Tjernobyl 30 år efter: Sådan forløb de frygtelige minutter før eksplosionen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tjernobyl 30 år efter: Sådan forløb de frygtelige minutter før eksplosionen

Midnat, 26. april 1986 – Tjernobyl
Det var egentlig en ganske almindelig forårsnat i Tjernobyl. Lidt varm for årstiden. De fleste i den nærliggende by Pripyat sov – også værkets øverste chef, Nikolaj Fomin. Og i søen, hvor det varme kølevand flød ud, fiskede en flok indbyggere som sædvanligt.

På værkets reaktor 4 var der derimod mere aktivitet. Værkets chefer og ingeniører var i gang med en ny test. Målet var at undersøge, hvad der skete i minutterne fra et eventuelt strømnedbrud til værkets nødgeneratorer tog over. Testen var en ordre fra de øverste myndigheder i Sovjetunionen og var udslag af frygt for, hvad der ville ske, hvis strømmen på værket forsvandt.

Et par år forinden var et identisk atomkraftværk i Irak blevet bombet af israelerne, og med Den Kolde Krig i baghovedet ville Sovjetstyret være klar til at undgå en eksplosion, hvis et angreb skulle finde sted. Men paradoksalt nok var det et forsøg på at forhindre en eksplosion, der førte til en eksplosion.

Hvis pludselig strømmen til reaktorens kølevandspumper forsvandt, var spørgsmålet, hvor meget strøm værkets egne turbiner og generatorer ville levere i slukket tilstand. Efter en standsning ville de nemlig stadig snurre rundt og kun langsomt gå ned i omdrejninger. Håbet var, at de ville levere lige præcis nok strøm til kølevandspumperne, indtil dieselgeneratorerne var startet helt op efter cirka 40 sekunder. Det var blevet forsøgt før uden held, men efter en modifikation af turbinerne på værket ville teknikerne prøve igen.

Ingeniørens artikel to måneder efter ulykken. Illustration: Mediehuset Ingeniøren

Klokken 00.31 – Kritisk lav effekt giver reaktoren xenon-forgiftning
Tjernobyls reaktor 4 var den ene af fire reaktorer på værket, der lå 110 kilometer nord for Kijev. Reaktoren var af typen RBMK-1000, som var en letvandskølet og grafitmodereret reaktor, der kørte på lavt beriget uran. Princippet er groft skitseret, at vand cirkulerer omkring brændselsstave i den varme kerne og genererer damp, der driver en turbine, som leverer strøm.

Dagen forinden havde teknikerne gjort klar til testen og sænket reaktorens effekt fra 3.200 MW til de anbefalede 1.000 MW. Men testen blev udskudt til om aftenen, og effekten bibeholdt på 1.600 MW, fordi der var behov for strøm til elnettet. Først klokken 00.23 gjorde man klar til testen igen, og begik en fatal fejl …

Under neddroslingen af værket kom effekten ved et uheld helt ned på 30 MW. En så lav effekt førte til udvikling af xenon-135, der er en isotop, der dannes ved fission af urankerner.

Xenon-135 er en meget stærk absorber af de neutroner, der holder kernereaktionen i gang i en reaktor, og forgiftningen af reaktoren med xenon gør det svært for teknikerne at få ordentlig gang i kernereaktionen. Xenonen slugte så at sige neutronerne og dæmpede effekten.

Skitse af RBMK-1000 reaktoren. Illustration: OECD

På det tidspunkt var der tre afgørende mænd i kontrolrummet: Den ene var unge Leonid Toptunov, der var operatøren i kontrolrummet med ansvar for at flytte på kontrolstængerne. Den anden var Alexander Akimov, der var daglig leder af værket i nattetimerne, og endelig var der den egentlige leder den nat, Anatoly Dyatlov. Og efter midnatsslaget begyndte uenigheden at ulme mellem Dyatlov og de to andre.

Klokken 00.38 – Fatal beslutning om at trække kontrolstave ud
For at holde gang i effekten og modvirke den voldsomme xenon-forgiftning beordrede Anatoly Dyatlov kontrolstængerne trukket ud.

Kontrolstængerne er nemlig lavet af bor, der absorberer neutronerne, der holder gang i kernereaktionen. Jo længere man skubber kontrolstængerne ind, desto mere stopper man kernereaktionen og omvendt. Da reaktoren var xenon-forgiftet, trak man kontrolstængerne usædvanligt langt ud og begyndte dermed at gøre reaktoren ustabil.

I løbet af fem minutter steg effekten, men ved 01-tiden var det kun lykkedes at få den op på 200 MW, selvom stort set alle 211 kontrolstænger var trukket ud. Alligevel gav Anatoly Dyatlov ordre til at fortsætte testen, selvom den unge Alexander Akimov advarede om det. Anbefalingerne fra myndighederne støttede ellers Akimov, da de tydeligt sagde, at man ikke måtte starte testen med en effekt på under 1.000 MW.

Hvorfor Akimov bøjede sig for Dyatlovs pres er usikkert, men eksperter som Piers Paul Read, forfatteren til bogen 'Ablaze' om Tjernobyl-ulykken, har beskrevet, hvordan Akimov og andre af værkets teknikere levede et godt og rigt liv, som de frygtede at miste ved at modsætte sig deres overordnede.

Artiklen i Ingeniøren 12. september 1986. Illustration: Mediehuset Ingeniøren

Klokken 01.20 - Koldt kølevand skaber yderligere ustabilitet
For at gøre klar til testen startede teknikerne alle de turbiner og generatorer, der normalt var i funktion. Det betød, at yderligere to hovedfødevandspumper blev tilsluttet, og det øgede gennemstrømningen af vand. Da vand absorberer neutroner, hæmmede det igen kernereaktionen, og som en modreaktion trak teknikkerne kontrolstængerne endnu længere ud. Igen blev reaktoren gjort mere ustabil.

Situationen var nu den, at bunden af reaktoren var usædvanligt varm, men et konstant flow af koldt vand gjorde, at det ikke umiddelbart kunne ses, heller ikke på værkets sensorer. Derfor var en katastrofe uundgåelig, da testen gik i gang – mens værkchefen sov og de lokale fiskede.

Klokken 01.23 – Kølevandet overopheder
Testen begyndte med, at en tekniker slukkede for strømmen til kølevandspumperne. Nu skulle testen afsløre, hvor meget strøm der kom fra de stadigt langsommere snurrende generatorer og turbiner. Svaret kom i løbet af få sekunder.

Med en mindre vandgennemstrømning steg temperaturen i kølevandet, og det var et særligt stort problem i Tjernobyl-reaktoren, der led af en såkaldt positiv boble-koefficient. I modsætning til letvandsreaktorer, så ville damp i kølevandsrørene på RBMK-reaktoren få kerneprocessen til at vokse i en selvforstærkende proces, fordi det neutronabsorberende vand blev fortrængt.

Klokken 01.23.40 - Nødstop
I kontrolrummet trykkede en tekniker på nødstopknappen AZ-5, som skubbede alle kontrolstænger helt ind i reaktorkernen. Hvorfor den ordre blev givet er uklart. Måske var det, fordi teknikerne vidste, den var helt gal, eller også skyldtes det simpelthen, at testen var slut, og reaktoren skulle lukkes ned til den planlagte vedligeholdelsesopgave bagefter. Den sidste teori er i hvert fald bekræftet af Dyatlov og passer med, at nedlukningen skete 40 sekunder, efter at testen blev iværksat.

Men reaktor 4 lukkede ikke ned.

Klokken 01.23.47 – Eksplosion
I stedet for at dæmpe kernereaktionen begyndte kontrolstængerne – stik mod hensigten – at øge reaktionen. Årsagen er, at kontrolstængerne af bor var beklædt med en smule grafit på spidsen, og det materiale øgede faktisk reaktionen. Da det tog omkring 20 sekunder, før kontrolstængerne var skubbet helt ind i kernen, medførte det en pludselig acceleration af processen.

På det tidspunkt var kernen så varm, at kontrolstængerne var begyndt at rive sig løs på grund af det voksende damptryk, og de endte med at sætte sig fast i kernen. Nu var effekten gået helt amok og steget til 30 GW, og den første eksplosion kunne mærkes i kontrolrummet. Det var en del af kernens nedre del, der var sprunget og havde ødelagt 50 kontrolstænger.

Først troede en af teknikerne, at det var en eksplosion i et hydraulisk system, men så kom anden eksplosion, der blæste det 500 ton tunge tag af reaktor 4. Eksplosionen svarede til et jordskælv på 2,5 på richterskalaen og kunne tydeligt mærkes i den nærliggende by Pripyat, hvor værkets chef Nikolaj Fomin hurtigt kom ud af sengen. Men for sent.

I de efterfølgene ti dage blev store mængder radioaktivt materiale blæst op i atmosfæren af branden på værket og faldt ned i Rusland, Ukraine, Hviderusland, Skandinavien og andre dele af Europa. 30 af værkets teknikere og tilknyttede brandfolk døde inden for tre måneder efter ulykken, herunder Leonid Toptunov og Alexander Akimo.

Hvor mange, der efterfølgende er døde som følge af ulykken, er stærkt omdiskuteret, men de fleste kilder peger på adskillige tusinde dødelige kræfttilfælde. Værkets leder under katastrofen, Anatoly Dyatlov, levede dog helt frem til 1995, hvor han 64 år gammel døde af et hjertetilfælde. Han fastholdt hele sit liv – også under afsoningen af sin ti år lange fængselsstraf – at det var et dårligt design ved værket, der var årsag til ulykken.

Kilder: Ingeniørens arkiv, World Nuclear Association, Discovery Channel, Berlingske Tidende.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  1. Der nævnes 30 GW. Det havde været passende at nævne, at det er knap en faktor 10 over den nominelle driftseffektivitet nævnt ovenfor 3.200 MW = 3.2 GW.

  2. I alle medier er kernekraft og "eksplosioner" dårlige ord i sammenhæng. Dette er et teknisk medie, og derfor burde artiklens meget kortfattede sidste afsnit have elaboreret på "eksplosionens natur".
    Ifølge andre kilder var de vist tale om TO forhold efter reaktoren løb løbsk: dampeksplosioner (som reelt er overhedet damp der ekspanderer med stor kraft ("eksplosiv kraft") OG brand i den grafit som omgav brændselselementerne.

Den samlede, mekaniske, destruktion var årsagen til det radioaktive udslip som blev spredt især ved termisk opvind fra reaktorbygningen.

  • 3
  • 10

Det er naturligvis ikke min pointe.
Min pointe er, at det er dårlig stil bare at slynge 30 GW ud i teksten UDEN at sætte det i relation til nævnte nominelle driftseffekt. Omregningen bør enhver kunne klare; jeg nævnte den aht. tydelig reference uden skjulte omregninger, hvilket er sædvanlig god stil.

  • 0
  • 4

Det er misvisende at skrive, at reaktoren "led af en såkaldt positiv boble-koefficient". Den led ikke - det er ganske enkelt et fysisk faktum ved den pågældende reaktortype. Vestlige værker er grundlæggenede altid designet med en negativ boble-koefficient, og dét er helt grundlæggende årsagen til, at alle vi kernekrafttilhængere altid tager os til hovedet, når folk begynder at relatere Tjernobyl til "vores" kernekraftværker. Det er ganske enkelt som at sammenligne pærer med bananer.

  • 6
  • 1

Jan Heisterberg

Dine pointer er ikke uinteressante, og jeg prøver altid at lære så meget som muligt af reaktioner på mine artikler. Derfor denne kommentar, som du bedes læses helt til ende.
1. Jeg kunne godt have nævnt I SAMME LINJE, at det var en faktor 10, omend den skarpe læser ville have bemærket at man i starten af artiklen kan læse, at man inden testens begyndelse jo havde en drift på netop 3,2 GW.

  1. Hvorfor kernekraft og eksplosioner i alle medier er dårlige ord i sammenhæng, forstår jeg ikke. Jeg er enig i at de to ord i samme sætning er ubehagelige, fordi en eksplosion på et kernekraftværk ikke er særlig rart, men det var ikke desto mindre, hvad der skete i Tjernobyl. At det var en dampeksplosion vil jeg mene, at Ingeniørens læsere er helt med på.

Min egentlige pointe er nu en helt anden: Når du nu gør dig så umage med at læse og kommentere - som jeg kan se du gør ved at trykke på dit navn - så kan jeg garantere dig, at dine pointer vil blive meget bedre modtaget, hvis du husker også at nævne de ting, som du brød dig om at læse. Vi journalister bliver lidt træt af at høre, at vi er medlem af Journalist Partiet, når du ikke kan lide os, eller hele tiden blive udsat for kritik af enhver lille ting, man kan finde. Hvis du tog dig tid til en gang imellem at rose lidt, så får du et stort knus herfra, og så lover jeg at lytte endnu bedre. Jeg er sikker på, at du godt kan lide os lidt, for du er her så meget, og det er vi glade for.

Kærlig hilsen Thomas

  • 22
  • 0

Den samlede, mekaniske, destruktion var årsagen til det radioaktive udslip som blev spredt især ved termisk opvind fra reaktorbygningen.

Jeg synes den enkelt-sætningssammenfatning er alt for simplificeret i forhold til mange de faktorer, der sammen førte til katastrofen.

Ud over de rent tekniske forhold, så synes jeg også det er interessant at tænkte over de procedurer, som teknikerne arbejdede med.

Det virker f.eks. fuldstændigt uansvarligt at gennemføre det risikable, men åbenbart nødvendige reaktorforsøg, når reaktoren var nået så langt bort fra sin normaltilstand. Ideen var jo at lære hvad der ville ske ved en strømafbrydelse når reaktoren var i normal drift, og det kunne den jo ikke siges at være da man startede forsøget.

Og mens man kan kritisere meget ved det sovjetiske reaktordesign, så synes jeg det er mere lærerigt at se på hvad det er der påvirker personalet til at træffe deres beslutninger. For et moderne og dermed mere sikkert reaktordesign, kan man også sagtens forestille sig personale, der under pres måske pga. driftsøkonomi, træffer nogle katastrofale beslutninger.

  • 8
  • 0

Jeg synes artiklen er god - og det er dejligt at få genopfrisket begivenheden :-)

  • 11
  • 0

Din artikel var interessant og god læsning. Jeg anerkender at indholdet er tro mod overskriften, men i den store sammenhæng er de næste 10 dage også interessante.

Jeg mener ikke ing.dk skal skrives til laveste fællesnævner blandt os læsere, men der synes efter kommentareri almindelighed at dømme, at være nogen usikkerhed om enheder - endog 10^n omregninger. Jeg mener det er reel oplysning at skrive om faktoren 10, snarere end en effekt som de fleste næppe kan forholde sig til.

Der er som bekent tilhængere og modstandere af kernekraft. Modstanderne fremhæver ofte risikoen for en nuklear eksplosion, hvilket vist alle eksperter er enige om IKKE kan forekomme.
Derfor vil tilhængerne gerne, i enhver sammenhæng, distancere sig fra formuleringer som direkte eller indirekte, eller ved overført betydning, bare antyder nuklear eksplosion.
Der er intet forkert på nogen måde i din formulering, men fordi det er et følelsesbetonet område så foretrækker jeg den overdrevne tydelighed på dette punkt.
Og skal der hugges pinde, så skulle: " men så kom anden eksplosion," nok have været: "men det var en dampeksplosion", men det har jeg så indledningsvis ikke kommenteret.
Jeg ved ikke om der også var en eksplosion i hydraulikken.

  • 2
  • 1

Kan du også kommenterer på den grafit som angivelig var på kontrolstavene og som øjensynlig bidrog til den overkritikalitet som opstod ?
- der må jo være en årsag til konstruktionen ?

  • 2
  • 1

Jeg syntes også det var rart at få genopfrisket historien.
mht effekt.
Jeg regner ikke med at nogen her har problemer med at omregne mellem MW og GW, men tallene stod lidt langt fra hinanden. Jeg måtte selv lige slå tilbage og se efter hvad de 30GW nu vr i forhold til.
mht. eksplotion.
Jeg kan ikke se at der er noget galt i at benytte ordet, men jeg ville nok have klargjort det ved at skrive "dampeksplotion". Som ingeniør ved man at et kernekraftværk (uanset type) ikke kan eksplodere som en atombombe, men 'kun' nedsmelte og sprede radioaktivitet ved at andre typer eksplosioner spreder materialet (ligesom ved en 'beskit bombe', som vi måske er lidt urolige for at terrorister kan lave, selv med atomaffald.

Endnu en gang, tak for at ing husker os på det, og at det virkelig er 30 år siden.

  • 3
  • 1

ligesom ved en 'beskit bombe', som vi måske er lidt urolige for at terrorister kan lave, selv med atomaffald.

Den stakkels terrorist vil dø en kummerlig, men ikke særlig glorværdig død af akut strålesyge inden han får samlet bare en % af det nødvendige materiale.
Selv om det har været gentaget mange gange er det helt umuligt at lave en beskidt bombe uden en atombombe som tændsats.
Se http://wp.me/p1RKWc-1ma

  • 1
  • 15

Selv om det har været gentaget mange gange er det helt umuligt at lave en beskidt bombe uden en atombombe som tændsats.

Det er 100% mod fakta stridende vås Thorkil - og du ved det udemærket godt.

Der er adskellige isotoper som det vil være ret ubehageligt at få spredt ud over en storby via selv en moderat explosion.

Vi kan hurtigt blive enige om, at den primære årsag til personskade vil være den sanseløse panik som sensationshungrende TV dækning vil forårsage.

Men det er sådan set lidt ligemeget fra en terrorists synspunkt: Opgaven for dem er at skabe panik og rædsel - hvor mange led der er i kæden er ikke vigtigt.

  • 10
  • 2

Der er adskellige isotoper

Der skal altså skaffes en metode til at adskille disse isotoper.
Men lige meget hvad skal der først skaffes en mur af bly og noget fjernbetjening. Ellers vil vores håbefulde terrorist dø inden han kommer i gang.
Hvis altså denne radioaktivitet ikke ved Allas hjælp kan vente med at stråle til det er spredt ud.

  • 2
  • 6

Du behøver ingen særlige isotoper eller noget som helst andet for at lave en "beskidt bombe". Du skal bare bruge nogen som pressen kan kalde "radioaktivt materiale", og så en minimal detonation for at sprede det over nogle tusinde kvadratmeter - så har du al den effekt, du kan ønske dig.

Ingen vil dø af stråling, men de fleste vil blive skræmt fra vid og sans.

  • 2
  • 0

Hvis man ser menneske-ødelæggelserne i det tyvende århundrede som resultatet af en energikamp,er skaderne fra Tjernobyl ubetydelige.
Krigen i Stillehave ,der endte med Hiroshima og Nagasaki ,startede med at USA tog olien fra Japan.
Det var et erklæret mål for Tyskland at nå Kaukasus.
Første verdenskrig blev afgjort af amerikansk olie .
Hvis vi kan nøjes med at spærre 20 gange 20 kilometer af hvert tiår er det billigt.

  • 4
  • 5

Hvis vi kan nøjes med at spærre 20 gange 20 kilometer af hvert tiår er det billigt.


Der er en lille forskel på 20x20 km og så en radius på 20 km :)

Der er også forskel på at atomkraften i dag dækker omkring 7-8 % af verdens energibehov og så at de skal op og dække måske 40-50 % inden for en kort årgang... det sidste vil helt sikkert resulterer i nogle situationer hvor der bliver sparet på sikkerheden og sprunget over hvor gæret er lavest, for at få bygget nok anlæg hurtigst muligt... I stedet for de 400-500 reaktorer der er opført over de seneste 60 år, skal man på 10-15 år opfører 1000-2000 (afhængig af størrelsen) for at det vil betyde noget... Uheldsstatistikken vil blive udfordret markant...

  • 2
  • 1

Der skal altså skaffes en metode til at adskille disse isotoper.

Skal der virkelig det ?

Tror du CNN går ud med en overkskrift der siger "dirty bomb exploded on manhattan, but don't worry the isotopes were not purified" ?

Der er rigtig mange radioaktive kilder der forsvinder hvert år, fra borehulssonder til hospitalsfysik. De er allerede pakket pænt ind, alt hvad man skal gøre er at pakke dem ind i sprængstof, så er sagen bøf.

Der bliver ikke nogen paddehattesky, men bare vent til nogen opdager at kuffertbomben spredte radioaktivitet, så skal du se overskrifterne.

Og borehulssonder som ingen har check på er nærmest det nye statsslogan for Iraq og Syrien.

  • 8
  • 3

Jeg syntes det er værd at nævne at Paul Piers Read skriver at driftspersonalets bonuser afhang om de fik den famøse test gennemført (så reaktoren kunne erklæres for 100% færdig). Der var en klar ordre (eller en klart beskrevet proces) om at reaktoren, hvis den faldt i den såkaldte "ion well", skulle den stoppes og kunne først genstartes efter nogle dage. Men da de blev utålmodige efter de fejlsslagne forsøg, tog beslutningen om at trække kontrolstængerne ud igen så testen kunne gennemføres og de kunne få deres bonusser.
Jeg syntes det fint illustere de største faremomenter ved akraft: Når der er penge involveret bliver folk ligepludselig villige til at springe over hvor gærdet er lavest. Tænk hvad de få rubler har kostet i liv og oprydning!

  • 3
  • 1

Jeg syntes det fint illustere de største faremomenter ved akraft: Når der er penge involveret bliver folk ligepludselig villige til at springe over hvor gærdet er lavest. Tænk hvad de få rubler har kostet i liv og oprydning!

Den kinesiske metode, hvor den dyre installation sikres ved at de ansvarlige er tvunget til at blive ved den, uanset hvad der sker, ville ikke engang være effektiv her.

Der var jo adskillige af operatørerne, der døde inden for kort tid efter uheldet.

  • 2
  • 0

Det er 100% mod fakta stridende vås Thorkil - og du ved det udemærket godt.

Desværre må jeg indrømme at jeg ikke ved hvorledes en REALISTISK beskidt bombe kan skrues sammen uden at have en almindelig atombombe som en integreret del af processen.
Men da du ved så meget beder jeg om detaljer, der naturligvis vil indgå i en rettelse af det jeg først henviste til.
Jeg er sikker på du har læst dette inden du kom med dine meget opmuntrende ord. (Se http://wp.me/p1RKWc-1ma).

Der er rigtig mange radioaktive kilder der forsvinder hvert år

Det der forsvinder, er trods alt fra småtingsafdelingen og hvis man skal lave en beskidt bombe skal der mere til end ’sådan bare’ - - .
Også her beder jeg om hjælp til at få lidt faktuel oplysning om hvordan fx et par kilo uran skal forurene et stort område.
Denne uvidende mand vil også gerne have hjælp til at forstå følgende:

Og borehulssonder som ingen har check på er nærmest det nye statsslogan for Iraq og Syrien.

Jeg indrømmer at kravene til radioaktivt materiale og dets behandling er meget mystisk.
Fx kan materiale fra olieindustrien frigøres til almindelig brug med over 100 gange højere radioaktivitet end det, der er defineret som farligt når det kommer fra nedlagte kernekraftværker.
Men lad os komme til realiteterne.
Indtil videre er jeg din utålmodigt ventende
Thorkil Søe

  • 1
  • 5

Hvis det virkelig skulle lykkes nogen at få fat i uran, så kan et par kg omformes til nogle granater og blive skudt ind over en storby.


Hvis man går ind på Google og søger efter uran, så kan man se at den almindelige isotop har så lang halveringstid at det har været brugt som afskærmning mod stråling.
Også den sjældne isotop er ikke i stand til at gøre skade uden at være beriget og startet med en meget kompliceret initiator. Og så er der tale om en atombombe.

  • 0
  • 2

Hvis man går ind på Google og søger efter uran, så kan man se at den almindelige isotop har så lang halveringstid at det har været brugt som afskærmning mod stråling.
Også den sjældne isotop er ikke i stand til at gøre skade uden at være beriget og startet med en meget kompliceret initiator. Og så er der tale om en atombombe.


Hvilket ikke ændre på at der er tale om en (svag) radioaktiv isotop der bliver pulveriseret og spredt ud over et område når granaten eksploderer...

https://en.wikipedia.org/wiki/Dirty_bomb

En dirty bomb har intet med en atombombe at gøre. Den radioaktive del forstærker ikke sprængningen. den slår ikke en helt masse folk ihjel. den skaber frygt i befolkningen... Og giver måske en langsigtet øget risiko for kræft, især i lungerne, hvis der er tale om uran.

  • 3
  • 1

Men den vil ikke have virkning som andet end Greenpeace-propaganda.


Jo da, afhængig af hvilket radioaktivt materiale der pulveriseres og spredes ud i området og hvor mange mennesker der bliver berørt af den pågældende forurening, vil den have en virkning... Men nu valgte du jo at foreslå at man anvendte uran, som du udmærket ved, ikke er en særlig radioaktiv isotop... Umiddelbart vil jeg tro at uran har en større effekt som tungmetal i vores krop, men jeg må ærligt indrømme at jeg ikke ved hvilken effekt der er mest skadelig når først det er inde i kroppen...

Måske er det nødvendigt at bede dig sætte nogle tal på de skrækindjagende historier.


Hvilken skrækindjagende historier?

Jeg har udelukkende forsøgt at forklare dig hvad en "beskidt bombe" er, jeg har på intet tidspunkt skrevet noget om at den var speciel dræbende...

I sammenhæng med dette vil jeg gøre opmærksom på at også du er radioaktiv - sådan noget i retning af 4.500 Bq


Og? Hvad har det med "beskidt bombe" at gøre?

  • 2
  • 1

Lars Lundin skriver:
Det virker f.eks. fuldstændigt uansvarligt at gennemføre det risikable, men åbenbart nødvendige reaktorforsøg, når reaktoren var nået så langt bort fra sin normaltilstand. Ideen var jo at lære hvad der ville ske ved en strømafbrydelse når reaktoren var i normal drift, og det kunne den jo ikke siges at være da man startede forsøget.
Det er ikke rigtigt! - Selv ved langt mindre effekt end den nominelle, kører turbiner og generator med nomineret omløbstal og indeholder derfor maksimal kinetisk energi. Og det var denne el-energi, man ville tilføre kølevandspumperne - og tjekke, at de kørte længe nok til at køle reaktoren til dieselgeneratorerne kunne tage over. - Og dette kunne man se og måle, selv om el-effekten var reduceret.
Forsøget var særdeles relevant, men blev udført særdeles uprofessionelt.

  • 1
  • 0

Forsøget var særdeles relevant, men blev udført særdeles uprofessionelt.

Det kan man naturligvis godt kalde det.

Men vi kommer jo ikke udenom at den type situation er alt for velkendt.

Fra Hans Hedtoft over Eagle Claw, Challenger og Chernobyl er bekymrede fagfolk igen og igen blevet overtrumfet af chefer der havde en plan som ikke skulle fraviges bare pga. af nogle tekniske detaljer.

Man kan sagtens teoretisere over love og regler der skal give fagfolkene den nødvendige veto-ret, men for atomkraft hvor elendig økonomien måtte være nu, er det ingenting at regne imod hvad den i så fald ville blive.

Jeg har endnu aldrig kommunikeret med en medarbejder fra et atomkraftværk der ikke havde en eller anden teknisk ting som de mener burde fixes før værket kører videre.

Det er ikke kun småreparationer vi taler om: Den seismisk ansvarlige på Fukushima burde f.eks have hevet i nødbremsen og kræve hele installationen flyttet 100m væk fra brændingen.

  • 3
  • 1

Uran er meget naturlig fremkommende.

Skrald de øverste 30cm af en 1000 m^2 grund i DK. Ud af den mængde jord kan der udvindes ca. 1kg uran!

Uran duer ikke til beskidte bomber - det er der så mange andre isotoper der er mere velegnet til. Tilgengæld er det åbenbart en fin markør for debattørers saglighed på ingeniørdebatten.

Den store udfordring ved en beskidt bombe (eller kemiske/biologiske våben) er at sikre en god spredning over et stort areal.

  • 5
  • 0

Det virker f.eks. fuldstændigt uansvarligt at gennemføre det risikable, men åbenbart nødvendige reaktorforsøg, når reaktoren var nået så langt bort fra sin normaltilstand. Ideen var jo at lære hvad der ville ske ved en strømafbrydelse når reaktoren var i normal drift, og det kunne den jo ikke siges at være da man startede forsøget.


Lars,
Det var ikke er nødvendig forsøg, faktisk havde man opgivet det fra central hold. Men partiets mand, der var sat til at lede værket, besluttede sig for at gennemføre det, sikkert for at høste nogle point hos ledelsen, jeg ved det ikke.
Men hvad gik forsøget egentlig ud på?
Ganske enkelt ville man prøvet at udvinde lidt af rotationsenergien fra systemet under nedlukning, man havde meget brug for el-energi i Sovjet.
Som den eneste reaktortyper var RBMK-reaktoren overmodereret, dvs. at kædeprocesserne øges i takt med at kølevandet forsvinder!
Laver man samme forsøg på en PWR-reaktor, vil kædeprocessen gå i stå uanset hvordan kontrolstængerne står!
Derfor er der ingen mening at bruge rBMK-reaktorerne som argument i en debat om BWR og PWR-reaktorerne.
I en dansk udsendelse fortalte en journalist fortørnet, at Tjernobyl beviste at eksperterne hele tiden tog fejl, for de havde sagt at et sådan uheld ikke ville ske i en million år!
Journalisten aner intet om sagen, han overfører frejdigt analyser over en RWR-reaktor til den russiske type, hvor man ikke har foretaget en sikkerhedsanalyse.
Derfor frarådede vestens eksperter allerede i 1968 russerne om at bruge den forvoksede militære plutoniumreaktor, den var for usikker.

  • 4
  • 0

Der var en længere udsendelsesrække på DR2 den 30/4 om eftermiddagen der omhandlede modstanden mod atomkraft og den kom også ind på de ulykker der har været med A-kraft.
I udsendelsen fremgik det at dødstallet for ulykken ved Tjernobyl er oppe på 58 døde og man forventer at ca. 4000 vil dø nogle år tidligere end de burde. Disse tal er bekræftet af WHO og FN, så at sige at der er mange tusinde der døde er vist lidt af en overdrivelse. Til sammeligning regnes der med at der er 3 mill. der dør hvert år på verdensplan på af brug af fossile brædnstoffer.
Udsendelsen burde ses af alle der beskæftiger sig inden for enegiområdet og energiplanlægning og alle der er indædte modstandere af atomkraft.

  • 4
  • 0

Bo, enig.
Jeg har set et par udsendelser i TV, de bortcensurerer Birgit Meisters TV-avis, hvor hun meldte om tusind døde, døde kreaturer på amrkerne, og med en gysen kunne man ikke udelukke, at tallene var langt højere. På det tidspunkt var der 2 døde brandmænd.
En god del af de forvendte dødsfald som eftervirkning af ulykken er døde af naturlige årsager. En del af de beregnede kræftdødsfald er former, der har en inkubationstid på 30-40 år. Da gns. levealderen i områder er ca. 65 år, vil mange dø en naturlig død inden de fik en kræftform, der var dødelig. Ingen kan vel dø mere end en gang?
De højeste tal for dødsfald kommer fra Rusland, der havde interesse i så høje tal som muligt, idet de forventede et større økonomisk hjælp fra udlandet.
Rusland overhørte de vestlige landes advarsler, derfor må de stå med hovedansvaret.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten