To fluer med ét Hong Kong-smæk: Flydende solceller skal beskytte vandforsyningen

Flydende solceller som disse på Queen Elizabeth II-reservoiret i Storbritannien vil måske pryde vandbassiner i Hong Kong. Illustration: Thames Water

Hvad nu hvis man kunne kombinere naturbeskyttelse og elproduktion, og samtidig tjene på det økonomisk?

Det er præcist det koncept, regeringen i Hong Kong netop nu har kig på. Her spekulerer man nemlig i at installere flydende solcellefarme på 17 af landets vandreservoirer på baggrund af de miljømæssige og økonomiske gevinster, som solcellerne vil bidrage med.

Læs også: Japan søsætter flydende solpark med effekt som en stor vindmølle

Derfor har regeringen igangsat en større undersøgelse, der skal kortlægge både gevinster, udfordringer og risici forbundet med at installere solceller på større åbne vandarealer. Det fremgår af en artikel på The Construction Index, hvor direktøren for Hong Kongs Water Supplies Department, Enoch Lam Tin Sing, udtaler følgende om de flydende solcellefarme:

»Mens der er flere miljømæssige og økonomiske fordele, er det et komplekst og innovativt tiltag for Hong Kong, og undersøgelserne vil hjælpe til at identificere og forstå potentielle problemer set i lyset af et bæredygtighedsperspektiv.«

Læs også: Solcelle-lovforslag slukker for solceller på lejeboliger

Solcellerne skal sikre vandforsyningen

Undersøgelserne skal gennemføres af den rådgivende ingeniørvirksomhed Black & Veatch, som blandt andet er specialiseret i konstruktioner i forbindelse med vand. Virksomheden står eksempelvis bag én af verdens hidtil største flydende solcellefarme på Queen Elizabeth II-reservoiret i Storbritannien.

Læs også: Europas største flydende solcelleanlæg opføres i London

De flydende solcellefarme skal blandt andet bidrage til at sikre vandforsyningen i Hong Kong. Og I et land, hvor temperaturen sjældent kommer under 15 grader, men oftere er omkring de 25 grader, er vandfordampning derfor ikke en uvæsentlig udfordring.

Ved at dække flere af landets vandreservoirer med solceller, ønsker regeringen at mindske denne fordampning, og med både skyggedannelse og elproduktion vil solcellerne kunne bidrage til mere end én slags forsyning.

Black & Veatch’s undersøgelser skal danne grundlag for en endelig beslutning om, hvorvidt der skal investeres i flydende solceller og i så fald i hvilket omfang.

Læs også: 7.000 solcelleanlæg rammes af nyt hovsa-indgreb

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når nu anlæget er flydende, vil det så kunne drejes, således at det altid vende mod solen, for optimal energiproduktion?

  • 0
  • 1

Artiklen på wikipedia taler om i alt 1 MW solpaneler instaleret, der kan leverer 1 MW energi pr år.

Normalt opgiver man da energiproduktion i MWh? Er det et nyt begreb med MWy?

  • 0
  • 1

P-HK skriver ’vandforsyning’. Jeg tror faktisk, at der er tale om kanaler til at lede vand frem til både drikkevandsforsyning og markvanding/overrisling.

Det kan man mærkeligt nok ikke læse ud af wikipedia-artiklen. Der kan man til gengæld læse, at 1 MW-pilotanlægget dækker 750 meter af en bestemt kanalstrækning, og at delstaten Gujarat alene har 458 km åbne hovedkanaler, samt ialt 19000 km kanalsystemer, så der er nok at tage fat på.

Faktisk kan man sige, at man i Indien med dette 'PV på vandingskanaler'-koncept slår 3 fluer med et smæk: CO2-fri strøm, reduceret fordampning og mere land til dyrkning af afgrøder.

Der er derfor ikke noget at sige til, at FN generalsekretær Ban Ki-moon brugte store ord, da han i januar 2015 klippede snoren over på et 10MW-anlæg, også i Gujarat: ”Looking out at the Canal Top Solar Power Plant, I saw more than glittering panels – I saw the future of India and the future of our world.”

Dette 10 MW-anlæg dækker 3600 meter kanal, og de 65.000 kvm. Paneler producerede den 22. april 2016 knap 58.000 kWh. Mere her: http://www.wfeo.org/wp-content/uploads/stc...

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten