To danske landmølleparker kan umuligt dække forbruget i Apples nye datacentre
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

To danske landmølleparker kan umuligt dække forbruget i Apples nye datacentre

apple viborg
Apples datacenter ved Viborg bliver 166.000 kvadratmeter stort. Foto: Apple

Det er helt utilstrækkelig med to nye vindmølleparker på land, hvis Apple vil dække sit forbrug af grøn strøm i de datacentre i henholdsvis Viborg og ved Aabenraa, som selskabet planlægger at bygge.

Apple har lovet at forsyne datacentrene med 100 procent grøn energi. Hvis it-giganten køber certifikater på strømmen fra eksisterende vindmøller, bliver den strøm, andre danskere køber, blot tilsvarende mere sort.

Apple: Vi udvikler to nye landmølleparker

Derfor har Apple svoret selv at finansiere opførelsen af ny, grøn energiproduktion. Det har dog været småt med mulighederne for at spørge Apple, hvordan det skal ske.

Det eneste, som er sluppet ud om planerne, er udtalelser fra Apples nordiske chef, Erik Stannow. Ifølge Ritzaus Bureau har han oplyst, at Apple har indgået en aftale med en dansk partner om at udvikle to nye vindmølleparker på land.

Læs også: To spritnye vindmølleparker skal drive Apples datacentre

DR Nyheder har på baggrund af udtalelse fra Apple skrevet, at it-giganten står klar med en 'en solid pose penge', der skal betale for 'opførelsen af en til to vindmølleparker på land'.

Datacentre øger Danmarks strømforbrug med en tiendedel

Apple har ifølge de samme medier oplyst, at effektforbruget ventes at blive 7 MW i de første år voksende til 30 MW efter fem år.

Det er dog helt hen i vejret i forhold til forbruget i lignende centre i udlandet, som Ingeniørens it-medie Version2 tidligere har anskueliggjort i en analyse.

Læs også: Apple bygger sit andet danske datacenter ved Aabenraa

Det er også milevidt fra de officielle prognoser. Dem er statens energiselskab, Energinet, kommet med. Energinet sørger for, at der både er tilstrækkeligt med strøm til de nye datacentre, og for at elsystemet hænger sammen.

Energinet forudser i sine såkaldte analyseforudsætninger, der er opdateret så sent som i sidste uge, at det samlede forbrug fra datacentre i Danmark bliver 3,6 terawatttimer årligt fra 2025. Det svarer i runde tal til, at centrene øger Danmarks strømforbrug med en tiendedel.

Analysen omfatter kun datacentre, der allerede er skrevet kontrakt med. Energinet vil i dag af hensyn til sine forretningspartnere ikke oplyse, om det nyligt offentliggjorte datacenter ved Aaabenraa er regnet med.

Allerede i januar skrev vi dog her på Ingeniøren, at analysen regner med tre datacentre, Apples i Viborg, Facebooks i Odense og nu ved vi altså, at det sidste er Apples datacenter ved Aabenraa.

Læs også: Nyt Facebook datacenter i Odense giver mere sort strøm

Vi tillader os derfor at formode, at dagbladet Information tog fejl, da det forleden skrev, at datacentret ved Aabenraa ikke var med i prognoserne.

Apple har brug for over 200 moderne landmøller

De 3,6 TWh svarer til, at datacentrene tilsammen bruger 411 MW kontinuerligt året rundt. Det er netop sådan, Energinet har regnet på grund af manglende viden om datacentres forbrugsmønster.

Vindmøller producerer som bekendt kun, når det blæser, og deres samlede kapacitet skal derfor være en del større end 411 MW for at kunne levere 3,6 TWh.

Der er ifølge beregninger, som Danmarks Vindmølleforening har udført for Ingeniøren, brug for vindmøller med en samlet kapacitet på 1.100 MW, hvis de står på land. Her er kapacitetsfaktoren altså ca. 37 procent.

Hvis møllerne står i blæsten til havs, er kapacitetsfaktoren noget højere, så her vil 800 MW ifølge beregningerne fra vindmølleforeningen være tilstrækkeligt.

Læs også: Nu er det store spørgsmål til Apple: Hvor skal energien komme fra?

Nu er det altså landmøller, som Apple satser på. Hvis vi antager, at Apple står for to tredjedele af det forbrug, som Energinet regner med, så kræver altså 733 MW at levere strømmen til de to centre. Det svarer igen til godt 200 af de møller, som der for tiden bliver sat flest op af på land, med en kapacitet på ca. 3,5 MW.

Energikonsulent: Så mange møller er urealistisk

Så mange møller kræver enorme arealer, og de største mølleparker på land er ikke i nærheden af at være så store i dag.

Desuden er det yderst vanskeligt at få tilladelse til at stille vindmøller op på land. Kommunerne er tilbageholdende, fordi naboerne ofte klager, påpeger partner Hans Henrik Lindboe fra konsulentfirmaet EA Energianalyse.

»Apple får rigtigt svært ved at få tilladelse til så mange møller på land,« siger han.

»Der er nok brug for mere strøm end fra to vindmølleparker i Danmark for at forsyne to datacentre,« tilføjer han.

Der er dog mulighed for, at parkerne skal ligge i et andet land end Danmark, da Apple kun har sagt, at developeren er dansk.

Det kniber i øvrigt også med at udnytte overskudsvarmen fra kølingen af datacentre. Hverken Apple eller Facebook har endnu indgået en endelig aftale med de lokale fjernvarmeselskaber om, hvordan den kan udnyttes rentabelt. Her klager brancheorganisationen Dansk Fjernvarme igen over, at afgifter står i vejen.

Læs også: OVERBLIK: Op og ned i afgifter på spildvarme

Kommentarer (131)

Varierende strømforbrug sammen med varierende produktion fra vind og sol er den sværeste ligning at få til at gå op.
Datacentrenes konstante forbrug giver mulighed for en højere andel af ustabil VE.
Om det er Apple selv eller Energinet.dk der stiller møllerne op er for så vidt underordnet, prisen på havvindmøller og solparker er faldet så meget at almindelige markedsvilkår hjælper i den rigtige retning.

  • 9
  • 2

Datacentres forbrug er langt fra konstant. Det giver dog muligheder for at drosle ned for strømforbruget hvis strøm er dyrt -- sætte batch-jobs på hold og sende flere af kundernes forespørgsler til andre datacentre. Efterhånden som selve hardwaren bliver billigere og strømforbruget bliver en større del af omkostningerne, så bliver det mere og mere relevant.

Det er også muligt at køre frivilligt på nødstrømsanlægget hvis bystrøm i en kort periode bliver urimeligt dyrt.

  • 13
  • 1

Siden de nye datacentre i Danmark er blevet planlagt (vel for 3-4 år siden), er havvind blevet markant billigere. Derfor ville det være oplagt at bruge strøm fra havvind, i stedet for det mere og mere problematiske landvind. Det ville også være langt bedre for datacentrenes omdømme, at undgå flere landvindparker, som der er stor folkelig modvilje imod.

  • 8
  • 4