To år efter rumrejsen: Danmarks astronaut forfølger drømmen i Nasa
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

To år efter rumrejsen: Danmarks astronaut forfølger drømmen i Nasa

Andreas Mogensen astronaut træner rumvandring i det store bassin hos Nasa
I det store bassin på Nasas astronautcenter i Houston er Andreas Mogensen her på arbejde omkring en kopi af rumstationen i fuld størrelse. Opgaven er at forberede en rumvandring for kollegerne på Den Internationale Rumstation i de mindste detaljer. Foto: Nasa

Hvis du kiggede med i august, da Nasa sendte direkte, mens robotarmen på Den Internationale Rumstation, ISS, fangende SpaceX-12-kapslen, så du måske et kendt ansigt i kontrolrummet i Houston: Andreas Mogensen, Danmarks første astronaut.

I disse dage er det to år siden, han skrev danmarkshistorie, da han som den første dansker og kun anden skandinav rejste ud i rummet på en tidages mission til Den Internationale Rumstation, ISS.

»Det er utroligt, at der allerede er gået to år. Tiden er bare fløjet af sted, for der er sket så mange ting,« fortæller Andreas Mogensen, da han og Ingeniøren fanger hinanden på telefon.

Det seneste år har Andreas Mogensen boet i Houston sammen med sin familie, udstationeret af Den Europæiske Rumorganisation, ESA, dels for at varetage ESA’s interesser, dels for at arbejde for Nasa.

Kontrakten varer frem til august 2019, og jobbeskrivelsen er omfattende og indeholder alt fra sprogtimer i russisk til forberedelser af kommende rumvandringer i et gigantisk vandbassin.

Det meste af tiden arbejder Andreas Mogensen som capcom (capsule communicator), hvor man fra 6 morgen til 22 aften konstant har kontakt med astronauterne på rumstationen og viderebringer relevant inform­a­tion og koordinerer med dem.

Andreas Mogensen (i midten) i kontrolcentret i Houston. Som capcom (capsule communicator) har han kontakt med astronauterne på rumstationen og viderebringer relevant information og koordinerer med dem. (Foto: Nasa)

»Det er typisk en astronaut, der er capcom, fordi vi ved, hvilken træning astronauterne har haft og kan oversætte ingeniørsproget til et mere operationelt sprog, så astronauterne ved, hvad de skal gøre, og hvad en fejl betyder. For når ingeniører fortæller om fejl, får man typisk en lang forklaring på, hvad der er gået galt,« siger Andreas Mogensen, der må vide, hvad han taler om, eftersom han selv er ingeniør­uddannet.

Træning i autentisk miljø

Denne dag er første arbejdsdag efter orkanen Harvey, og Andreas Mogensen fortæller veloplagt om en astronautopgave, han glæder sig meget til, og som holder hans træning ved lige til den dag, han selv skal ud i rummet igen.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan lugter der på rumstationen?

Torsdag skal han og en kollega iført EMU-dragt, som man bruger til rumvandring, gennemføre en generalprøve på en kommende rumvandring.

I oktober skal astronauterne på ISS udskifte det 1,5 meter lange endestykke på den store Canadarm2­-robotarm, hvor nogle kabler er gået i stykker, så robotarmen ikke længere kan få ordentlig fat i f.eks. Dragon-kapsler.

Generalprøven kommer til at foregå under vand i det store træningsbassin, der rummer en kopi af rumstationen i fuld størrelse. Øvelsen begynder i ‘luftslusen’ og slutter 6-7 timer senere.

»Alle rumvandringer skal testes grundigt på Jorden, inden vi udfører dem i rummet. Ikke kun for at se, hvordan det kan gøres, men også for at se, hvordan vi kan gøre det mest effektivt. Det er en ’Go, No-Go’ til rumvandringen,« fortæller Andreas Mogensen, der lavede de indledende øvelser i bassinet for halvanden måned siden.

Hele holdet bag rumvandringen – ingeniører, teknikere og dem, der skal sidde i kontrolrummet, mens det sker – overværer prøven. Og hvis alt går godt, godkender de det.

Herunder kan du se en video fra Nasa, som Andreas Mogensen har sendt Mediehuset Ingeniøren. Videoen er fra første træning af rumvandringen.

Andreas Mogensen er også involveret i opgaver, hvor han optræder som international repræsentant for astronauter og ikke kun varetager europæiske astronauters interesser.

Det gjaldt blandt andet en netop afsluttet undersøgelse af en lille revne og et trykfald i Sojuz MS-02-rumkapslen, der i april i år landede i det centrale Kasakhstan med Nasas Shane Kimbrough og to russiske kosmonauter om bord.

Læs også: ESA-topchef ser en international månelandsby for sig

Her fandt man en revne på 1,5 cm på bagsiden af skroget, hvor man mener, en metalgenstand fra hovedfaldskærmen har ramt hårdt ind i kapslen, da faldskærmen blev udløst i 10,5 km højde. Det er en turbulent rutsjebanetur ned gennem atmosfæren, og kapslen kan have svinget uheldigt, eller faldskærmen kan have været pakket lidt forkert.

Trykfaldet blev ikke farligt

Resultatet var, at trykket i kapslen faldt fra 760 mm kviksølv til cirka 650 mm. På det tidspunkt havde man ikke radiokontakt med kapslen, og astronauterne opdagede ikke, at en alarm var blevet udløst allerede i 7-8 km højde og ikke først som sædvanligt i 5 km højde, når en ventil mekanisk åbner og udligner trykket mellem atmosfæren og kapslen.

»Det blev dog ikke farligt, for astronauterne sidder i forvejen i deres trykdragter, og på det tidspunkt falder man fra 10 km højde til 5 km på cirka to minutter.«

»Det er dog første gang, at vi har set fejl på kapsler. Hovedansvaret er russernes, men da vi har internationale astronauter om bord, skal vi være sikre på, at risikoen for uheld er minimal. Derfor følger jeg med i undersøgelserne og rapporterer, hvis jeg mener, noget ikke er blevet gjort grundigt nok eller bør undersøges nærmere,« siger Andreas Mogensen.

I fremtiden tjekker man pakningen af faldskærmen grundigere.

»Vi vil ikke ændre på måden, vi pakker faldskærmen på, for det kan have uventede konsekvenser. Og vi har mange års erfaringer med, at måden, man pakker på, virker. Så der vil være større risiko ved at ændre end ved ikke at gøre noget,« forklarer han.

Siden USA’s ikoniske rumfærger gik på pension i 2011, har USA, Canada, Japan og ESA været afhængige af netop russernes Sojuz-fartøjer.

Læs også: Danmarks astronaut hædret som rollemodel af Ingeniørforeningen

Men i disse år udvikler Nasa gennem commercial crew – de private aktører SpaceX og Boe­ing – fremtidens bemandede rumfartøjer sideløbende med Nasas eget Orion-fartøj. Det er Andreas Mogensen også inde over, som bindeled mellem Nasa og ESA.

»For vi skal selvfølgelig have ESA-astronauter med på commercial crew. Og ESA vil som organisation være sikker på, at vores astronauter har tillid til, at alt fungerer, som det skal,« siger Andreas Mogensen, der ser frem til selv at komme ud i rummet i sådan et fartøj.

Kommentarer (0)