi skal have på vejene, er det så muligt at få det dækket af sol/vind? Har vi plads nok?
2) Er det muligt at finde tal for engros prisen for el baseret på sol, vind og kernekraft på en periode der indeholder omkostninger til at bygge og genopbygge?

Og dertil kommer den rigtigt svære debat : Hvad med den langtigtede plan hvor man tager højde for forventet udvikling indenfor sol, vind og batterier og ser det i forhold til en kernekraft baseret på MSR/LFTR, hvordan ser den sammenligning så ud.

I min optik har vi ikke en energikilde der ikke har en klimapåvirkning, så spørgsmålet er hvilken der har den mindste.

  • 1
  • 2

En køretur ud i det danske landskab viser mark efter mark, overdrev efter overdrev, der nu bliver plastret til med industrielle blinkende energianlæg i form af solcellepaneler der med skatteyderpenge skal berige ejerne.

Og landbrugsjorden og biotoperne derunder bliver ørkener af mangel på sol og lys og tilførte plantegifte for at holde alle skyggende vækster væk.

Det er en værre lands-miljø-forurening i det åbne land end selv de snurrende møller repræsenterer. Og hvor er Danmarks Naturfredningsforening ? Ingen steder. De naive sidder på hænderne så snart der råbes "CO2-fri" energi, og lader hånt om ødelæggelserne.

Også det kunne Barsebæk have frelst os fra. Besynderligt at det er forbudt at etablere en vognmandsforretning på en landbrugsejendom, men tillads at omdanne kvadratkilometer efter kvadratkilometer værdifuld landbrugsjord og biotoper til industrielle energiproduktionsanlæg !

Nå, en rød regering har jo aldrig udmærket sig ved mere omhu eller indsigt end en blå, så vanviddet får vel lov at fortsætte indtil EU´s direktiver kommer og redder os.

  • 4
  • 10

Der er ingen der er vilde med hvordan industri anlæg ser ud i landskabet, men heller ingen som er så blåøjede at de ikke forstår at samfundet er afhængigt af energi.

Biotoper er afhængig af vedvarende energi, hvis de skal reddes og "værdifuld" landbrugsjord må vist være en omskrivning af meget meget kostbar landbrugsjord.

Vandmiljøplanerne har rundet 300 milliarder kroner eller væsentligt mere end det ville koste at omdanne hele det danske samfund inklusiv flytransport og vores internationale shipping industri til 100% GHG neutral.

Vestas har kurs imod at sælge 19.6GW vindmøller eller målt i kapacitet næsten 20% af hvad de har solgt tilsammen i de 40 foregående år. Målt på den strøm dette års solgte møller kommer til at producere nås nok omkring 40% af de 40 forudgående års totale produktion på Vestas møller.

De røde som du så hånligt omtaler havde mere realistiske klimaplaner, men de radigale valgte at klamre sig til et mystisk krav om at de næste 10 års investeringer skulle være fuldt financierede selv om de jo netop er investeringer med sandsynlige betydelige økonomiske gevinster, hvis man skal regne med noget der ligner den guldrandede forretning som det danske samfund og den danske stat har fået ud af investeringerne i vindindustrien.

  • 2
  • 1

EROEI for både solceller og vindmøller er nu mindre end for moderne KK som fx en EPR og hvis det kun ligger een EPR, så kræver både solceller og vindmøller meget mindre plads end KK værker.

Jens Stubbe

Den her må du lige forklare lidt nærmere.

Anholt Vindmøllepark yder 400MW (under de rigtige vindforhold) og fylder 88km2

Barcebäck atomkraftværk ydede 1200MW (uanset vindforholdene). Jeg har ikke lige kunnet finde hvor meget areal selve atomkraftværket fylder, men hele Barcebäck sogn er på 15,23km2

  • 1
  • 5

Jens Stubbe

Den her må du lige forklare lidt nærmere.

Anholt Vindmøllepark yder 400MW (under de rigtige vindforhold) og fylder 88km2

Barcebäck atomkraftværk ydede 1200MW (uanset vindforholdene). Jeg har ikke lige kunnet finde hvor meget areal selve atomkraftværket fylder, men hele Barcebäck sogn er på 15,23km2

Thomas Anderskov

Du er bekendt med zonerne omkring KK værker. Det var sådan set det som lukkede Barsebeck, da man fuldstændigt gak gak havde lagt værket midt i Scandinaviens økonomiske og kulturelle centrum. Og så lige for at slå fast at hjernen hos planlæggerne var slået helt fra, så lige direkte ovenpå Scandinaviens eneste betydelige fault line.
https://cna.ca/issues-policy/safety-securi...

At bruge selve kraftværkets areal som udgangspunkt for en sammenligning svarer til at bruge arealerne for vindmølle fundamenterne.

  • 3
  • 1

Thomas Anderskov

Du er bekendt med zonerne omkring KK værker. Det var sådan set det som lukkede Barsebeck, da man fuldstændigt gak gak havde lagt værket midt i Scandinaviens økonomiske og kulturelle centrum. Og så lige for at slå fast at hjernen hos planlæggerne var slået helt fra, så lige direkte ovenpå Scandinaviens eneste betydelige fault line.
https://cna.ca/issues-policy/safety-securi...

At bruge selve kraftværkets areal som udgangspunkt for en sammenligning svarer til at bruge arealerne for vindmølle fundamenterne.

Jens Stubbe

Hvad er det for noget sludder?

De zoner du henviser til, er nogle beredskabszober i forbindelse med et uheld. Det siger ikke noget om hvor medet areal et atomkraftværk skal bruge.

Den beskrivelse af zoner, som du linker til er i øvrigt lavet efter Fukushima, hvor 0 mennesker skulle have været evakueret, ifølge flere eksperter.

Hvis man brugte samme nidkærhed andre steder for at beskytte befolkningen mod stråling, ville rygning for længst gave været forbudt. Tobak indholder, ud over en masse giftige kemikalier, også Polomiun-210, som sætter sig i tjærelaget i rygers lunger.

At Øresundsregionen skulle være et seismisk aktivt område, er nyt for mig. Vi må hellere få evakueret befolkningen inden det næste jordskælv med styrke 9 på Richterskalaen rammer København.

Der er i øvrigt også eksempler på at atonreaktorer er placeret i byer uden større problemer. Eksempelvis har MIT en forskningsreaktor placeret i midt inde i Cambridge, som er en forstad til Boston.

  • 1
  • 3