TK Energi om Vækstfonden: Jeg mistede tilliden

Iværksætter og direktør Thomas Koch fortæller om sin oplevelse af Vækstfondens investering i hans virksomhed TK Energi:

»Vækstfonden lovede at investere 15 mio. kr. i TK Energi ved årsskiftet 2010/2011. Vi aftalte en udviklingshorisont på min indføderteknologi til store kraftværker på 5-6 år, og at exitforhandlinger skulle påbegyndes i 2017. Vi arbejdede på fuld kraft, men allerede i maj 2011 havde vi besvær med at få anden rate af beløbet. Vækstfonden mente, vi ikke havde nået vores milepæl og ville have flere aktier end aftalt til gengæld for at betale anden rate. Jeg mistede fuldstændig tilliden til fonden som samarbejdspartner. Jeg besluttede, at eneste udvej var en konkurs, da vi havde droppet de aktiviteter, der før gav smør på brødet fordi vi kun måtte fokusere på en ting – indfødere.«

Vækstfondens kommentar:
Vi investerede ud fra en lovende forretningsplan og i tillid til en stor aftale med Shell, som ikke kom i hus. Det var en risikabel investering, og halvdelen af sådanne fejler.